Det som er fint med situasjonen i UK for Copenhagen Atomic, er jo at det blir ledig masse mennesker med høy kompetanse i de nærmeste år etter som den ene reaktoren etter den andre legges ned.

Når man er villig til at give 2 mill/år burde man kunne trække folk over inden værkerne lægges ned og folk afskediges.

Hej, det er virkelig interessant at høre direkte fra danske eksperter. Det giver et meget godt indtryk af, hvor skoen trykker. Jeg fik det indtryk, at der simpelthen ikke er penge nok til at drive den mere eksperimentale del af udviklingen. Men jeg fik også det indtryk, at man underlægger sig det tyske/europæiske marked, uden at det er så evidensbaseret, at fremtiden ligger her.

I USA ser det ud til, at man har løst de fire til fem største udfordringer, der skal til for at kunne begynde indsamling af data til træning af en humanoid robot. Man er landet på et elektrisk batteridrevet system, man har udviklet energieffektive aktuatorer, man har udviklet en kamerabaseret sensor suite, man er langt med robuste og pålidelige prototyper, og man har udviklet en computer, der lokalt kan styre det hele.

Hvor lang tid der går, før der er indsamlet data nok til at træne softwaren, og til egentlige produktionsklare maskiner kommer på markedet, er naturligvis usikkert.

Algoritmer der vil tillade maskiner at lære fra sine egne erfaringer, virker endnu et stykke ude i fremtiden. Mens det at forstå og reagere korrekt i forhold til mennesker ser ud til at være på vej i AI branchen.

Men den person i podcasten, der sagde 30 år, er nok længst væk fra virkeligheden. Funktionerne vil naturligvis blive udviklet over årene, men der er ingen tvivl om, at de første eksemplarer af humanoide robotter vil blive en del af hverdagsbilledet, inden årtiet er omme. Så man kan godt allerede nu komme igang med at indføre Asimovs robotlove.

For mange af de avancerede våbensystemer udgør udgør udviklings omkostningerne, og vedligehold af design og dokumentation en stor del af de samlede omkostninger. Hvis vi har mange identiske våben systemer, så får vi ikke nok for pengene, og systemerne ender med at blive dårligere end Amerikanernes.

Der er også fordele ved at vælge forskellige systemer... Det kan være et problemmed reservedele, deling af omkostningerne og at mandskab kan bruge/hjælpe hinanden... Men forskellige systemer kan også have forskellige styrker og svagheder. Dvs. der kan være en taktisk fordel ved at have en vifte af forskellige værktøjer der kan indsættes der hvor de er stærke...

One-site-fit-all gør meget ofte at man skal gå for meget på kompromis. At vælge en enkelt leverandør gør ofte at man er sårbar i forsyningskæden og hurtigt bliver det ikke den militære løsning der er i højsæde, men en politisk vægtning af arbejdspladser , socialpolitik og storpolitik hvor fokus ikke er at få det bedste udstyr til alle europæiske soldater, men at få det udstyr der giver flest værdi/arbejdspladser i hjemlandet... (den sidste er dog også en udfordring ved mange systemer)

En af de vigtige ting i NATO er at systemerne kan kommunikerer på tværs af de forskellige leverandører, værn, nationaliteter osv. Det er et vigtigere princip end at det er samme leverandør til f.eks luftværnsforsvar i et samlet Europa...

@Klavs Klavsen. Når jeg lige søger hurtigt, ser det ud til at f.eks. Tyskland er klar med nogle udmeldinger på https://www.bmi.bund.de/ men jeg har ikke haft tid til at granske det nærmere.....

Ja, men ret beset er risikoen ret lille, hvis impact og sandsynlighed er det samme som GDPR. så hvorfor skynde sig?

Ja, det kræver ikke megen tid med regnearket at konstatere at det er billigere at betale bøden, end at bruge en masse tid på at leve op til kravene.

Pigerne får med andre ord både styrket deres 'science-kapital' og ikke mindst troen på, at de med deres ideer og kreative mindset kan bidrage til at skabe fremtidens samfund, hvor teknologi og naturvidenskab får en absolut nøglerolle.

Suk, beklager at min kommentar er lidt sent ude her; STEM-fagene (specielt i DK) har i den grad brug for "den anden halvdel" - de var godt nok med i "skolen" i min tid, men det løb er vist kørt. Grace Murrey Hopper (opdager af den famøse "bug") har brug for et ny genganger. Inge Lehmann er et tidligt dansk eksempel, men der skal meget mere til for at opfylde 2030-målet.