https://www.information.dk/udland/2023/12/a-kraft-rykker-paa-cop28-virkeligheden?itm_source=parsely-api&lst_prel

22 atomkraftlande vedtager deklaration om tredobling af atomkraften som klimastrategi. Global statusrapport fortæller, at atomkraften mister betydning

Jeg er for så vidt enig i at VE er billigst på vores breddegrader, men er ikke sikker på at det gælder alle vegne. Der er få steder i verdenen med vores gunstige vindforhold og tusindvis af km2 hav, knapt er dybere end et svømmebassin, lige ude i baghaven. 

Præcis. KK skal godt nok udvikle sig markant, for at være en attraktiv vej til grøn omstilling i en dansk kontekst. Men der er mange områder i verden, hvor KK ligner den billigste vej til et grønt samfund.

Det er ikke nødvendigvis logik der driver debatten...

Næh, det kan du have ret i.........  og så alligevel, dit udsagn om  atomkrafttilhængere som også er klimabenægtere er ikke interesseret i atomkraft, de taler den op vel vidende at den aldrig bliver til noget, for at forhindre at VE sikre udfasningen af kul, olie og naturgas vidner da om en eller anden form for syg logik (hvis du altså har ret)

Tror man ikke på AGW er billigste energikilde vel brunkul fra tyske miner? Hvad skal man så overhovedet bruge atomkraft til? 

De atomkrafttilhængere som også er klimabenægtere er ikke interesseret i atomkraft, de taler den op vel vidende at den aldrig bliver til noget, for at forhindre at VE sikre udfasningen af kul, olie og naturgas... Det er jo derfor at fossilindustrien for 40 år siden støttede VE, fordi de ikke så den som en trussel, dengang var de bange for at atomkraften løste sine udfordringer...

Om VE eller atomkraft er en rød eller blå ideologi, bunder kun i misforståelser og det kan have vendt om få år... Engang hørte liberale tankegange til ude på venstrefløjen, i dag betegnes de som "blå" værdier... Men enhver liberal burde elske ideen om en energikilde som enkeltmanden selv kan bestemme over og som den lille borger selv kan sætte op, hvis det er billigere end det som staten eller den store industrikoncern kunne levere... Hvis de små atomreaktorere bliver en succes, så kan det billede meget hurtigt vende...

For dem der ser venstrefløjen som det kommunistiske mareridt, med statsstyring og underlagt russisk kontrol, der giver de små VE-anlæg heller ikke mening, men nu hvor VE opføres af store koncerner og magten koncentreres, der burde den rigtige venstrefløj vende VE ryggen og overlade det til de konservative tankegange på højrefløjen... Men det sker ikke for nu er det ikke kun en debat om økonomi og frihed, men også en debat om klima... For få år siden var det også accepterede på højrefløjen at vores energiforsyning blev kontrolleret fra Kina eller Rusland, bare det var i form af atomkraft og ikke billige solceller, der ødelagde industrierne her i Europa, men det skyldtes jo kun at vores egen industri ikke kunne levere produktet... 

Det er ikke nødvendigvis logik der driver debatten...

atomkraft sympati udover den tidligere omtalte klimabenægtelse og så er drevet af en anti rød holdning hvor Tvind møllen er det fysiske hadeobjekt

Tjaa, du kan da have ret mht Tvind og gammelt boomer-nid, men jeg forstår altså stadig ikke koblingen imellem klimabenægtelse og atomkraft. 

Tror man ikke på AGW er billigste energikilde vel brunkul fra tyske miner? Hvad skal man så overhovedet bruge atomkraft til? 

Jeg har iøvrigt også altid undret mig over den liberale kærlighed til en teknologi der i kræver statskontrol helt ned til mindste skrue og typen af fodtøj i kantinen. I en rationel verden havde "de røde" knuselsket atomkraft og "de blå" krævet uafhængighed via VE.  

(Men sådan er der så meget man ikke forstår 🥳🥳🥳 - er det ikke bare et lokalt Dansk fænomen dikteret af loven om ledige synspunkter?? )

Min analyse er at dansk atomkraft sympati udover den tidligere omtalte klimabenægtelse og så er drevet af en anti rød holdning hvor Tvind møllen er det fysiske hadeobjekt.

Både i Sverige og Tyskland ser man også deling mellem rød og blå stue mht atomkraft.

Grundlæggende mener jeg vi i Danmark skal satse vores forsknings- og støtte midler på det vi er gode til. Vind, PtX, biogas, integration etc. Vi ved dybest set ikke ret meget om atomkraft. 

Det har både vind og sol gjort, og batteriudviklingen er vist i gang med at gøre det

Batterier er ikke en energikilde. Når vindmøller og solcelleparker sætter batterier op samtidig, for egen regning, så begynder det at rykke. Men indtal da lader det til at det er andre der skal betale for VE's varierende produktion.

Udfordringen er, at vi jo ikke kan blive ved med at vente, så når vi har fuldt kommercielle løsninger, så er der ikke grund til at tøve.

Vi er 100% enige mht DK. Udenfor DK skal vi gøre hvad vi kan for at skubbe til den grønne omstilling hvad enten den er nuklear  eller metrologisk 😊 I don't care, så længe vi globalt får banket CO2 udledningerne ned.

I sidste ende er det i alles interesse (også DK's) at få stoppet CO2 vanviddet så hurtigt som muligt på global skala.

Jeg har ikke opgivet MSR endnu. De er stadig på GroWiAn stadiet....

Sorry overså denne på telefonen, men dette må jeg også lige svare på (nu jeg alligevel læner mig op af en udvisning mandag morgen fordi jeg har krænket en eller anden i løbet af debatten) Ja naturligvis skal vi da forske i alternativer til vind, selvom vind er nutidens bedste bud. Som sagt er det ikke et nulsumsspil, men mindre vi vælger at gøre det til et sådan. 

Det er et absolut sobert synspunkt, Kristian. Forskerne har frihed (her i DK) og kan forske i hvad de vil. Og når vi omstiller og udbygger energiforsyningen, er det altid en udfordring, at der kan komme en teknologiudvikling, som ændrer eller sågar vælter forudsætningerne indenfor 5-10-20 år. Det har både vind og sol gjort, og batteriudviklingen er vist i gang med at gøre det. Elektrolyse-udviklingen gør det måske også om føje år. Udfordringen er, at vi jo ikke kan blive ved med at vente, så når vi har fuldt kommercielle løsninger, så er der ikke grund til at tøve. Slet ikke med de klima-hændelser, vi nu oplever. 

Hvis der så kommer nogle super-billege SMR-reaktorer om 10-20 år, så kommer diskussionen om dem i DK sikkert også. Men langt før får vi indikationerne på det fra resten af verden, herunder fra nogle af vores nabolande. Foreløbig er de indikationer, vi får, imidlertid ikke lovende for SMR, jf. NuScale Power. Og traditionelle atomkraftværker er, så vidt jeg har forstået, opgivet også fra tilhænger-siden. 

Og det mærkelige for en VE-mand som mig er, at mens vi har den billigste løsning i hånden (VE), så bruges der nu en masse krudt på debat om SMR-reaktorer, som måske ad åre - håber udviklerne - kan give billig el. Den slags forhåbninger er verden fuld af. Er det dét, vi skal bruge tid, kræfter og penge på nu? 

Sorry overså denne på telefonen, men dette må jeg også lige svare på (nu jeg alligevel læner mig op af en udvisning mandag morgen fordi jeg har krænket en eller anden i løbet af debatten)

Ja naturligvis skal vi da forske i alternativer til vind, selvom vind er nutidens bedste bud. Som sagt er det ikke et nulsumsspil, men mindre vi vælger at gøre det til et sådan. 

Var det ikke Strunge der sagde, at  *døden ligger i den statiske perfektion? *   Hvor havde vind eller sol været, hvis vi i 60'erne havde holdt krampagtigt fast i datidens bedste teknologi ?  ...eller tænk hvis udviklingen var stoppet i 1880'erne for den sags skyld. Var der ikke en fyr i Amerika der ville lukke patentsystemet omkring 1900 "fordi alt nu var opfundet"?

Alle de havvindsprojekter der lukkes eller udskydes kunne tyde på at havvind måske ikke er så billig heller

Nix, det tyder bare på at renten er steget. Bremsen mht anlæg er trukket over hele energisektoren. At du hører mest om VE skyldes at hoveddelen af anlægsaktiviteterne ligger indenfor VE.

Jeg er for så vidt enig i at VE er billigst på vores breddegrader, men er ikke sikker på at det gælder alle vegne

Alle de havvindsprojekter der lukkes eller udskydes kunne tyde på at havvind måske ikke er så billig heller. Har vindindustrien oversolgt produktet?

Vi ser en del personsammenfald mellem atomkrafttilhængere og klimabenægtere

Jeps der er tosser overalt. Er det noget de selv har fundet på, eller er det dygtig nudging fra en begavet mediemedarbejder ?

Jeg har iøvrigt også altid undret mig over den liberale kærlighed til en teknologi der i kræver statskontrol helt ned til mindste skrue og typen af fodtøj i kantinen. I en rationel verden havde "de røde" knuselsket atomkraft og "de blå" krævet uafhængighed via VE. 

(Men sådan er der så meget man ikke forstår 🥳🥳🥳 - er det ikke bare et lokalt Dansk fænomen dikteret af loven om ledige synspunkter?? )

Jeg forstår heller ikke synspunktet, om at det ikke er enten-eller. Hver gang der skal investeres 50 mia. kr. er det enten-eller. Overalt i tilværelsen. 

Lad mig reformulere så: Lad os gøre kassen vilkårlig stor. Pengene kunne til en begyndelse komme fra: Fjern støtte og skattefordele til fossilindustrien, læg samtlige motorvejsprojekter i mølposen, drop befordringsfradrag, læg en fornuftig skat på fornøjelsesrejser, drop skattelettelser. (Puhh den liste kommer til at give nedtomlinger 🤭🤭🤭 galore)  Men ærligt talt, vi rykker ikke fordi vi dybest set ikke gider - længere er den ikke.

Der er penge nok, hvis vi satser hele møllen på at revolutionere energisektoren. Nogen gange står man bare undrende tilbage når man ser hvorledes der prioriteres.

Jeg er for så vidt enig i at VE er billigst på vores breddegrader, men er ikke sikker på at det gælder alle vegne. Der er få steder i verdenen med vores gunstige vindforhold og tusindvis af km2 hav, knapt er dybere end et svømmebassin, lige ude i baghaven. 

Her og nu mener jeg at alle alternative sluser skal åbnes, så kan vi ned af vejen beslutte os for hvilke løsninger der er fornuftige på langt sigt og hvad der var vildskud vores børn kan udfase.

Både atomkraft og VE har samme mission, nemlig at få reduceret de fossile udledninger til noget nær nul.  De eneste der vinder på trakasserierne imellem atomkraft og VE "tilhængere" er dem der ønsker at bevare status quo, altså fortsat voldtægt at økosystenet. 

Hej Kristian Glejbøl

I en eller ideel verden kunne denne betragtning være korrekt, men i reelt set er der problemer med udsagnet.

Vi ser en del personsammenfald mellem atomkrafttilhængere og klimabenægtere. 

I en klimadebat har atomkraft den fordel at vi kke skal gøre noget nu, men kan vente på èn "silver bullit" som kommer og reder dagen.

Man puffer opmærksomheden væk for atomkraft er bare noget man køber og gemmer væk et eller andet sted end lige her.

PtX tales ned, da PtX skal inkorporeres i en VE forsyning. Problemet er at uanset hvad skal vi bruge PtX.

"Trakasserierne" mellem atomkraft og VE forsinker den grønne omstilling, men det er ikke VE der søger konflikten og atomkraftdebatten vil uanset forsinke den grønne omstilling.

Som skrevet andetsteds er tiden forpasset for markedsvilkår og kassetænkning, vi skal simpelthen have reduceret CO2 udslippet - koste hvad det vil. 

Jeg har sympati for frustrationen, men....

Undervejs i debatten de sidste par år har jeg hørt det synspunkt, at A-kraft vil blive etableret af "ideologiske" årsager, ikke fordi det er lønsomt. Men  den præmis ikke holder vand - kortsigtet politik kan føre til nogle få konkrete, hovedløse investeringsbeslutninger. Men substansen i den grønne omstilling kommer ikke til at ske økonomisk set med hovedet under armen. Så dumme er de private kapitalister ikke, og så mange penge har statskasserne ikke at spilde. 

Jeg forstår heller ikke synspunktet, om at det ikke er enten-eller. Hver gang der skal investeres 50 mia. kr. er det enten-eller. Overalt i tilværelsen. 

Og det mærkelige for en VE-mand som mig er, at mens vi har den billigste løsning i hånden (VE), så bruges der nu en masse krudt på debat om SMR-reaktorer, som måske ad åre - håber udviklerne - kan give billig el. Den slags forhåbninger er verden fuld af. Er det dét, vi skal bruge tid, kræfter og penge på nu? 

For nylig: 

NuScale Power has agreed with a power group in Utah to terminate the company's small modular reactor project, dealing a blow to U.S. ambitions for a wave of nuclear energy to fight climate change and sending NuScale's shares down 20%. NuScale had planned to develop the six-reactor 462 megawatt project with the Utah Associated Municipal Power Systems (UAMPS) and launch it in 2030, but several towns pulled out of the project as costs rose.
Kilde: https://www.reuters.com/business/energy/nuscale-power-uamps-agree-terminate-nuclear-project-2023-11-08/

og https://ing.dk/artikel/vestens-vigtigste-smr-projekt-laegges-i-graven-atomkraften-blev-dyr#comment-2552949

Beslutningen udløste selvfølgelig  et kraftigt fald i kursen på NuScales aktier på børsen i New York. Men inden da var kursen i forvejen faldet fra 10 $ til 5 $ i løbet af 2023. Nu er kursen nede på 2 $ pr. aktie. Tiltroen til projektet har været vigende gennem hele året. 

Men klimabelastningen er lav for både vindmøller og KK

Nemlig! 

Både atomkraft og VE har samme mission, nemlig at få reduceret de fossile udledninger til noget nær nul. 

De eneste der vinder på trakasserierne imellem atomkraft og VE "tilhængere" er dem der ønsker at bevare status quo, altså fortsat voldtægt at økosystenet. 

Narrativet om at atomkraft og VE kannibaliserer hinanden i et nulsumsspil er falskt. I stedet for indbyrdes kampe burde AJT/VE fraktionerne stille sig ryg mod ryg og forlange flere midler til udvikling af deres respektive teknologier - pengene kunne passende tages fra den støtte der stadig pumpes i fossilindustrien.

Som skrevet andetsteds er tiden forpasset for markedsvilkår og kassetænkning, vi skal simpelthen have reduceret CO2 udslippet - koste hvad det vil. 

Det vil også være relevant at tage CO2 udgiften til minedrift og forarbejdning af uran.

Når det gælder CO2 belastningen, svarer de tal jeg gav til CO2-udledninger på omkring 1 g/kWh for vindmøllerne og omkring 2 g/kWh for KK. Det er klart, at for KK kommer der også nogle (formentlig større) bidrag fra udvinding af uran. Men klimabelastningen er lav for både vindmøller og KK.

længere kabler, for at få elekrticiteten i land og hen til der, hvor den forbruges. Derfor vil det også være relevant at medtage kablerne i dine beregninger.

Det vil også være relevant at tage CO2 udgiften til minedrift og forarbejdning af uran.

Havvindmøller placeres ude på havet, og derfor er det også nødvendigt med flere og 

længere kabler, for at få elekrticiteten i land og hen til der, hvor den forbruges. Derfor vil det også være relevant at medtage kablerne i dine beregninger.

Jo, hvis det er situationen. Det kommer nu ikke til at ændre synderligt på tallene, hvilket en simpel sammenligning af CO2-udledningen for 1000 kroners stål og aluminium vil afsløre. Kabler er trods alt en mindre del af havvindmølleparkernes udgifter, og dermed også i endnu højere grad en beskeden andel af klimaudledningerne. Og metaller (som aluminium) er stadig genanvendelige (der har KK jo et betonproblem).

Men i øvrigt er det også den gammeldags måde at tænke havvind på. I dag er vi på vej til at samtænke dem med udlandsforbindelserne. Det kan man illustrere med et forenklet eksempel:

Lad os antage, at vi vil lave en udlandsforbindelse til UK på 1000 MW. Det går der naturligvis nogle kabler til. Vi ønsker også at udvide vindmølleproduktionen med 2000 MW. Det kræver også nogle kabler.

Men nu placerer vi i stedet de 2000 MW havvind langs 1000 MW forbindelsen til UK. Så bruger vi udlandskablet til at sende op til 1000 MW til UK og 1000 MW til Danmark. Nu kostede havmølleparken ingen kabler (bortset fra arraykabler til platformen ved udlandsforbindelsen).

Det I KK-tilhængere ikke forstår er, at den grønne omstilling ikke kommer til at efterligne et elsystem baseret på termiske værker. Det gælder i høj grad også for kabler og backup effekt: Når højtemperaturelektrolysecellerne kommer (det er dem Topsoe vil producere i store mængder ved Herning fra 2025), så kan de også levere backup kapacitet, helt uden at bruge en bøjet enkrone til backup værker. Og PtX-produktionen kommer til at ligge klods op af vindmøller og solceller, netop for at undgå, at der skal trækkes en masse nye kabler, når spidseffekterne fra vind+sol ryger op i et tocifret antal GW.

Du kan regne forfra og bagfra, men medmindre KK-værkerne kommer markant ned i materialeforbrug sammenlignet med HPC, så taber KK entydigt materialeforbrugs-konkurrencen med vindmøllerne fra næste generation havvindmøller. Og vindmøllerne vil blive ved at reducere materialeforbruget pr produceret GWh (blandt andet via en højere specifik rotoreffekt), ligesom materialeforbruget vil blive mere klimavenligt (blandt andet via mere træ i stedet for stål).

Jeg er et sikker på, at KK-branchen ikke på samme måde kan gøre materialeforbruget til fundamenterne mere klimavenligt vha træ. Men for vindmøller er den udvikling allerede i gang: https://modvion.com/

I det hele taget er udviklingen indenfor vind og sol karakteriseret ved, at de lovede forbedringer faktisk sker. For KK bliver man også ved at love udvikling, men der sker ikke så meget i den virkelige verden. Så længe det er sådan, komme KK til at tabe sammenligningerne med vind og sol i højere og højere grad, jo længere tid der går.

Nogle eksempler: Det er ikke så længe siden, at vindmøller havde en designlevetid på 20 år, en kapacitetsfaktor på 20%, og måtte støttes via PSO-afgifter for at være rentable. Nu er designlevetiden 30 år og de kommende havmøller ligger omkring 60% i kapacitetsfaktor, og havmølleparker betaler i dag penge til staten for at blive opført. Hvad er der sket med KK i samme periode? Det er blevet dyrere og dyrere. Det er en uholdbar udvikling for KK.

Dernæst mangler jeg også at se  beregninger på materialeforbruget til de energikilder, der nødvendigvis vil skulle understøtte dine vindmøller, så man samlet set opnår samme kapacitetsfaktor som atomkraft.

I så fald bør backup til atomkraften ligeledes medtages, og nok også i en i 1:1 faktor, for vi kan jo ikke forlade os på at naboer kan understøtte op mod 50% af vores forbrug i perioder hvor atomkraften ikke er tilgængelig.. 

Hvordan differentierer du mellem udlandsforbindelserne imellem atomkraft og VE ? Eller tænker du kun landføring?  

Hvordan vil du sammenligne kablerne fra et atomkraftværk, som forsyner transmissionsnettet, med kablerne til og fra en energiø, som fungerer som udlandsforbindelser? Det er en umuligt beregning du beder om, fordi kablerne tjener forskellige formål. Jeg mener, at jeg var mere end fair ved KK i den beregning. Det var rigtige offentliggjorte tal, og jeg medtog kun fundamentet til HPC-værket, hvor jeg tog rub og stub med ved havvindmøllerne.

Havvindmøller placeres ude på havet, og derfor er det også nødvendigt med flere og 

længere kabler, for at få elekrticiteten i land og hen til der, hvor den forbruges. Derfor vil det også være relevant at medtage kablerne i dine beregninger.

Dernæst mangler jeg også at se  beregninger på materialeforbruget til de energikilder, der nødvendigvis vil skulle understøtte dine vindmøller, så man samlet set opnår samme kapacitetsfaktor som atomkraft.

Atomkraftværkets generatorers inerti har også en stabiliserende effekt på elnettet, som inverterbaserede energikilder såsom sol og vind ikke altid har. Så for at kunne lave en nogenlunde sammenlignening brude du også medtage materialeforbruget til eksempelvis synkronkompensatorer eller termiske værker, der kører i tomgang ved høj energrproduktion fra sol og vind.

Jeg har sammenlignet med tallene for Vestas 15 MW havvindmølle. Vestas har ikke selv opgivet vægten (men har indikeret, at de har opnået betydelige vægtbesparelser via deres design)

Jeg har jo måtte lede, fo at finde frem til, hvor jeg havde den oplysning fra, når jeg ikke kunne finde et link i går. Nu har jeg fundet det:

"Der kan da også være tungtvejende argumenter for at holde fast. For selvom selve gearboksen i sagens natur føjer ekstra tons til møllens vægt, så kan den samlede kampvægt alligevel være mindre, fordi resten af inventaret i møllehuset typisk kan gøres lettere.

Hvor den nye mølles oplagte fordel er produktionen, holder Anders Nielsen dog kampvægten skjult. Men den er "betydeligt under konkurrenterne" fastslår han – Siemens Gamesas 14 MW-mølle vejer 500 ton og GE's Haliade X 600 ton – og det er en fordel. Det kan gøre flere installationsfartøjer i stand til at transportere og løfte møllerne, og det kan skrælle stål af struktureringerne underneden." https://energiwatch.dk/Energinyt/Renewables/article12754046.ece

Det er i disse tider også en fordel, at Vestas så ikke skal bruge så store mængder højmagnetiske materialer til generatoren...

Og nå ja, så skrev jeg jo: "Tallene tyder altså på, at Vestas stadig kan spare vægt vha gear (kombineret med deres noget højere vingespidsdiameter)". Det bekræftes også i samme artikel: 

"Det gør i stand til at kontrollere tiphastigheden bedre end ved direct drive. Fordi vi har været i stand til at øge tiphastigheden en smule, har vi kunnet tage noget af momentet ud af gearboksen, hvilket har givet os et lettere design."

Der er næppe nogen tvivl om, at Vestas møllen både vejer mindre og kan producere mere end iea møllen (det sidste fordi cut-out wind speed først ligger ved 31 m/s). Det sidste giver også en strategisk fordel i forbindelse med stormvejr i samarbejdet med energinet.

Deres max pris bliver vores minimumspris. Og bllver prisen for kernekraft strøm billigere end deres max-pris

"Deres max pris" er deres kip pris. Der kommer ingen elektrolyse, hvis den minimale elpris bliver elektrolysens kippris, for så kan man ikke forrente elektrolyseværkerne.

Vil I KK-tilhængere ikke gøre jer selv en tjeneste, og sætte jer lidt ind i, hvordan markedet fungerer? Det bliver altså en smule trættende, at folk ikke forstår selv det mest elementære omkring energisystemanalyse...

Hvis det kan svare sig at lave anlæg med luft til vand varmepumper til fjernvarme,  så kan spildvarme på 8 grader eller mere kun være bedre og så med en væske/væske varmepumpe, som har en bedre COP end luft modellen. 

En fair beregning skal også medtage kabler

Hvordan vil du sammenligne kablerne fra et atomkraftværk, som forsyner transmissionsnettet, med kablerne til og fra en energiø, som fungerer som udlandsforbindelser?

Det er en umuligt beregning du beder om, fordi kablerne tjener forskellige formål.

Jeg mener, at jeg var mere end fair ved KK i den beregning. Det var rigtige offentliggjorte tal, og jeg medtog kun fundamentet til HPC-værket, hvor jeg tog rub og stub med ved havvindmøllerne.

Videre så er denne lavtemperaturressursen for dyr til å bruke til noe nyttig. Og resultatet blir da at enorme energimengder bare lempes ut til i naturen (til vann for det meste).

Spørg Aalborg forsyning, som ville bruge 8 grader spildevand.

Men du har helt ret. Noget spildvarme er simpelthen for dyrt at nyttiggøre.

Som jeg ser fremtiden, så bliver det brint-processen,som kommer til at diktere elprisen. Deres max pris bliver vores minimumspris. Og bllver prisen for kernekraft strøm billigere end deres max-pris, er der plads til adskillige værker i Danmark og ellers har det kun relevans med en mindre kapacitet, som kan rummes i det almindelige forbrug.  

Hvor vi nu har værker til at dække spidslast, vil det om nogle år være afkobling eller neddrosling af brintanlæg, som komme  til at styre systemet på plads.

Ender vi sådan, kan man håbe på at brint og PtX anlæggene alle kommer til at ligge bynært, så overskudsvarmen kan indgå i vores fjernvarmesystem. 

For reaktorernes vedkommende skal udnyttelsen af restvarmen eller en del heraf medtages. Nye reaktorer kan placeres tæt på varmeforbrugere eller havvandsafsaltning. en analyse af ulykkesstatistik vil nok tale til kernekraftens fordel.

Det hadde vært fint om du hadde satt deg inn i fakta før du kommer med utspill som dette! Og fakta er at ca en tredjedel av reaktorenes energiproduksjon (varme) omgjøres til el og to tredjedeler går til vann (elv eller hav) og til luft. Om en ser på alle verdens reaktorer så utnyttes kun ca 1% av disse to tredjedelene til noe nyttig som fjernvarme, prosessvarme etc. Problemet er at temperaturen på kjølevannet i kondensatoren blir for lav (ca 25 grader C) og om en velger en langt høyere temperatur, så blir elproduksjonen tilsvarende mindre. Videre så er denne lavtemperaturressursen for dyr til å bruke til noe nyttig. Og resultatet blir da at enorme energimengder bare lempes ut til i naturen (til vann for det meste).

Om en sammenligner med gassturbiner, så er bildet et helt annet. Her starter Carnotprosessen ved ca 2.000 grader C  (opp mot ca 300 grader  i en reaktor) og eksos kommer ut ved ca 600 grader og kan derfor enkelt brukes til mange formål. En typisk bruk av eksosen er å produsere damp som går inn i en dampturbin. Et slikt kombinert anlegg vil heve virkningsgraden i et gasskraftverk fra 40+% til 60+%.

Husk nu de exorbitante energimængder som kræves hvis  vi vil udfase klima og milijøbelastende teknologier. Tænk på hvor meget brint  Mærsl og Aalborg Portland skal bruge for at blive klimameutrale. Det er kun en lille bitte del af behovet for at begynde at reducere den eskalerende udledning af CO2.  Men, vil vi også ryde op efter os, begynde at trække CO2 ud af atmosfæren? Rense havene for plast, jorden for PFAS? Det vil kræve mængder af ren energi vi ikke får skabt med  vind og sol - ikke i vores generation . Der skal ske noget radikalt hvis ikke du og jeg skal efterlade denne planet i en værre forfatning end vi den havde da vi fik ansvaret for den. 

Husk at vi diskuterer saltsmelte reaktore. 

En fair beregning skal også medtage kabler, miljøpåvirkning fra produktion af møllevinger og ikke mindst backupenergiprodukion. For reaktorernes vedkommende skal udnyttelsen af restvarmen eller en del heraf medtages. Nye reaktorer kan placeres tæt på varmeforbrugere eller havvandsafsaltning. en analyse af ulykkesstatistik vil nok tale til kernekraftens fordel.

Jeg går ud fra at HPC står for Hinkley Point C

Yeps, takker....

Pga dummefejlen via link, giver jeg i stedet en "kort" beregning:

HPC: 3250 MW

Til fundamentet er brugt: https://www.edfenergy.com/energy/nuclear-new-build-projects/hinkley-point-c/news-views/progress-march-2017

230.000 tons armeringsjern

3 mio tons beton

Der vil i alt blive udgravet 6 mio m³ jord og sten, for at gøre plads til byggeriet.

Den tekniske levetid uden levetidsforlængelser er 60 år.

Med en kapacitetsfaktor på 85%, giver det en samlet energiproduktion på 968.000 GWh i løbet af værkets levetid. Der produceres altså 0,3 GWh/tons fundament.

For iea's reference havvindmølle fås: https://www.nrel.gov/docs/fy20osti/75698.pdf

Vægt af nacelle + rotor: 1.017 tons (heraf er 195 tons vingerne)
Vægt af tårn: 860 tons
Vægt af monopæl (ved 30 meters havdybde): 1.318 tons

Altså en total vægt på 3.195 tons, hvoraf 195 tons er vingerne.

V236-15.0 MW mølle (med lidt mindre rotor) kan potentielt producere 87,5 GWh om året https://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/Communication/Productbrochure/OffshoreProductBrochure/v236-150-mw-brochure/?page=6. I praksis skal man i Nordsøen fratrække noget der ligner 10%, fordi vinden er en smule svagere end det møllen er designet til ude på Nordsøen, samt pga nettab, vindskygge, nedetid og effektkurvetab. Med en designlevetid fås derfor en samlet produktion på omkring 2.400 GWh. Det svarer til 0,75 GWh pr tons havvindmølle.

Baseret på vægt producerer havvindmøllerne altså 250% så meget el som HPC i løbet af designlevetiden pr. tons materiale (jeg medtager kun fundamentet til HPC, da der så vidt jeg ved ikke findes en samlet beregning af materialeforbruget til det der er over fundamentet). Omvendt dominerer beton ved HPC, mens stål dominerer ved vindmøllerne.

Både stål og beton kan produceres med forskellige klimagasudledninger, men typiske udledninger er 900 kg CO2 pr tons beton og 1.400 kg CO2 pr tons stål. Så rent klimamæssigt udleder vindmøllerne omkring 40% mere CO2 pr tons end fundamentet til HPC. Det gør stadig fundamentet til HPC omkring dobbelt så klimabelastende pr. GWh produceret el som havvindmøllerne.

Stål kan genanvendes, mens genanvendelsesmulighederne for beton er dårlige (sekundaformål). Faktisk kan stort set alt fra en vindmølle genanvendes, hvorimod kun begrænsede mængder af KK-værkerne kan genanvendes efter dekommissionering. 

Der var en gang, hvor KK vandt klimakapløbet og materialeforbruget over vindmøllerne. men det ser ud som om de tider er ved at være forbi. Pointen bliver blot endnu tydeligere, hvis man begynder at inddrage levetidsforlængelser.

Jeg går ud fra at HPC står for Hinkley Point C

Heidelberg materials skriver at de har leveret følgende:

As well as aggregate, we have provided raw materials for the concrete used in HPC’s record-breaking 9,000 cubic metre continuous pour for the foundations on which all of the first nuclear reactor’s buildings will sit. We have also supplied 51,000 cubic metres of concrete; 2.5 million tonnes of aggregates; 210,000 tonnes of marine sand; 65,000 tonnes of cement; 105,000 tonnes of Regen GGBS and 125,000 tonnes of asphalt for the project to date. 

kilde:https://www.heidelbergmaterials.co.uk/en/about-us/news-and-events/materials-for-hinkley-point-c-delivered-by-sea

Det var så tallene for vindmøllerne...

Glæder mig til at se samme tal for HPC så vi i fremtiden kan sammenligne æbler med æbler. +1 😊 

"Jeg har sammenlignet med tallene for Vestas 15 MW havvindmølle. Vestas har ikke selv opgivet vægten (men har indikeret, at de har opnået betydelige vægtbesparelser via deres design). men en forsøgsmølle "bor" i Østerild, og transporterne der op har medført, at vægttal e sluppet ud:"

Ja de er, men det var ikke i den artikel (det var tallene fra V164'eren i 2013). Jeg får lige opdateret med de nye tal (har dog ikke tid lige nu). Men se venligst bort fra tallene for V236 15 MW, da de ikke holder..

Skal vi sammenligne materialeforbruget for iea's standardmodel af en 15 MW havvindmølle med monopæl med HPC's offentliggjorte materialeforbrug, indregne elproduktion i løbet af levetiden, og få en vurdering af, hvad materialeforbruget egentlig er pr TWh?

Nå, det kom der åbenbart intet svar på. Så jeg vil begynde med i dette indlæg, at se på 15 MW vindmøllen. Jeg har gravet nogle tal frem for iea's referencemølle: https://www.nrel.gov/docs/fy20osti/75698.pdf

Nøgletal:
Rotor diameter: 240 meter
Vægt af nacelle + rotor: 1.017 tons (heraf er 195 tons vingerne)
Vægt af tårn: 860 tons
Vægt af monopæl (ved 30 meters havdybde): 1.318 tons

Altså en total vægt på 3.195 tons, hvoraf 195 tons er vingerne.

Jeg har sammenlignet med tallene for Vestas 15 MW havvindmølle. Vestas har ikke selv opgivet vægten (men har indikeret, at de har opnået betydelige vægtbesparelser via deres design). men en forsøgsmølle "bor" i Østerild, og transporterne der op har medført, at vægttal e sluppet ud: https://nordjyske.dk/nyheder/verdens-stoerste-vindmoelle-paa-vej/9f451b39-e0e7-4296-bd45-ff4329401aef, som naturligvis kan sammenholdes med Vestas brochuretal: https://nozebra.ipapercms.dk/Vestas/Communication/Productbrochure/OffshoreProductBrochure/v236-150-mw-brochure/?page=1

Nøgletal
Rotor diameter: 236 meter
Vægt af nacelle: 390 tons
Total vægt af nacelle + rotor + tårn: "næsten 1300 tons"

Altså markant lavere end iea's referencemølle. Det hænger sammen med den forbløffende "lette" nacelle (390 tons - til sammenligning vejer SG's 14 MW nacelle 500 tons, Ge's Haliade-X 14 MW er sværdvægteren med 685 tons). Tallene tyder altså på, at Vestas stadig kan spare vægt vha gear (kombineret med deres noget højere vingespidsdiameter).

Jeg vil gå videre med Vestas 15 MW mølle. Dels er det en "sællert". Halvårsregnskabet oplyste de, at de havde 5 GW ordrer, i regnskabet oplyste de, at der var indløbet ordrer på 2 GW i løbet af tredie kvartal, dels er vægt en konkurrenceparameter, især når stålpriserne stiger. Samtidig sparer de pga højere omdrejningstal og gear højmagnetisk materiale i generatoren, som også er en konkurrenceparameter.

Jeg vil til beregningerne antage en vægt pr vinge på 65 tons (som i iea's referencemølle med større rotordiameter). Til sammenligning vejer Halade-X med 222 meter rotordiameter 55 tons pr vinge, så det synes som en rimelig vægtantagelse. Pga 30% lavere vægt af vindmøllen (tårn+nacelle+vinger) end iea's referencemølle, vil jeg antage ca 15% lavere vægt af monopælen end i iea's referencemølle. Jeg vil desuden antage, at "næsten 1.300 tons" i virkeligheden er 1.300 tons (hvor jeg vil antage, at vægten af TP er inkluderet i monopælens vægt):

Nøgletal:
Rotor diameter: 236 meter
Vægt af nacelle: 390 tons
Vægt af tårn: 715 tons
Vægt af 3 vinger: 195 tons
Vægt af monopæl (ved 30 meters havdybde): 1.120 tons

Så har vi vægten af 15 MW møllen: 2.420 tons, hvoraf 195 tons er vingerne. Af vestas brochure fremgår, at den maksimale årlige produktion fra møllen (ved 11 m/s middelvind) er omkring 87,5 GWh om året. Der er knap 11 m/s ude på Nordsøen (typisk nærmere 10,7 m/s for tallene fra de planlagte energiø), og vi skal have fradrag for vindskygge, nettab, nedetid og effektkurvetab, så omkring 90% af det teoretiske tal er nok mere sandsynligt. Så ligger man lige omkring de 60% kapacitetsfaktor, som Vestas oplyser som typisk tal i brochuren.

Jeg vil gå med designlevetiden på 30 år (ligesom med KK kan vindmøller levetidsforlænges), men i begge tilfælde er der tale om skønnede potentielle levetider, så jeg vælger at se bort fra levetidsforlængelser i begge tilfælde. Med en produktion, som ligger 10% under det teoretiske potentiale, får møllen en livstidsproduktion på 87,5*30*0,9 GWh = 2.400 GWh. Med en vægt på 2.420 tons, får man et produktionspotentiale på ca 1 GWh pr tons vægt, hvilket om ikke andet er nemt at huske.

Det var så tallene for vindmøllerne...


 

"Det gavner ikke ligefrem tilliden til fortalerne for en teknologi at de mangler basal viden om deres hobby."

Nu må du ikke være så hård mod de fleste vindmøllefans ;-) 

Det er lidt uheldigt, når det endda fremgår nogenlunde tydeligt af AJT-hjemmesiden. 

http://www.atomkraft-jatak.dk/newsiteclone/dokumenter/transport-af-brugt-atombraendsel/

Mon ikke det bare er denne sætning, der misforståes: 

The amount of radiation a transport container emits is much lower than the natural background radiation we are all exposed to.

Og så glemmes "transport container" lige!

De beholdere som anvendes til transport af Svensk brændsel, er en robust konstruktion, som jeg husker det kan de f.eks. klare tryk svarende til 6000 m vandsøjle.

Let brugt reaktorbrændsel er ikke et opbevarings problem. Det har formentlig aldrig skadet nogen direkte

Reaktor brændsel bliver løbende mere ratioaktivt mens det bruges. En helt ny brændselsstav til et kraftværk kan ret uproblematisk slæbes rundt (bortset fra at de er lidt uhåndterbare og temmelig tunge), men en brændselsstav er efter relativt kort tids brug et livsfarligt stykke højradioaktivt legetøj der helst skal betragtes under et par meter vand.

Det gavner ikke ligefrem tilliden til fortalerne for en teknologi at de mangler basal viden om deres hobby.

at der også kan være en række ulemper for Danmark ved sådan en beslutning.

Alt har sin pris, og alt indebærer vel også ulemper, men hvad tænker du konkret på her? Der er vel nogenlunde enighed om, at Danmark har et stort vindkraftpotentiale i Nordsøen, hvor el kan produceres til lav og konkurrencedygtig pris, og at Europa har brug for denne energi både som el og som brint, og at der derfor er både vigtig grøn omstilling og nationaløkonomisk forretning for Danmark i at iværksætte dette, så hvorfor skulle vi tøve?

Det der er værd at lægge mærke til er det meget store brug af stål, kobber, sjældne jordarter og plast m.v. til vindmøller og tilhørende kabelanlæg. Det hænger dårligt sammen med den lave kapacitetsfaktor disse anlæg har.

Et nytt forsøk på desinfomasjon fra Jesper Løvendahl. Også reaktorer bruker store mengder stål og kobber etc. Ikke nok med det. Disse materialene kan knapt resirkuleres grunnet radioaktivitet (selv i dampturbin og kondensator). Verken elmotorer eller generatorer (selv atomkraftens generatorer) behøver å bruke sjeldne jordarter. 

De flest elmotorer i verden bruker ikke disse stoffene og selv Tesla har en motor (av to motorer) som ikke bruker sjeldne jordarter. 

Alle verdens reaktorer (totalt ca 420 stk) har en gjennomsnittlig kapasitetsfaktor på under 80% (verdensproduksjon/(merkeeffekt x 8760 timer)), mens Dogger Banks mange hundre turbiner oppnår og vil oppnå 64%. Med nye turbiner på 25 MW og forbedret teknolog, så er en om få år oppe i 70%. Det mest av ny vindkraftutbygging vil skje på havet i åren fremover. Så lav kf for turbiner er snart bare en historisk sannhet. Dessuten vil kf bety mindre for hvert år som går når vind og sol fire og femdobles de neste årene. 

Løvendahls sannheter blir mindre sanne for hver dag som går, men han virker ikke å være villig til å oppdatere sin kunnskaper.

Det der er værd at lægge mærke til er det meget store brug af stål, kobber, sjældne jordarter og plast m.v. til vindmøller

Skal vi sammenligne materialeforbruget for iea's standardmodel af en 15 MW havvindmølle med monopæl med HPC's offentliggjorte materialeforbrug, indregne elproduktion i løbet af levetiden, og få en vurdering af, hvad materialeforbruget egentlig er pr TWh?

Ikke alle tal er offentliggjort, men så må vi jo bruge de tal der er. Så kan vi bagefter overveje, om vi overhovedet gider regne på brændslet til HPC eller ej?

Der er ingen energikilder eller materialer der er fuldstøndig CO2 neutrale. Det gælder også vindmøller og solcelleanlæg. Det der er værd at lægge mærke til er det meget store brug af stål, kobber, sjældne jordarter og plast m.v. til vindmøller og tilhørende kabelanlæg. Det hænger dårligt sammen med den lave kapacitetsfaktor disse anlæg har. Derfor er det rimeligt at tage backup energi og levetider med, inden der foretages sammenligning med andre energikilder. Let brugt reaktorbrændsel er ikke et opbevarings problem. Det har formentlig aldrig skadet nogen direkte Skader er kun opstået som følge af misinformation fra sortgrønne- organisationer og politikere. Det såkaldte affald er en ressource, som kan skabe masser af energi og opstart af den nye generation af reaktorer.

Danmark har taget et stort skridt i denne retning ved at beslutte at etablere en infrastruktur til brint med forbindelse til Tyskland.

Ro på. Der er ikke taget en beslutning om det, men det debatteres ivrigt. Selv synes jeg, at det kan være en rimelig ide, men man skal være klar over, at der også kan være en række ulemper for Danmark ved sådan en beslutning.

Der har været mange, og lange, debatter om dette emne her på hjemmesiden, så der er vel ingen grund til at starte dem op igen?

Tjooo, alt hvad der er er 10x bedre end kul er da helt fint for mig. Hvis vi i fremtiden skiftede til elektrofuels og/eller kernestrøm ville CO2 udslippet fra indvindingen endda blive langt, langt mindre. 

Med det sagt mener jeg stadig  at debatten om atomkraft burde centrere sig om de to emner jeg har skitseret i #49. Når vi engang har samme base-line på de præmisser, er jeg villig til at diskutere diskutere CO2 udslip, men lige nu er CO2 diskussionen fuldkommen overflødig.

Hej Kristian Glejbøl

Det ville være fantastisk hvis det som du skriver om atomkraft var sandt. 

Det er det desværre bare ikke. 

Atomkraft er IKKE en CO2 fri energikilde, (ja, den har en CO2 udledning som er ca. 8% af energi fra kulkraft, men ca. 10 gange så stor som energi fra sol og vind). Og atomkraft har et reelt affaldsproblem. 

Jeg tror, at vi hurtigt kan blive enige om at brændselsstave ikke på magisk vis dukker op på atomkraftværket, og forsvinder igen når det er blevet brugt. De bliver produceret og bortskaffet, og det generer affald. 

Der har været mange, og lange, debatter om dette emne her på hjemmesiden, så der er vel ingen grund til at starte dem op igen?

Vi skal bruge el til elektrolyse i stor skala, fordi vi skal bruge grøn brint til at erstatte det fossile i brændstoffer, plastic, kunstgødning m.m. Danmark har taget et stort skridt i denne retning ved at beslutte at etablere en infrastruktur til brint med forbindelse til Tyskland. Det indgår heri, at der skal etableres kaverne-lagre til brint. Herved etableres en buffer-kapacitet mellem den fluktuerende produktion fra vind og sol og svingningerne i forbruget. Vi mangler at få dette nye system med ind i diskussionen af den kommende energiforsyning. Herunder, hvordan den el back-up kapacitet, vi har brug for om 10-20 år, mest effektivt etableres, når vi har brint-infrastruktur til rådighed. 

så ender de alle med en meget lav kapacitetsfaktor, hvilket bare gør at prisen for strøm fra dem skal være endnu dyrere, når de producerer

Hvilket netop er grunden til at vi skal væk fra de uendelige "min kontrolstang er længere end din kontrolstang" diskussioner., for du har jo ret!

I bund og grund bør diskussionen her i andedammen være enten:

Vil vi have strøm på markedsvilkår, eller er strøm så strategisk vigtig en ressource at vi gerne vil betale en  premium for at sikre at der altid er rigeligt af den?

eller:

Er vi klar til at tage en for holdet og sætte dyre SMR værker op? Det koster måske lidt på bundlinjen her og nu, men betaler vi en ekstra ved kasse 1 her og nu, kunne vi (potentielt) være med til at sparke en kædereaktion i gang (pun intended) der kunne sænke prisen på sigt og revolutionere den nukleare industri. 

Min helt personlige (og for diskussionen totalt irrelevante) holdning er, at jeg er fan af diskussion nummer 2 og ja, jeg syntes vi skulle tage en for holdet, Danmark er et utroligt rigt land og stabil CO2 fri energi til verdenen vil gøre den til et sikrere og tryggere sted for alle. For vores egen andedams vedkommende er flydende MSR/SMR pramme et oplagt valg ude ved (det der ikke længere er) energiøen. 

Det er ikke en holdning jeg gider at forsvare her, da det netop er en holdning og intet andet

Men....   kunne vi dog bare slippe for alle de dumme argumenter baseret på mavefornemmelse fra begge sider, så ville meget være vundet. 

Yes det er dyrt - og nope der er ikke noget reelt affaldsproblem. Skal vi ikke se at komme videre?

Jeg mener godt man let kunne indpasse 2GW A-kraft i Danmark med nuværende forbrug, og uden at mindske vind og sol.

Ja, det kunne man - men hvis man "blot" indpasser 2 GW atomkraft, i tilpas små enheder, så ender de alle med en meget lav kapacitetsfaktor, hvilket bare gør at prisen for strøm fra dem skal være endnu dyrere, når de producerer.

Tager vi historisk, så har termiske værker ligget på omkring 50 % kapacitetsfaktor, og med de mængder sol og vind vi ser nu, tænker jeg at de termiske værker muligvis ligger lidt lavere efterhånden? 

Så for at atomkraft uden videre skal kunne implementeres, så skal det være i blokstørrelser på 1-400 MW maks (NuScale og andre SMVer er det som ville kunne udfylde dette hul), og det skal være rentabelt ved en kapacitetsfaktor på 40-50 % - for det er simpelthen det som forbrugsmønsteret tilsger at der er brug for - for at opnå en højere kapacitetsfaktor vil det skulle underbyde sol og vind på pris, hvilket virker ret urealistisk som markedspriserne er.

Mon ikke Norge kommer med når der kan købes MSR reaktorer. Sol og vind er og bliver en blindgyde, i bedste fald en lille niche.

Dette er noe av det mest komiske/tragiske jeg har lest om på flere år! Nå har sol og vind hatt en jevn ekspansjon i mange land siste 20 år. Vind produserte i hele verden 38 TWh i 2000 og 2.100 TWh i 2022. En forventer 7.400 TWh i 2030. Til sammenligning produserte atomkraft 2.653 TWh i 2022. Ca 60% av verdens reaktorer når sin levealder innen 2030. Om de alle legges ned betyr det at 36 reaktorer i snitt legges ned per år. Dette kan sammenlignes med at ca 5  nye reaktorer tas i bruk per år nå. Mange reaktor vil gjerne oppgraderes til et forlenget liv. Det merkelige er at Frankrike med 43 reaktorer som de må gjøre noe med før 2030, ikke har begynt på denne prosessen (foreløpig har de kanskje nok med å holde dem gående, tatt i betraktning at mer enn halvparten var nede i 2022)!

Om vi ser på energi fra solceller så var strømproduksjonen nærmere 0 (null) i 2007 og 1.300 TWh i 2022 på verdensbasis. Både for vind og sol er økningen eksponentiell fra år til år og mest for solenergi. I 2022 var installert effekt ca 1.200 GW og dette ventes å øke til 2.300 GW i 2025. Om en antar at hver kW gir ca 1.700 kWh per år (store nye anlegg under gode forhold), så gir det 2.300 TWh. For 2030 forventer en 8.300 TWh (IEA's anslag).

En ser altså at atomkraft blir mer akterutseilt for hvert år som går i forhold til sol og vind. I de fleste land i verden har sol og vind knapt startet med hensyn til utbygging. Havvind er også så vidt i begynnerfasen med neste ingen parker i store land som USA, Sør-Korea og Japan (for å nevne noen få).

All denne informasjonen har jeg hentet ned fra Internett på ca 30 minutter, mye fra IEA. Forskjellen på Jesper Løvendahl og meg er nok at jeg er glødende opptatt av å holde meg oppdatert, mens Jesper er mest opptatt av å pleie sine fordommer (virker det som).

Både IEA ig EU forventer at det meste (80%) av verdens totale energibehov (el. og alt annet) i 2050 kommer fra fornybar energi. Fra atomkraft forventes kun 5 til 10%. Det betyr altså at atomkraft lett kan erstattes av fornybart, om en ønsker det (andelen av strøm i dag er 10,1% og ca 2,5% av primærenergien for atomkraft). Atomkraft må kvitte seg med dyre og arbeidsintensive dampturbiner/kondensatorer/generatorer for over hodet å konkurrere med vind og sol!

Nye former for atomkraft som både er sikker og økonomisk og der radioaktivt avfall vil være håndterlig, kan komme. Noe av det mest interessante kan være direkteproduksjon av hydrogen ved ca 1000 grader og virkningsgrad over 50%! Men det er nok ett eller to tiår før det kommer!

Sol og vind er og bliver en blindgyde

På samme tid? Kan du forklare det rationelt?

https://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=rationelt

Eller var det en besværgelse:)

https://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=besv%C3%A6rgelse

Mon ikke Norge kommer med når der kan købes MSR reaktorer. Sol og vind er og bliver en blindgyde, i bedste fald en lille niche.

Ligeledes kunne man spørge atomkraftmodstanderne om dette dokument stadig stort set er "biblen" eller drejebogen om man vil for deres kampagner og aktivisme generelt:

Når du så flittigt graver i annalerne kunne du så ikke berette hvordan det efterfølgende gik med de kæmpe majsplanter der grundet radioisotoper voksede til til ekstrem højde i ørkensand, og allerede for over 60 år siden udgjorde en afgørende ændring i ernæringen i de underudviklede lande. Formodentlig er mange km² ørken efterfølgende forvandlet til fødevareproduktion.

Ligeledes anføres det hvordan korn og kød befries for hhv. skadedyr og trikiner ved at passere en atom ovn.

Statens Forsøgsstation ved Askov har gennemført forsøg med radioaktiv superfosfat for at følge spredningen i jord og planter. 

Ovenstående er indhold fra en tekst der formodentlig er tænkt som promovering som, af alle steder, blev fremført over talrige sider sider i aktieselskabet Nordisk Konversations Leksikon stateligt indbundne udgave fra 1960 bind 1 fra A til Bengalen. 

Begynd på side 309, på forhånd tak og god fornøjelse.

P.S. Husker hvordan vi for længe siden hos en skotøjshandler kæde kunne stikke foden, med den nye sko på, ind i en maskine der på en røntgen skærm viste fodknoglerne og et svagt omrids af skoen for at bedømme om fødderne havde god plads i den valgte sko. Af en eller anden grund ophørte den service efter kort tid. 

For ganske få år siden var det fuldstændig acceptabelt at vindenergi var dyrere. Prisen betød ikke så meget, det skulle bare være grønt. Lige nu har vindenergi angiveligt en mindre prisfordel. Pludselig er prisen nærmest altafgørende. Tænk hvis SMV reaktorer med lignende investeringer en dag måske var endnu billigere. 

 

Teknologi driver prisen på forskellige goder ned - herunder også energi. Lige nu fører Vind men i morgen kan - eller kunne - det være SMV eller Thorium. 

Ja, jeg tænker forskellen er at du på vind og sol meget tidligt i forløbet kunne se at prisen kom ned som udviklingen tog fart. Allerede tilbage i 90'erne kunne man regne på prisudviklingen af vindmøller og komme med forudsigelser om prisen 10, 15 og 20 år senere som ikke ville være helt forkerte. Det samme kan vi med solcellerne. Det er altså tale om en helt naturlig og teknologibaseret cost-curve for både vind og sol. 

Det samme ser vi bare ikke med SMR, og nu skete der så også for Nuscale. Prisen er stadig ikke kommet ned og sker stadig ikke efter at forskellige projekter har fået smidt milliarder efter sig. Så hvornår kommer gennembruddet efter yderligere 10, 20, 50 eller 100 milliarder? 

Ingen har svaret som det ser ud i dag, og det skræmmer investorerne. Investorne mangler forudsigelighed i deres investeringer. 

Problemet opstår når de enkelte enheder er for store til at enhver pioner kan starte fra bunden og drive udviklingen deri pris og teknologi. En SMR er stadig i omegnen af en milliard stykket (når udviklingsarbejdet er på plads). 

Hvorimod en ny vindmøllebygger godt kan stadig starte med en 10kW generator og arbejde sig op derfra det giver en udvikling hvor forudsigeligheden og behovet for investeringer udefra kan mindskes betydeligt. 

som skrevet i #1 nedenfor er det måske på tide at se længere end bare til mulvarpeskindet?  

Det handler også om diversitet! Det er risikabelt hvis regeringens energipolitik ender med at vi sidder tilbage med et par store vindmøllefabrikanter og en masse småvirksomheder der kæmper for at overleve, men landbruget og de fleste industrier er flyttet ud af landet.

Med atomkraft kan vi med tiden få energi der er til at betale og som er der når der er brug for den, sådan at vore virksomheder kan bevare deres konkurrenceevne og forbrugerne ikke taber realløn, og på den måde kan atomkraft give os et mere robust erhvervsliv med diversitet så vi ikke risikerer at hele læsset vælter på en gang!

Og indtil vi får atomkraft kunne vi passende udnytte den energi vi kan få med gassen fra Nordsøen i stedet for at brænde andre landes skove af for at få varme og strøm!

https://jyllands-posten.dk/debat/breve/ECE16577145/ophaev-fatwaen-over-atomkraft/

Og lad os så håbe at nogen finder en løsning på problemet med at overskrifterne vokser indtil længden blokerer, det har efterhånden været kendt længe!

Jeg forstår ikke dette enten eller Stig. A-kraft, vind, sol og hydro er alle kendetegnet ved ingen eller små brændselsomkostninger, så de skal alle helst producere maksimalt for at forrente investeringen.

Det er præcis det, som giver problematikken, for både vind og KK er investeringstunge teknologier. Det betyder, at de netop helst skal køre maksimalt. Derfor er KK den økonomisk dyreste regulerkraft blandt de termiske elproducerende anlæg, så indfører man KK, presser det reguleringsbehovet på de øvrige termiske værker.

Det betyder, at man ender med en ret stor "dødvægt" af investeringer, hvis man begynder at kombinere KK og vind. Dødvægten vil økonomisk set blive et økonomisk problem på de mere traditionelle termiske værker, som vil få meget få fuldlasttimer.

Jeg mener godt man let kunne indpasse 2GW A-kraft i Danmark med nuværende forbrug, og uden at mindske vind og sol.

Og det er netop her håbet var for SMR. 

Du kan ikke vride en EPR ind i energisystemet i DK. 

Ud over det, så har du med nuværende grid-layout brug for mindst et stk på hver side af Storebælt da DK1 og DK2 er asynkrone og blot linket med en halvslatten dc forbindelse på 600MW (så vidt jeg husker). 

Og hvad med backup - eller er det ikke noget vi har brug for?  Hvis vi vil bruge SE og NO som backup, kan vi jo lige så godt nasse på deres hydro anyway og droppe atomkraften, for hvem siger at vores atomkraftværker ikke svigter lige netop når de mindst vil af med strømmen? (Murphy's lov tilsiger nærmest det modsatte)

Hvis vi vil implementere atomkraft er smarteste (og måske eneste) sunde løsning  2-3 værker i NuScale størrelse på hver side af storebælt. Det er ikke noget jeg ser komme til at ske på kommercielle vilkår, men som skrevet i #1 nedenfor er det måske på tide at se længere end bare til mulvarpeskindet?  

PSO afgiften er afskaffet. 

Det kan godt være, at PSO afgiften er afskaffet, men udgifterne den dækkede tages nu bare fra finansloven. Så den eneste forskel er at vi nu opkræves PSO via indkomstskatten og ikke via elregningen

https://ens.dk/service/statistik-data-noegletal-og-kort/pso-tariffen