Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

PET-kampagne er eksplicit racistisk

12. februar kl. 16:1062
PET-kampagne
De 182 forskere bag indlægget har udformet banneret til venstre som et modspil til PETs-kampagne, der bl.a. omfatter plakater som den, der er gengivet på standeren til højre. Illustration: Thibault Capelle, Niels Bohr Institutet.
Artiklen er ældre end 30 dage

»Videnskaben kender intet land, for viden tilhører menneskeheden og er den fakkel, der oplyser verden.« - Louis Pasteur

Vi, forskere og studerende fra Niels Bohr Institutet, føler et stort behov for at udtrykke vores mening om den plakat, der for nylig blev sat op ved busstoppestedet foran vores arbejdsplads på Blegdamsvej 17. Plakaten, hvorpå der står »Du står af ved Niels Bohr Institutet. Men havner dit arbejde i Teheran?« er en del af en officiel kampagne fra PET, Politiets Efterretningstjeneste, i samarbejde med danske universiteter (og som også blev omtalt her på Ingeniøren, red.).

Denne plakat har skabt stor bekymring hos os.

Den antyder, at vores arbejde skal være hemmeligt. Det er i direkte modstrid med essensen af forskning. Vi er forskere i den offentlige, civile sektor, og det er simpelthen ikke sådan, vi arbejder, og det er heller ikke sådan, vi skal arbejde. Vi skaber viden for hele menneskeheden og samarbejder med andre dygtige forskere, uanset deres etnicitet eller nationalitet. Vi er stolte over, at resultatet af vores forskning læses af forskere og ingeniører over hele verden.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Vi vil gerne understrege, at vores institut er, og altid har været, en meget international arbejdsplads. Denne tradition går tilbage til den kolde krig, hvor Niels Bohr Institutet fungerede som et samlingssted for fysikere fra både øst og vest. Vi er stolte af denne mangfoldighed af synspunkter og kulturer, og vi nægter at forbinde borgere i nogen lande med deres regeringers eller andre enheders synspunkter, på samme måde som vi ikke beskylder alle danske borgere for at være ansvarlige for denne kampagne.

Vi er stolte af at have borgere fra mange ikke-europæiske lande, herunder flere iranske borgere, som uretfærdigt er blevet hængt ud på denne plakat, blandt vores daglige kolleger. Alene tanken om, at de hver eneste dag møder op på deres arbejdsplads foran et budskab, der antyder, at deres nationalitet gør dem utroværdige, og at de aldrig bør betragtes som ligeværdige med andre mennesker, der bor i Danmark, er rystende for os.

Vi bemærker, at PET erklærede, at denne kampagne var »humoristisk« og »ironisk«. Vi mener imidlertid, at der er tale om en eksplicit racistisk kampagne, der sætter ikke-hvide indvandrere i centrum og eksplicit udpeger dem som mennesker, man ikke bør have som kolleger og endda som venner. 

Den offentlige fremvisning af denne plakat sviner vores talentfulde kollegers omdømme til i offentlighedens øjne udelukkende på grund af deres nationalitet. Denne besked, der kommer fra en officiel, offentlig institution, er en forfærdelig holdning, der kan få forfærdelige konsekvenser.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Af alle disse grunde beder vi hermed Københavns Kommune om at fjerne denne plakat samt alle plakater, der hører til denne misforståede og fordomsfulde kampagne. Vi opfordrer også arrangørerne af denne kampagne til at give en formel undskyldning.

Indlægget er underskrevet af (181 underskrifter, fortsætter under bannerne):

Thibault CAPELLE, postdoc ved Niels Bohr Institutet 

Vasiliki Angelopoulou, ph.d.-studerende ved Niels Bohr Institutet

Patrik Isene Sund, ph.d.-studerende ved Niels Bohr Institutet 

Teresa Pfau, ph.d. ved Niels Bohr Institutet

Kasper Nielsen, ph.d.-studerende ved Niels Bohr Institutet

Xiang Xi, postdoc ved Niels Bohr Institutet

Aida Mashaal, ph.d.-studerende ved Niels Bohr Institutet

Celeste Qvotrup, ph.d.-studerende ved Niels Bohr Institutet

Ivan Galinskiy, postdoc ved Niels Bohr Institutet

Cornelis van Diepen, postdoc ved Niels Bohr Institutet

Evangelia Aspropotamiti, ph.d.-studerende ved Niels Bohr Institutet

Oliver Liebe, masterstuderende ved Niels Bohr Institutet

William Lawrie, postdoc ved Niels Bohr Institutet

Frederik Mols, master-studerende ved Niels Bohr Institutet

Carlos Faurby, ph.d.-studerende ved Niels Bohr Institutet

Arafa Khatib, Project Finance Administrator, Niels Bohr Institutet

Mikkel Thorbjørn Mikkelsen, ph.d.-studerende ved Niels Bohr Institutet

Hans Stærkind, postdoc ved Niels Bohr Institutet

Namiko Mitarai, lektor ved Niels Bohr Institutet

Rodrigo Panosso Macedo, Senior Postdoctoral Fellow ved Niels Bohr Institutet

Jonas Berx, Postdoctoral Fellow ved Niels Bohr Institutet

Koki Kakiichi, lektor ved Niels Bohr Institutet

Veronika Kaminski, forskningsassistent ved Niels Bohr Institutet

Fabio Ansaloni, postdoc ved Niels Bohr Institutet

Anjali Yadav, ph.d.-studerende ved Niels Bohr Institutet

Thue Christian Thann, teknisk medarbejder ved Niels Bohr Institutet

Jun Jia, ph.d.-studerende ved Niels Bohr Institutet

Helle Astrid Kjær, lektor ved Niels Bohr Institutet

Rune Kutchinsky, masterstuderende ved Niels Bohr Institutet

Jonas Bundgaard Mathiassen, ph.d.-studerende ved Niels Bohr Institutet

Ala Trusina, lektor ved Niels Bohr Institutet

Alessandra Lucchetti, postdoc ved Niels Bohr Institutet

Mads Bjerregaard Kristensen, postdoc ved Niels Bohr Institutet

Petra Hekrdlova Lassen, Project Finance Administrator ved Niels Bohr Institutet

Yijian Meng, postdoc ved Niels Bohr Institutet

Jacob Hastrup, forsker ved Niels Bohr Institutet

Stefano Paesani, lektor ved Niels Bohr Institutet

Jaime Redondo Yuste, ph.d.-studerende ved Niels Bohr Institutet

Benjamin Joecker, postdoc ved Niels Bohr Institutet

Nikolaos Andrianopoulos, forskningsassistant ved Niels Bohr Institutet

Anders Enevold Dahl, ph.d.-studerende ved Niels Bohr Institutet

Ívar Gunnarsson, ph.d.-studerende ved Niels Bohr Institutet

Andrea Vang, ph.d.-studerende ved Niels Bohr Institutet

Sarah Pearson, lektor ved Niels Bohr Institutet

Gregorio Carullo, postdoc ved Niels Bohr Institutet

Jes Jørgensen, professor ved Niels Bohr Institutet

Anne Hutter, postdoc ved Niels Bohr Institutet

Frederik Uldall, seniorkonsulent ved Niels Bohr Institutet

Hayden Gemeinhardt, forskningsassistent ved Niels Bohr Institutet

Laura M. Dufke, forskningsassistent ved Niels Bohr Institutet

Mohammad R. Arastoo, postdoc ved Niels Bohr Institutet and Panum

Eliza Cook, adjunkt ved Niels Bohr Institutet

Freja Amalie Nørby, masterstuderende ved Niels Bohr Institutet

Magnus Thøgersen, masterstuderende ved Niels Bohr Institutet

Eric C. Langman, adjunkt ved Niels Bohr Institutet

Manuel Goimil García, ph.d.-studerende ved Niels Bohr Institutet

Aleksandra Ardaseva, postdoc ved Niels Bohr Institutet

Benjamin Halager Andersen, ph.d.-studerende ved Niels Bohr Institutet

Bent Neumann Jensen, forskningstekniker ved Niels Bohr Institutet

Marina De Amicis, ph.d.-studerende ved Niels Bohr Institutet

Malthe S. Nordentoft, ph.d.-studerende ved Niels Bohr Institutet

Troels Haugbølle, lektor ved Niels Bohr Institutet

Daniel Lomholt Christensen, masterstuderende ved Niels Bohr Institutet

Arnau Morancho Tardà, ph.d.-studerende ved Niels Bohr Institutet

Petroula Karakosta, forskningsassistent ved Niels Bohr Institutet

Michele Burrello, lektor ved Niels Bohr Institutet

Michael Döring, ph.d., forsker, Physics of Ice, Climate and Earth, Niels Bohr Institutet

Katrin Hjorth Þórðardóttir, sekretær Niels Bohr Institutet

Adam Chalabi, postdoc ved Niels Bohr Institutet

Alkiviadis Zoumis, forskningsassistent ved Niels Bohr Institutet

Matilde Garcia, masterstuderende ved Niels Bohr Institutet

Andreas Vitsos, masterstuderende ved Niels Bohr Institutet

Pablo León, masterstuderende ved Niels Bohr Institutet

Adriano Agnello, gæsteforsker ved Niels Bohr Institutet

José Lomo, masterstuderende ved Niels Bohr Institutet

Neda Rahmani, postdoc ved Niels Bohr Institutet

Leonardo Midolo, lektor ved Niels Bohr Institutet

Marcus Albrechtsen, postdoc ved Niels Bohr Institutet

Charlotte Mason, lektor ved Niels Bohr Institutet

Mikkel Torrild Hansen, forskningsassistent ved Niels Bohr Institutet

Rodrigo A. Thomas, postdoc ved, Niels Bohr Institutet

Guido Vettoretti, lektor ved Niels Bohr Institutet

Nikolaj Aagaard Larsen, forskningsassistent ved Niels Bohr Institutet

Ying Wang, postdoc ved Niels Bohr Institutet

Jeppe Jon Cederholm, masterstuderende ved Niels Bohr Institutet

Chao Meng, postdoc ved Niels Bohr Institutet

Sergey Fedorov, postdoc ved Niels Bohr Institutet

Niels Nymand, ph.d.-studerende ved Niels Bohr Institutet

Kristine Marie Løfgren Krighaar, ph.d.-studerende ved Niels Bohr Institutet

Peter Ditlevsen, professor ved Niels Bohr Institutet

Apoorv Tiwari, lektor ved Niels Bohr Institutet

Atlas Varsted, masterstuderende ved DTU

Frederik Holst Knudsen, masterstuderende ved Niels Bohr Institutet

Johanna v. Drachenfels, masterstuderende ved Niels Bohr Institutet

David O'Neill, ph.d.-studerende ved Niels Bohr Institutet

Mary Wood, adjunkt ved Niels Bohr Institutet

Kai Hendriks, ph.d.-studrerende ved Niels Bohr Institutet

Kevin Urquía, ph.d.-studerende ved Niels Bohr Institutet

Rasmus Damgaard Nielsen, ph.d.-studerende ved Niels Bohr Institutet

Albert Bjerregård Sneppen, ph.d.-studerende ved Niels Bohr Institutet

Mikkel Langgaard Lauritzen, ph.d.-studerende ved Niels Bohr Institutet

Elena Lucas, masterstuderende ved Niels Bohr Institutet

Maria Batista, sekretær ved Niels Bohr Institutet

Shihai Jia, ph.d.-studerende ved Niels Bohr Institutet

Davey Plugers, ph.d.-studerende ved Niels Bohr Institutet

Martin Cramer Pedersen, adjunkt ved  Niels Bohr Institutet

Jayeeta Chattopadhyay, postdoc ved Niels Bohr Institutet

Dina Rapp, ph.d.-studerende ved Niels Bohr Institutet

Michael Küffmeier, postdoc ved Niels Bohr Institutet

Thomas Berlok, postdoc ved Niels Bohr Institutet

Anasua Chatterjee, lektor ved Niels Bohr Institutet

Stanley Brown, lektor emeritus ved Niels Bohr Institutet

Marie Cornelius Hansen, ph.d.-studerende ved Niels Bohr Institutet

Sameer Kumar, postdoc ved Niels Bohr Institutet

Pia Jensen Ray, ph.d.-studerende ved Niels Bohr Institutet

Francesca Rizzo, postdoc ved Niels Bohr Institutet

Atefeh Shadmani, postdoc ved Niels Bohr Institutet

Ilia Chernobrovkin, ph.d.-studerende ved Niels Bohr Institutet

Sho Tamaki, ph.d. ved Niels Bohr Institutet

Love Pettersson, ph.d. ved Niels Bohr Institutet

Rikke Stougaard Klausen, masterstuderende ved Niels Bohr Institutet

Alba García Vázquez, ph.d.-studerende ved Niels Bohr Institutet

Maya Merchant, masterstuderende ved Niels Bohr Institutet

Marta Agnieszka Mrozowska, ph.d.-studerende ved Niels Bohr Institutet

Evelyn-Andreea Ester, ph.d.-studerende ved Niels Bohr Institutet

Salvatore Di Lorenzo, masterstuderende ved Niels Bohr Institutet

Lazar Lakic, ph.d.-studerende ved Niels Bohr Institutet

Chun Lung Chan, ph.d.-studerende ved Niels Bohr Institutet

Felix Hahne, ph.d.-studerende ved Niels Bohr Institutet

Kim Sneppen, professor ved Niels Bohr Institutet

Aprajita Hajela, postdoc ved Niels Bohr Institutet

Cecilia Bacchini, postdoc ved Niels Bohr Institutet

Sune Olander Rasmussen, lektor ved Niels Bohr Institutet

Hanna Salamon, ph.d.-studerende ved Niels Bohr Institutet

Daniel Murnane, postdoc ved Niels Bohr Institutet

Paolo Di Vecchia, professor emeritus ved Niels Bohr Institutet

Morten Bo Madsen, lektor ved Niels Bohr Institutet

Magnus R. Lykkegaard, ph.d.-studerende ved Niels Bohr Institutet

Thomas Sandø, masterstuderende ved Niels Bohr Institutet

Ting-Yi Lu, ph.d.-studerende ved Niels Bohr Institutet

Zhe Liu, laboratorietekniker ved Niels Bohr Institutet

Anja C. Andersen, professor ved Niels Bohr Institutet

Beatriz Campos Estrada, ph.d.-studerende ved Niels Bohr Institutet

Kim Lefmann, professor ved Niels Bohr Institutet

Asbjørn C. C. Drachmann, videnskabelig tekniker, Niels Bohr Institute 

Peyman Malekzadeh, ph.d.-studerende ved Niels Bohr Institutet

Yu Liu, Assistant, professor ved Niels Bohr Institutet

Thomas Heimburg, professor ved Niels Bohr Institutet

Kimi Cardoso Kreilgaard, ph.d.-studerende ved Niels Bohr Institutet

Ellen Schriver, bachelorstuderende ved Niels Bohr Institutet

Svend Krøjer, postdoc ved Niels Bohr Institutet

Susanne Lilja Buchardt, specialkonsulent ved Niels Bohr Institutet 

Heloisa Nunes Bordallo, lektor ved Niels Bohr Institutet 

Jacob Thornfeldt Hansen, ph.d.-studerende ved Niels Bohr Institutet

Darach Jafar Watson, lektor ved Niels Bohr Institutet 

Dina Aaslyng Dall, masterstuderende ved Niels Bohr Institutet 

Peter Egebjerg Rischel, bachelorstuderende ved Niels Bohr Institutet 

Joonas Viuho, ph.d.-studerende ved Niels Bohr Institutet

Peter Beck, masterstuderende ved Niels Bohr Institutet 

Charlie Lind-Thomsen, bachelorstuderende ved Niels Bohr Institutet 

Asbjørn Preuss, masterstuderende ved Niels Bohr Institutet 

Niels Anders Lyngsø Bærentzen, masterstuderende ved Niels Bohr Institutet

Anders Sandermann Mortensen, masterstuderende ved Niels Bohr Institutet 

Laurits Høgel, ph.d.-studerende ved Niels Bohr Institutet

Finn Berg Rasmussen, lektor emeritus ved Niels Bohr Institutet 

Jacob Osman Hjortlund, masterstuderende ved Niels Bohr Institutet 

Johann S. Kollath-Bönig, ph.d.-studerende ved Niels Bohr Institutet

Daniel Nørgaard Schjøtt, bachelorstuderende ved Niels Bohr Institutet 

Rasmus Tang Christiansen, ph.d.-studerende ved Institut Laue-Langevin and University of Manchester 

Arnulf Johannes Snedker-Nielsen, masterstuderende ved Niels Bohr Institutet

Andrea Grimaldi, postdoc ved Niels Bohr Institutet 

Anastasios Marantos, ph.d. ved Niels Bohr Institutet 

Julie Harder Gabrielsen, bachelorstuderende ved Niels Bohr Institutet 

Guozhen Ma, ph.d.-studerende ved Niels Bohr Institutet

Hans Bøggild, emeritus ved Niels Bohr Institutet 

Stylianos Karalis, masterstuderende ved Niels Bohr Institutet 

Svenja Frey, forskningsassistent ved Niels Bohr Institutet 

Theo Häußler, masterstuderende ved Niels Bohr Institutet 

Lasse Bonn, ph.d.-studerende ved Niels Bohr Institutet

Dana Kamp, ph.d.-studerende ved Niels Bohr Institutet

Robin Christoffer Vold, forskningsassistent ved Niels Bohr Institutet 

Jason Koskinen, lektor ved Niels Bohr Institute

Vil du bidrage til debatten med et synspunkt? Så skriv til vores debatredaktion på debat@ing.dk

62 kommentarer.  Hop til debatten

Tophistorier

Debatten
Vær med til at skabe en god debat ved at følge vores debatregler.

For at deltage i debatten skal du have en profil med adgang til at læse artiklen. eller opret en bruger.
settingsDebatvisning
62
5. marts kl. 07:51
Re: 181 forskere kender ikke betydningen af ordet 'eksplicit'

Der er altså enighed om at naivitet er et problem?

61
5. marts kl. 02:16
Re: 181 forskere kender ikke betydningen af ordet 'eksplicit'

Forskningsmæssigt får de langt større viden fra det vi selv offentliggør. Det gælder både offentlig viden, og virksomheders viden der offentliggøres i patenter.  Og endeligt, så kan de få masser af viden ved at skille produkterne ad.

Vi har mange meget dygtige forskere fra både Kina og Rusland, der arbejde side om side med forskere fra andre lande.

Der hvor "spioner" bekymrer mig er ikke forskerne som forsker for os.

Men, vi har et problem, fordi at f.eks. mange sikkerhedshuller der giver mulighed for hacking offentliggøres af USA. Dette er et meget alvorligt problem, at vi stort set ikke kan anvende amerikansk og europædisk udviklet software, fordi at sikkerhedshullerne offentliggøres ukritisk. Det giver mulighed for, at man "remote" kan angribe vigtige indstallationer i Danmark, blandt andet vandforsyningen, hospitaler, og virksomheder.

Også i Danmark har vi et meget sløset forhold til sikkerhed, og dette er et langt alvorligere problem end at Rusland og Kina spionerer. Og værst, så gør vi meget lidt for at løse problemerne. Vi betragter hackingen som problemet, og ikke den totale mangel på sikkerhed! Hvem, er den kriminelle, når Netcompany hackes? Hackeren, eller dem der er ansvarlig for sikkerhedshullerne? Dem, der er ansvarlig for sikkerhedshullerne rører politiet ikke med en ildtang. Om de så er russere eller kinesere ved jeg ikke... Men, de er ihvertfald mere beskyttet end diplomater. Den eneste kriminelle er hackeren, som ikke selv har været ansvarlig for sikkerheden.

Vi må erkende, at vi skal være mere bange for de dumme danskere, end for kinesiske spioner.

60
3. marts kl. 17:14
Re: 181 forskere kender ikke betydningen af ordet 'eksplicit'

Definér skade? Selv industrispionage er skadeligt.

Det er jo ikke sådan at Rusland, Kina, Nordkorea og Iran er åbne lande med pressefrihed. Naivitet er bare et andet ord for : nyttige idioter.

59
3. marts kl. 16:28
Re: 181 forskere kender ikke betydningen af ordet 'eksplicit'

Re: 181 forskere kender ikke betydningen af ordet 'eksplicit' Nu er der decideret stater, der ikke vil os det godt. Er det ikke disse stater der er racistiske? Eller skal vi ikke bruge et dansk ord: fjendtlige!

Har du nogen dokumentation for, at f.eks. Kina og Rusland ikke vil os det godt?

De har formentligt haft deres hemmelige agenter i Danmark i over 50 år, og de har ikke gjort skade.

58
3. marts kl. 13:59
Re: 181 forskere kender ikke betydningen af ordet 'eksplicit'

Nu er der decideret stater, der ikke vil os det godt. Er det ikke disse stater der er racistiske? Eller skal vi ikke bruge et dansk ord: fjendtlige!

57
3. marts kl. 13:56
Re: 181 forskere kender ikke betydningen af ordet 'eksplicit'

Uanset hvad, så er det jo bare semantik! Diskrimination på baggrund af race og nationalitet, er vel lige forkasteligt?

Handler det måske om at nye tider kræver ny erkendelse? At det der egentlig er racistisk er de 181 forskeres opråb, byggende på en tro på egen overlegenhed, som har resulteret i en uforsigtighed hvor viden kan være faldet i de forkerte hænder.

Så det PET minder om er blot at den overlegenhed er en illusion og længe har været det og dermed bliver behovet for at vi passer på os selv stadig mere påtrængende og pligten til at tage det alvorligt ligeledes. 

Verden er blevet farligere og vi er nødt til at erkende at der er magter ude i verden som ikke vil os det godt, dermed bliver det også stadig vigtigere at følge PET's anbefalinger om at omgås deres repræsentanter med forsigtighed!

56
3. marts kl. 13:17
Re: 181 forskere kender ikke betydningen af ordet 'eksplicit'

"diskrimination eller fjendtlig holdning over for grupper af mennesker pga. deres etniske baggrund og fremmedartede udseende, kultur m.m."

Når en definition slutter på "m.m.", så er det ikke en særlig afgrænset definition... Uanset hvad, så er det jo bare semantik! Diskrimination på baggrund af race og nationalitet, er vel lige forkasteligt? Og behandles så vidt jeg kan se på lige fod i fx straffeloven § 266 b ("Racismeparagraffen") og FNs "International Convention on the Elimination of All Forms of Racial Discrimination".

55
23. februar kl. 08:25
Re: 181 forskere kender ikke betydningen af ordet 'eksplicit'

Det er racistisk i min bog!

Sjovt, at du har en anden definition af den Store Danske Ordbog (https://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=racisme) kan findes ved  https://letmegooglethat.com/?q=Racisme:


"diskrimination eller fjendtlig holdning over for grupper af mennesker pga. deres etniske baggrund og fremmedartede udseende, kultur m.m."

 

Men måske lever du i en anden verden end andre... Kunne være, at du skulle prøve at udvide din horisont : Ikke alle vil hinanden det godt.

54
23. februar kl. 00:32
Re: 181 forskere kender ikke betydningen af ordet 'eksplicit'

Om noget er implicit- eller explicit racistisk afhænger vel af hvor mange mellemregningerne og antagelser, der kræves for at nå til en racistisk pointe.

 

For udenforstående virker det måske ikke helt åbenlyst racistisk, og vi burde måske have valgt ordet 'implicit'.

 

Men som jeg læser plakaten, så er det underforstået at mit arbejde ikke bør havne i Teheran. Hvilket altså må betyde at jeg ikke bør diskutere mit arbejde med mine iranske kollegaer, da de jo vil tage det de har lært med sig, hvis de på et tidspunkt tager tilbage til Iran. Den tankegang vil i vores hverdag på instituttet føre til en diskriminerende behandling af en gruppe ansatte, udelukkende på baggrund af deres nationalitet. Det er racistisk i min bog!

53
21. februar kl. 13:56
Re: 181 forskere kender ikke betydningen af ordet 'eksplicit'

Kampagnen ville ikke have samme effekt hvis de havde valgt bynavnet Berlin

Nej, men til gengæld ville dette have afspejlet en større del af virkelighedens industrispionage, da USA jo tidligere er afsløret i at aflytte EUs ledere. USA benægter ikke, at landet rutinemæssigt benytter industriel spionage til fremme for landets økonomi. 

I øvrigt har også dansk efterretningstjeneste brugt lignende metoder, og der er vel ingen grund til at tro, at dette kun var en fortidig praksis.  Under handelsforhandlinger med Japan aflyttedes dennes ambassade, så Danmark på ufin måde kunne opnå det mest gunstige udfald. 

52
19. februar kl. 19:10
Re: 181 forskere kender ikke betydningen af ordet 'eksplicit'

Nej, for ingen er jo i tvivl om hvorfor bynavnet Teheran er valgt... De bruger bynavnet som et bevidst forsøg på at skabe en frygt for at vores viden ender der... Kampagnen ville ikke have samme effekt hvis de havde valgt bynavnet: "Berlin" selv om forskningen også ender der og også der kan ende i forkerte hænder...

Eller mere relevant Moskva, Pyongyang eller Tel Aviv.

51
19. februar kl. 12:20
Re: 181 forskere kender ikke betydningen af ordet 'eksplicit'

Hej Erland

Det har ikke noget med rasisme at gøre, det har noget med politik at gøre.

Nu er jeg så heldig, at have arbejdet i ca. 25 lande, spredt over kloden, der er formentligt ikke nogen af dem jeg har arbejdet sammen med, der ville nævne rasisme! Måske politik, men det har jeg ikke været ude for

50
17. februar kl. 17:44
Re: 181 forskere kender ikke betydningen af ordet 'eksplicit'

Den sammenhæng, du argumenterer for, er implicit, ikke eksplicit.

Og uanset om den eksplicit eller implicit, så er det noget vrøvl at kalde den racistisk.

Navnet Teheran bliver nævnt, fordi det er en fjendtlig magts hovedstad. Havde man hængt tilsvarende plakater op for godt et par hundrede år siden, ville bynavnet have være London. Ingen ville vel kunne finde på at beskylde sådan en plakat for at være racistisk.

49
17. februar kl. 17:32
Re: Der laves ikke militær forskning

Men den kan bruges civilt og udkonkurrere danske interesser. 

48
17. februar kl. 16:34
Re: Der laves ikke militær forskning

vigtigt at pointere at vi ikke arbejder med militær teknologi og militære hemmeligheder på NBI

Og I rører ikke emner som kvantekryptering og kvantecomputere på et institut der er opkaldt efter kvantemekanikkens grundlægger? Her er de mest oplagte anvendelser i min bog indenfor militærteknologi.

47
17. februar kl. 16:22
Re: 181 forskere kender ikke betydningen af ordet 'eksplicit'

De kunne også have valgt Moskva, og så var nogen blevet sure over det. Jeg melder mig ud af debatten, når de 182 ikke vil debattere, hvilket så får mig til at overveje, hvorfor skulle Ingeniøren bruges til denne monolog udmeldelse, i stedet for at de 182 tog deres holdninger med bestyrelsen.

46
17. februar kl. 16:10
Re: 181 forskere kender ikke betydningen af ordet 'eksplicit'

Nej, en by er en by. Hvad der ligges i en by henvisning af egne tolkninger og menninger er implicit.

Nej, for ingen er jo i tvivl om hvorfor bynavnet Teheran er valgt... De bruger bynavnet som et bevidst forsøg på at skabe en frygt for at vores viden ender der... Kampagnen ville ikke have samme effekt hvis de havde valgt bynavnet: "Berlin" selv om forskningen også ender der og også der kan ende i forkerte hænder...

45
17. februar kl. 15:58
Re: 181 forskere kender ikke betydningen af ordet 'eksplicit'

Nej, en by er en by. Hvad der ligges i en by henvisning af egne tolkninger og menninger er implicit.

 

Dansk, det er ikke så svært, bortset fra de 182, som ikke deltager i debatten. 

Jeg begynder at se en flok som bare vil være sure/mobset/foruretet over PET har sat et skilt op, efter dialog med ledelsen.

Ingeniøren: Er det ikke på tide at overveje om i bliver brugt som monolog medie, for folk der ikke vil debattere?

182: kan i ikke tage den dialog med ledelsen, nu hvor i ikke vil tage dialogen her? Det er squ for useriøst. 

44
17. februar kl. 13:04
Re: 181 forskere kender ikke betydningen af ordet 'eksplicit'

eksplicit

Der nævnes en bestemt by, det er diskriminerende. For mange er det det samme som Iran og det er racistisk  når det ikke gælder alle nationens statsborgere (eller i hvert fald hovedparten).

43
14. februar kl. 16:45
Re: Der laves ikke militær forskning

Den offentlige forskning offentliggøres sædvanligvis, og hvis e.g. kinesiske forskere i Danmark ikke selv deltager, vil de kunne læse forskningen i artikler.

Jeg syntes, at det er lidt skrapt, at nu skal alt kaldes spionage. Det har altid været sådan, at når danske udvekslingsstuderende studerede i USA, så forventede vi da, at de tog viden med hjem. Nu er det så pludseligt spionage. Og når danske forskere tager til UK, for at forske sammen med andre forskere, så får de naturligvis også viden med hjem til Danmark. Ja, det er så også spionage...

Det er helt naturligt, at udenlandske forskere i Danmark tager viden med hjem. Ofte, leverer de også god forskning til Danmark, som vi har gavn af. Måske har de været i andre lande, og tager forskning med derfra. Jo, forskning er spionage i den helt store stil, når det kommer ind over PET...

42
14. februar kl. 16:32
Re: Der laves ikke militær forskning

Ja, praktisk talt alt teknisk og naturvidenskabelig forskning kan også bruges af militæret. Begrebet dual-use er blevet meget populært for tiden. Militæret benytter sig selvfølgelig OGSÅ af kommunikationsudstyr, sensorer, medicin, rygsække, madkasser, logistik og aritmetik. Hvis intet af det må havne i fremmede stater, så skal vi lukke Danmark ned på en måde, der vil få Nordkorea til at ligne er forbilledligt demokrati.

 

Jeg forventer da at PET hjælper os - på en respektfuld og professionel måde - med at håndterer og undgå ubehagelige episoder med fremmede efterretningstjenester og industrispionage. Men det er rimelig vigtigt at pointere at vi ikke arbejder med militær teknologi og militære hemmeligheder på NBI. Worst-case scenariet ved "spionage", er altså ikke at fjendtlige stater får adgang til masseødelæggelsesvåben eller nationale hemmeligheder!

 

Vores arbejde vil i sidste ende komme ud i hele verden. Ellers skulle vi jo stoppe med at uddanne kandidater, publicere artikler, tage patenter og lave spin-out virksomheder. Og så kunne vi lige så godt lukke instituttet.

41
14. februar kl. 14:46
Re: Racisme

Under den kolde krig var russerne ude for at skaffe CNC maskiner og avancerede computere for at kunne lave low-noise skruer til deres ubåde og til at simulere atombomber. 

Og skruer. Altså sådan nogen med gevind. De stod også på listen - COCOM måske?

Og et ubådssimulatorspil, 688, havde derpå en navneplade fra Toshiba på deres lydanalyseanlæg, delvist dækket af en sovjetisk plade. Det var tider.

40
14. februar kl. 08:01
Re: Racisme

Men den Russiske spion der blev dømt for 3 år siden virkede også som en ganske almindeligt menneske og vi andre anede intet om hvad han lavede

Jeg har også haft en venlig, rar, russisk kollega, som røg en tur hjem, da han viste sig at have andre motiver end blot at lave kommunikationsudstyr... 

39
14. februar kl. 07:58
Re: Der laves ikke militær forskning

Nu er det meget begrænset forskning, som ikke kan avendes til militære formål...

38
14. februar kl. 05:06
Re: Der laves ikke militær forskning

Fra tv2 nyhederne :

Joachim Mathiesen understreger samtidig, at Niels Bohr Instituttet generelt har et godt samarbejde med PET, og at de underliggende trusselsbilleder i kampagnen er reelle nok.

Jeg behøver ikke kommentere mere på den, vel?

Det er NBI's øverste leder der direkte siger at det passer, det PET prøver at kommunikere ud...

37
13. februar kl. 23:35
Re: Racisme

Slutteligt - det er ikke fordi jeg mener, at Iran ikke berettiget skal kritiseres for masser af ting. Men en positiv udvikling kommer næppe ud af mistænkeliggøre selve befolkningen. De relativt få iranere jeg har mødt virker som helt almindelige mennesker med helt almindelige ønsker for livet - det kunne være at de selv ville trække samfundet i en favorabel retning, hvis vi lod dem gøre det i fred.

Alle de Iranere jeg kender personligt er søde og rare mennesker. Men det her handler ikke om enkeltpersoner. Det handler om risikoen for at nogen af dem der studerer i Danmark rejser hjem og bruger deres viden militært.

Iran har en ondt regime som vi de facto er i lunken krig med. I den slags situationer kommer individer i klemme. Det er skidt men sådan er livet. Under anden verdenskrig var der også søde og flinke tyskere men alligevel undgik man at snakke videnskab med dem. 

Heldigvis henretter vi ikke folk ved at hænge dem fra byggekraner (som i Teheran). I stedet begrænser vi blot individer adgang til visse information. Specifikt individer der potentielt udgør en sikkerhedsrisiko. Det her er ikke en straf. Også selvom den enkelte måske opfatter det sådan.

 

Andre snakker som om at det ikke er militær forskning der foregår på NBI. Under den kolde krig var russerne ude for at skaffe CNC maskiner og avancerede computere for at kunne lave low-noise skruer til deres ubåde og til at simulere atombomber. 

Hverken CNC maskiner eller computere er nødvendigvis militært udstyr. Alligevel havde vi gode grunde til at begrænse russernes adgang hertil. Universiteter i UK havde iranske studerende der lavede projekter relateret til avancerede droner. Viden der med alt sandsynlighed er brugt i militære droner som i hver dag dræber ukrainere.

 

36
13. februar kl. 23:10
Re: 181 forskere kender ikke betydningen af ordet 'eksplicit'

Utroligt at folk i denne del af forskerverdenen ikke ved at valg af ord er meget vigtigt.. Men jeg håber så at de lærere af dette, og næste gang skriver: PET udøver skræmmekampagner mod vores studerendes forståelse af arbejdet med udenlandske forskere.

NBI, i ved godt hvor slemt det er, når jeg skriver bedre sætninger, end jer, ik ? :) 

35
13. februar kl. 22:59
181 forskere kender ikke betydningen af ordet 'eksplicit'

Man kan muligvis godt fortolke budskabet sådan, at det er racistisk.

Men hvis man skal fortolke for at nå frem til det racistiske, så kan budskabet per definition ikke være eksplicit racistisk. Så er det nærmere implicit racistisk.

34
13. februar kl. 22:28
Re: Racisme

Slutteligt - det er ikke fordi jeg mener, at Iran ikke berettiget skal kritiseres for masser af ting. Men en positiv udvikling kommer næppe ud af mistænkeliggøre selve befolkningen. De relativt få iranere jeg har mødt virker som helt almindelige mennesker med helt almindelige ønsker for livet - det kunne være at de selv ville trække samfundet i en favorabel retning, hvis vi lod dem gøre det i fred.

Men den Russiske spion der blev dømt for 3 år siden virkede også som en ganske almindeligt menneske og vi andre anede intet om hvad han lavede (Ja jeg har haft møder med ham da han arbejdede på DTU og der var der intet der indikerede noget mistænkeligt). 

Så selv om folk ser tilforladelige ud kan man ikke vide hvad de tænker og gør, hvilket gør at vi alle skal være forsigtige hvis vi på nogen måde bare er i nærheden af at kunne have følsom viden totalitære lande kunne have interesse i at få fat i (militært eller industrielt - det er underordnet). 

Og vi skal huske på at alle ambassader i hele verden ud over deres officielle pligter mm. også har som job at spionere mod værtslandet og sådan har det været lige siden før antikken og at tro at det ikke stadig er sådan er naivt.

33
13. februar kl. 22:27
Re: Hvorfor racistisk?

Jeg forstår simpelthen ikke postulatet om at kampagnen er racistisk.

Ordet "diskriminerende" havde nok været bedre, men når Pet opfordrer til at man er mere varsom med nogle end med nogle andre alene på baggrund af deres nationale oprindelse, så ramler de ind i de samme betragtninger som ligger til grund for diskriminationsparagraffen (racismeparagraffen). Altså, jeg synes at vi er ude i nogle logiske slutninger som ikke helt holder vand, men jeg kan følge logikken lige så langt som til at morlille er en sten. 

32
13. februar kl. 22:19
Re: Der laves ikke militær forskning

Denne her kampagne antyder at vi er en flok nørdede amatører, der ikke ved hvad vores forskning kan bruges til. Og den antyder at vores dygtige, internationale kollegaer er her med onde hensigter. Og det gør den ude i offentligheden, afsendt af en troværdig offentlig institution. Det er virkelig, virkelig pinligt!!

Nu har PET været ude med riven flere gange, uden at nævne NBI officielt. Jeg har selv været forbi NBI for 20 år siden i et kursus, som set i bagskabens klare lys kunne misbruges af totalitære styrer. Dem som havde fysik som linjefag, havde ordsproget: 'det er ikke for små børn, det vi lærer om'.. Det kunne pænt meget misbruges af de forkerte med forkerte hensigter.

Men du mener så at de emner som der forskes i på NBI er fuldstændig uden for disses interesser, og at PET blot ser spøgelser. 

Jeg hader at trække dette kort, men kunne det tænkes at det er et tilbagevendende problem, som pga hemmelighedskræmmeri ikke kan snakkes om offentligt, men i stedet henvise til at der tænkes over hvad man deler med hvem?

At kalde det racistisk at man gør opmærksom på ilde hensigter i andre lande, er en misfortolkelse af hvad racisme er. 

Hvorfor er det pinligt, hvis det er et gentagende problem, specielt på NBI? Ja, det er da pinligt for NBI at blive påminde om at man jf PET har brug for at stramme op.

Men tro nu ikke at du som studerende ved alt der foregår, at ledelsen fortæller alt, at dine medstuderende fortæller alt, eller dette har noget at gøre med racisme. 

Men jeg tager hatten af for den der trak racismekortet... Eller nej, overhoved ikke når der intet racistisk er ved PETs opslag...

".. men havner dit arbejde i Teheran?"  Racistisk? 

31
13. februar kl. 21:50
Re: Racisme

Er det styret i Iran, der er de morderiske for tiden?

Siden USA smadrede omkring halvdelen af den iranske flåde på en formiddag i slut-80'erne har Iran været i gang med at skabe stedfortrædere til at kæmpe for dem. Hizbollah, Hamas, houthierne, Palæstinensisk Islamisk Jihad, Kataib Hezbollah, listen er lang. Og listen indeholder nærmest ikke andet end terrororganisationer. 

 

Styret i Iran slår egne borgere ihjel for at være amoralske. For at demonstrere. For ikke at være islamiske nok. 

 

Nej, styret i Iran er ikke de morderiske for tiden. Det har de været i årtier.

 

(og nej, intet af det Iran gør, undskylder hvad andre gør, og vice versa) 

29
13. februar kl. 21:30
Der laves ikke militær forskning

Der laves ikke militær forskning ved Niels Bohr Institutet. Det er et offentligt, civilt institut. Punktum.

 

Folk kommer fra hele verden og bidrager til at opretholde et verdensklasse forskningsmiljø, og en verdensklasse uddannelse. Det er en KÆMPE gevinst for Danmark!

 

Vores internationale kollegaer lærer og lærer fra sig. Nogle bliver, nogle tager videre og nogle tager hjem igen. Det er ikke noget problem, FOR VI ARBEJDER IKKE MED MILITÆR TEKNOLOGI!

 

Når et projekt kører i samarbejde med en virksomhed, eller når vi laver noget med et kommercielt potentiale, så skal vi selvfølgelig tænke os om. Det gør vi også! Og det er sådan set lige så vigtig at en europæisk eller amerikansk konkurrent ikke pludselig får adgang til en masse tekniske detaljer. NBI er en ekstremt velfungerende og veldrevet institution og mine kollegaer og ledelsen er knivskarpe! Ikke kun på deres forskning, men også på samfundet, og vores forhold til det!

 

Denne her kampagne antyder at vi er en flok nørdede amatører, der ikke ved hvad vores forskning kan bruges til. Og den antyder at vores dygtige, internationale kollegaer er her med onde hensigter. Og det gør den ude i offentligheden, afsendt af en troværdig offentlig institution. Det er virkelig, virkelig pinligt!!

28
13. februar kl. 20:30
Re: Hvorfor racistisk?

Det eneste store spørgsmål lige nu, er hvilke lande der også har indset, at hvis de vil tages seriøst af, eller bare lades i fred af USA, bliver de nødt til at mønstre atomvåben.

Nåeh, så du mener måske at hvis f.eks. Kina ikke havde atomvåben, så ville USA invadere Kina?

27
13. februar kl. 20:14
Re: Racisme

Det kan da umuligt være racistisk at ville forhindre de morderiske ayatollaher i Teheran - og andetsteds - i at få adgang til nogen som helst ny viden.

Nu er debatten kørt noget af sporet i forvejen, så lige et formodentligt upopulært indspark: Er det styret i Iran, der er de morderiske for tiden? - mærkeligt som det kan lyde er de vel nærmest de voksne i regionen i de aktuelle begivenheder. Bliver verden et bedre sted af at dæmonisere dem?

Viden der ender i Washington eller Tel Aviv bliver tydeligvis brugt mere morderisk: Israels plausible folkemord i Gaza, og den indtil for nyligt USA støttede konflikt i Yemen med deraf følgende hungersnød. USA holder sig generelt ikke tilbage for at tage drastiske midler i brug mod hvem end der bare perifært udfordrer vestligt overherredømme.

Spionage skal selvfølgelig håndteres seriøst - det inkluderer ikke kampagner fra offentlige myndigheder på busskure, der udpeger hele befolkningsgrupper. Det er normalisering af den slags retorik, der på sigt fører til at tilfældige mennesker med arabiske aner bliver angrebet på gaden, som det sker rundt om i verden.

Slutteligt - det er ikke fordi jeg mener, at Iran ikke berettiget skal kritiseres for masser af ting. Men en positiv udvikling kommer næppe ud af mistænkeliggøre selve befolkningen. De relativt få iranere jeg har mødt virker som helt almindelige mennesker med helt almindelige ønsker for livet - det kunne være at de selv ville trække samfundet i en favorabel retning, hvis vi lod dem gøre det i fred.

26
13. februar kl. 18:55
Racisme

Er dette ikke noget med kropsbygning og hudfarve? 

Det kan da umuligt være racistisk at ville forhindre  de morderiske ayatollaher i Teheran - og andetsteds - i at få adgang til nogen som helst ny viden.

Ville underskriverne også for 90 år siden have protesteret mod en PET advarsel mod samarbejde med studerende fra Hitlers Tyskland? Eller Stalins Rusland?

25
13. februar kl. 15:23
Det er en flok idioter der har skrevet under ...

Under 2. verdenskrig var forskning i høj grad et spørgsmål om liv og død. Den type forskning der var sket på Niels Bohr Instituttet før krigen blev pludseligt mørklagt fordi ingen ønskede at hjælpe fjenden.

 

Iran er fjenden. Iran ønsker at rulle islamisk revolution ud over verden og støtter ekstremistiske bevægelser der bl.a. angriber danske skibe.

Rusland er fjenden. Rusland har invaderet Ukraine og truet os med atomvåben.

Kina er (måske) fjenden. Kina truer med at invadere det demokratiske Taiwan.

 

Ingen forskere bør hjælpe disse lande tættere på deres mål. Enhver forsker bør tænke over hvorvidt hans forskning hjælper fjenden. Det gælder i øvrigt også alle andre i Danmark.

24
13. februar kl. 15:04
Re: Teheran

Teheran er en by. Det er ikke racistisk. Der kunne også stå Beijing eller Moskva. Stadig Ok.  PETs budskab er vigtigt. Det bør forfatterne tage alvorligt. På det punkt fejler de. Tror de ved det men sætter kikkerten for det blinde øje. 

Og det er der PET fejler... Teheran skaber et billede af at det er Iranere man skal passe på og som du siger kunne der også stå Moskva eller Beijing... Der kunne også stå Nørre Snede og hvis rengøringsassistenten er født og opvoksede der, så er der samme risiko for at oplysningerne ender ved de forkerte personer... Det er hele problemet ved den valgte tilgang...

Man skal passe på fortrolige oplysninger, uanset hvilken nationalitet der ser med og man kan ikke forsøge at lave et skræmmebillede af at nu er det Iranere (eller andre) der ser en over skulderen...

23
13. februar kl. 14:51
Teheran

Teheran er en by. Det er ikke racistisk. Der kunne også stå Beijing eller Moskva. Stadig Ok. 
PETs budskab er vigtigt. Det bør forfatterne tage alvorligt. På det punkt fejler de. Tror de ved det men sætter kikkerten for det blinde øje. 

Man kan være bekymret for Niels Bohr instituttets ansattes holdning til fortrolighed i lyset af placeringen af NATO’s kvanteteknologi-center på instituttet. Det må da absolut frarådes. 

22
13. februar kl. 14:45
Re: Vi voksne ....

Hej Maria

Tak, selvfølgeligt skal man behandle oiffentlig forskning med omhug, hvor dan det så kan gøres ved du mere om.

Forskning betalt af virksomheder skal naturligvis hemmeligholdes

Men hvordan løser man det på universiteter mv.

21
13. februar kl. 13:32
Re: Vi voksne ....

Offentlig betalt forskning som foregår på universiteter og institutter, ender jo ofte ud i artikler på internationale tidsskrifter, ja, så er de jo offentlige.

Som skrevet før, en artikel er kun en meget lille del af den vidensgenerering der bliver afstedkommet. 

Se på LK99, hvor det næsten tog et år at komme op med samme kvalitets materialer, før forsøget kunne genskabes af andre. Eller se på post #3 - det er ikke artiklen man er bange for spreder sig, men den viden udenom, som kan lede til enten statsspionage, eller industrispionage.

Husk desuden vi har erhvervsforskning også, på universiteterne, hvor et firma betaler for en stor del af forskningen selv. Dette tal var på KU oppe på 60% i en periode, ved dog ikke hvor stort det tal er nu. Det var det en anden artikel prøvede at advare imod, om at forskerne glemte barrieren mellem firmaet, og moderlandet bevillinger til en 'forsker', der kom til Danmark.

 

Men som allerede skrevet af flere herinde; der findes folk med en filosofi om at hvis vi deler alt, bliver verden et bedre sted. Det så ligetil at forskerne fra alphabet og Microsoft opdagede at deres AI forskning blev solgt til totalitære styrer for at spionere/overvåge på deres færd, og opførsel.

Dette kom der så stor ramaskrig over at det 'stoppede'.. Men kære personer der har underskrevne dette.. Inkl Niels Bohr: Alle har ikke så noble hensigter som jeres godtroende synspunkt.. 

20
13. februar kl. 12:17
Re: Vi voksne ....

Så vidt jeg husker var Niels Bohr fortaler for at viden om atombomben skulle deles med andre lande også Sovjetunionen

ja, det fremgik - forhåbentligt klart!(?) - af #18! :)

19
13. februar kl. 11:32
Re: Vi voksne ....

Hej Jens Arne

Offentlig betalt forskning som foregår på universiteter og institutter, ender jo ofte ud i artikler på internationale tidsskrifter, ja, så er de jo offentlige.

Så vidt jeg husker var Niels Bohr fortaler for at viden om atombomben skulle deles med andre lande også Sovjetunionen, vel - jeg ved det ikke - ud fra en idealistisk mening om at hvis alle kan have a-bomben - så er der ingen der tør bruge den. Bohrs tanker blev ikke til noget, først ved spionager.

PET's Henvisningen til Teheran er dermed 'mindre heldig' men kan ikke være racistisk, den kan kun være politisk. 

Noget andet er virksomheds betalt forskning, der er virksomhedens ejendom, der skal forskerne 'hold kæft'. Det er vel egentlig der den størst interesse for spionage er?

18
13. februar kl. 10:27
Re: Vi voksne ....

eller om jeg skal frygte deres lige så ufattelige naivitet og 90er-agtige trang til at ignorere historiens lære om at man skal være stærk og passe på det man sætter pris på?

selv 'vor egen' (med fuld ret højt berømte) Niels Bohr kunne på andre områder end fysik forekomme en anelse (for) godtroende!:

I forbindelse med udviklingen af atombomben viste Niels Bohr sig desværre som en naiv politiker. Bohrs ide var at atomben ikke skulle holdes hemmelig, men deles med Sovjetunionen, og det projekt opsøgte han ihærdigt de politiske ledere med både i London og Washington, men kom ingen vegne med det. Af gode grunde. Churchill tog ærbødigt imod den danske fysiker, men rådede ham pænt til kun at koncentrere sig om atomfysik

17
13. februar kl. 09:17
Re: Sanheden er som altid ilde

Metler

"Metler"? Virkelig? Er det niveauet? 

 

/Bo (der, FYI, hverken stemte på Mette Frederiksen eller hendes parti)

16
13. februar kl. 09:09
Re: Hvorfor racistisk?

Så vidt jeg husker gav Iran ikke tilstrækkelig adgang til inspektioner af deres nukleare anlæg, som JCPOA eller skulle sikre, så der var gode grunde til at være skeptisk overfor, om JCPOA var ret meget andet end en syltekrukke.

Du får det til at lyde som om der var et alternativ, det var der ikke.

 

Med JCPOA:  Op imod et års varsel før Iran har en atombombe klar.

 

Uden JCPOA:  Intet varsel før Iran har en atombombe klar.

 

Syltekrukker er perfekte når det drejer sig om at vinde nogle måneders tid :-)

15
13. februar kl. 08:31
Re: Vi er stolte af denne

Ja, det lyder vældig smukt. Men det er det ikke. Det er dumt som snot!

Det modsatte synspunkt er lige så dumt som snot... Problemet med racismen er at den lægger alle i samme kasse... Så man ser alle kinesere, alle iranere, alle sorte, alle jyder som tilhørende den samme boks og så er det let at tilskrive denne "gruppe" af mennesker de samme egenskaber...

Det kan godt være at det umiddelbart er fornuftigt at lægge alle nationalkoncervative i samme boks som folk der på tværs af landegrænser støtter Puttin i sin kamp imod demokratiet, friheden i vesten og hele vores nuværende verdenssamfund. Man kan se det fra Orbán i Ungarn, Trump i USA og til vores egen (svenskernes?) Paludan der åbenlyst støtter den nye verdensorden som Puttin og hans nationalkonservative tankegang kæmper for... 

Men at sætte lighedstegn imellem Ungarns regerings politik og holdningen hos en ungarsk borger der besøger Danmark er for dumt... Udskift bare Ungarn med amerikansk eller dansk for den sags skyld, vi støtter ikke alle vores nuværende regering, heller ikke når vi besøger udlandet...

14
13. februar kl. 08:30
Re: Sanheden er som altid ilde

Tænker du på Lars Findsen? Det var noget af en svinestreg Metler og Barbara fik lavet der

Var det det?  Et job som Fet eller Pet chef  kræver diskretion  over alt , både under og efter  man har bestredet det , det har hverken han eller Bonnichsen exelleret i , det burde være en no brainer ,at man ikke skriver sine erindringer , eller kommunikerer med pressen med andet end enstavelses ord i og om den stilling. Og det har ikke noget med jura at gøre ,det burde være indforstået.

13
13. februar kl. 08:07
Re: Hvorfor racistisk?

Så kom idioten Trumpolino til magten og rev JCPOA aftale itu.

Så vidt jeg husker gav Iran ikke tilstrækkelig adgang til inspektioner af deres nukleare anlæg, som JCPOA eller skulle sikre, så der var gode grunde til at være skeptisk overfor, om JCPOA var ret meget andet end en syltekrukke.

12
13. februar kl. 07:30
Vi er stolte af denne

Vi er stolte af denne mangfoldighed af synspunkter og kulturer, og vi nægter at forbinde borgere i nogen lande med deres regeringers eller andre enheders synspunkter, [...]

Ja, det lyder vældig smukt. Men det er det ikke. Det er dumt som snot!

Vi ser netop nu, i disse år, hvilke konsekvenser det har at lukke øjnene for risikoen for krig i den naive tro at nu er vi (næsten) alle sammen venner: Vi handler med hinanden, køber russisk gas, deler forskningsresultater og samarbejder og krydser grænser som det passer os, og skulle det endelig gå galt har vi USA i ryggen som varetager verdensfreden (i hvert fald i den vestlige verden).

Men i stedet for skuer vi ud over en verden i brand. Jeg skulle til at skrive at vi var 'vågnet op', men det er tydeligvis ikke alle der er. I hvert fald ikke 182 af de forskere vi har her i landet.

Den holdning som gives til udtryk i dette skriveri ville have medført at den videnskabelige forskning i atomvåben under 2. verdenskrig ville være kommet hele verden - inklusive Tyskland - til gode.

Hvad konsekvenserne af dét ville have været kan vi kun gisne om, men én ting er sikkert: Det var næppe endt godt.

11
13. februar kl. 06:31
Ok, sådan læste jeg den ikke (først).

Jeg læste den som en job beskrivelse, der betyder at ens arbejde hos PET ville kunne bringe en ud og arbejde internationalt bl.a. i Teheran. Jeg tænkte ikke et øjeblik på Iran, racisme osv. Så syntes umiddelbart at reaktionen var overkill. Men efter at have læst den et par gange, kan jeg godt forstå at den kan læses på den måde - at arbejdet bliver stjålet og havner steder hvor det måske ikke skal havne. Men det kommer vel også lidt an på hvad det er.

10
13. februar kl. 01:58
Re: Hvorfor racistisk?

Begrebet racisme bruges i mange sammenhæng, hvor det ikke hører hjemme. Ønsker du ikke at ansætte nogen, med en bestemt religion, eller holdning, kaldes det racisme. Det har intet med DNA at gøre, øjenfarve, eller hudfarve at gøre - det kan fint være den samme, men derimod menneskesyn. Det kaldes også racisme, når et mindretal tilgodeses i forhold til en race der er mange af - mens, det modsatte ikke kaldes racisme. Dem, hvis race der er flest af, bestemmer hvad racisme er. Ønsker du ikke at ansætte en hvid, så er det ikke racisme. Ønsker du ikke at ansætte en sort, eller en muslim, så er det altid racisme.

9
13. februar kl. 01:25
Vi voksne ....

Jeg kan ikke finde ud af om jeg skal beundre de mange forskere for deres ufattelige mod og åbenhed og tro på en bedre verden, eller om jeg skal frygte deres lige så ufattelige naivitet og 90er-agtige trang til at ignorere historiens lære om at man skal være stærk og passe på det man sætter pris på?

For vi kommer vel ikke udenom at der er ved at udvikle sig en verdensorden som før jerntæppets fald, men ikke så simpel som dengang og dermed også mere uoverskuelig og farlig med venner og fjender i afhængighedsforhold som ikke lige kan brydes, og som derfor kræver langt større bevågenhed?

Så jeg kunne godt være bange for at forskere lidt for meget befinder sig i en glasklokke med fokus på deres specialer, men uden tilstrækkeligt blik for den helhed de også indgår i! For det er fint at være modig på egne vegne, men som jeg ser det så beder PET dem blot om at når de også er modige på mine og andres vegne, at være det med fornuft!

8
12. februar kl. 22:53
Re: Sanheden er som altid ilde

Hvordan er det? Er det noget  med  arrestation ,isolation i halve år, dobbeltlukkede døre , rigets sikkerhed , telefon ,pc, kærestebreve og vennekreds gennemtravlet ,ødelagt karriere (i dk).

Tænker du på Lars Findsen? Det var noget af en svinestreg Metler og Barbara fik lavet der

7
12. februar kl. 21:21
Da jeg boede på Kampsax

Da jeg boede på Kampsax kollegiet først i firserne havde vi i et halvt års tid en russer boende, som studerede / forskede på et institut på DTH. Han havde næsten hver uge besøg fra den sovjettiske ambassade, som i øvrigt rundhåndet skænkede vodka. Vi havde et venskabeligt forhold til ham, og spurgte ham om han var spion. Han svarede: Spionage - spionage, hvad er spionage. 

Det var nok et meget godt svar. Jeg er ikke i tvivl om at han var udsendt for at bringe viden og know-how med hjem. Måske også klassificeret og hemmelig viden, hvis kan kunne få adgang til det. Hvilket jeg ikke tror han kunne. Alle var jo klar over hvem han var og hvad man kunne fortælle ham. Der var ikke meget skæg og blå briller over det.

Og det er vel det PET vil fortælle. Det er ikke alting man kan dele med alle. Men det håber jeg da forskerne på Niels Bohr Instituttet var opmærksom på i forvejen. Og så er PETs kampagne jo overflødig.

6
12. februar kl. 21:14
Re: Hvorfor racistisk?

støtter tidligere præsident Obamas JCPOA-aftale med Iran, der ikke formelt, men reelt tillader Irans nukleare oprustning

Hvis nu nogen faktisk havde fulgt med i timen...

Situationen før JCPOA at vesten allerede havde konkluderet, at man ikke længere kunne forhindre Iran i at producere atomvåben, men man kunne godt forlænge deres "break-out" tid, så man fik længere varsel (op imod et år) inden de faktisk gjorde det.

Iranerne fik nogle temmelig gode (for dem) indrømmelser for at gå med i aftalen og alle var, om ikke tilfredse, så i det mindste lidt mere rolige.

Så kom idioten Trumpolino til magten og rev JCPOA aftale itu.

Ud over at give Iran grønt lys til at lave atombomber, understregede han samtidig for Iran og mange andre lande, at man ikke kan stole på USA længere end man selv kan kaste en atombombe.

Og derfor var der sådan set intet at skrive om: Alle vidste at nu var det kun et spørgsmål om tid, målt i måneder, før Iran ville have den første atombombe klar.

Det eneste store spørgsmål lige nu, er hvilke lande der også har indset, at hvis de vil tages seriøst af, eller bare lades i fred af USA, bliver de nødt til at mønstre atomvåben.

5
12. februar kl. 19:31
Re: Sanheden er som altid ilde

Nu er man jo advaret, så er der nok ingen kære mor hvis man ikke kan holde mund,

Hvordan er det? Er det noget  med  arrestation ,isolation i halve år, dobbeltlukkede døre , rigets sikkerhed , telefon ,pc, kærestebreve og vennekreds gennemtravlet ,ødelagt karriere (i dk).

4
12. februar kl. 18:54
Re: Hvorfor racistisk?

Iran er en fremmed magt der åbent modarbejder danske interesser og hvis efterretningstjeneste er aktiv i Danmark...

og mere til!:

I november publicerede International Atomic Energy Agency en rapport, der advarede, at Iran nu besidder tilstrækkelige mængder af højt beriget uran til at kunne fremstille atomvåben og ydermere, at præstestyret er i stand til at producere seks atomsprænghoveder inden for den kommende måned og hele 12  sprænghoveder i løbet af de næste fem måneder. Det er en nyhed, som hverken danske eller internationale medier har lyst til at skrive om, da vestlige politikere og presse støtter tidligere præsident Obamas JCPOA-aftale med Iran, der ikke formelt, men reelt tillader Irans nukleare oprustning. Denne udvikling rummer skæbnesvangre trusler for Mellemøsten og særligt for Israel, som mullaherne i Teheran har svoret at ville udslette...

3
12. februar kl. 18:13
Sanheden er som altid ilde

Sanheden er som altid ilde hørt. Da jeg var i ingeniørpraktik på Risø i 1990 var telefaxen konstant optaget af kinesere, der sendte oplysninger hjem.

Det var rigtig sjovt da der kom en forespørgsel fra Kina, der bad om oversættelse af et håndskrevet notat på en tegning, der svjh lød i stil med "Spørg Børge på værkstedet om ..."