Det skal stå for godt en sjettedel af landbrugets klimareduktioner. Så meget skal udtagning af 100.000 hektar kulstofrige lavbundsjorder sikre frem mod 2030. Af samme grund har ministre på stribe gentaget, at udtagningen er afgørende for at nå landbrugets reduktionsmål i 2030, der lyder på mindst 6,1 mio. ton CO2e.
Problemet er bare, at processen for udtagningerne tager utroligt lang tid. Indtil videre er der kun udtaget 532 hektar lavbundsjorder under de eksisterende støtteordninger.
Det svarer arealet af den sydsjællandske ø Nyord, og knap 0,3 procent af det samlede mål.
- emailE-mail
- linkKopier link
Tophistorier
For at deltage i debatten skal du have en profil med adgang til at læse artiklen. Log ind eller opret en bruger.
- Sortér efter chevron_right
- Trådet debat
Det er da noget rod. Rodet skyldes en masse forskellige interesser, og en masse forskellige holdninger til, hvad udtaget lavbundsjord skal bruges til.
Ofte er problemet vel, at man ikke bare kan fjerne drænet, for dræn er beskyttet af vandføringsloven, når de først er lagt.
"Du har pligt til at vedligeholde drænet. Og det er kun, hvis ingen andre drager nytte af drænet eller har en interesse i det, at du uden tilladelse kan ændre det eller kan undlade at foretage vedligehold. Det følger af vandløbslovens § 2, stk. 2.
Pligten til vedligehold gælder, selvom drænet er meget gammelt, og du ikke tidligere har været bekendt med dets eksistens. Det kan virke urimeligt, men det klare udgangspunkt i vandløbsloven er, at vedligeholdelsespligten tilfalder grundejeren, som ejer den jord, hvor drænet ligger.
Nogle har svært ved at se, hvorfor de skal bevare og vedligeholde dræn, som de ikke selv mener at have stor gavn af. Konsekvensen viser sig ofte på den anden side af skelgrænsen, efterhånden som vandet opstuves og samler sig på nabogrunden. Det kan få naboen til at klage til vandløbsmyndigheden." https://www.landbrugsinfo.dk/public/0/7/6/miljoret_vedligeholde_dran
Med andre ord: Selv om landmand A gerne vil vådlægge sin lavbundsjord, så kan der være 10 andre landmænd i området, som siger nej. Og så bliver det dræn vanskeligt at få væk, for de 10 klagere har vandføringsloven på deres side.
Så der er ikke rigtigt nogen vej uden om: Sæt en CO2-afgift på landbruget, og lad den del af afgiften, som handler om drænet organogen lavbundsjord ramme alle interessenterne i det stykke dræn, ikke kun den landmand, som ejer lavbundsjorden. Så skal der nok komme skred i det, for så han landmændene med drænet en fælles interesse i få drænet sløjfet.
Det er for nemt at skyde skylden på uduelige embedsmænd, for de kan reelt ikke gøre en disse ved problemet, når der står landmænd med vandføringsloven i ryggen, som siger nej til, at drænet må sløjfes. Problemet er et andet, nemlig at vi ikke har en klimaafgift, som giver fælles ansvar for klimaafgasningerne, som det fælles dræn forårsager.
Hej Niels Peter
Nu er det ve ikke landbruget der har opfundet administrations mange forskellige tilgange, de er skabt af centraladministrations mange styrelser mv. Hvorfor de har gjort det så besværligt, skyldes vel er der er intern kamp i centraladministrationen og deres styrelser, om hvem der bestemmer. Det har ikke noget med landbruget at gøre
Det er 'de kyndige' der har foreslået udtag af lavbundsjorde, så må man formode at det er rigtigt?
I stedet for udtag af lavbundsjorde mener du noget andet, du mener ikke det betyder noget!
Der trist, at du ikke mener det myndighederne mener er godt, ikke er godt!
Citat:
""Der forventes fortsat være mulighed for at opnå grundbetaling fra EU""
""Når jorden udtages af drift, vil der opstå produktionstab og mangle indtjening fra driften.""
""For nogle lodsejere dyrkes arealerne med højværdiafgrøder og bærer et stort indtjeningspotentiale og typisk tilsvarende høj jordværdi. ""
Link nederst
Efter som danske avlere er blandt de dygtigste til at få mest muligt ud af den jord de, "hm" ejer, må vi sandelig ikke håbe at staten vil bruge skattekroner til at udbetale erstatning for indtjeningspotentiale. Forstået som det der teoretisk er muligt at tjene på avl på lavbundsjorde de næste 25 eller 50 år?
Er det tilfældet kan vi blive nødt til at sætte Sjælland eller Sønderjylland eller begge, som pant for et lån til at erstatte hvad det i heldigste fald teoretisk er muligt at tjene på afgrøder og udledning af Co2 inden lavbundsjordene for bestandig er forsvundet ned under havniveau.
https://www.landbrugsinfo.dk/public/8/1/6/miljotiltag_klimalavbundsprojekter_okonomi
Der er vel kun een ting at sige: Få nu alt den administrative 'bøvl' sluttet, få det strømlinet, så der kan komme gang i det. Artiklen beskriver jo fint hvor problemerne er.
Der er jo vilje hos landbruget, så kan myndighederne vel også finde en farbar vej!
Problemet og grunden til landbrugets velvilje er vel den samme og velbeskrevet i artiklen: "Ikke mindre end syv forskellige tilskudsordninger fordelt på tre forskellige styrelser og en forvaltningsenhed er i spil, "*
Drop støtten, det er nemmere med CO2 afgift. Og så kan vi se om der bund i Poul Møllers "Der er jo vilje hos landbruget, ...."*
Et eksempel: En person søger arbejde og det kan han få hvis han har en bopæl, som han ikke har endnu.
Han søger så om bolig, men bliver afvist, da han ikke har arbejde.
Jeg takker for det fine link.
Ikke desto mindre er det et ganske almindeligt kendt, dansk ord. Måske er det Ordbogen A/S den er gal med?
Jeg takker for det fine link.
Ordbogen A/S fandt det ikke og google kom heller ikke med noget godt.
Det kan godt være det er et ord du skal lære, men nyt er det ikke.
Overskriften er første del af Kristian Pihl, tidligere trafikordfører for Venstre, valgsprog: Hvor der er vilje, er der en vej. Med ordet vej: så er der en løsning.
Der er vel kun een ting at sige: Få nu alt den administrative 'bøvl' sluttet, få det strømlinet, så der kan komme gang i det. Artiklen beskriver jo fint hvor problemerne er.
Der er jo vilje hos landbruget, så kan myndighederne vel også finde en farbar vej!
Det er jo dobbelt ærgerligt fordi det er en god måde både at hjælpe klima og lokal miljø, da mange lavbundsjorde kunne bruges aktivt til at nedbringe kvælstofudledning. Men for mange kokke fordærver som bekendt maden, og når politikere både vil redde verden og fortælle bønder hvordan man driver landbrug uden at have evner til nogen af delene ender det jo bare i det sædvanlige cirkus hvor for mange mennesker har en karriere med at have en mening om at nogle andre skal tage ansvar for at gøre noget.
Jeg kommer fra Djursland, og der ligger temmelig mange hektar i Kolindsund og venter på en naturgenopretning. Ved faktisk ikke om det er lavbundsjorde, men så længe fællesskabet hverken kan beslutte sig til at gå i gang eller for den sags skyld har tænkt sig at betale for det, sker der jo nok ikke så meget. Men så har Klimaråd og andre professionelle meningsmagere da noget at lave så længe
Hele debatten behøver ikke handle om ét ord igen, vel?
Det er et godt og dækkende ord. Og som skribent behøver man ikke lefle for laveste fællesnævner, men må gerne udfordre læseren. Også på det sproglige niveau.
Overskrift: Klimaplanens store sten i skoen: Udtagning af lavbundsjorder ramt af kafkask sagsbehandling.
Kafkask er det et nyt ord vi skal til at lære?