Tjo, men hvis udledningerne i 1990 var større dengang end man gik ud fra, og altså mindre i dag end vi troede, så er faldet i udledningerne jo endnu større end det vi troede, fordi der så er dampet mere af i mellemtiden. Såeeh... ?

Man skal ikke græde over spildt mælk. 

Det viser faktisk at det er mere politik end CO2 udledning der er det væsentlige. CO2 er bare en væsentlig faktor i det, som bruges i begge retninger.

Udledes der mindre nu er det galt fordi der udledtes mere før. Udledtes der mindre før er det galt fordi der udledes mere nu.

Kan man overhovedet se disse udledninger i CO2 indholdet i atmosfæren?

Måske man skulle blive enige om hvilket regneark der bruges. 

Hej Svend.

Du kan gennemlæse vores nationale klimaopgørelse som er indsendt til IPCC. Se side 439.
Denmark's National Inventory Report 2023. Emission Inventories 1990-2021 - Submitted under the United Nations Framework Convention on Climate Change (au.dk)

Da det danske areal af lavbundsjorde, fordelt på landbrugsjord og to typer permanent græs, er angivet i tabel 5.26 kan du hurtigt udregne de totale mængder N₂O-N og CH₄ (baseret på de gamle arealopgørelser, selvfølgelig). 

Til beregningen anvendes globalt anslåede emissionsfaktorer for N2O og CH4 fra denne IPCC-vejledning om vådområder: Publications - IPCC-TFI (iges.or.jp).
Emissionsfaktorerne (EF) for CH₄ og N₂O-N-udledning for forskellige driftsformer (omdriftsjord, permanente græsmarker, etc.) på lavbundsjord kommer fra tabel 2.3 og tabel 2.5 hhv. Disse EF'er gælder nu (ifølge den nye viden fra AU om C-afgasning) for ALLE danske organogene jorde med over 6% C, og skal ikke halveres for jorde med 6-12% C sådan som gjort hidtil.

For landbrugsjord i omdrift i tempereret klimazone: EF_(N2O-N) = 13 kg N₂O-N ha^-1 år^-1, EF_(CH4) = 0 kg CH₄ ha^-1 år^-1

For dybdrænede, næringsrige permanente græsmarker i tempereret klimazone: EF_(N2O-N) = 8,2 kg N₂O-N ha^-1 år^-1, EF_(CH4) = 16 kg CH₄ ha^-1 år^-1

For lavdrænede/højt vandspejl, næringsrige permanente græsmarker i tempereret klimazone: EF_(N2O-N) = 1,6 kg N₂O-N ha^-1 år^-1, EF_(CH4) = 39 kg CH₄ ha^-1 år^-1

Husk at konvertere N₂O-N til N₂O ud fra molekylevægtratioen (44/28), hvis du vil anslå CO₂e vha. karakteriseringsfaktorer for N₂O og CH₄. 

Mvh Andreas

Så før var afgasningerne i regeringens regneark:

>12% C: 50,3 tons/ha/a
6%<C>12%: 25,2 tons/ha/a
<6% C: 0 tons/ha/a

Det nye er, at de to øverste "klappes sammen", så alle jorde med mere end 6% C nu udleder 50,3 tons om året. Idet den forrige rapport rapporterede, at mængden af opdyrkede organogene jorde (mere end 6% C) nu er faldet med 53.000 hektar (fra 171.000 til 118.000 hektar), er regeringens reaktion til at forudse: Så er afgasningen fra opdyrkede tørvejorde faldet fra 8,6 mio tons CO2 til 5,9 mio tons (altså et fald på 2,7 mio tons CO2 om året).

Det er jo dejligt for regeringens regnearksstyrede klimapolitik. Men der er stadig meget kulstof i de 53.000 hektar eks-tørvejorde. Netop i en situation hvor forskernes undersøgelser tyder på, at kulstofkoncentrationen betyder mindre for afgasningen af CO2, kunne man med rimelighed opstille en hypotese om, at CO2-afgasningen fra de 53.000 hektar "forsvundne" tørvejorde ikke er faldet i den virkelige verden. Men regeringen vil naturligvis bogføre de -2,7 mio tons CO2 om året, så landbruget kan slippe billigere. På klimaets bekostning. Altså det virkelige klima, som er lidt ligeglad med, at der nu står et nul ved udledningerne i regeringens regneark.

så vil de jo også stige, ik?

Tjo, men hvis udledningerne i 1990 var større dengang end man gik ud fra, og altså mindre i dag end vi troede, så er faldet i udledningerne jo endnu større end det vi troede, fordi der så er dampet mere af i mellemtiden. Såeeh... ?

Mon ikke vi allesammen trænger til at der bliver regnet færdigt og det bliver gjort på en måde der også har en troværdighed, der gør det egnet til at træffe beslutninger ud fra. Den her form for poppet sensations journalistik er vist ikke egnet til ret meget andet end de sædvanlige markeringer fra diverse politikere af de meninger de har i forvejen. 

Selv er jeg bare interesseret i emnet fordi jeg er født på landet og i øvrigt synes udtagning af jorde kunne være en god måde at forbedre både klima og nærmiljø, og har selv mest interesse i sidstnævnte, men synes så også bønderne skal behandles ordentlig når der gøres noget.

Det svarer lidt til at vi skyndede os at udvinde og afbrænde alle jordens fossile brændsler, og så klappede os selv på skulderen over at udledningen bagefter ramte nul

Med al mulig respekt: vrøvl. Det handler vel om at "forskere" igen har fejlvurderet hvad der foregår, og at en politikker så benytter lejligheden til at fastslå at vi så ifølge de nyeste beregninger når de mål vi havde sat op. Klimaet har det jo hverken bedre eller værre af at de kære videnskabsmænd igen har fejlfortolket data, eller bare ikke undersøgt tingene godt nok fra starten af.

Nu har vi så mindre gevinster at høste fremadrettet, så det burde vel kalde på nogle eftertanker om hvad der så skal gøres, men måske der er nogen der kan glæde sig over at bureaukrati og klimanøl har forhindret vi fik taget masser af god landbrugsjord ud af produktion når det alligevel var "for sent"? Men i det mindste burde det vel vække til lidt eftertanke angående at lægge CO2 afgifter på jord, når beskatningsgrundlaget er dampet af, men så rationel er klimapolitik vel desværre næppe. 

Lars Aagaard i december: "Jeg forholder mig bare til de tal der foreligger"

Lars Aagaard i februar: "Nu må vi ikke drage forhastede konklusioner, og yderligere analyser er nødvendige og blablabla"

(Eller det er i hvert fald sådan jeg forventer han vil kommentere på de nye tal)

Jeg kunne godt ønske at de opgjorde det i CO2 og andre gasser hver for sig.

Med en vis tvivl om faktoren for de andre gasser, kan det være svært at vurdere, og langtidseffekten er vidt forskellig om det er CO2 eller metan, som jeg tror e'et drejer sig om.

Jeg går ud fra at de nye tal, når de er behørigt validerede, vi indgå i de beregninger der opgør vores udledninger i refreenceåret 1990, så vil de jo også stige, ik?

Grunden til at vi pludselig så ud til at komme i mål var jo at målet for udledning er formuleret som udledning pr. år. Nu havde vi så udledt væsentlig hurtigere, så kulstoffet i jorden var allerede afgasset.

Det svarer lidt til at vi skyndede os at udvinde og afbrænde alle jordens fossile brændsler, og så klappede os selv på skulderen over at udledningen bagefter ramte nul.. Teknisk set ramte vi jo målet, vi missede bare pointen.

nu var den gode nyhed vel at vi i hvert fald på papiret kommer i mål med 2025 ambitionerne. Rykker de "nye" tal for 6-12% jordene ved det, og hvor meget vil vi eventuelt være over/under?

I øvrigt ændrede man jo heller ikke noget ved det man planlagde at gøre mht. klima-tiltag, så "no harm done anyway"? Det er vel under alle omstændigheder positivt at vi bliver klogere, også på hvad det fremadrettet bedst kan betale sig at gøre, og så må vi håbe at der også snart sker noget, især hvis det kunne gøre godt for både klima og miljø. Og her er der jo noget at hente fra landbrugsjorden, uanset hvad der spinnes fra politikere og interesseorganisationer.