Estland kan slippe helt for fossile brændsler i el-sektoren og producere CO2-neutral elektricitet i 2030, hvis de bygger SMR-anlæg.
Sådan lyder hovedkonklusionen i en rapport fra Estlands Miljøministerium, der blev udgivet i december 2023, og som nu baner vejen for, at det baltiske land kan blive fri for fossile brændstoffer til elproduktion.
- emailE-mail
- linkKopier link
Tophistorier
For at deltage i debatten skal du have en profil med adgang til at læse artiklen. Log ind eller opret en bruger.
- Sortér efter chevron_right
- Trådet debat
Ja, det gør jeg, og bemærkede ligeså de ville bruge konventonelt brændsel i deres SMR reaktorer, som jeg personligt anser for at være noget tilbageskuende
Problemet er bare at de der MSR SMR kun findes på papiret… der har været nogle få prototyper for længe siden i 1960’erne.
Det betyder at der er meget langt til et kørende anlæg hvor BWR er en kørende teknologi.
MSR gutterne må få fingeren ud og bygge en kørende prototype i stedet for at vente på at nogen kommer og køber katten i sækken.
Hellere et par havarerede småreaktorer end det svineri vort kul og oliecirkus vi kører er nu.
Heller sol og vind enn atomkraft og de høye kostnader og et stort antall andre problemstillinger som hører ti atomkraft! I tillegg så går det atskillig raskere å fase ut kull og olje med utbygging av sol og vind!
Hej Kristian.
Tak for din kommentar - du har helt ret. Der sneg sig en fejl ind i artiklen i forhold til projektets omkostninger. Det er nu rettet, så de 73 millioner euro dækker over omkostningerne til projektet inden den første elproduktion, der forventes at begynde omkring år 2030.
Mvh
Journalisten
Ja, det ville være ret interessant. Der skal diskussionen så gå på hvordan 60 års erfaring med at værkerne skal være så store som overhovedet muligt, for at få økonomien til at hænge sammen, nu ikke længere er relevant.
Når reaktorerne bliver mindre kan man bekymre sig mindre hvis noget går rigtigt galt.
Restvarme efter nødstop er en kubikfunktion og overfladen ,den skal ud af ,er en kvadratfunktion.Den BWRX 300 er nogenlunde den maksimale størrelse som ikke kræver ekstra nødkøling hvis der sker det grimme.
At reaktor beholderen kun er 2.3m i diameter gør det i så fald også nemmere at sætte den i skammekrogen.Nogen hundrede år
Hellere et par havarerede småreaktorer end det svineri vort kul og oliecirkus vi kører er nu.
Hvis Estland beslutter to af disse værker til forventet pris på ca 1 Mia € pr stk, og allerede i 2030 til forventet drift-start har 3-4 GW VE kapacitet i form af vind og sol, hvor meget vil værkerne så skulle producere? Og hvis de mod forventning forsinkes og fordyres, vil man så fortsætte VE udbygningen i Estland så længe?
Det ville være interessant at høre, om der gives statsstøtte eller prisgaranti (fra elkunderne?) i form af PPA eller lignende som i England, hvor strømmen fra HPC bliver ret dyr for at sikre business casen.
Hvis vi bare tager vind, vil Estland syvdoble deres kapacitet frem til 2030( 313 MW til 2 GW)
Solceller kommer også op på omkring 1,5 GW i 2030
CCS tosserier fra hul til hul.
Her er noget om CCS tosserier inkl links til rapporterne i description:
Kjetil bemærk lige jeg skriver "indtil videre". Jeg drager ingen konklusioner om at hydrogenproduktion ikke bliver til noget i fremtiden kun at økonomien pt. ikke giver et rentabelt afkast for mange at de projekter der er i støbeskeen.
Det her er ikke anderledes end en række havvindsprojekter, solcelleparker, konventionelle atomreaktorer osv. der også er skudt til hjørne primært pga. de nye økonomiske "vinde" der blæser = primært høje renteniveauer.
Ja, det ville være ret interessant. Der skal diskussionen så gå på hvordan 60 års erfaring med at værkerne skal være så store som overhovedet muligt
Tjaaa, noget så simplet som CAD systemer og robotsvejsning kan måske være en del af forklaringen. Reaktordesign må også være blevet lettere med moderne numerik.
Uden at åbne Pandoras æske med synsninger og mavefornemmelser så er vi måske også snart så tilpas meget på røven (rent klimamæssigt) et det er betimeligt at rykke vigtigheden af billig strøm et par pladser ned af prioriteringslisten.
Jeg kunne godt tænke mig at se LCOE for atomkaft vs fossilkraftværk kombineret med CCS tosserier fra hul til hul.
Ender Polen med et tocifret antal identiske reaktorer må der komme nogle stordriftsfordele. Det bliver spændende at se hvor det ender.
Så med udgangspunkt i det, har Estland lavet et nyt setup for fremtidens energiforsyning, hvor SMR nu er tilføjet - måske også fordi de store drømme om hydrogenproduktion indtil videre ikke har vist sig at holde økonomisk (senest de tyske brintkraftværker som er aflyst).
Du kan ikke legge vekt på en løs spekulasjon fra en person om bruk av hydrogen til tyske gasskraftverk om noen år. Det er nok mer ønsketenkning fra din side fordi det du baserer det på er uten substans, noe alle kan se.
Yep, den er da lige til højrebenet. Hvis man ønsker at tale atomkraft op her til lands, så fokuser dog på denne reaktortype i stedet for EPR-hvaler i havet, MSR-fugle på taget og hvad ved jeg der plukkes frit til lejligheden.
Ja, det ville være ret interessant. Der skal diskussionen så gå på hvordan 60 års erfaring med at værkerne skal være så store som overhovedet muligt, for at få økonomien til at hænge sammen, nu ikke længere er relevant.
Når der i debatten drømmes om DK1 og DK2 formoder jeg moderne SMR reaktorer med HALEU brændsel
Der er i virkeligheden kun bagdele forbundet med HALEU. Eneste grund til at man bruger det er pga neutronøkonomi. Du kan simplethen ikke opnå kritikalitet i en lille SMR kerne, hvis du ikke beriger brændslet på en eller anden måde.
Læser du det du deler? Artiklen handler ikke om brændstof til hverken PWR eller BWR reaktorer.
Ja, det gør jeg, og bemærkede ligeså de ville bruge konventonelt brændsel i deres SMR reaktorer, som jeg personligt anser for at være noget tilbageskuende.
Når der i debatten drømmes om DK1 og DK2 formoder jeg moderne SMR reaktorer med HALEU brændsel, og de geopolitiske udfordringer som netop artiklen behandler.
Læser du det du deler?
Artiklen handler ikke om brændstof til hverken PWR eller BWR reaktorer.
Og så var der lige det med brændslet, som folk nogen gange glemmer
https://ing.dk/artikel/fremtidens-atomkraft-har-et-russisk-problem-nu-maa-vesten-selv-lave-braendsel
Hertil hører det geopolitiske aspekt at de er 100% afhængige af det Russiske net, til at levere den fornødne forsygning.
En ting er at blive grønnere, men for den almindelige Ester er det langt mere vigtigt at kunne klare at få kappet, eller at kappe, forbindelsen til Rusland.
Estland er dybt afhængig af importeret Strøm(2020 tal)
- Usage - 9.17 billion kWh
- Production - 5.9 billion kWh
- Import - 7.37 billion kWh
- Export - 3.72 billion kWh
Og mon ikke det kinesiske anker har vist Estland(og alle os andre) at kritisk infrastruktur er forbandet svær at beskytte.
Så med udgangspunkt i det, har Estland lavet et nyt setup for fremtidens energiforsyning, hvor SMR nu er tilføjet - måske også fordi de store drømme om hydrogenproduktion indtil videre ikke har vist sig at holde økonomisk (senest de tyske brintkraftværker som er aflyst).
Hvis vi bare tager vind, vil Estland syvdoble deres kapacitet frem til 2030( 313 mw til 2 GW)
Estonia_Draft_Updated_NECP_2021-2030_en_1.pdf (europa.eu)
Solceller kommer også op på omkring 1,5 GW i 2030
Og sammen med 2x300 MW SMR vil det være rigeligt for Estland i fremtidens energiforsyning, specielt når den demografiske udvikling regnes med, hvor befolkningen i dag er 1,3 millioner vil den i 2050 være faldet til omkring 1,1 million.
Estland er et lille land med et forbrug omkring 1300MW, og de vil måske hellere bruge a-kraft end at brænde deres træer.
Ifølge electricitymap bruger de over tid 3 gange så meget kul som biomasse, så det er nok den skønhedsplet på deres image som de vil af med.
Og så undrer jeg på om kul faktisk er kul, tidligere fyrede de med olie som de udvandt af tjæresand, hvis de stadig gør så figurerer det måske som kul?
Der er ret stor chance for at en BWR som i forvejen er kendt og i øvrigt bruger alm. brændsel og vand lykkes.
Yep, den er da lige til højrebenet. Hvis man ønsker at tale atomkraft op her til lands, så fokuser dog på denne reaktortype i stedet for EPR-hvaler i havet, MSR-fugle på taget og hvad ved jeg der plukkes frit til lejligheden.
Der er ret stor chance for at en BWR som i forvejen er kendt og i øvrigt bruger alm. brændsel og vand lykkes.
Her er beskrivelse og specifikationer: https://www.gevernova.com/content/dam/gepower-new/global/en_US/images/gas-new-site/en/bwrx-300/005N9751_Rev_BWRX-300_General_Description.pdf
Hvis vi skal have atomkraft i DK er det da vejen frem. 2 stk i hhv DK1 og DK2, så er den i skabet.
Mht til omkostninger angiver denne artikel en CAPEX på ca 7.3Mia/stk https://www.nucnet.org/news/capital-expenditure-on-first-bwrx-300-smr-project-estimated-at-eur1-1-billion-5-4-2022.
Jeg tror at jounalisten har ramt en faktor 13-15ish ved siden af på cost jvf. følgende sakset fra artiklen "Hvis det estiske parlament vælger at gå videre med implementeringen af SMR, er det forventet, at den første produktion af elektricitet vil begynde omkring år 2030, og i alt vil projektet komme til at koste 73 millioner euro"
Ambitiøst... Jeg håber det lykkes for dem, både at få lovgivningen på plads, få planlagt nettet og få implementerede de 2 SMR der kommer inden for en ret kort årrække hvis de skal være i brug i 2030...
Det kunne være interessant at se hvordan de planlægger lastfølge og backup og ikke mindst om de har tænkt over hvad de gør hvis den ene eller begge reaktorere bliver fejlramt i en længere periode...
Og hvem ved, måske det kunne inspirere nogle i Danmark til at få udskiftet nogle outdatede enheder med noget mere moderne og CO2 frie enheder. Det har vel den fordel at man i udgangspunktet kan benytte den eksisterende infrastruktur, og så kan man jo opbygge ekspertise derfra.
I hvert fald i planerne. Håber nogle af projekterne bliver til noget, så vi kan se hvordan virkeligheden er.
Estland er et lille land med et forbrug omkring 1300MW, og de vil måske hellere bruge a-kraft end at brænde deres træer.