Den 17 år gamle Berlingo blev i påsken skiftet ud med en elbil. Men mormorladeren, der lå i bagagerummet, var ikke meget bevendt, og her meldte det første spørgsmål sig: Hvormange watt og ampere skal den være på?
Men det var kun begyndelsen. For det viste sig hurtigt, at der også var meget store prisforskelle, alt efter hvilken app man vælger at bruge på de forskellige ladestandere, der står lige ved siden af hinanden.
Der var med andre ord brug for en vejviser i den kafkaske prislabyrint, og i ugens Transformator har vi hele to gæster i studiet med solid erfaring i, hvordan man sikrer sig den billigste strøm.
Podcasten fra Teknologiens Mediehus sætter strøm til ugens største nyheder inden for teknologi, forskning og naturvidenskab og analyserer de svingninger, der på godt og ondt transformerer verden og vores samfund. Vært: Henrik Heide Medvirkende: Klip: Søren Rask Petersen Abonnér på Transformator: På mobilen: Søg på Transformator i din podcast-app.
Følg i iTunes
Følg på Spotify
På iPhone er podcast-appen indbygget. Har du en Android-telefon, kan du finde podcast-apps i Google Play. F.eks. kan du benytte denne gratis app.
Links
FDM: Sådan finder du vej til den rette ladeløsning
Lyt til flere episoder af Transformator
- Transformator Tema: Eksperter viser vej til fremtidens robotter
- DSV's teknologichef om overgang til el: Slut med ægteskabet mellem lastbil og chauffør
- Norsk ladeboks får måske en livline
- Elbiler må lade langsommere for at undgå natlig kogespids
- Smutvej til billig strøm for elbilejere: 'På et tidspunkt kommer Skat på banen'
- Denne artikel
- Historisk aftale gør op med rækkeviddeangst: For hver 60 km på motorveje skal der være opladere
- PODCAST Selvbygget hjemmebatteri minimerer elregningen
- Volvo klar med V2G: Sender strømmen frem og tilbage fra elnettet
- emailE-mail
- linkKopier link
Tophistorier
For at deltage i debatten skal du have en profil med adgang til at læse artiklen. Log ind eller opret en bruger.
- Sortér efter chevron_right
- Trådet debat
Skjønner ikke hva du driver med. Vi er sikkert 99% enige og du tillegger meg meninger jeg verken har eller har uttrykt. I dine innlegg her har du ikke kommet med noe konkret. Videre har jeg allerede sagt at NASA kunnskaper og erfaringer er svært viktig. Skal du barer ha siste ord og lufte din ikke grunngitte irritasjon (for et eller annet)?
Hva skulle NASA's hjemmesider fortelle meg?
Du ved simpelthen alt hvad NASA har på deres hjemmeside ?
Imponerende...
Hva skulle NASA's hjemmesider fortelle meg? Deres bruk av hydrogen er så spesiell at det har liten relevans for nesten alle andre anvendelser. Ulykken skyldtes nettopp det jeg skrev, at hydrogentanken revnet. Når du henviser til NASA's hjemmesider, er det en form for hersketeknikk? Å bare avvise andre kilder og uten å argumentere mot den faktisk informasjon som jeg kommer med, blir en smule primitivt.
En vanlig anvendelse av hydrogen er som kjølemiddel til 40.000 store generatorer rundt om i verden. Her var det for en del år siden en alvorlig ulykke (en person drept) ved et kraftverk ved lekkasje i forbindelse med leveranse av det trykksatte hydrogenet. De mange sylindriske tankene på tankbilen ble ikke skadet. Feil lå i utforming/tilstand av en trykkavlastningsventil og for dårlige rutiner både ved verk og hydrogenleverandør (regnet fra tankbil).
Jeg har ikke drømt om at NASA's problem skulle ha noe med innhold av oksygen å gjøre!
Hvad med om du så faktisk læste noget af den ret omfattende literatur om emnet, som NASA kvit og frit har gjort tilgængeligt på deres hjemmeside ?!!
Lav en prøvestækning uden om Hobro, hvor man kan køre sin elbil op på en ladvogn, og denne ladvogn så kører på skinnen, samtidigt med at din elbil oplades.
Jeg synes du har en fantastisk god ide, har aldrig hørt om det før. Samkørsel er jo ret populært for tiden, så måske kunne man lave en aftale med DSB om samkørsel (RUF-biler/el-tog) på de elektrificerede jernbane-strækninger. Det ville samtidig kunne sænke billetpriserne på togrejser. Man kunne måske forestille sig et system hvor RUF-bilen automatisk bliver løftet ud til siden når der kommer et lyntog. Det kunne godt fungere.
Jeg har ikke drømt om at NASA's problem skulle ha noe med innhold av oksygen å gjøre! Et krampaktig innspill fra din side. Jeg anga at årsaken i stor grad hadde med tynne beholdere a aluminium å gjøre. NASA's bruk av hydrogen til raketter er også så spesielt at det har liten relevans til annen bruk av hydrogen. Men deres konkrete kunnskaper om hydrogen ervervet over mange tiår (og særlig flytende hydrogen) er vel verdt å ta med seg.
Tesla har differentierede priser over døgnet så det fx. koster 3,05kr/kWh i 16.00 - 20.00 og 2,55kr/kWh udenfor dette tidsrum
Teslas differentierer også fra sted til sted, og den pris her er fra landets billigste Tesla lader i Kr Såby. I Randers syd er prisen 3.90 i lavprisperiode i stedet for 2,55.
Man kan få lavere pris ved at tegne abonnement.
Er også du av den oppfatning at en gnist inne i en hydrogenbeholder vil medføre en eksplosjon? En beholder med hydrogen eksploderer ikke mer enn en beholder med vann*. Om det er 10% rent oksygen i hydrogentanken eller 40% luft kan den eksplodere.
Jeg synes du skal læse noget kompetent dokumentation i stedet for en eller anden artikel der har fundet nogle tilfældige tal på nettet.
NASA har masser af rapporter om alle de problemer de har haft med flydende brint i tidens løb og jeg kan absolut garantere dig, at de ikke vil lade iltindholdet komme i nærheden af 10% i deres beholdere med flydende brint.
Bilens form og har stor betydning for forbruget og i en elbil mærkes det tydeligere fordi den er så energieffektiv. Der er dog også stor forskel på hvor energieffektive de forskellige fabrikanters drivlinje og batteri er. Dette vægter i praksis betydeligt mere end ladehastighed for den almindelige forbruger - hvor hurtigt kan du i praksis lade km i stedet for kW.
FDM lavede på et tidspunkt en test hvor de kørte elbiler på motorvej fra en fast procentsats fx 80% til fx. 5%. hvorefter de ladede bilen op til den oprindelige procentsats. Så målte de hvor mange minutter det tog at at lade op til 80% igen. Sammenholdt med hvor langt bilen havde kørt på de 75% ladning, gav den måling en rimelig god indikator for hvordan bilen reelt performer på længere turen med hurtigladning.
Målingen viste hvordan nogle biler med flotte specifikationer for hurtigladning, faldt igennem i denne praksistest idet samme biler havde et meget højt forbrug/km.
Hvor kan man se priserne for at lade med lynladere, altså +150 kW? Kan ikke finde priser hos hverken Tesla, Clever eller Ionity.
Hos Tesla kan du se det i deres app. Samme app som du tilmelder dig deres ladeordning og betaler for ladning med.
Tesla har differentierede priser over døgnet så det fx. koster 3,05kr/kWh i 16.00 - 20.00 og 2,55kr/kWh udenfor dette tidsrum
Er også du av den oppfatning at en gnist inne i en hydrogenbeholder vil medføre en eksplosjon? En beholder med hydrogen eksploderer ikke mer enn en beholder med vann*. Om det er 10% rent oksygen i hydrogentanken eller 40% luft kan den eksplodere. Men hvordan skal luft ved ca 1 bar trykk kunne bevege seg inn i en tank/system som holder et trykk i området 1,5 bar og opp til 700 bar (flytende hydrogen og komprimert hydrogen)? Det ville være like oppsiktsvekkende som at vann i en elv plutselig begynte å bevege seg oppstrøms!
Om en undersøker på Internett ser at det nesten ikke finnes eksempler på hydrogentanker som har revnet (et eksempel er romrakett med flytende hydrogen meg vegger med få millimeters tykkelse lagd av aluminium). En brann rundt tankene vil kunne få opp temperaturen (og trykket så mye at sikkerhetsventiler åpner og hydrogen strømmer ut). Forsatt vil ikke tanken eksplodere. Om hydrogenet går ut i et lukket rom, vil den kunne eksplodere.
På Wikipedia er listet opp et fåtall ulykker med hydrogen med startdato 1973. Et eksempel er ett tilfelle med tanker som feilaktig var fylt opp av en blanding med 50% luft i Kina. Tatt i betraktning et forbruk på mer enn 70 millioner tonn hydrogen årlig, er det svært få fatale ulykker med hydrogen per år.
Hydrogen vil i stor grad erstatte fossile brensler i transport (lastebiler, busser, tog, skip og fly). I omfang vil det bli en helt ny situasjon som vi nå så vidt har sett starten på. I Norge har vi så vidt sett en ferje blitt satt i regulær trafikk og som er basert på flytende hydrogen og brenselceller. Dette vil nok gå svært bra (om en evner å gjøre bruk av kompetanse og kunnskap som finnes på feltet).
Når jeg sjekker på ulykken i Sandvika, Norge så er siste referanse fra 2020 (det skjedde i 2019). Det er utrolig skandaløst at det ikke finnes en åpen utredning som i detalj forklarer hva som gikk galt og som forteller hva som skal gjøres for at dette aldri skal skje igjen. Jeg etterlyser altså en utredning som tilsvarer en lufthavarirapport.
Du må gjerne forklare hvorfor personer på tankstasjonen skulle ha omkommet. Om de stod i rommet der hydrogentankene var plassert, så ja. Ellers ikke.
- https://www.powermag.com/lessons-learned-from-a-hydrogen-explosion/
"An explosion cannot occur in a tank or any contained location that contains only hydrogen. An oxidizer such as oxygen must be present in a concentration of at least 10% pure oxygen or 41% air".
Denne kilden har en kortfattet gjennomgang av farene ved hydrogen og også sammenlignet med andre brensler som bensin, diesel og naturgass.
Nu er der vel stor forskel på energiforbruget i forskellige elbiler ? Som sædvanlig gider jeg ikke linke til noget som helst udover elbil.no Hvorfor nu det ? Elblil.no tester stort set alle elbiler der sælges i Norge, og så vidt jeg kan vurdere bliver test udført på samme strækning, af flere chauffører ! for at få et nogenlunde retvisende resultat ! Right? At sige en elbil kører 5 km/kwH er simpelthen for dårligt. Vores elbil har over de sidste 3300 km kørt med et gennemsnitligt forbrug på 6,6 kwH/km. I den kommende lidt varmere periode(sommer) kører vi nemt..... ! 8 eller 9 km/kwH .... Års gennemsnit 1. år : 8.8 kmkwH 8.2--------- Hvis du vil have en god økonomi i en elbil, så køb en elbil der ikke er formet som en mursten, SUV eller whatever... Altså, hvis man vil spare på energien så drop de der store murstensformede elbiler ?!! der vejer ca et par ton for at transportere en fører og måske en passager..... Aksel
Det var ingen stor eksplosjon og med en begrenset mengde energi og ingen kom til skade.
Det stemmer ikke overens med hvad ing.dk rapporterede. Citat:
"Trykbølgen var kraftig nok til at få biler til at ryste og udløse airbags i flere af dem – i en af dem kom to personer lettere til skade. På en målestation 11 kilometer væk gav eksplosionen udslag på 0,7 på Richter-skalaen ... Politiet opretter en evakueringszone på 500 meter, idet myndighederne frygter nye eksplosioner."
Det var desuden på ingen måde "worst case". En worst case detonation vil få tankene til at briste. De er trods alt ikke lavet af kryptonit. Brint har en sprængkraft på niveau med militært sprængstof. Havde der været personer tilstede på tankstationen så var de omkommet.
Hvordan vil du opnå sikkerhed svarende til rutefly med mere end 30 sæder i personbiler og lastbiler? Skal bilerne også have to professionelle chauffører med årlige lægetjek til fremover? Det er jo absurd at sammenligne.
Hydrogen har absolutt et potensial for ulykker som du påpeker. Erfaring vise imidlertid at farene kan håndteres om en har kunnskaper og kompetanse. En vet i dag hvordan høytrykkstanker skal lages, hvilke materialer som ikke slipper hydrogenatomer gjennom etc. Ingeniører er flinke til å påpeke "alt som ikke går an". Heldigvis finnes masse mennesker som ikke har denne viten og som lager ting som fungerer på alle plan. Slik har verden gått fremover i tiår etter tiår!
Siden de første hydrogenbiler for ca 15 år siden er det produsert ca 30.000 av dem og jeg har ikke klart å finne en eneste ulykke som har utgangspunkt i deres hydrogenanlegg eller berører anlegget!
Tankbiler med hydrogen har havarert med total skade uten at det oppstod noen eksplosjon. Lekket hydrogen begynte å brenne uten at tankene eksploderte. Også tankene på stasjonen i Norge var intakte. Det var ingen stor eksplosjon og med en begrenset mengde energi og ingen kom til skade. Dessverre har ikke ulykken vært gjenstand for en grundig utredning slik som luftfartsulykker, så en vet lite om hva som hendte. For meg så virker det som at mange feil ble gjort her, manglende kompetanse og prosedyrer ved drift, lite sensorovervåking, tanker i lukket rom uten tak som åpnes raskt ved overtrykk etc. Altså massiv inkompetanse over et bredt felt.
Så lenge ulykker skjer i friluft, er sannsynligheten for eksplosjon svært liten. I Norge har vi mange og lange tunneler hvilket kan føre til høyere sannsynlighet for eksplosjon. Tanker for komprimert hydrogen vil aldri revne og lekkasjer kan stoppes ved bruk av sensorer og ekstra ventiler, rør i rør etc.
Luftfarten viser at en virksomhet som har potensiell risiko og som er kompleks, kan oppnå meget høy grad av sikkerhet når kunnskapsnivået er høyt, når utallige erfaringer er tatt hensyn til, når kompetansen til drifterne er høy etc. Luftfartens eventyrlige høye standard kulminerte i 2017 der det var 0 (null) dødsulykker for verdens sivile luftfart med rutefly større enn ca 30 seter!
For lige at vende tilbage til lade problematikken. Hvor kan man se priserne for at lade med lynladere, altså +150 kW? Kan ikke finde priser hos hverken Tesla, Clever eller Ionity.
de tank stationer der har lynladere, skilter med det. Eksempelvis Cirkel K: https://www.circlek.dk/priser
El Lynlader 4,88 kr./kWh
Det er 300 kWh ladere som så deles hvis der holder 2 biler på dem.
For lige at vende tilbage til lade problematikken. Hvor kan man se priserne for at lade med lynladere, altså +150 kW? Kan ikke finde priser hos hverken Tesla, Clever eller Ionity.
Skadeomfanget vil være proporsjonalt med energiinnholdet.
Nej, så simpelt er det slet ikke.
Om en ser på Hindenburg-ulykken så brant hydrogenet opp. Riktig nok meget hurtig, men det var ikke noen eksplosjon.
Hindenburg var brint på gas form under meget svagt overtryk.
Til transportfremdrift er der tale om enten brint på gasform under meget højt tryk, flydende brint, eller brint "opløst" i et metalhydrid, alle med meget bekymrende fareprofiler.
Et af de helt store problemer med brint på gasform, er at de kan brænde allerede ved koncentrationer så lave som 4% i atomsfærisk luft og detonere fra 18%.
En lækkende brinttank i en tunnel er en rigtig "ohh shit!" situation.
At gøre brint flydende kræver så lave temperatur at alt andet end helium også er på væskeform, herunder ilt, og flydende brint, under højt tryk, forurenet med flydende ilt er et af de bedste sprængstoffer der findes.
Selv den mindste lomme af atmosfærisk luft når du kobler slangen til tanken, vil med tiden føre til ophobning af flydende ilt i brinttanken, derfor laver man altid et "flush" for at få al tænkelig ilt ud af slanger/rør/ventiler, inden om omlader brint.
Endelig er brint en suveræn nummer to, lige efter helium, i disciplinen "kravle imellem atomerne i tanken, uanset hvad du har lavet den af" med særlig udmærkelse for at gøre de fleste metaller "skøre" på vej igennem dem.
Problemet er at pga. vægten er effektdensiteten ekstrem relevant i bilbatterier, det er jo latterligt med 300 kG nyttelast i en bil!.
Det er misforståelse. Hvorvidt et batteri er godt nok - vurderes jo sådan set bare på om den kan køre så langt som producenten ønsker den kan på én ladning, til så lav en produktionspris som muligt.
Så simpelt er det jo. Om bilen så vejer 300kg mere end med et andet batteri - er ligegyldigt, hvis den stadigvæk kan produceres billigere og holde samme min. rækkevidde producenten ønsker. (forøger det ladetid f.ex. - vil det jo nok tælle negativt).
Jeg vil bemærke at selvom elbiler vejer mere end fossilbiler i dag - så kører de alligevel med en langt højere effektivitetsgrad (omkring 90% ifht. fossilbilers ~30%) - og uanset valg af batteri, forventer jeg ikke at bilproducenter vil vælge batteri kombinationer der får bilen under de 5 km pr. kwh som elbiler klarer i dag.
Ja - de vælger de billigste batterier - der er gode nok.
Problemet er jo bare at de IKKE er GODE NOK!
Problemet er at pga. vægten er effektdensiteten ekstrem relevant i bilbatterier, det er jo latterligt med 300 kG nyttelast i en bil!.
Skadeomfanget vil være proporsjonalt med energiinnholdet.
Ikke helt korrekt. Sprængstof yder meget mere skade en noget der bare brænder. Brint har den sjældne egenskab for en gasart at det kan detonere, hvilket vil sige at chokbølgen er hurtigere end lydens hastighed.
Hindenburg eksploderede ganske rigtigt ikke, men det gjorde en brinttankstation i Norge og det med kun en begrænset gaslæk. En sådan brinttankstation er designet så læk ikke kan ske og der er overvågning etc, men alligevel oplevede vi en kraftig eksplosion. Er påstanden så at man forestiller sig, at der aldrig kunne forekomme noget tilsvarende på en af utallige tvivlsomt vedligeholdte lastbiler?
Skadeomfanget vil være proporsjonalt med energiinnholdet. En kan transportere opp til 1200 kg komprimert hydrogen med en tankbil, det vil si ca 40.000 kWh. En tankbil med 35 tonn bensin har et energiinnhold på ca 315.000 kWh. Dette forholdstallet i energi (ca 1 til 8) sier noe om langt høyere transportkostnader for hydrogen. Om en fraktet flytende hydrogen ville forholdet være ca 2 til 1, men med tanker med begrenset styrke.
Om en ser på Hindenburg-ulykken så brant hydrogenet opp. Riktig nok meget hurtig, men det var ikke noen eksplosjon. En lastebil med komprimert hydrogen vil ha utrolig sterke sylindriske karbonfibertanker (300 bar). At disse skulle revne er svært usannsynlig og hydrogen kan aldri eksplodere inne i sylinderne (det behøves oksygen som umulig kan bevege seg med 1 bars trykk inn i sylinderen med 300 bar!). I verste fall vil en tankbil være utsatt for mindre lekkasjer.
den når bare ikke elbilerne som i stedet går efter billgere og let håndterbare LiFePO4 batterier
Ja - de vælger de billigste batterier - der er gode nok. Det passer ret fint med de Aluminium-ion batterier, når de engang når til at være produktionsmodne - så det viser jo bare at der kommer billigere og "ligeså gode" batterier hele tiden - og så er det dem, der bliver brugt. Dem med størst kapacitet, bliver mere brugt i top-modeller - som er betydeligt dyrere af samme årsag.
Mht. brint - som jeg netop selv skrev, så er det primært til skibs og fly industrien at det nok bliver den bedste løsning - til biler er det stadigvæk for dyrt og en unødvendig risiko.. Og faktum er bare at der bliver produceret så mange flere batteri-el biler - og det der kan produceres i stor nok skala, er normalt det der derfor falder i pris, og udkonkurrer resten.
Evnen til at kunne producere ting billigt i storskala, har traditionelt set, været det der vandt og det har Tesla jo bevist at man kan gøre med El-biler og levere en kvalitet, til en pris man for for ~5 år siden ikke troede på.
Jeg ser frem til deres 25k USD bil, der nu officielt er udmeldt - og jeg håber virkelig at de andre producenter får øget deres produktionskapacitet også, så vi sikrer den fri konkurrence på el-bilmarkedet.
Hvis du nærstuderer sagen så vil du opdage, at udviklingen går fremad på batteriteknologien, den når bare ikke elbilerne som i stedet går efter billgere og let håndterbare LiFePO4 batterier. Det meste af det som kommer fra Kina er på LiFePO4 batterier - også visse Tesla'er (dem med lavere batterikapacitet).
Lige nu er vi nået en situation hvor bilproducenterne satser meget på LiFePO4 til familiebiler og de højtydende batterier til de mere spændende modeller (bl.a. for at få prisen ned i familiebilsegmentet men også fordi LiFePO4 ikke brænder lige så godt).
Lige til info så troede jeg ikke specielt meget på brint indtil for en 3~4 måneder siden... og så dukkede der dels sagen med skift til LiFePO4 i elbiler, dels Tysklands (og derefter Japans og USAs) interesse for det og så begyndte der historier fra Norge om at transportsektoren var ret utilfreds over at brint blev totalt overset som potentiel grøn energi. Norge er ellers ret kendt for produktion af brint med vandkraft - nogen husker måske Rjukan værket: de producerede ilt og brint og biproduktet var tungt vand. Et norsk rederi har i øvrigt lige fået leveret to skibe som skal sejle på brint.
Nordmændene slås også med problemer med transportnet fra nord til syd så priserne i nord er tit tæt på 0 og i syd ligger de på tilnærmelsesvis danske priser - det er de absolut ikke glade for, hverken i nord eller syd: dem i nord tjener ikke noget på strømmen og dem i syd kan ikke få glæde af billig strøm fra nord.
Det er kendt, at der er pres på en udbygning af transportnettet nord-syd på den skandinaviske halvø. Det er der skrevet om flere gange her på ing.dk, senest har man set på svenske side i artiklen https://ing.dk/artikel/atomkraft-lurer-i-kulissen-stort-behov-groen-el-udfordrer-sverige Den Norske synsvinkel blev behandlet i artiklen https://ing.dk/artikel/nordmaendene-har-lagt-en-plan-rationering-af-stroem#comment-1075803
Men i #27 spørger jeg ind til oplysningen i #23, hvor der står:
Når selv Norge har behov for tusindvis små mini "peaker plant" til at stabilisere nettet så må det også være et behov i DK .
Det undrer mig, for hvorfor har man brug for disse mini peaker plant, nettilsluttede batterier, i et Norge, hvor der er meget regulerbar vandkraft? Det er vel mere effektivt at stoppe turbiner frem for at oplade batterier. Derfor ville jeg gerne høre nærmere om dette behov i Norge.
Og brint er også en større sikkerhedsrisiko - fordi det skal opbevares under så højt tryk og er kraftigt brandbart - så ja - det er KUN til f.ex. fly og skibe - hvor direkte el ikke er muligt, at det kan betale sig at benytte brint. Og hvis de batteri teknologier Erik P. snakker om kommer snart - så har batterier en endnu større fordel.
det er yderst tvivlsomt at batterier kan konkurrere med brint når infrastrukturen til brint er på plads.
Brint er meget dyrt i forhold til el. Dels ender den samlede effektivitet ret lavt når man først skal konvertere den ene vej og derefter den anden vej. Kan ikke huske de præcise tal, men jeg mener typisk at der bliver talt om noget i størrelsesordenen 25-30% fra el til fremdrift af bil, mens jeg mener det tal er 80-90% for elbiler (igen ikke sikker på de præcise tal, men jeg mener at det er noget i den størrelsesorden). Derudover er der også udgifter til elektrolyseanlæggene der ikke er billige (men selvfølgelig kan blive billigere), og infrastruktur og brinttankstationer er også dyre. Derudover er der hele problemet med at producere nok strøm, som bliver forværret af den dårlige effektivitet. Problemet med at sætte nok vindmøller og solceller op til et så stort effektivitetstab vil gøre at det nok ikke er en god ide de næste mange år til steder hvor man kan klare sig direkte med el i stedet. Dermed ikke sagt at brint ikke kan være relevant i nogle applikationer, men jeg vil i hvert fald hellere have en begrænset rækkevidde end at betale 3-5 gange så meget per kilometer jeg kører.
Men det er ikke det der er problemet: Problemet er når en (eller flere!) lastvogne med hver ét tons flydende H2 bliver involveret bliver i et trafikuheld, eller en brand i en tunnel.
Den del af det er jeg skam klar over, det ville blive en sikker død for alle i tunnelen.
Bemærk også at batterier hvert år bliver bedre og billigere. MIT har lavet Aluminium ion som på sigt kan fremstilles for under 10% af prisen på Li ion, og GMG sælger i dag et alu - graphene knap batteri som kan lades på få minutter. Så også et Li - luft batteri. De arbejder stadig på det men her er teoretisk energitæthed ca 10 kWh pr kg, det samme som benzin.
at købe en el bil er ligesom at købe en computer. næste års model er altid bedre...
Hvis du laver en trend linje (mine google powers rækker ikke) vil du kunne finde et sted i fremtiden hvor batterier er bedre end brint på alle punkter, så jeg ville ikke investere en masse i brint; så skal det ihvertfald have kort tilbagebetalingstid.
Dog lyder det til at brint kan være billigere til at flytte energi, fremfor HVDC linjer, men ikke sikker.
men lød nærmest som når jeg tanker LPG på campingvognen
Det er det måske også i selve det øjeblik man tanker op.
Men det er ikke det der er problemet: Problemet er når en (eller flere!) lastvogne med hver ét tons flydende H2 bliver involveret bliver i et trafikuheld, eller en brand i en tunnel.
Det er derfor man overvejende hører om "hydrid-tanke", men dem kan man ikke fylde på 8 minutter, det tager længere tid og der er nogle termiske fodnoter.
Nu har jeg læst det andet på et eller andet seriøst medie... jeg kan ikke lige huske hvilket. De tanker flydende brint på vognen, hvilket naturligvis ikke er uproblematisk men lød nærmest som når jeg tanker LPG på campingvognen: mundstykke på, tryk på knappen, vent 8 min., tag mundstykke af og kør. På de 8 min. havde han tanket brint til 1200 km og jeg er ret sikker på at det var i flydende tilstand - det er helt sikkert en prototype men hvis det der er muligt så er batterier ret meget en død sild.
Hvorvidt det er økonomisk at gøre brint flydende meldte historien ikke noget om - men det er blevet brugt i rumfart så teknologien til det findes.
I Kbh. var det en erhvervsegendom i Kbh. K - vi fik Compaq enfasede UPS på prøve og kunne ikke tilslutte den for HOFOR syntes ikke det var en god ide med 40A på en fase. Jeg mener dog at ejendommens forsyning var på 63A på det tidspunkt, den blev opgraderet til 130A nogle år senere.
I Hillerød kontaktede jeg forsyningen for at høre om de ville have problem med at man satte en 40A UPS på en fase på min adresse (et parcelhus fra 60'erne) og de sagde at det var jeg velkommen til.
Jeg mener ikke jeg skulle betale noget for at skifte fra 25A til 63A (efter jeg brændte mastesikringen) men det er også ca. 20 år siden. Vi havde fået ny tavle som elektrikeren havde glemt at melde til elværket (sandsynligvis fordi han ville melde flere ad gangen da der var kampagnetilbud på nye tavler med automatsikringer og transientbeskyttelse).
med brint har du 1000 km rækkevidde i en lastbil - og du tanker den på få minutter.
Æhhh, nej ?
Det kommer til at tage meget mere end "få minutter" at flytte brint nok, til at køre 1000km i en lastbil, for der er ikke udsigt til at lastvogne med tonsvis af flydende brint i brændstoftanke bliver godkendt til at køre rundt i trafikken.
Frimængden for transport af flydende brint er så vidt jeg husker ⅓ton og det kommer en lastvogn ikke ret langt på...
Alle taler om at opbevare brinten på køretøjet som "hydrider", hvilket groft sagt er fint metalpulver i hvilket brinten absorberes i metalpartiklerne hvorfor overfladearealet er altafgørende.
Realistisk, vil det tage et eller flere kvarterer at fylde brint nok på en lastvogn til at køre 1000km og afhængig af hvilket metal man vælger som substrat for hydrider, er en time slet ikke usandsynlig.
Rent "teknisk" er der ikke noget problem ved at trække 32A fra elnettet det er det lokale distributionsnet som ikke kan håndtere det: i Kbh. fik jeg at vide "nej, du kan ikke sætte en enfaset 40A UPS til nettet (forsyningen er på den lokation 130A) men i Hillerød kunne jeg godt på et 63A forsyning
Blot af nysgerrighed: Var det i en lejlighed eller et hus/villa?
For vores lille hus var det et spørgsmål om at tarifsikringen skulle være stor nok (samt tavle, sikringer og kabler etc. var dimensioneret til det selvfølgelig).
Vejsikringen/"gravstenen" er på 35A såvidt jeg husker, og huset kom med en 25A tarifsikring. Vi skulle betale en engangspris på cirka ~1000 kr + moms pr. ampere vi ønskede at "forøge" tarifsikringen med. Man skal samtidig vælge en forøgelse der passer med næste sikringsstørrelse - dvs. 35A hér.
Vi skiftede ikke tarifsikring, da det var en lidt stor udskrivning for at kunne lade bilen op på 1.5-2 timer i stedet for 3-4 timer.
Se f.eks. Radius' prisliste her: https://radiuselnet.dk/tilslutningsbidrag/
Jeg tror Tesla og Kina kommer til at spille en meget stor rolle fremover, og så kan resten slås om nicherne og de ultra loyale kunder, der vil betale mere for mindre.
men man får jo mere... med brint har du 1000 km rækkevidde i en lastbil - og du tanker den på få minutter.
Forreningstid 3 år ( Ahhee kan det nu passe , det lyder jo nærmest for godt til at være sandt ?)
Hvad koster den pr. kwh kapacitet? De priser jeg ser på f.ex. det sonnen anlæg vi har nu, er 15k. inkl. moms og installation for 2,5kwh - så de skal en hel del under, for at 300kwh kan betales :)
På hvilken parameter er Tesla overhalet og af hvem?
Hvilken anden bil giver bedre værdi for pengene?
Du skal nok se på at flere store lande satser mere på brint (USA, Japan, Tyskland) og det er yderst tvivlsomt at batterier kan konkurrere med brint når infrastrukturen til brint er på plads.
Batterier har flere problemer: de vejer, de er lang tid om at lade... med brint har du en elbil med benzinbilens korte optankningstid alternativt med benzinbilens seje motorlyd (hvis du vælger en forbrændingsmotor i stedet for en brændselscelle). Alene det at brint er en både/og løsning gør den interessant.
Det er ikke den første produktområde som har dette issue. hvem husker ikke at skulle sammenligne skype to phone med div forvalgskoder når man skulle ringe til udlandet, ligesom flybilletter har en myriade af priser, og chat programmer og sociale medier forsøger også at lokke brugere til deres eco system. Markedet har dog hittet på løsninger, såsom kayak som kan sammenligne billetpriser, og Beeper.com kan bruges som 1 brugerflade til alle dine chats.
Man må da kunne gøre noget tilsvarende med elpriser; en superapp med ruteplanlægger som holder styr på alle dine ladeklubber, kan optimere efter pris, tid, eller afstand, og kan foreslå abonnement på baggrund af dit kørselsmønster
Måske i takt med at deres ICE salg falder de kommende år til næsten nul, får de måske øjene op. 🤷♂️
Men nogle (Toyota og BMW) spilder status tid og penge på brint-biler, så de er ikke de skarpeste knive i skuffen...
Jeg tror Tesla og Kina kommer til at spille en meget stor rolle fremover, og så kan resten slås om nicherne og de ultra loyale kunder, der vil betale mere for mindre.
Rent "teknisk" er der ikke noget problem ved at trække 32A fra elnettet det er det lokale distributionsnet som ikke kan håndtere det: i Kbh. fik jeg at vide "nej, du kan ikke sætte en enfaset 40A UPS til nettet (forsyningen er på den lokation 130A) men i Hillerød kunne jeg godt på et 63A forsyning - det som kræves er:
- en tilpas stor forsyningsledning (de fleste har 40A eller 63A)
- en måler som kan håndtere det - svjv. er mindste måler 40A pr. fase
- sikring og kabel fra måler til udtag i passende størrelse
Nordmændene slås også med problemer med transportnet fra nord til syd så priserne i nord er tit tæt på 0 og i syd ligger de på tilnærmelsesvis danske priser - det er de absolut ikke glade for, hverken i nord eller syd: dem i nord tjener ikke noget på strømmen og dem i syd kan ikke få glæde af billig strøm fra nord.
Hvordan Norge er havnet i denne situation kan jeg ikke lige lure men den er t ret tydelig: både på TU.no og NRK.no er der jævnligt noget om det.
Når selv Norge har behov for tusindvis små mini "peaker plant" til at stabilisere nettet så må det også være et behov i DK .
Har Norge brug for tusindvis af små mini "peaker plant" til at stabilisere deres net?
elbiler dur ikke til langdistance trafik 500km+ det stadig alt for bøvlet, med lade standeren og et vivar af app's til diverse energi selskaber.
Jeg har svært ved at se problemet med, at der er et hav af app's. Man behøver jo ikke benytte dem, selvom man kører langt. Kan du nævne et sted i EØS, man ikke kan nå i f.ex. en Mercedes uden at bruge nogen anden app, end den der er integreret i bilens navigationssystem - altså uden at tage mobiltelefon eller nøglekort frem? Det samme gælder givetvis for en Tesla.
Der findes også et hav af tandpastamærker, tubestørrelser, sampakningsrabatter og kunderabatter, men vi kan vel børste tænder uden at kende dem alle og uden at føle os som Josef K hver gang tuben er tom.
Når selv Norge har behov for tusindvis små mini "peaker plant" til at stabilisere nettet så må det også være et behov i DK .
Så vidt jeg ved, har Norge et helt utroligt tyndt elnet sammenlignet med det danske.
De er 400.000 færre mennesker i et 6.5x større land, hvilket nok er en del af forklaringen.
Vi har ikke helt de samme forudsætninger i Danmark, men man kan sikkert også bygge profitable peaker-plants i DK.
her er du inde på det helt rigtige...elbiler dur ikke til langdistance trafik 500km+ det stadig alt for bøvlet, med lade standeren og et vivar af app's til diverse energi selskaber.
det bliver sjovt at følge forsøget med elkabler/luftledninger på motorvejsnettet. https://www.elfokus.dk/koereledninger-over-de-danske-motorveje-kan-vaere-paa-vej/
kørte de således på skinner ville energiforbruget være væsentligt lavere....og med dagens høje energipriser priser burde enticementet være betydeligt.
det lader til at afgift strukturen er skruet helt forkert sammen jernbane vs motorvej.
Link til det Norske firma der laver Plug and Play ladestationer ( 3 i 1)
Fra deres hjemmeside : Sammen er vi på en mission for at nedbryde barrierer for at installere elektrisk opladningsinfrastruktur overalt. https://elywhere.com/
Min opsumering : Dette kombi anlæg vil kunne opfylde flere af de behov der er for Smart Grid 2.0 !
- De laver en ladestander der kan levere op til 360 kw.
- Der er indbygget batterilager på 300 kwh ( op til 600 kwh)
- Oplade fra nettet når el er billig
- Unit kan fungere som lokal peaker plant ( sælge strøm tilbage til nettet)**
- Tilslutning til nettet helt ned til 48 kw = 63 Amp = lille amp afgift
- Selve uniten er på en container platform. Plug and play ( let at opsætte )
- Der kan tilsluttes solceller til anlægget . ( spare hele inverter delen til solcelleanlæg )
- Anlægget er med FLP batterier der kan op/ aflade 8000-9000 gange
- Forreningstid 3 år ( Ahhee kan det nu passe , det lyder jo nærmest for godt til at være sandt ?)
** Et er at denne unit vil være oplagt at opsætte for private aktøre men er dette "kolumbusæg" et redskab for Energinet og elselskaber i DK hvor de med fordel kunne opsætte de her mini "peaker plant" og dermed spare udbygning af elnet infrastrukturen ?
Vi har efter min mening behov for et Smart Grid 2.0 hvor sol / vind og lagring af VE el ( kaldes af flere Super Power ) Når selv Norge har behov for tusindvis små mini "peaker plant" til at stabilisere nettet så må det også være et behov i DK .
I Noge der snakker de mindre og handler mere!
De gør fremtid til nutid.
360 kw lader med 300 kwh batteripakke. En 3 i 1 funktion!
https://youtu.be/HTCyjm6TSOU
Off topic
Og i den modsatte ende. Benytter man stadig "heste", tårner (her kun ca 100 år efter) problemerne sig op:
- hvor får man fyldt muleposerne med havre?
- skal man selv fjerne kæledyrets efterladenskaber?
- hvor er de stalde, hvor man kan skifte heste?
- hvor er der overnatningsmuligheder?
- hvor får vi vand fra til (hest og kusk)?
- osv?
Ikke videre teknisk, men understreger, at teknologiens udbredelse er forudsætningen for infrastruktur.
Lav en prøvestækning uden om Hobro, hvor man kan køre sin elbil op på en ladvogn, og denne ladvogn så kører på skinnen, samtidigt med at din elbil oplades.
Tesla har ikke de bedste elbiler på markedet rent teknisk. Men der findes ingen anden elbil hvor man kan sætte sig ud i bilen, sige "kør til Calais", og bare gøre som navigationen siger.
I alle andre elbiler er man nødt til at planlægge sin rejse.
Du er vist ikke helt opdateret. Det fungerer fint i Mercedes (me Charge), og mig bekendt ogå i VW og flere andre mærker, der er med i Ionity samarbejdet.
Køb en tesla.
Tesla har ikke de bedste elbiler på markedet rent teknisk. Men der findes ingen anden elbil hvor man kan sætte sig ud i bilen, sige "kør til Calais", og bare gøre som navigationen siger.
I alle andre elbiler er man nødt til at planlægge sin rejse.
Mindes engang i forlængst svundne tider:
"Bare vent, når først de rigtige bilproducenter begynder at lave elbiler, så skal i bare se"
Og vi venter stadig, imens vi nu ser helt klart.
Hvis det var en RUF elbil, ville du aldrig støde på dette problem, da den lader mens den kører på skinnen. Rækkevidde væk fra skinnen er 50 km. Skal du længere kan du leje en hybrid enhed, som kan kobles op i den tomme spalte under bilen. RUF UltraLet bane er en kollektiv trafik løsning, som gør at kollektiv trafik kan konkurrere med bilen og derfor vil det være en god ide at etablere et kollektivt RUF system i stedet for de dyre "letbaner". Lad os nu for en gangs skyld gøre noget effektivt og attraktivt. Det kræver "blot" at bil- og tog fanatikerne indrømmer at der kan tænkes andre løsninger: DualMode = RUF
Den nemmeste måde at undgå alt bøvlet med ladning, forskellige apps, forskellige selskaber og forskellige priser ligger lige for.
Køb en tesla.
Før havde vi "en anden" elbil og der var det altid bøvlet, forskellige apps og forskellige operatører og priser der var så dyre at en kilometer på diesel var billigere.
Det tog ofte 5-10 minutter bare at få startet en opladning hvis ikke lige man havde været ved sådan en lader fra et firma før.
Tesla er prisen ofte lavere på Super charger end diverse destinations opladere, prisen kan ses direkte på skærmen i bilen og opladning starter straks man sætter stikket i, tesla kender jo bilen og ved hvem der skal have "regningen"
Det vil også hjælpe en del til den elektriske omstilling. Skal staten undgå et hul i kassen, så bliver dog nødvendigt, at finde noget andet, at få en indtæg på. Det kunne måske være på road-pricing.
Hvorfor erstatte en tåbelig kop afgift med en anden og endnu mere tåbelig kop afgift ?
Hvis staten mangler penge kan den sætte de generelle skatter op, både indkomst og firmaskat.
Hvorfor skal kop afgifter bruges til at holde den generelle skat nede ?
Den eneste kop afgift vi har haft der faktisk gav mening, fordi den 1:1 blev brugt til det den var lavet til, er blevet afskaffet: PSO
Men set i lyset af at nuværende regering vil give 5 mia. i skattelettelser så mangles der vist ikke penge nogen steder.
VÆK med elafgiften! Så sparer alle ikke elvarme folk også at betale til administration af refusion og alle har samme fordele ved solceller !
Det vil også hjælpe en del til den elektriske omstilling. Skal staten undgå et hul i kassen, så bliver dog nødvendigt, at finde noget andet, at få en indtæg på. Det kunne måske være på road-pricing. Men enig - kunne jeg bytte elafgiften ud med roadpricing, vil jeg være villig til at gå ind for roadpricing.
For nogle år siden var det populært at tale om muligheden for at lade 1- fasede elbiler hurtigere med mere end 16 Ampere ved at installere en transformer, som fra 2 faser 400 Volt gav en "superfase" på helt op til 250 Volt / 32 Ampere til hurtig opladning derhjemme. Det gik mere eller mindre i sig selv af flere årsager. Dels brummer, fylder og vejer den en del og bruger ganske meget strøm selv i tomgang. Folk fandt også ud af, at den hurtigere ladning var mindst nødvendigt derhjemme, hvor man har mest tid, og mere nødvendig ude i byen, hvor man ikke kunne tage den med. Den bedre løsning er naturligvis at elbilens egen on-board charger benytter flere faser, hvilket er blevet tilfældet med alle tidssvarende elbiler i dag.
Du har ret: Nissan Leaf er stadig - selv med opgraderingen til Type2 ladestik - kun med 1-faset on-board charger. Også med det store batteri. Det understreger sammen med ChaDeMO, at Leaf måske ikke er en helt tidssvarende elbil?
Har man elvarme/varmepumpe og kører meget, bør man overveje et Clever abonnement, da deres tilbagebetaling for det strøm man lader hjemme er inkl. elafgift. I sidste halvår af 2023 udgør den 0,697 øre pr. kWh.