Tak til Peter Rasmussen for en god artikkel Jeg her på rigtigt mange måder enig i mange af de synspunkter Peter har i artiklen og som gammel HR Chef rykker det naturligt for at give en kommentar. Jeg sidder med erfaring fra mange IT-ansættelser i Danmark, har arbejdet med IT Outstaffing i Pakistan og Ukraine og jeg har i dag fornøjelsen af at lede CrossWorkers med Outstaffing i Ægypten Det er helt rigtigt, at der er lidt ”Lost in translation” når vi skal vurdere distribuerede Teams i en Nearshore/Offshore rolle, men man skal heller ikke glemme de ting man vinder og som tæller den anden vej. Et eksempel er at pga arbejdsugens længde og mindre ferie, har man en halv til en hel mandemåned mere på en medarbejder i Ægypten set ift Danmark – og det vel at mørke med en ren funktionærlovs ansættelse uden feriefridage. At man så også har en del mere at vælge imellem ved rekruttering, skader jo så heller ikke. Den russiske skole er ikke lige populær nu om dage, men man kan ikke andet tage hatten af for kvaliteten af tekniske profiler fra universiteterne i stort set hele Østeuropa, som lever på bølgen af de tekniske discipliner fra den russiske skole. Der kan de altså noget ude i verden, hvor det fortsat er en dyd at være teknisk stærk. Vi skal i Danmark passe på at vi ikke fører ønske om generalisme for meget ud i livet og glemmer de hårde tekniske discipliner, som det meste systemudvikling er bygget på. For langt de fleste virksomheder i Danmark, skal man fokusere på at drive forretning og produktudvikling og hellere betale sig til at andre, med det som fokus, kører ens udenlandske setup. Det er dog, som Peter også skriver, vigtigt at finde den rette samarbejdspartner og ikke mindst også det rette land. Jeg valgte selv Østeuropa fra da jeg i sin startede CrossWorkers, da min lille analyse var at nor demografien var den samme som Vesteuropa, et kommende boom i digitalisering i Østeuropa og lidt for mange om biddet – ville det resultere i at priserne løb løbsk - den beslutning var nok ikke helt gal. I dag ser vi at østeuropæiske IT-specialister er så forholdsmæssigt højt lønnet at tiden der pågår med også at bruge de tjente penge begynder at tage fokus fra arbejdet. En af de helt store faktorer i Outstaffing er Kultur – derfor er det også helt essentielt at man sikre sig en partner der evner at forstå Danmark og ikke mindst evner at skabe en kultur Offshore der kan arbejde med Danmark – jeg skal hilse at sige at det kræver rigtigt meget arbejde og investeringer før det lykkes. En af pointerne i Peters artikel er mulighederne for relocation til Danmark – det er traditionelt en dyr disciplin med en voldsom fejlmargin. Hvorfor ikke kombinerer to discipliner - Outtaffing og Relocation. CroosWorkers tilbyder faktisk et produkt hvor vi tilbyder at ansætte i Cairo på basis af vores erfaring og proces, men mhp at relocate til eks Danmark. Det betyder at vi tilbyder hele processen fra rekruttering til integration i Danmark, vel at mærke uden at skulle vente længe på at få en medarbejder ind i Danmark, mulighed for at komme i gang med at arbejde med det samme og ikke mindst muligheden for at se hinanden an før man relocater. Vi har en helt speciel situation med mangel på kvalificerede IT medarbejdere, der hæmmer vores vækst. Der er i den grad behov for at tænke ud af boksen – lad os nu se på andet end uddannelse og omskoling og i stedet se på andre modeller og andre markeder.

Elegant formulering: Vi ser ikke verden som den er – men som vi selv er!Måske ledelse handler om at pege på opgaven og hvad man vil opnå. Så lade andre løse den, selv om de gør det anderledes end vi selv ville gøre. De har nok forstået noget vi ikke selv har forstået.

Hej Mikkel, rigtigt spændende indlæg med rigtig gode pointer. Hvis jeg skal tilføje lidt yderligere ift.. 'at stirre sig blindt på den tekniske dimension' - så handler det om at kunne kombinere og havde blik for det 'lærde' kalder for det socio-materielle perspektiv og det socio-tekniske ændringsperspektiv.

Det taler ind i igangværende forskning omkring computer supported coorporative work (CSCW). Pointen i den forskning handler om at digitalisering og dataficering er et understuderet fænomen > digitalisering medfører skjult arbejde / artikulationsarbejde af 2. orden.

Det socio-materielle perspektiv og det socio-tekniske ændringsperspektiv handler altså om, at arbejdet med at ville være mere datadreven med nye digitale løsninger også kan indeholde en del spændinger. Alt teknologi og alle digitale løsninger har både muligheder og begrænsninger Det er vigtigt at være vidende om ift. at kunne se spændvidden både menneskeligt og teknisk. Det handler kort sagt om at undgå et roadmap for implementeringen der hverken må være for hul, for snæver eller for kortsigtet. Konsekvensen kan være, at man ender med utryghed og manglende tillid til både systemet/teknologien, processen og til de ansvarlige ledere.

Min erfaring er at digitalisering og dataficering kræver analyse ned til mindste del af en arbejdsproces = nyt kendskab til en arbejdsopgave. Man kan derfor ikke kan adskille arbejdspraksis, arbejdsorganisering og databehandling - de hænger sammen og er sammenfiltret. Det kræver nye arbejdsfælleskaber der går på tværs af siloerne for at lykkes med at skabe værdi. Mine 2 cent.

Alt godt Morten Thyme Falck.