Denne ekspert er da helt uenig i Stig Laboris synsninger

1. Jeg hedder Libori. Tag dig sammen
2. Artiklen indrømmer selv, at William Happer ikke er klimaekspert...
3. Det er lidt usædvanligt, at kalde videnskab for "synsninger"
4. Har du det bedre nu?

 Denne ekspert er da helt uenig i Stig Laboris synsninger

Og her er, hvad andre synes om din "eksperts" synsninger:

(bare et af utallige links, der kommer frem, hvis man googler William Happer debunk)

Samme Happer der i øvrigt udmærker sig ved ikke at udgive noget som helst peer reviewed om emnet.

Man behøver måske ikke at have så meget fart på? De fleste eksperter mener vist, at vi allerede er langt bagud. Nej, jeg mener ikke, at der er plads til en masse metanudledninger.

 Denne ekspert er da helt uenig i Stig Laboris synsninger

https://klimarealisme.dk/2023/12/13/heksejagt/

Man behøver måske ikke at have så meget fart på?

De fleste eksperter mener vist, at vi allerede er langt bagud. Nej, jeg mener ikke, at der er plads til en masse metanudledninger.

Så vejer "jorden" 885 mio tons, og kulstoffet vejer 12% af det, altså 106,2 mio tons, svarende til 390 mio tons CO2. Så det bliver nok til en hel del, før det er sluppet ud.

Det er et stort tal, men kunne man ikke betragte disse jorde ligesom afbrænding af træ. Det er neutralt, fordi hvis det lades i fred optager det igen CO2 senere.

Man behøver måske ikke at have så meget fart på?

Jeg har fundet en tysk undersøgelse, som måske kan hjælpe en smule. De målte på to rødelskove, hvor den ene var på våd bund og den anden på relativt tør bund. Svagheden i undersøgelsen i relation til en landbrugs/forstlig udnyttelse af træer er, at der var tale om meget modne træer.

Med de forbehold synes metanudledningerne fra ellesump at være domineret af udledningerne fra jorden, hvorimod bidragene fra stammerne er beskedne. Det kunne indikere, at der er et potentiale for udnyttet ellesump som paludikultur, men at vandstanden bør tilpasses, så metanafgasning fra jorden begrænses (det vil typisk svare til en middelvandstand 5-10 cm under jordoverfladen). https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC10168070/

Undersøgelsen beviser ikke noget om metan fra unge elletræer, men typisk vil man vel forvente, at metan i højere grad dannes i gamle skove end i unge skove.

Tyskernes vejledning til dyrkning af rødel i paludikultur kan findes her på kort form: https://www.succow-stiftung.de/fileadmin/Ablage/Dokumente/EUKI_Kohlenstoffarming_Baltikum/Datenblatt_Erlenholz_en_layout_EUKI.pdf Man kan også se denne lidt fyldigere beskrivelse: https://www.moorwissen.de/black-alder.html

gasformige emissioner kan sammenlignes på tværs af tilnærmelsesvis samme arealer.

Det ville blive skøn. Man kan godt finde erfatal for, hvor meget CO2-afgasningen vil falde, men metanproblematikkerne er så afhængige af mikromiljøforholdene (jævnfør eksemplet med tagrør, dompap og andre "rør", hvor der er meget høje metanudledninger, fordi metan fra rødders omsætning transporteres direkte til atmosfæren via rørene - teknisk handler det om, at metan har let ved at passere de plantemembraner, som den øvrige gasudveksling i planten foregår igennem).

I det link jeg gav, ignorerede de ganske enkelt metanproblematikken. Men inden trædyrkning i vådområder bliver et klimatiltag, er vi jo nødt til at vide lidt om, hvordan metanudledningerne fra skovdyrkning på våd bund egentligt er? Det ved vi meget lidt om, fordi det stort set ikke praktiseres i dag. Man kan være ret sikker på, at der er en eller anden metanstraf ved forstlig drift på våd bund, men man kan håbe på, at den er lavere end med eksempelvis tagrør?

Du kan se nogle bud på CO2-lagring og metanafgasning (omegnet til Co2-ækvivalenter med UNC metoden) for forskellige afgrøder i paludikultur her: https://www.researchgate.net/publication/360509903_Saving_soil_carbon_greenhouse_gas_emissions_biodiversity_and_the_economy_paludiculture_as_sustainable_land_use_option_in_German_fen_peatlands/figures?lo=1 Bemærk fraværet af tal for træer...

Jo, bestemt. Der forskes massivt i paludikulturer rundt omkring. Især Tyskland, Holland og Polen har nogle imponerende resultater. Men lige når det gælder træer, er udledningene desværre kraftigt underbelyst, blandt andet fordi træers rotationscyklus tager så lang tid. Så "skyndsomst" betyder mindst nogle årtier, når vi taler om træer.

Det synes at være en interessant kilde, så tak for den!. 

Der er dog meget, der godt kan gøres skyndsomt, så som f.eks. målrettede litteraturstudier, fyrings-/forgasningsforsøg og systemberegninger, ligesom målinger af f.eks. tørstofudbytter, vandbårne udledninger og gasformige emissioner kan sammenlignes på tværs af tilnærmelsesvis samme arealer. Hvis grundige forskerne af div. årsager foretrækker at følge noget, de f.eks. selv har plantet, er også f.eks. pil langt hurtigere voksende end "almindelige træer" (som her vist ikke er på tale). 

Biomasse til energiproduktion kan også fint være fra paludikulturer, der har det bedst med at være mere "forsumpede". Ved at google på "paludikulturer", fandt jeg bl.a. denne side med en række henvisninger til yderligere kilder: https://www.landbrugsinfo.dk/public/7/2/d/miljotiltag_dyrkning_af_paludikulturer 

En landman i min familie var for nu ca. 50 år siden ikke glad for, at kommunen ville vådlægge hans eng for således at tilbageholde næringsstoffer og mente, at det var bedre at fjerne næringsstoffer fra vandmiljøet ved at høste tagrør. Med de tidligere ofte mere ordentlige isvintre kunne det mange steder snildt gøres, ved at klippe tagrørene ved isens overflade. Han synes således, at det var en skam, at stråtag var gået af mode. 

Med til historien hører, at fyring med kul igen var kommet på mode i forlængelse af oliekriserne i 70-erne, og at landmanden endnu ikke havde hørt om særligt brændselsfleksible samt næringsstof- og biokoksrecirkulerende bio-kraftvarmeværker, hvortil jeg første gang patentanmeldte min "LT-CFB" forgasser ca. 25 år senere, - da fyring med kul igen skulle reduceres og det gav for store problemer, at "samfyre" mere end ca. 10 % halm direkte i kedlerne.      

Kunne det være en ide skyndsomst at få tingene undersøgt tilstrækkeligt

Jo, bestemt. Der forskes massivt i paludikulturer rundt omkring. Især Tyskland, Holland og Polen har nogle imponerende resultater. Men lige når det gælder træer, er udledningene desværre kraftigt underbelyst, blandt andet fordi træers rotationscyklus tager så lang tid. Så "skyndsomst" betyder mindst nogle årtier, når vi taler om træer.

Jeg kender et enkelt (helt nyt) studie fra Litauen, som nogenlunde svarer til det du efterspørger. De har en masse drænede skove. I studiet viser de, at det at fjerne drænene vil ændre skovene, så de bliver samfundsøkonomisk rentable. Blandt andet fordi klimagassituationen forbedres.

Man kan ikke helt sammenligne med situationen på danske landbrugsjorde på lavbund, men det er da en indikation: https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S0301479723007405

Kunne det være en ide skyndsomst at få tingene undersøgt tilstrækkeligt, herunder hvilke plantekulturer og dyrkningsmåder (evt. inkl. kombinationer), der er de bedste, for så måske at kunne spare nogle af de mange penge på langsommelig uproduktiv udtagning, ved at lade landmændene selv eller evt. andre mere motiverede private aktører om opgaven?

Det er rigtigt, at jeg bedst kan lide tørre brændsler, for således både at opnå dels noget lagerfast, der ikke degraderer, lugter og selvantænder, og dels det største potentiale for backup-ydende produktion af el i fortrinsvis de større byers allerede etablerede infrastruktur til både el og restvarme.

Tørringen kan klares decentralt ved passende kombinationer af midlertidig vejring/lagring og energiøkonomisk (inkl. decentralt fjernvarmeproducerende) industriel tørring, hvorefter også oplagringen af det tørrede bør være decentral, så kraftvarmeværkerne og andet evt. nærtliggende ikke ryger med, hvis der alligevel skulle gå ild i noget.    

På bl.a. denne måde, kan der ikke blot gøres noget effektivt for vandmiljøet, men også kommes både hurtigere, billigere og mere forsyningssikkert i mål med den grønne omstilling.

Det er så blot ikke så let, så længe mange og herunder et flertal af politikere har ladet sig mislede til at mene, at ("sjovt nok") især den mest effektive og virkningsfulde form for bio-energi, nemlig biokraftvarme, er noget midlertidigt, som vi skyndsomst skal bort fra, og at det haster mere at få skabt noget mere elforbrug til produktion af VE-brændstoffer, som måske vil kunne importeres billigere fra nok især mere solrige områder nærmere Ækvator, som samtidigt kunne opdyrkes, og således også der med mange kornfede fluer under smækkeren.   

Efter blot at have læst op på opsummeringen mv. synes jeg, at bl.a. næringsstofoptagende og biomasseproducerende piledyrkning på lavbundsjorde kunne ligne et ganske interessant alternativ til dyr og uproduktiv udtagning af (bl.a.?) lavbundsjorde.

Det er da også et af de paludikulturtiltag man overvejer. Man kender dog ikke meget til afgasningsproblematikkerne ved træer på våd organogen lavbund. Andre træarter man kan overveje er rødel og gråel, som kan klare noget mere vand end energipil.

Nu ved jeg jo, at du er vild med at få noget relativ tør biomasse til forgasning. Der er også et ret stort potentiale for dyrkning af tagrør og dunhammer. Her viser beregninger, at der skal være en gødningskilde, før det bliver rentabelt. Gødningskilden kan i princippet godt være afløbsvand fra landbruget, forudsat, at de er næringsstoffer nok i det. Så her er der mulighed for også at opnå en kvælstofeffekt.

Man har beregninger der viser et økonomisk potentiale i gødet rørgræs under danske forhold. Fra udenlandske målinger ved vi dog, at det udleder en del metan. Metanen opstår især når rhizomerne begynder at gå i forrådnelse. De er nemlig stadig forbundet til de levede tagrør, som kommer til at fungere som skorstene for metandannelsen. Uden at der er lavet forsøg med det, kunne noget altså tyde på, at sådan en rørkultur bør holdes "ung" ved, at man med nogle års mellemrum fjerner gamle rhizomer.

Tja, sådan kan man også se på det, men lad nu myndighederne få systemet til udtagning 'op at stå', så der sker noget.

Det er blot ikke ligegyldigt i hvilken retning, der ”sker noget”.  

Jeg har lige genfundet denne rapport fra Energistyrelsen (fra 2016): https://www.ens.dk/sites/ens.dk/files/energistyrelsen/Nyheder/pilerapport.pdf  

Efter blot at have læst op på opsummeringen mv. synes jeg, at bl.a. næringsstofoptagende og biomasseproducerende piledyrkning på lavbundsjorde kunne ligne et ganske interessant alternativ til dyr og uproduktiv udtagning af (bl.a.?) lavbundsjorde.

Der tales om et bioenergipotentiale på helt op til 45 PJ og vedr. økonomien kan man bl.a. læse: "Ved lav kornpris vil pil være konkurrencedygtig med korn på alle jordtyper. Ved middelhøj eller høj kornpris vil pil kun være konkurrencedygtig med korn på lavbundsjord, der er dårligt egnet til korn." 

Hvis noget er konkurrencedygtigt på særligt lavbundsjord, hvorefter alternativerne endda udelukkes, fortjener ”noget” måske lidt mere opmærksomhed?  

Der er også foretaget henvendelser til bl.a. bio-kraftvarmeværker, som melder om div. betænkeligheder i forhold til at modtage pil. Men hvis der også skal kunne fyres med bl.a. (typisk langt mere aske- og alkaliholdig) overskudshalm samt endnu mere lavværdige biogasrestfibre og spildevandsslam, vil især høj-effektive bio-kraftvarmeværkerne alligevel skulle tilføjes en (for længst eksperimentelt konstateret) næsten "altædende" (pyrolysebaseret) lavtemperatur-forgasser, som formentlig også vil være velegnet til pil (der mere svarer til typisk mere fyringsteknisk ”usportsligt” rest-træ). 

Især under mere logiske og teknologineutrale rammebetingelse og herunder også gerne en el-børs-afregningsmåde, der ikke også fortsat lader hånt om DKs fremtidige el-forsyningssikkerhed, ville sådanne potentielt støtteuafhængige bio-kraftvarmeværker formentlig kunne betale så godt for pilen, at heller ikke piledyrkningen behøves støttet.

Jeg har dog foreløbigt ikke fundet svar på alle de spørgsmål, jeg stillede i mit første indlæg (#1) og også yderligere spørgsmål bør nok besvares af nogen, der både er klogere og mere uvildige end jeg. 

Jeg har ikke set tallet. Men hvis vi nu siger 118.000 ha med i gennemsnit 12% kulstof ned til 50 cm dybde. Jeg antager en densitet på 1500 kg/m³. Så vejer "jorden" 885 mio tons, og kulstoffet vejer 12% af det, altså 106,2 mio tons, svarende til 390 mio tons CO2. Så det bliver nok til en hel del, før det er sluppet ud.

Skovrejsning i oversvømmede lavbundsjorde, det er måske lidt besværligt.

Det er jo bare at tage en tur til Skjern ådeltaet og se på, hvilke planter der af sig selv kommer på hvilke vanddybder. God tur (og ja, jeg har været der).

Hej Svend

Tja, sådan kan man også se på det, men lad nu myndighederne få systemet til udtagning 'op at stå', så der sker noget.

Skovrejsning i oversvømmede lavbundsjorde, det er måske lidt besværligt. Der er nok nogen der ved om det kan lade sig gøre, og hvilken skov der kan rejses i oversvømmede arealer. 

Er der et tal for den totale mængde CO2 der vil blive udledt?

Det er trods alt en given pulje, og når den er udledt så udledes der ikke mere.

Så kan man bagefter oversvømme dem og langsomt få bundet CO2 igen som med skovrejsning.

Det er godt med flere konsulenter, men få nu 'strømlinet' regler i steder for de - vis 3 regelsæt - med stor bureaukrati.

Samt få genoprettet retstilstanden - ikke nye regler med tilbage kraft.

af lavbundsjorde reducere den globale opvarmning med, og hvad bliver den specifikke pris (kr/grader C).

Og hvad er den specifikke pris for andre projekter (eks. CO2 i undergrund, nedlæggelse af kulkraftværker etc.)

Tilføjelse: 

Det kan gøre ondt værre, når journalister promoverer egne/redaktionens løsninger frem for at stille (især oplagte) afklarende spørgsmål, som endda ofte - snyde let - kan findes i kommentarerne til lignende tidligere artikler.

Til denne nylige lignende artikel: Forsker: Regeringen oversælger miljøgevinst ved at udtage lavbundsjorde | Ingeniøren havde jeg bl.a. de følgende spørgsmål og kommentarer, som jeg heller ikke finder svar på i den aktuelle artikel:

Kunne det være en idé at dyrke og løbende fjerne samt energiudnytte næringsstofoptagende og (via efterladt rodnet) evt. netto-kulstofdeponerende(?) pil eller lignende flerårige afgrøder, for så at lade landmændene opnå en "klima-, energi- og (evt. vandmiljø-)forretning" på dette?

Hvordan ville dette mon påvirke arealernes emissionen af metan? - og hvad med dyrelivet/biodiversiteten m/u. sådan dyrkning? - afhængig af graden af evt. vådlægning? 

Den høstede biomasse eller bare resterne fra evt. endnu mere værdifuld nyttiggørelse skulle naturligvis energiudnyttes på de værdifuldt backup-ydende biokraftvarmeværker, som det ville være tude-tosset fortsat at nedlægge.

Eller er det vigtigt, at samfundet i stedet "pisker sig selv" med noget dyrt og uproduktivt, for rigtigt at kunne føle straffen, når el- og varmeforsyningen bliver ekstrem dyr eller svigter indenfor især kolde, mørke og vindstille vinterdøgn? 

Jeg synes, at det er fint med både en forklaring af problemet og en status for de relevante arealer, men jeg er ikke vild med, at der springes til en anvist dyr og uproduktiv løsning, hvis mulige alternativer ikke er grundigt overvejet. På den måde risikerer eksperter og konsulenter at gøre mere skade end gavn.

Jeg skrev også nogle yderligere kommentarer under den tidligere artikel, som jeg undlader at gentage her.