»Hvad skal væk, Barsebäck!« Sådan lød protesterne i 1980’erne mod det svenske atomkraftværk Barsebäck. Modstanden stammer fra en verden, hvor der ikke var så mange forskellige muligheder med nuklear energi. Situationen i dag er anderledes, end da Folketinget i 1985 – i forlængelse af modstanden i befolkningen – besluttede, at atomkraft ikke indgår i den danske energiplanlægning.
Lad det være sagt med det samme: Vi kommer ikke til at argumentere for indførelsen af klassisk atomkraft med eksempelvis sydkoreansk, amerikansk eller britisk design. Her behøver vi blot at kigge til Finland eller Frankrig, som begge har døjet med forsinkede og fordyrede atomkraftprojekter. I Finland endte regningen for værket Olkiluoto-3, der gik i normaldrift sidste år, på cirka 75 milliarder kroner, hvilket er tre gange det oprindelig budgetterede. Det kan ikke betale sig for Danmark at gå ud ad den klassiske atomare sti, påviste en række danske forskere sidste år også i et notat, der klart slog fast, at atomkraft ikke er egnet til det danske energisystem – hverken teknisk eller økonomisk.
Men det er værd at hæfte sig ved ordvalget, som knytter sig til det danske atomkraftforbud fra 1985. Det lyder i bemærkningerne til forslaget, at atomkraft skal udgå af den danske energiplanlægning »med den viden og teknologi, der er til rådighed i dag«. Med den seneste udvikling af små modulære atomkraftværker – også kaldet for SMR – så er det teknologiske bagtæppe simpelt hen forandret. I Danmark startede det, da en håndfuld ingeniører og fysikere for små ti år siden gik i gang med at omsætte teoretisk viden og erfaring fra historiske eksperimenter til en ny generation af atomkraftværker.
I løbet af de seneste år har ambitionerne udviklet sig til de to danske atomkraftvirksomheder Copenhagen Atomics og Seaborg Technologies, der tilsammen i dag har over 175 ansatte. Begge virksomheder satser på udviklingen af små atomkraftværker baseret på smeltesaltteknologien, der kan bygges ind i en 40 fods container (Copenhagen Atomics) eller på en skibspram (Seaborg Technologies).
Allerede næste år forventer Copenhagen Atomics at prøvekøre en reaktor i en måned, og virksomheden er i dialog med England, Schweiz, Finland og Sverige med henblik på et forsøgsanlæg, mens der allerede er aftaler i Indonesien om det samme. Landet vil gøre brug af SMR-baseret energi i 2028.
Ingen ved endnu, om små atomkraftværker kommer til at blive en såvel teknologisk som kommerciel succes. Mindst 50 forskellige kommercielle SMR-design er med i et kapløb om at nå frem til masseproduktion om billig atomkraft allerede fra 2030. Men at SMR-atomkraft på verdensplan bliver en del af løsningen på klimakrisen, synes uomtvisteligt.
Det viser blandt andet udmeldinger fra det Internationale Energiagentur (IEA), der understreger, at SMR kan styrke den nukleare energis betydning i den grønne omstilling, og at det »er nødvendigt« politisk at sikre et robust grundlag for teknologien. Rent teknologisk vurderer IEA, at SMR-teknologien kan sikre en nemmere og mere tilgængelig anvendelse af nuklear energi end klassisk atomkraft. Også World Economic Forums årlige møde i Davos, der løber af stablen i næste uge, har gennem de sidste par år peget på atomkraft som en af løsningerne på klimakrisen.
Udviklingen afspejler sig ikke alene i ord. Frankrig har besluttet at investere én milliard euro i SMR-teknologien, og i lande som Storbritannien og Sverige er regeringerne også klar med milliardstøtte til udviklingen. Senest har USA, Japan, Sydkorea og UAE indgået en aftale om at bruge op til 275 millioner dollars til et SMR-projekt i Rumænien. Længst fremme med teknologien er dog Kina, der som de første har koblet en SMR til nettet.
Herhjemme er der grund til at overveje, hvordan Danmark fra politisk hold og fra forskningsverdenen kan bakke op om, at der potentielt kan være nye eksportindtægter og arbejdspladser af en væsentlig størrelse på vej. Det lyder i hvert fald fra udviklingsvirksomhederne, at de med beslutningen fra 1985 ikke kan teste deres reaktorer med fissilt materiale for at kunne producere el. For det er ulovligt ifølge elforsyningsloven.
Et energimæssigt paradigmeskifte handler derfor ikke alene om 1985-beslutningen, men om at danske virksomheder skal have mulighed for at udvikle og efterprøve nye nukleare energiløsninger på dansk grund. Det vil kræve, at de regulatoriske rammer er på plads.
Oven i det kommer behovet for en ny indsats fra de danske uddannelsesinstitutioner. Der vil nemlig blive brug for ingeniører, teknikere og en lang række andre fagfolk, der med opdateret viden kan gå i gang med at svare på alle de spørgsmål, der vil opstå. I flæng kan nævnes: Hvor kan anlæggene placeres? Hvordan miljøgodkender vi et atomkraftværk? Hvordan skal brændslet håndteres, og hvad skal der ske med restprodukterne? Mange spørgsmål skal besvares, men det danske samfund lever af ny højteknologisk viden, og det vil være rettidig omhu at tage fat på dem nu. ◼ bg/hm
- Estland vil bruge SMR-akraft til at stoppe al fossil elproduktion i 2030
- Denne artikel
- SMR-eventyr i Odense faldet før start: »Vi afviser ikke atomkraft«
- Helt nye slags SMR-atomreaktorer leverer nu strøm til Kinas elnet
- 22 lande underskriver aftale om at tredoble akraft - Danmark er ikke iblandt
- Sverige vil bygge 10 nye atomreaktorer inden 2045 - flere kan være SMR
- SMR-udviklere på Christiansborg: Akraft-fjendtlig lov spænder ben for os
- Vestens vigtigste SMR-projekt lægges i graven: Atomkraften blev for dyr
- emailE-mail
- linkKopier link
Tophistorier
For at deltage i debatten skal du have en profil med adgang til at læse artiklen. Log ind eller opret en bruger.
- Sortér efter chevron_right
- Trådet debat
Det kan noteres, at Frankrig er lykkedes med for første gang at bruge recycled uranium som brændsel.
https://www.world-nuclear-news.org/Articles/French-reactor-using-full-core-of-recycled-uranium
= vejrmöller! :)
Tag dog at blive voksen, og lad os blive fri for dine barnagtige "smilys" Der er ingen der tager dig alvorlig. Man skulle tro du kunne beskæftige dig med noget du har forstand på. Atomnkraft og energiplanlægning er i hvert faldt ikke noget du fatter en hat af.
Atomkraft kan ikke klare sig uden statsstøtte
= vejrmöller! :)
Staten SKAL tage en del af risikoen, og det betyder at staten direkte SKAL støtte afkraft, i form af låne/underskuds-garantier samt hæftelser og prisgarantier.
Det står også ret klart i 3xHs link - de kalder det bare risikodeling..
jeg ved ikke, hvilken rapport
Det er den der er lidt længere nede i indlægget., som også er i dit eget indslag ovenfor, som omtaler LCOE som værende et forkert grundlag at basere priser på...
Jeg lagde godt mærke til "citatet" men jeg læste det nok ikke på samme måde som dig - jeg hæfter mig ved at det virker som at være ude af kontekst med det omtalte indslag og at der samtidig ikke er kilde på.. er der en officiel kilde på citatet.
“jeg ved ikke, hvilken rapport, du omtaler, men du finder det øjensynligt ikke værd at bemærke, at Vattenfall dementerer SVT fejlbehæftede oplysninger vedr. forventet prisstigning på ny svensk kernekraft!? ;)”
@Hans Henrik
Atomkraft kan ikke klare sig uden statsstøtte. Vattenfall ansvarlige for Atomkraft siger at Vattenfalls vidensdeling med andre aktøre i Brachen fra Canada, Frankrig og England givet dem den helt klare forventning at atomkraft *IKKE* kan klare sig på et frit marked.
Staten SKAL tage en del af risikoen, og det betyder at staten direkte SKAL støtte afkraft, i form af låne/underskuds-garantier samt hæftelser og prisgarantier.
https://sverigesradio.se/avsnitt/vattenfalls-vd-anna-borg-karnkraft-inte-lonsamt-pa-kommersiell-grund?fbclid=iwar17cscruud9z1zfml7-xxt-jakcixfapcp_jmqskwgrcq70z7zatl3kena
Det altid nogle spændende kilde du disker op med - dog virker dette ikke særlig sagligt (igen), det beror på en rapport, der...
jeg ved ikke, hvilken rapport, du omtaler, men du finder det øjensynligt ikke værd at bemærke, at Vattenfall dementerer SVT fejlbehæftede oplysninger vedr. forventet prisstigning på ny svensk kernekraft!? ;)
Bemærk iøvrigt:
Staffan Qvist har på Svenskt Näringslivs uppdrag räknat på kostnaden för framtida elsystem. Slutsatsen är att ett elsystem som bygger på 100 procent förnybar produktion blir dyrast eftersom det leder till att systemkostnaderna ökar med 40 procent. Rapporten slår fast att det i ett kostnadsoptimalt framtida elsystem kommer behövas både ny kärnkraft och vindkraft, och att det år 2045 består i huvudsak av 1/3 vattenkraft, 1/3 vindkraft och 1/3 kärnkraft
der hersker åbenbart en del uenighed
Det altid nogle spændende kilde du disker op med - dog virker dette ikke særlig sagligt (igen), det beror på en rapport, der mener at priser ikke skal ses traditionelt (KWh pris) - så det er vel naturligt at der er "uenighed" fra én kant af når udgangspunktet er helt ved siden af - hvilket nok også er årsagen til at der ikke er nogen andre, der kommer frem til at elmikset er mest økonomisk optimalt med 1/3 hydro, 1/3 vind og 1/3 atomkraft :)
Dette skal selvfølgelig også ses ud fra deres seneste skriv, vedr. for dyr atomkraft.
Nul argumenter, nul faglighed, kun forsøg på at miskreditere forskere.
Det har jeg ingen problem med - og hvis det koster det dobbelte har jeg heller ikke noget problem
der hersker åbenbart en del uenighed vedr. prisen for kommende svensk kernekraft:
I ett inslag i gårdagens Aktuellt uppgav reportern Johan Zachrisson Winberg att Aktuellt fått ta del av nya siffror från Vattenfall som visar att kostnaden för ny kärnkraft kommer att bli dubbelt så dyrt jämfört med Energimyndighetens prognos om en kostnad på 60 öre per kWh.
”SVT kan nu avslöja att Vattenfall fått in prisuppgifter från små så kallade SMR-reaktorer. Slutsats. Det blir dyrt. Men nu säger Vattenfall att det blir dyrare. Någonstans mellan 90 och 112 öre per kWh och då är frågan om det blir lönsamt med ny kärnkraft”, säger Johan Zachrisson Winberg.
Men de uppgifterna stämmer inte, enligt Vattenfall...
Hvordan hjælper man Grønland i gang med meningsfuld minedrift? Hvis Grønland ønsker selvstændighed må det da være i deres egen interesse at slippe ud af bloktilskudsklemmen.
Jeg ved ikke om man skal hjælpe man Grønland i gang med minedrift, jeg har svært ved at se det skulle være meningsfuldt?
Men basalt set mener jeg at både uranminedrift på Grønland og atomkraft i Danmark har et skær af magisk støv over sig. En "gratis" løsning på alle problemer.
Glem det venner, der er no free lunch.
Både uranminedrift og atomkraft er pisse bøvlet.
Det er noget nemmere at tegne 9 forkanter på det danske havområde og udbyde det til havvindmølle developere.
Minedrift er ikke løsningen på Grønlands "bloktilskudsklemmen". De fleste miner er kun i drift i få år (10 til 20 år) hvilket betyder at Grønland løbende er nød til at godkende nye miner for at få regnskabet til at løbe rundt. Med få undtagelser så er det eneste Grønland har fået ud af minerne (der har været indtil nu) nogle skatte indtægter på medarbejdernes løn. Med den størrelse af miner som der indtil nu har været i Grønland, har produktionen ikke været stor nok til at de kan give ordentlig selskabsskategrundlaget.
I selvstyreaftalen er der et krav om at den grønlandske og den danske stat skal deles om de råstof indtægter som ligger over 75 millioner om året. I praksis betyder det at den danske del at indtægterne bliver brugt til at reducere bloktilskud med. bloktilskud kommer ikke tilbage hvis råstof indtægterne bliver mindre eller forsvinder. Det vil ikke være godt for den grønlandske økonomi når minerne lukker f.eks. efter 10 år.
Hvis Grønland vil have en sikker indtægtskilde så skal de finde den udenfor råstofområdet (faste mineraler)
Jeg kan oplyse at jeg har været flere steder hvor et mineselskab (eller olieselskab) har udvidet begrebet "At fucke lidt" ganske meget og det uden at samfundet blev moderne af den grund. Måske endda det modsatte
Ja, jeg er enig - det er ikke nemt hvis det skal gøres ordentligt. Eneste "rigtige" olieland hvor olien ikke har været en forbandelse i er vel i virkeligheden Norge.
Naturligvis går jeg ikke ind for naturødelæggelse. Hvordan hjælper man Grønland i gang med meningsfuld minedrift? Hvis Grønland ønsker selvstændighed må det da være i deres egen interesse at slippe ud af bloktilskudsklemmen.
At fucke lidt med naturen er bare det valg man må træffe for at være et moderne samfund. Det er noget lort, men sådan er det. Det eneste vi kan gøre er at minimere skaden og sørge for at dække hullerne respektfuldt efter brug.
Jeg er ikke sikker på at en uranmine hører under definitionen "At fucke lidt".
Jeg kan oplyse at jeg har været flere steder hvor et mineselskab (eller olieselskab) har udvidet begrebet "At fucke lidt" ganske meget og det uden at samfundet blev moderne af den grund. Måske endda det modsatte.
Min erfaring er at samfundet skal være temmelig moderne og kompetent inden man lukker et mineselskab ind. Problemet er om man kan minimere skaden og sørge for at dække hullerne respektfuldt efter brug. Mineselskabet skal nok gøre sit for IKKE at betale det gilde.
Jeg har dog haft glæden af at føre tilsyn med flere af mineprojekterne i Grønland, ligesom jeg har undervist i minedrift
Ja, og jeg forstår da fint hvorfor man ikke ønsker miner i Grønland. Jeg ville da også ønske at vi nede i syddanmark havde mere natur. I realiteten har vi omdannet vores land til en asfalt/raps/korn ørken. Til gengæld er vi et moderne samfund hvor det ikke længere livsfarligt at gå til tandlægen og nogen sætter en pænt sammen hvis man brækker en ankel.
At fucke lidt med naturen er bare det valg man må træffe for at være et moderne samfund. Det er noget lort, men sådan er det. Det eneste vi kan gøre er at minimere skaden og sørge for at dække hullerne respektfuldt efter brug.
# rant on
Her mener jeg at Grønlands befolkning må gøre op med sig selv hvad den vil. Vil man tilbage til stenalderen, dengang børnefødsler var livsfarlige og hvor en bullen finger kunne medføre amputation af hele hånden, eller ønsker Grønland at være en moderne del af det globale samfund med alt hvad det indebærer af helikoptere, IT, fjernsyn, glasfiberbåde, indenrigsflyvninger og huse med centralvarme?
Hvor ville I være henne uden olie, kobber, kobolt, stål, cement, plastik, asfalt, jetfuel osv osv der er fremstillet andre steder? Men det er måske i orden at svine, bare det ikke sker i egen baggård?
Du må meget undskylde, men det minder mig altså lidt om Christianitterne der forlanger at Christiania er bilfri, samtidig med at de har parkeringspladser ovre op Amagersiden vi andre ikke må bruge.
# rant off
Sorry, ovenstående er måske lidt firkantet udtrykt. Det er ikke tænkt som et angreb, men lad os nu kalde en skovl for en skovl og en spade for en spade.
Er der nogen her i debatten, der har arbejdet på en uranmine eller bare set en sådan i virkeligheden?
Nej, jeg har ikke har den mulighed, hverken som en del af mit studietid på DTU (miljø/geologi retningen), eller i løbet af de 10 år hvor jeg arbejder inden for råstofområdet i Grønland. Jeg har dog haft glæden af at føre tilsyn med flere af mineprojekterne i Grønland, ligesom jeg har undervist i minedrift (herunder i miljøproblemer fra minedrift) på Råstofskolen i Sisimiut.
Jeg vil derfor oplyse, at der kommer andet en "bare" tailings ud af en mine.
Ganske kort.
- industri affald (ødelagt udstyr, maskiner med mere).
- Husholdningsaffald (fra minelejren).
- Kemikalieaffald (fast og flydende kemikalie affald. f.eks. fra Laboratorium)
- Sort spildevand.
- Gråt spildevand.
- "Overfladevand" fra minen (eller vand der fjernes fra en underjordisk mine).
- Procesvand (fra procesanlægget - indeholder typisk kemikalierester).
- Overfladevand fra minens tekniske anlæg på overfladen.
- Gråbjerg, som er fjeldet omkring malmlegmet (også malm med en for dårlig økonomisk lødighed)
- Tailings som er affald fra procesanlægget ( ned knust og kemisk behandlede malm)
Støv fra kørsel og ned knusning af malmen
Dette er bare en hurtig og ikke særlig detaljeret oplistning af nogle af de typer af affald/udledninger som en mine skaber.
Grønlænderne valgte selv denne vej med åbne øjne.
Det vil jeg stille spørgsmålstegn ved.
Er der nogen her i debatten, der har arbejdet på en uranmine eller bare set en sådan i virkeligheden. Jeg kan oplyse at det er noget med store bunker af grus, jord blandt venner kaldt tailings og så nævner jeg ikke radioaktivt støv.
Stil om til Randers hvor Nordic waste har stakket 2-3 mill ton jord op og vi kan se en kommende miljø uheld eller katastrofe (vælg selv!), langt henad vejen på grund af manglende kommunal know how, styring og kontrol. Randers kommune har 100.000 indbyggere.
Hvordan tænker nogen at Grønlands godt 50.000 indbyggere forsvarligt skal kunne håndtere styring og kontrol med en uranmine, når randers kommune ikke kan håndtere en bunke jord?
Skal jeg også lige nævne at mineselskaber typisk kan tricks, de er vant til at få deres vilje, hvilket et lille sagsanlæg på 79 mia viser.
Når så udvindingstilladelsen søges, så 'slår det nuværende politiske system' bak. Det er vel trist.
Men "det nuværende politiske system" skulle have tænkt over at der var indgået en kontrakt. Generelt så forventer man at kontrakter indgået med stater også holdes efter et regeringsskifte.
Udvindingsundersøgelse burde ikke være givet med den nuværende politiske holdning om 0 uran
Nej. Det nuværende landsstyre burde have accepteret at der var indgået en kontrakt (såfremt kontrakten rent faktisk forpligter Grønland).
Hvorvidt man i Grønland har fået tilstrækkelig hjælp fra Staten kender jeg ikke, men
Jeg tænker at skiftende danske regeringer har været glade for at Grønland fik gang i noget minedrift sådan at der kan komme gang i økonomien.
Og når Danmark ikke skal hjælpe i denne situation så er det fordi det var forudsigeligt hvad der ville ske. Grønlænderne valgte selv denne vej med åbne øjne. Så må de også tage ansvaret for konsekvenserne. Landstyret må gå til vælgerne og fortælle dem at der ikke er penge til veje, skoler, etc. fordi man har valgt anderledes.
Det kan ikke nytte noget at man selv vil træffe beslutningerne og så forventer at Danmark løser de problemer der opstår.
Jeg læste et sted at kravet fra mineselskabet var 79 milliarder,
Der må være tale om at de vil grave efter guld i den danske statskasse.
"Vi opdigter ud af det blå vi kunne have tjent 79 muljarder på den mine, derfor skal vi have erstatning for en tabet af denne opdigtede indkomst!
Sådant firma skal mødes af et benhårdt modkrav:
Vi opdigter at deres minedrift ville have forurenet for 200 muljarder og at de derfor skal betale for oprydningen. (måske tallet er for lavt sat i forhold til hvad de faktisk ville ende med at forurene for?)
Hej Michael
Det er en trist sag. Grønlands politikere ville jo gerne - for vel 10 år siden - have indtægter fra de mineraler der er i Grønland. Det kan alle vel forstå.
Så skete der noget politisk i Grønland om uran: Hvis der i materialet fra minen var det mindste uran, så var det 'no go'. Det var egentligt en mærkelig melding, da der i fjeldene i Grønland er spor af uran, som man vel kendte.
Når så udvindingstilladelsen søges, så 'slår det nuværende politiske system' bak. Det er vel trist.
Udvindingsundersøgelse burde ikke være givet med den nuværende politiske holdning om 0 uran
Hvorvidt man i Grønland har fået tilstrækkelig hjælp fra Staten kender jeg ikke, men
Men uden hjælp fra DK syd, bliver det nok svært. men Grønland er et del af fællesselskabet, derfor skal Grønland hjælpes
Det hjælper ikke for Danmark at nægte...
Danmark er ikke dømt. Men skulle Danmark blive dømt så er løsningen at trække beløbet i bloktilskuddet. FAFO.
Det hjælper ikke for Danmark at nægte...
fra https://sermitsiaq.ag/node/245551
Det australske mineselskab Energy Transition Minerals (tidligere Greenland Minerals) har opgjort sit erstatningskrav over for Danmark og Grønland til op mod 76 milliarder kroner.
[...]
De anmoder voldgiftsretten om at afgøre, om regeringerne i Grønland og Danmark har overtrådt denne ret eller andre rettigheder for selskabet i henhold til betingelserne i deres udforskningslicens og gældende lovgivning.
Bare fordi et mineselskab truer ikke bare Grønland men også Danmark (du kan også risikere at skulle have penge ud af lommen), for at tvinge deres ønsker igennem. Et mineselskab som allerede i deres efterforskningstilladelse var gjort opmærksom på at uran ikke var tilladt at udnytte. Selv om mineselskabet "få" lov til at starte en mine op hvor de har lov til at bryde uran, så er det stadigvæk myndighederne som bestemmer under hvilke miljø, arbejdsmiljø og sikkerhedskrav som minen skal drives under. Så det kan godt være at de får tvunget deres krav i gennem, men de kan ende ud med en ubrugelig brydningstilladelse. Historien blive ikke bedre af at man ansatte den tidligere direktør for råstofstyrelsen til at være politisk rådgiver for virksomheden.
Det er ikke til diskussion at Grønland indgik en aftale med mineselskabet. Mineselskabet mener Grønland senere brød aftalen. Om det korrekt må en domstol vurdere. Sådan fungerer et retssamfund uanset om det handler om aftaler om leverancer af mælk, bygning af en bro eller tilladelse til minedrift.
Er det korrekt at mineselskabet i praksis ikke er blevet lovet noget så vinder Grønland sagen og Grønland har ikke noget problem (bortset fra at det grønlandske samfund ikke er økonomisk bæredygtigt og at flertallet synes ligeglade).
Har mineselskabet til gengæld ret så idømmes Grønland en stor erstatning. Sker det bør Danmark nægte at hjælpe til med at betale. Det var en suveræn grønlandsk beslutning både at tillade og at stoppe minedrift i området. Minedrift var et af hovedemnerne i den grønlandske valgkant - befolkningen havde alle muligheder for at sætte sig ind i sagen.
Danmark havde ingen indflydelse på beslutningen. Hvem Greenland Minerals måtte have ansat er grundlæggende sagen uvedkommende med mindre der er sket noget strafbart. Derfor bør Danmark nægte at deltage i betaling af evt. erstatning. Uanset konsekvenserne for Grønland.
Både brexit og denne sag er gode eksempler på FAFO.
Bare fordi et mineselskab truer ikke bare Grønland men også Danmark (du kan også risikere at skulle have penge ud af lommen), for at tvinge deres ønsker igennem. Et mineselskab som allerede i deres efterforskningstilladelse var gjort opmærksom på at uran ikke var tilladt at udnytte. Selv om mineselskabet "få" lov til at starte en mine op hvor de har lov til at bryde uran, så er det stadigvæk myndighederne som bestemmer under hvilke miljø, arbejdsmiljø og sikkerhedskrav som minen skal drives under. Så det kan godt være at de får tvunget deres krav i gennem, men de kan ende ud med en ubrugelig brydningstilladelse. Historien blive ikke bedre af at man ansatte den tidligere direktør for råstofstyrelsen til at være politisk rådgiver for virksomheden.
Med samme argumenter kunne man stoppe al udvikling af PtX
DK ligger godt an med PtX. Det vil være dumt at lade det løbe af hænde.
Der er vist lidt for stor modstand mod uran deroppe
Min bagtanke var at det kunne måske ændre sig hvis man bliver dømt til at betale en milliarderstatning og ikke har pengene. Jeg læste et sted at kravet fra mineselskabet var 79 milliarder, så der rækker bloktilskuddet vist ikke langt!
Det tror jeg næppe....
https://knr.gl/da/nyheder/nej-tak-til-uran-inatsisartut-stemmer-forbud-med-spinkelt-flertal
Der er vist lidt for stor modstand mod uran deroppe
Hvorfor skal vi som har en føreposition indenfor Vind ofre denne, og gå forrest med SMR
Med samme argumenter kunne man stoppe al udvikling af PtX. Hvorfor kan teknologierne ikke eksistere sammen?
Jamen siges det så. Atomkraft kan ikke følge forbruget. Det kan og gør vind og sol heller ikke, men det dømmer dem ikke ude.
Hvor tænker de kloge folk på ing.dk så at vi køber brændsel til vores "fugle på taget"/MSR værk?
Grønland, naturligvis :-)
Og hvad kalder du så denne "debat"???
koblede ekkokamre ?
Hvor tænker de kloge folk på ing.dk så at vi køber brændsel til vores "fugle på taget"/MSR værk? Kazakhstan? Rusland?
Før verden gik af lave købte Ukraine elementer til russisk-byggede reaktorer fra Vesterås i Sverige
Nu er alle slagord og prædikener for og imod A-kraft vist blevet genbrugte endnu engang,
Hvorfor vil du begrænse den offentlige debat?
Er det fordi vi ikke alle falde på halen over en uovervejet ensidig politisk leder, og giver den kritik?
Der er faktisk en hel del ny debat i tråden her, bl.a. fordi den mest prominente eksponent Nuscale jo for nyelig blev opgivet som projekt, hvilket har en særdeles stor indvirkning på fremtidig investeringslyst.
Nuscale havde/har også mere eller mindre faste projekter i Østeuropa:
https://sciencebusiness.net/news/nuclear-fusion/eu-launch-industrial-alliance-small-nuclear-reactors
De vil bygge 6 stks. i Rumænien til erstatning af kulkraft, hvem bifalder ikke det?
NuScale Power has an agreement with Romania’s Nuclearelectrica to build a cluster of six SMRs on the site of a former coal plant, which could be deployed in 2029.
Diskursen herinde har endelig fundet et fornuftigt leje, vi skal ikke omlægge Danmark til ren akraft som tosserne foreslog indtil for ganske få år siden - med 12-14 stks. AP1000 / APR-1400 værker. Vi skal ikke have EPR-reaktorer.
Sprøgsmålet er om SMR er et reelt bud? Tråden her har jo opsummeret at CA er taget til England. Seaborg er ikke relevant. Nuscale er voldsomt dyrt. BWRX og Roll royce er ikke klar.
Hvorfor skal vi som har en føreposition indenfor Vind ofre denne, og gå forrest med SMR - det er meningsløst. LAd os forsætte med a skabe rammer for Vind-udvikling, og observerer udfaldet fra SMR-installationer globalt. Worst-case bliver vi sat 5 år bagud ved det, men har hedget med vores indlandske energiproduktion og industri.
CA og Seaborg er fugle på taget, og om vi så havde givet dem hele risø campus var de jo ikke blevet i landet. Deres marked er globalt.
Det vi mangler er en ubemandet civil reaktor hvis service og fuel skalerer med fuldlasttimerne, så når den er nedreguleret ikke har de faste omkostninger.
Alle atom-proponenter opfordres til at sige til når det er realiseret, for det er det vi mangler. Så kan den køre i reel konkurrence med VE, og kan stoppes med besparelser i service, fuel og afskrivninger. Nuværende designs med 1000 mand onsite og faste langsomme service i tid fremfor efter drift er ikke rentable i ne tmed VE, og bliver det næppe nogen sinde.
Hvor tænker de kloge folk på ing.dk så at vi køber brændsel til vores "fugle på taget"/MSR værk?
Kazakhstan? Rusland?
Nu er alle slagord og prædikener for og imod A-kraft vist blevet genbrugte endnu engang, mon ikke Ingeniørens debatadministration skulle bære fornuftens fane ind og lukke debatten her? Der er vel grænser hvor mange floskler det er nødvendigt at brænde af i en enkelt tråd.
Ellers risikerer vi at ende i et selvrefererende ekkokammer.
Og hvad kalder du så denne "debat"???
Der er begrænsede ressourcer.
Man skal overveje hvad DK skal bruge de begrænsede forskningspenge til. Man kan smide lidt penge i atomkraftforskning og konkurrere med de 50 andre projekter, lande som har rodet med det i mange år og som har kæmpebudgetter. Eller vi kan overveje at bruge de begrænsede ressourcer på steder hvor vi kan forvente at få pengene igen.
Statslig og offentlig sagsbehandling er også en begrænset ressource. Skal vi lade de offentlige ansatte rode med et atomagentur og ændre regelværk for at supportere en industri som IKKE er der og i bedste fald kommer igang om 20 år. Eller skal vi bruge tid på sagsbehandling for sol, vind, PtX, biokoks og andre virksomheder, som er klar med penge og teknologi i dag.
Når man officielt plæderer for SMR, må det forudsættes, at man har sat sig ind i problemstillingerne og alternativerne. Samt at man, uden bias, ligeværdigt formidler alle aspekter, herunder alternativers forventninger til fremtiden og økonomien.
Det ligeledes på sin plads, at man også kigger sig omkring og søger viden og forståelse over en bred kam, ikke kun via pro-nuclear miljøets lobbyisme.
Hvis vi ønsker at bruge Det Internationale Energi Agentur (IEA) som referencekilde, er det oplagt at krydskontrollere hvad de skriver om de andre alternativer sol- og vindenergi, f.eks:
”utility-scale solar PV is the least costly option for new electricity generation in a significant majority of countries worldwide. Distributed solar PV, such as rooftop solar on buildings, is also set for faster growth because of higher retail electricity prices”
”Renewable power capacity additions will continue to increase in the next five years, with solar PV and wind accounting for a record 96% of it because their generation costs are lower than for both fossil and non-fossil alternatives in most countries ”
https://www.iea.org/energy-system/renewables/solar-pv
”Solar PV prices plummet amid growing supply glut
In 2023, spot prices for solar PV modules declined by almost 50% year-on-year, with manufacturing capacity reaching three times 2021 levels. The current manufacturing capacity under construction indicates that the global supply of solar PV will reach 1 100 GW at the end of 2024, with potential output expected to be three times the current forecast for demand.”
”Onshore wind and solar PV are cheaper than both new and existing fossil fuel plants
In 2023, an estimated 96% of newly installed, utility-scale solar PV and onshore wind capacity had lower generation costs than new coal and natural gas plants. In addition, three-quarters of new wind and solar PV plants offered cheaper power than existing fossil fuel facilities. Wind and solar PV systems will become more cost-competitive during the forecast period.”
”Today, two complementary technologies are able to cost-effectively provide storage: stationary batteries for 1-4 hours, and pumped-storage hydropower plants for 4-15 hours, depending on the reservoir size. Support policies and falling stationary battery costs over the last decade have stimulated investment in the past five years in Europe, the United States, China and Australia”
”Stationary batteries in Europe, the United States and Australia can tap into balancing markets through arbitrage opportunities at peak hours. Over the forecast period, rising VRE deployment is expected to accelerate the installation of storage systems, with over 400 GW to be deployed between 2023 and 2028”
https://www.iea.org/reports/renewables-2023
Når et af de mest fremstående SMR projekter NuScale lukkes ned pga. økonomi, og der kommer andre omkostningstal frem end tidligere, er det ligeledes relevant, ikke bare at ignorere, men at forholde sig til, hvad det potentielt kan betyder for andre SMR projekter og deres økonomi.
Det har Commonwealth Scientific and Industrial Research Organisation (CSIRO) forsøgt at gøre i deres nyeste GenCost rapport (2023-24).
”In late 2022 UAMPS updated their capital cost to $31,100/kW citing the global inflationary pressures that have increased the cost of all electricity generation technologies. The UAMPS estimate implies nuclear SMR has been hit by a 70% cost increase which is much larger than the
average 20% observed in other technologies. This data was not previously incorporated in GenCost. Consequently, current capital costs for nuclear SMR in this report have been significantly increased to bring them into line with this more recent estimate. The significant increase in costs likely explains the cancellation of the project. The cancellation of this project is significant because it was the only SMR project in the US that had received design certification from the Nuclear Regulatory Commission which is an essential step before construction can commence”
”The cost range for variable renewables with integration costs is the lowest of all new-build technology capable of supplying reliable electricity in 2023 and 2030. The cost range overlaps slightly with the lower end of the cost range for coal and gas generation. However, the lower end of the range for coal and gas is only achievable only if they can deliver a high capacity factor, source low cost fuel and be financed at a rate that does not include climate policy risk despite their high emission intensity. If we exclude high emission generation options, the next most competitive generation technology is gas with carbon capture and storage”
Selvom rapporten ser på forskellige energikilder med et Australsk udgangspunkt, er der mange interessante informationer og forståelsesrammer som gør den værd at læse, ikke kun vedrørende SMR.
https://publications.csiro.au/publications/publication/PIcsiro:EP2023-5586
I et energimarked hvor alternative fluktuerende energikilder bliver billigere og billigere, år efter år, og som kan levere energi tæt på deres variable marginalomkostninger, bliver det sværere for andre energikilder at konkurrere, især for energikilder som økonomisk fordrer kapacitetsfaktorer af en vis størrelse, som fungerer bedst som base load og som kun langsomt kan tilpasse produktionen op og ned.
Derfor er kulkraft og kulkraftværker udfordret og derfor vil andre alternativer til sol, vind og batterier fremover skulle kunne tilpasse sig disse forhold for at være økonomisk konkurrencedygtige og reelle alternativer i fremtiden.
Og det stopper ikke her, alle alternativer til privat energiproduktion via solceller og batterier, skal i fremtiden kunne levere strøm til priser der, plus transport og afgifter, kan matche hvad det koster selv at producere, hvis man ikke kan det, risikerer man at blive irrelevant i større eller mindre dele af året.
Og her skal det noteres, at vi under nul-rente perioden så firmaer som tilbød at levere sol plus batterier omkostningsfrit på lejebasis / fastpris, jeg er ikke opdateret, men jeg tænker at de med deres indkøbsvolumen og omkostningsfaldet på solceller, forsat har en eksistens i markedet. Dvs. den enkelte husstand skal ikke selv have pengene op af lommen.
Det er også værd at notere sig, at solceller, over tid, bliver mere og mere teknisk og økonomisk konkurrencedygtige længere og længere væk fra ækvator. Selvom vi i danmark kun får ned imod 1/12 af solenergien om vinteren, kan det være lige meget når / hvis prisen, teknikken og produktionen er derefter eller når / hvis batteriteknologien udvikler bedre langtidsopbevaring eller når / hvis økonomisk overkommelig ”ikke forurenende” backupteknologi forefindes, eller en kombination af ovenstående.
Her er det værd at kaste et blik på artiklen The momentum of the solar energy transition fra nature communications.
https://www.nature.com/articles/s41467-023-41971-7
Det er vigtigt at Ingeniøren ikke bare ukritiske kolporterer den danke pro-nuclear bevægelses argumenter, men er kritisk undersøgende og reel oplysende - det er vel også det god journalistik handler om og målet med et medie som Ingeniøren for Ingeniører.
Når Ingenøren derfor mener, at de danske energieksperter tager fejl bør det være på sin plads, at man har rigtigt godt styr på sine argumenter og videnskabelige referencerammer.
Bl.a. fordi Ingeniøren bliver brugt som objektiv referenceramme og legitimering af andre, f.eks. Belingske Tidendes leder Berlingske mener: A-kraft er en uomgængelig del af klimapolitikken d. 29 december 2023.
”A-kraft er en vigtig og nødvendig del af løsningen på klimaproblemerne. Selv (<a href="https://ing.dk/artikel/fn-klimamaal-er-umulige-naa-uden-atomkraft-og-der-skal-fart-paa-nye-reaktorer...">FN er enig</a>) i det synspunkt”
https://www.berlingske.dk/ledere/berlingske-mener-a-kraft-er-en-uomgaengelig-del-af-klimapolitikken
Ellers risikerer vi at ende i et selvrefererende ekkokammer.
Jeg synes du skal læse op på historien om EUROCHEMIC, som Danmark prøvede at få placeret oppe ved Kalunborg. Det var et stort fælleseuropæisk projekt der skulle forske i og løse de praktiske problemer vedr. reprocessing.
Det er ikke et problem vi har travlt med at løse. Vi kan bruge rigtigt lang tid på at finde en god løsning.
MSR reaktorer har jeg ingen holdning til. Vi har 70 års erfaring med PWR reaktorer. Vi ved godt hvordan det skal gøres.
Hvis vi holder op med at bygge dem sådan at hver reaktor bliver unik, så kan jeg ikke forestille mig at prisen vil blive meget lavere. Som sagt mener jeg vi skal spørge Franatome om hvad det vil koste. Efterhånden har DSB vist fundet ud af at købe standard tog. Det samme kunne vi gøre her. Der er ingen grund til at vi skulle købe en speciel DK version af atomkraftværker? Hvad skulle vi kunne gøre bedre end de andre?
PS: Og hvad sker der med dansk energipolitik hvis Nordmændene vælger ikke at sælge strøm til os i fremtiden? Det ville være ufatteligt dumt af dem men den slags er set før ...
Tørt og godt hvor det hurtigt henfalder.
Der skulle have stået noget i retning af at hvor "det hurtige" henfalder (i løbet af et par hundrede år).
Den her sommerhusgrund må lige være noget for dig Via Ritzau https://via.ritzau.dk › gammel-forur... Gammel forurening kan sive fra Cheminova-område | Region Midtjylland - Via Ritzau
Sjældent har jeg læst noget så dumt.
Cheminova (og flere andre) hældte kemisk affald ud i naturen. På den måde er der ingen kontrol over hvad der sker med det.
Jeg taler om at stille det på gulvet i en lagerbygning. Tørt og godt hvor det hurtigt henfalder. Når det bare står der gør det ingen skade.
Atomaffald er på alle måder nemmere at håndtere end kemisk affald. Det er uendeligt nemt at måle om det er kommet ud et sted hvor det ikke skal være. Det samme kan man ikke sige om kemisk affald.
PWR virker, men er for dyre. Den sikre evolutionelle vej er at optimere dette design, men at huske på, at 2GW reaktorer som EPR oprindelig var, giver for store problemer. Og for mange site-tilpasninger. Sweetspot'et kunne meget vel være 300-500 MW.
Case in Point: Olkiliuto-3
Den er på 1600MW, og sådan en klods på fuld skrald skal have 1600MW reservelast til at stå klar i kullissen skulle den "SCRAM'me" - og det er FinGrid og TVO ikke helt enige om hvem der skal betale for.
1600MW reserver og loadshedding er IKKE småting. Det har virker fordi OL3s ejere selv har sørget for at kunne smide 300MW hos en af mankala-ejerne, og så har FinGrid stået for de resterende 1300MW.
De store reaktorer er gode mht. til uran, og materiale-forbrug - men de er også udfordrende for system-operatørerne:
https://www.reuters.com/business/energy/finnish-grid-nuclear-plant-dispute-over-power-backup-2023-10-05/
Whenever OL3's production exceeds 1.3 GW, Fingrid requires TVO to keep sufficient power backup capacity instantly available in case of a technical failure that could otherwise black out the national grid.
TVO's owners are big industrial power consumers that lower their own production to provide the system backup but are unable to do so, for example, during maintenance shutdowns, TVO said.
"During the past months, OL3's output has often been reduced because the backup capacity has not been fully available," TVO's head of communications Johanna Aho told Reuters.
I sammenhæng med OL-3 skal det nævnes at den for hele sit første kalenderår var en negativ investering for ejerne. Priserne i Finland faldt grundet ny vind-energi og den nye OL-3. PRiserne blev så lave at det var billigere at købe på spot, end at købe strømmen til kost hos TVO som mankala-ejerne jo gør. LCOE er på ca. 49€/MWh......
Den lave LCOE, skyldes så kun at der er statsstøttede lån, og at Frankrigs skatteborgere har foræret den til finnerne til halv pris, men alligevel er det ikke en rentabel investering.
Jeg har et regneark med data for 2023, inkl. capture-rates:
https://docs.google.com/spreadsheets/d/1_wp5cFeHnS0cUqvn2PEl4apVhJtQ8TzcmBJ8LHN6EoM/
Skulle der ikke bygges en BWRX i Polen, eller er det projekt død ved rente ?
Altså tilbage i 2014 var det helt sikkert at polen fik en reaktor online i 2024......
REalistisk så skal der bygges AP-1000 eller APR-1400. BWRX kræver 2.1 milliard d.kr. design-tilpasninger til Polen, hvilket viser at designet ikke er modent, og eller Polen har gang i at lave noget "fusk". Den eneste contract i denne rennaisance som faktisk er underskrevet er en på 400 millioner dollars for at lave detailed design på BWRX-300 til polen, hvilket virkelig undre.... MEn omvendt viser det jo at det tages seriøst og skrider frem.
Omvendt tager det en rum tid at brænde 400 millioner usd af i lønninger og papir:
https://ceenergynews.com/nuclear/contract-for-smr-bwrx-300-project-in-poland-signed-in-washington/
The total cost of the joint investment is estimated at over 400 million US dollars (462 million euros) and is expected to reduce costs related to the deployment of the BWRX-300 technology. The work will include the BWRX-300 standard design and detailed design for the reactor building and other components with a reactor pressure vessel and internals.
Reelt er der nok tale om en Policificering, da Polen har givet udtryk for at de vil stå for produktionen. Også hvis det skulel realiseres med AP og APR-typerne. Polen vil have arbejdspladserne og egen virksomheder til at udføre det, så pengene ikke fosser ud af landet og det kan man godt forstå. JEg tror ikke det nytter, men de skal da gøre forsøget.
kommer BWRX til at "vinde" kapløbet, så skal der mere end de Polske til, pg så har Polen pludselig en Atomar industri.
Heri er vi ikke enige.
Nej - eller ja, det er vi 😁, jeg vrøvlede. Brainfart fra min side, tænkte kun på dem der er i R fasen, og glemte alle de koncepter der allerede er i D (eller længere). Skulle der ikke bygges en BWRX i Polen, eller er det projekt død ved rente ?
Jeg ser stadig NuScales approach som eneste teknologi der er inden for rækkevidde på SMR fronten.
Heri er vi ikke enige.
BWRX og RollRoyces tilgang som er en nedskaleret normal PWR evt. med HALEU-fuel virker som en realistisk tilgang.
Tag hvad vi har lært fra Gen-I, GEn-II og delvist GEn-III. Drag erfaringene og byg i en overkommelig størrelse modulariseret som stadigvæk har gavn af størrelsen.
PWR virker, men er for dyre. Den sikre evolutionelle vej er at optimere dette design, men at huske på, at 2GW reaktorer som EPR oprindelig var, giver for store problemer. Og for mange site-tilpasninger. Sweetspot'et kunne meget vel være 300-500 MW.
Det er historisk gået ret godt for Lovisa-reaktorerne i Finland som er 500MW PWR:
https://pris.iaea.org/PRIS/CountryStatistics/ReactorDetails.aspx?current=157
EPR-2 skulle også være væsentligt forbedret, men den giver jeg lavere chancer. EPR-2 er i bedste fald så på niveau med ARP-1400 i pris og tid.
Så mange det er nødvendigt for at få stabil, pålidelig og grøn strøm i landet og gerne nok til at der kan sælges af det til udlande.
Vi har allerede ret stabil, pålidelig og (nogenlunde godt med) grøn strøm i elnettet.
Mere grøn strøm er på vej og alle planer inkluderer pålidelighed og stabilitet.
Vores nabolande går efter helt samme strategi, masser af grøn strøm og eksport til udlandet. Grundet de evigt skiftende vejr systemer så kan vi eksportere og importere til/fra hinanden på skiftende tidspunkter og fra flere forskellige grønne teknologier.
Vi bør ikke være afhængige af at få strøm fra udlandet for så er det at man sidder med lort til halsen når noget uventet sker!
Dette udsagn må også gælde uran, i den henseende er atomkraft ligeså tåbeligt som kul.
Vi har en smule olie og gas, men langt fra nok til at kunne være energi uafhængige.
Med andre ord, og hvis vi skal følge din snak om lort til halsen:
- Så er der kun sol, vind og biomasse/-gas tilbage som langsigtet energistrategi !
Effektoverskud betyder ikke at elnettet kan køre i ødrift, dertil kræves både om effekt, regulering og inerti.
På det tidspunkt kom det meste af strømmen frtsat fra konventionnelle kraftværker så jeg tillod mig den antagelse at inertien og reguleringen var på plads.
Desuden havde vi ingen forbindelse over Storebælt på det tidspunkt, så det giver ingen mening at tale om "Danmarks kapacitet", du bliver nødt til at se på øst og vest hver for sig.
Se det meldte historien ikke noget om - den viste total kapacitet vs. totalt forbrug og det så meget spændende ud i forhold til nu.
Til lederens indhold. Altså CA er videre, de ville ikek kunne vente på Dansk myndigheds opbygning og langsommelighed. De HAR satset på England, som blot er få timer væk med fly.
England har en masse atomaffald - som jo er deres brændstof.- England har en atommyndighed.
- England vil opbygge SMR og har reaktorer i deres ubåde
- England vil aktivt udvide atomkapaciteten.
Der er 4 forskellige SMR-designs indleveret til GDA (General Design Assesment) hos de engelske myndigheder, deriblandt CAs.
Danmark er for lille til det, og maskinerne for dyre til at de ikke skal sælge strøm til nettet i deres prototype format. FOAK bliver en nation som allerede har Atom, og tør tage den første MSR - for CA bliver det England - toget er kørt, og det ville aldrig blive relevant med DK - vi ville være alt for langsomme til at udbygge myndighederne:
According to Copenhagen Atomics, the reactors will be deployed by UK Atomics, who will build, own and operate a fleet of autonomous reactors, "eventually numbering in thousands". This business model, selling energy-as-a-service, will enable a cost-effective and low-risk deployment.
The first commercial reactor is scheduled to begin operating in 2028.
The company said that with low operating costs and no capital expenditure to the customer, it projects an electricity price point below GBP40 (USD48) per MWh. "This price is very competitive and will create a new affordable energy source that can drive the energy transition for the world," it said.
https://www.world-nuclear-news.org/Articles/Copenhagen-Atomics-puts-forward-SMR-design-for-UK
Jeg må indrømme at jeg anser Thomas Jam for en sælger af snake-oil når jeg ser hans youtube videoer, men jeg håber at blive gjort til skamme.
I parantes kan bemærkes at MSR reaktorene per definition indeholder reprocessing som et nødvendigt trin for at holde reaktiviteten oppe
Hvilket er MSR teknologiens anden achilleshæl, det er ikke kemi for barberlærlinge (og alt skal forgå automatiseret bag en strålingsskærm). Jeg ser stadig NuScales approach som eneste teknologi der er inden for rækkevidde på SMR fronten.
MSR kommer måske engang, og jeg er frisk på at støtte forskningen, men som praktisk energikilde her og nu: not so much.
Det er fuldstændigt idiotisk at tage affaldet og gemme dybt under jorden når en stor del af det stadigvæk kan bruges som brændsel (med processering alt efter reaktortype).
Jeg synes du skal læse op på historien om EUROCHEMIC, som Danmark prøvede at få placeret oppe ved Kalunborg. Det var et stort fælleseuropæisk projekt der skulle forske i og løse de praktiske problemer vedr. reprocessing.
Specielt bør du læse op på hvort stort et svineri det viste sig at være og hvor meget det kostede at rydde op efter det.
Reprocessing lyder som en fantastisk ide, indtil man kommer til alle detaljerne.
I parantes kan bemærkes at MSR reaktorene per definition indeholder reprocessing som et nødvendigt trin for at holde reaktiviteten oppe og at ingen taler om hvad der skal ske med den ubrugelige affaldsstrøm af miljøgiftive og radioaktive tungmetaller det vil producere.
Hej M.C.
Den her sommerhusgrund må lige være noget for dig
Via Ritzau
https://via.ritzau.dk › gammel-forur...
Gammel forurening kan sive fra Cheminova-område | Region Midtjylland - Via Ritzau
Det skal så lige en 400 - 500 m ned! I hvis baghave skal det ligge (NIMBY)?
Hvorfor skal det det? I min verden bygger vi en stor lagerbygning og stiller det derinde. Om 50 år når den er nedslidt så bygger vi en ny bygning ved siden af of flytter det derind. Repeat. Det kan fint ligge her på Frederiksberg. Det koster ikke ret meget.
Efter 300 år er det meste af det dampet af og så er problemet af meget begrænset opfang. Det er fuldstændigt idiotisk at tage affaldet og gemme dybt under jorden når en stor del af det stadigvæk kan bruges som brændsel (med processering alt efter reaktortype).
kostede strømmen i Sverige lige under 1 SEK pr. kWh alt incl., det svarede til 1,2 DKK på det tidspunkt. Det har jeg ingen problem med - og hvis det koster det dobbelte har jeg heller ikke noget problem.
Sverige betaler i 2024 0,535 SEK/kWh incl. moms i energiskatt, hvor vi ligger på 0,951 DKK/kWh incl. moms i elafgift.
Trækker jeg de ~60 danske øre/kWh i forskel fra min november-regning, så ender jeg på omkring 1,0 DKK/kWh. Det er altså elafgiften, der er den største post på vores private elregninger.
I 2023 brugte jeg 8000 kWh årligt til hus og bil (naturligvis småting i forhold til svenskere på elvarme), så jo, jeg har et problem med at det skal stige til det dobbelte hvis det kan undgås. Jeg er heller ikke interesseret i en lavere elregning, hvis "besparelsen" ved atomkraft bare flyttes til skattebilletten.
Der findes to slags mennesker, dem der altid deler mennesker op i to grupper, og dem der ikke gør.
Den var go :-)
Atomkraft giver relativ billig og grøn strøm
Jeg er ked af at sige det, men det er ikke på nogen måde "fakta", begge dele er funktioner af en masse variabler.
Meget vigtige variabler er hvor tidligt det pågældende land begyndte at bygge atomkraft, hvorfor de byggede atomkraft og hvor mange omkostninger der blev afholdt fra anden side, f.eks offentlig betalt grundforskning, militærbudgetter osv.
Men mest af alt handler det om at kunne bruge energien på den måde en atomreaktor producerer den: 100% hele tiden.
Hvis man har en stor tung industri, alu, jern, papir el.lign, med et stort konstant energiforbrug i 3-holds skift, passer atomreaktorer glimrende, Finland besluttede næsten Olu3 alene på grund af én bestemt papirfabriks energibehov.
Danmark har aldrig haft en eneste af de mange variabler indstillet i nærheden af "billig atomkraft".
Vi havde ingen skumler planer om at bygge atomvåben (Sverige), vi havde ingen planer om at vise os som "fuldgod atommagt" så vi har ingen atomubåde eller hangarskibe (Frankrig). Vi var ikke besat af USA og fik reaktorene stoppet ned i halsen (Japan, Tyskland) osv.
Men frem for alt har vi aldrig haft tung industri der kørte i treholdsskift: Det danske "baseload" er, internationalt set, forsvindende lille og vi ligger ikke geografisk godt for at exportere et produktionsoverskud om natten, som f.eks Belgien, Holland gør.
Vi har ikke engang et elnet, vi har to elnet og de er begge to bittesmå og "tynde", sammenlignet med de elnet lande med atomkraft har - igen fordi vi ikke har ret meget tung/energikrævende industri.
Så ja, der er nogen steder i verden atomkraft giver billig-ish strøm, men det betyder ikke at den bliver billig-ish i Danmark også.
Og nej, der er faktisk ingen steder i verden atomkraft leverer decideret billig strøm, der er faktisk rigtig mange steder hvor den ikke er konkurrencedygtig på pris, men hvis man vil køre sin papirkedel på 1GW 24h*365d, så kan smådyr atomstrøm være det eneste realistiske alternativ.
Og jeg gider ikke engang begynde på "grøn"...
Desværre har mange af debatørerne på ing.dk massive skyklapper på og fokuserer på de små problemer og udfordringer, bare for at bekæmpe atomkraft.
@Olavur
Du kunne jo også prøve, at forholde dig de store problemer med tid og penge
Jeg har set en opgørelse fra elsektoren og helt frem til ca. 1991 havde danmark større kapacitet i elproduktionen end der reelt var brug for.
Effektoverskud betyder ikke at elnettet kan køre i ødrift, dertil kræves både om effekt, regulering og inerti.
Desuden havde vi ingen forbindelse over Storebælt på det tidspunkt, så det giver ingen mening at tale om "Danmarks kapacitet", du bliver nødt til at se på øst og vest hver for sig.
“Jeg har set en opgørelse fra elsektoren og helt frem til ca. 1991 havde danmark større kapacitet i elproduktionen end der reelt var brug for. Opgørelsen viste tilgængelig kapacitet i DK vs. forbrug i DK - når kapaciteten var på sit højeste var den næsten dobbelt så stor som forbruget.”
@Maciej
Danmark har stadig ca 6 GW produktionskapacitet, svarende cirka til max. behovet.
“Jeg mener generelt at det er vigtigere at der er en jævn og forudsigelig pris end at den er billigst mulig og så har perioder hvor den så er ekstrem dyr. Der er ikke nogen som er kommet med et bud for hvad det ville koste men dengang svenskernes strøm kom fra A-kraft og jeg boede i Malmö (og fik strømmen fra Barsebäck) kostede strømmen i Sverige lige under 1 SEK pr. kWh alt incl., det svarede til 1,2 DKK på det tidspunkt. Det har jeg ingen problem med - og hvis det koster det dobbelte har jeg heller ikke noget problem.”
Du skal regne med, at atomkraft i Danmark vil være ca 2,5 gange dyrere end alternativet.
Det danske elsystem har ikke kunnet køre uafhængigt af udlandet siden engang i starten af 1960'erne.
Jeg har set en opgørelse fra elsektoren og helt frem til ca. 1991 havde danmark større kapacitet i elproduktionen end der reelt var brug for. Opgørelsen viste tilgængelig kapacitet i DK vs. forbrug i DK - når kapaciteten var på sit højeste var den næsten dobbelt så stor som forbruget.
Antallet af gange vi har "siddet med lort til halsen" i den forløbne periode er mig bekendt kun 1 eller 2.
Nu rendte vi forvirrede rundt i EU når Putin lukkede for gassen og vi fik at vide at strømmen potentielt vil blive afbrudt.
...og vi er fortsat afhængige af Putins gas - nu kommer den bare med skib som LNG - og Putins olie som også kommer med skib. Naturligvis er Putin interesseret i vores penge men i sidste ende er der os der er afhængige af russerne som vi reelt set er i krig med jf. "min fjendes ven er min fjende".
Så præcis hvor meget mener du vi skal betale ekstra for hver evig eneste kWh for at løse det "problem" ?
Jeg mener generelt at det er vigtigere at der er en jævn og forudsigelig pris end at den er billigst mulig og så har perioder hvor den så er ekstrem dyr. Der er ikke nogen som er kommet med et bud for hvad det ville koste men dengang svenskernes strøm kom fra A-kraft og jeg boede i Malmö (og fik strømmen fra Barsebäck) kostede strømmen i Sverige lige under 1 SEK pr. kWh alt incl., det svarede til 1,2 DKK på det tidspunkt. Det har jeg ingen problem med - og hvis det koster det dobbelte har jeg heller ikke noget problem.
Er det ikke rimeligt objektiv fakta også ?
jovist!: Lykken er at vide, hvad der er 'objektive fakta'! :)
Hvis vi endelig skal dele deltagerne i debatten herinde op i to grupper, tror jeg vi kommer meget længere ved at skelne imellem dem der indretter deres holdninger til fakta og dem der nægter at acceptere at fakta kan stride imod deres holdninger.
Men hvad er fakta her?
- Atomkraft giver relativ billig og grøn strøm som er lige så stabil som et større kulkraftværk men investeringen up front er høj og der er et ikke uvæsentlig men håndterbart affaldsproblem.
Er det rimeligt objektiv fakta ?
- Vind- og solenergi er relativt lav investering og den producerede strøm er meget billig men de er ikke lige så stabile som konventionelle kraftværker, der er også et affaldsproblem da store dele af de nuværende vindmøller egner sig kun til deponi.
Er det ikke rimeligt objektiv fakta også ?
Der kommer intet frem som ikke har været vendt, tusind gange i tusindvis af tråde om vind sol og akraft , altid det samme.. Djøs og god weekend
Forlængst afdøde krikker har det med at blive "levende" og lige trave et par omgange i manegen ;) Endnu en naturlov under Murphys Love.