Der var med store smil om munden, at klimaminister Lars Aagaard (M) og landbrugsminister Jacob Jensen (V) i går på et pressemøde kunne fortælle, at klimamålet for 2025 nu ser ud til at være sikret.
Ministrene kunne nemlig fortælle det, som Lars Aagaard omtalte som en »god nyhed for klimaet«: Lavbundsjorder udleder væsentligt mindre CO2e end hidtil antaget.
Et nyt notat udarbejdet fra forskere ved DCE på Aarhus Universitet for Klimaministeriet viser nemlig, at udledningerne fra lavbundsjorder skal nedskrives med omkring 2 millioner ton CO2e i både 2022, 2025 og 2030, fordi jorderne har afgasset mere kulstof end ventet.
Nyheden vækker dog ikke udelt begejstring hos Klimarådets formand Peter Møllgaard.
»Hvis jeg skal være lidt nøgtern, kan jeg ikke sige, om de nye tal er godt eller skidt,« siger han til Ingeniøren.
»Isoleret set er det godt, hvis jorderne udleder mindre. Men hvis det skyldes, at de allerede har udledt klimagasserne tidligere i historien, er det ikke en god nyhed.«
Oversvømmelsen består
En tilsvarende pointe går igen hos Jette Bredahl Jacobsen, professor i miljø- og ressourceøkonomi på KU og tidligere medlem af Klimarådet.
Hun sammenligner situationen med, at man har et hul i en kæmpe spand, som oversvømmer et gulv. Det vil man gerne undgå. Man lapper ikke hullet, men det bliver langsomt større så spanden tømmes. Hvis man så måler på vandtilførslen, vil man have bremset den, når spanden er tom. Men oversvømmelsen er der jo stadig.
»Vi kan godt nøjes med at kigge på udledningerne i 2025 eller 2030, men der er tale om punktmål. Des hurtigere vi får standset udledningerne, des bedre, så vi får færre år med høj udledning,« siger Jette Bredahl Jacobsen.
»Men hvis vi ser på det i forhold til en klimakontekst, er det den samlede mængde af CO2 i luften, der betyder noget, og for hvert år der udledes klimagasser fra lavbundsjorde, vil det aggregeres.«
I hendes optik er udfordringen altså, at man har målt på en proxy for udledningerne – vandtilførslen i spanden – frem for det egentlige mål. At bremse oversvømmelsen, hvis man bliver i Jette Bredahl Jacobsens metafor.
2025-målet er ikke givet
Peter Møllgaards skepsis gælder dog ikke kun nyhedens værdi som entydigt god, men også regeringens vurdering af, at 2025-målet nu er nået.
»Der er store usikkerheder ved flere af klimatiltagene og fremskrivningerne af deres effekt. Med de nye tal er det derfor ikke givet, at vi når 2025-målet,« siger Klimarådets formand.
»I Klimarådet har vi tidligere vurderet, at vi med god sandsynlighed mangler reduktioner for 2 millioner ton CO2e i 2025 på grund af usikkerhederne forbundet med en del af tiltagene.«
Blandt andet er det nye notat baseret på emissionsfaktorer – hvor mange ton CO2e, der afgasser pr. hektar pr. år – som med sikkerhed bliver opdateret senere på året. Og det kan betyde, at udledningsestimaterne ændrer sig.
»De kan igen rykke ved hele billedet og potentielt vise, at vi udleder og har udledt mere,« siger Peter Møllgaard.
Klimarådet drager ingen konklusioner
Af samme grund venter Klimarådet med at melde noget endeligt ud angående de nye beregningers konsekvenser for klimamålene, til de udkommer med deres næste statusrapport i februar.
»Selv hvis udledningerne fra lavbundsjorder er mindre, er der ikke grund til at tage gode klimatiltag af bordet. Derfor er det bestemt positivt, at regeringen vil fastholde aftalen om en dieselafgift.«
Umiddelbart kan regeringens udmelding om et mindre reduktionsbehov i 2025 og 2030 synes belejligt at komme ud med, hvor blandt andre Ingeniøren har fortalt, hvordan udtagningsprocessen hidtil har gået langsomt.
Peter Møllgaard ønsker ikke at spekulere i regeringens hastværk med at komme ud med budskabet, men understreger, at Klimarådet i hvert ikke vil drage konklusioner om 2025-målet på nuværende tidspunkt.
»Vi har i hvert fald et behov for at analysere data grundigt først. Derfor kommer vi først med vores konklusion i forbindelse med vores statusrapport om halvanden måned.«
