Du kan selv være en stråmand. Du forsøger at sammenligne havvind og atomkraft direkte, og det kan man ikke eftersom havvind har en meget dårligere kapacitetsgrad end atomkraft. Når der ikke er vind nok til havvindmøllerne, må der andre energikilder til, og her i Danmark er det blandt andet biomasse.
det samme gælder atomkraft... enten skal atomkraften køre lastfølge, med en meget lavere kf til følge, eller også skal der andre energikilder til, når atomkraften ikke kan dække forbruget...
Citat #10: "Hvordan styres egentlig den regulering på timebasis mellem det forventede og det virkelige?"
Prisen låses når vi går ind i driftsdøgnet og planerne overdrages fra Handelsselskabet med balansvar til den TSO (i Danmark Energinet) der har ansvaret for driften af nettet.
TSO'en indkøber forskellige reservere således at de kan op- og nedregulerer både forbrug og produktion. Det er dem der har ansvaret for balancen i driftsdøgnet.
Vil det så ikke være oplagt at placere et batteri med lader+aflader lige netop der hvor der er risiko for at energi løber den forkerte vej?
Her bliver vi ramt af EU-lovgivning. Netselskaberne har ansvaret for nettet. De må ikke handle med energi. Handelselskaberne handler med energi. Netselskaberne må ikke opsætte batterier i deres net, da det er handel med energi. (ud over forskning og mindre forsøg for at vise at det kan fungerer)
Netselskaberne må ikke fortælle hvor det vil være en god ide at opsætte sådanne batterier, uden at det sikres at alle aktørere får adgang til disse informationer... Hvis et handelselskab eller en anden aktør opsætter et sådan batteri, så skal de betale afgift af den energi der fyldes på batteriet og energien på batteriet, kan ikke sælges som "grøn strøm" heller ikke selv om den er købt som "grøn strøm"
Batteriet skal tilsluttes som en almindelig installation og betale tariffer til netselskabet i henhold til dette. Netselskabet kan ikke få en garanti for at batteriet virker, så derfor skal de stadig forstærke nettet, så de også kan leverer energi nok, i tilfælde af fejl på batteriet...
Netselskabet må godt lave en udbudsrunde hvor de indbyder forskellige aktørere til at byde på at opsætte batterier i deres net (der skal stadig betales tarif, afgift osv.) men der er ikke nogen der har kunne finde på en god model til hvordan dette skal foregå (hvordan fortæller netselskabet til aktøren at nu er der behov for energien fra batteriet i et område og hvordan sikre aktøren at der er nok energi når den behøves? Hvordan afregnes denne energi hvis aktøren f.eks. fylder batteriet op når strømmen er dyr, for at være sikker på at der er nok når behovet opstår?)
Nu er jeg ikke stærkstrømsingeniør, men det er vel ikke fordi for el-produktionen er "lokal grøn", men fordi vi generelt kommer til at bruge mere strøm, at det er nødvendigt at forstærke el-nettet?
Grunden til at elnettet skal forstærkes, er at der skal transpoteres mere energi, inden for et begrænset tidsrum, end der tidligere skulle...
Hvis forbruget stiger (evt. pga elektrificeringen (elbiler, varmepumper osv)) så kan det øget forbrug betyde en forstærkning af elnettet.
Hvis der opsættes flere store solcelleanlæg (eller enhver anden produktionsform) og de tilsammen producerer mere energi end området kan aftage. Så kan det ligeledes medføre en forstærkning af nettet. Det ses typisk hvor mange husstande får opsat 5-6 kW solceller på deres tag, men hvor forbruget tidligere kun var 2-3 kW pr hus i gennemsnit i kogespidsen. så kan man på dage med meget lavt forbrug, opleve at produktionen overstiger den effekt som nettet tidligere skulle leverer i kogespidsen...
Nej, ikke hvis man tænker over det. Verden er lidt mere kompliceret når den rammer virkeligheden...
Det er ikke Nordpool der fastsætter prisen på el, Nordpool er kun det marked der handles på. Det er her de producenter der ønsker at handle på NordPool de kan melde deres pris ind.
Der er et eller flere handelsselskaber der har balanceansvaret (dvs. ansvaret for at der er balance imellem forbrug og produktion), inden de overdrager planerne til Energinet i driftsdøgnet.
Solceller og vindmøller melder ikke en forventet produktion ind i marked, det er handelsselskabet med balanceansvar der selv udarbejder en prognose ud fra vejrdata.
Mindre decentrale kraftvarmeværker med en fastprisaftal, melder ligeledes ikke en forventet produktion ind, det estimeres ligeledes af handelsselskabet med balanceansvar.
Alle de faste kontrakter, der afvikles uden om NordPool skal også gennemføres, inden handelsselskabet med balanceansvar fastsætter prisen i de forskellige områder. Disse behøver ikke være begrænset til et prisområde. En dansk køber kan godt have en fast købskontrakt med f.eks. en norsk producent, uden om NordPool.
De handelsselskaber der ikke har balanceansvar, skal indmelde deres forventet forbrug ind til handelsselskabet med balanceansvar, som samler den samlet forventet prognose for både forbrug og produktion.
Først herefter tager handelsselskabet med balanceansvar fat i NordPool og fastsætter prisen i de enkelte prisområder, ud fra de handler der er meldt ind på NordPool og den effekt der mangles for at dække forbruget. Hvis summen af produktion overstiger summen af forbrug i et område, vil der være en negativ elpris.
Når prisen i de enkelte områder er fastsat, begynder selve handlen på tværs af prisområderne og prisen kan nu blive mere eller mindre negativ i de enkelte områder og den endelige pris fastsættes, når den samlet plan overdrages til Energinet op til driftsdøgnet.
Jeg tør så slet ikke tænke på hvad det kræver at gøre hele verden emissionsfri, for det er vel målet.
Det kræver enorme mængder vedvarende energi :)
ja, det er billigere hvis man selv kan lade op på sin egen matrikel og dyrt hvis andre skal tjene på at drive forretningen... det er også billigere at dyrke sine egne gulerødder, end at købe dem i købmanden på hjørnet...
Hvad skal vi gøre ved det? Skal staten betale forskellen? Eller hvem skal betale forskellen?
Men hov, jeg kan lade en elbil på min matrikkel, men jeg skal gå i næsten en time for at komme til købmanden... og det tager 15-20 minutter i bil hvis jeg skal forbi et pizzaria... Hvem skal betale den forskel? Det kan jo ikke passe at jeg skal betale for at køre 2x15 km for at hente en pizza, når de heldige bare skal ind til naboen...
Men ifølge andre, så virker elmarkedet præcis som det skal og at afregne producenter efter deres bud er forkasteligt.
Ja, marked virker som det skal. Nu håber vi alle bare at domstolen også gør det, således at hvis der er nogen der har brudt loven og spekuleret imod marked, så bliver de dømt tilstrækkeligt hårdt til at andre ikke vil gå ned af den vej...
Og ja, hvis man ikke vil have en endnu højere elregning, så ønsker man ikke den løsning du har foreslået hvor producenterne skal byde ind med en højere pris, inkl. deres fortjeneste og (helt lovligt) fortsat kan sætte prisen efter hvad de tror marked vil betale for den sidste kWh...
En skam at jeg har et andet møde der...
Men hvor er det trættene at de sammenligner med energiøerne. Det er jo umulige sammenligninger. Det er ikke opførelsen af energiøerne der tager tid. Det er alt det politiske arbejde, med at finde ud af hvor de skal ligge, hvem der skal bygge dem, hvordan de skal finansieres og hvor store de skal være. Hvis Seaborg havde en færdig 800 MW reaktor på en pram, klar til at leverer i de indre danske farvand, eller blive tilsluttet et tilfældigt sted langs den danske kyst, så ville de heller ikke få tilladelse til at tilslutte den inden Energiøerne var færdige... At det går hurtigere i Vietnam, det kan ikke komme bag på nogen...
Jeg håber det lykkes, jeg håber de får disse pramme i vandet og at der kommer bare lidt penge i retningen af Danmark...
Hvis jeg skal forstå logikken bag romantiseringen af jernbanen, så skal containeren altså først flyttes over på et togsæt, der måske kun kører én gang om dagen, hvis jeg er heldig. Det giver mindst en dags forsinkelse i leveringen. Allerede her koster det mig penge!
Nu ved jeg naturligvis ikke om der er en sejlrute direkte fra Kina til Århus havn, det lyder sådan på dit indlæg...
Er det ikke mere sandsynligt at din container står på et af de store containerskibe, der f.eks. lander i Hamborg. Her bliver en stor del læsset af og fordelt på andre skibe, tog og lastbiler...
Sejlturen fra Hamborg til Århus er vel også forsinkelser, der koster dig penge, i stedet for at containeren der kom på et tog, der dagen efter kørte til Danmark...
Så, for at dit eksempel skal give mening, der skal du angive en samlet transporttid fra Kina til Århus havn med skib og sammenligne med en samlet transporttid fra Kina til Europa, med skib og videre til en godsterminal i Danmark med tog... Derfra er leverancen meget samlinglig med leveringen med lastbil...
Når man Googler transporttiderne, så kan man se at det tager 55-60 dage at få en container fra Kina til Europa med skib, men at det kun tager 36-40 dage med tog fra Kina til Europa... LINK Så det store spørgsmål om man kan få Containeren igennem Europa, med tog, på 15 dage, eller om det er hurtigere at sende den med skib...
Og så indkasserede jeg da lige et par håndfulde nedadvendte mundvige og tommeltotter for at påpege, at den afgift, som vognmændene protesterer imod på vores allesammens vegne, vil ramme bredt og hårdt på ALLE varer, vi ikke dyrker i egen køkkenhave.
Kan du da designe et eksempel hvor en stor lastbil, køre langt med et meget lavt stykantal? for det er jo stykantallet som gør at vi ikke bliver ramt på dagligvare, pakker fra Kina eller andre små ting som vi transporterer land og rige rundt hver eneste dag...
Ingen tvivl om at det bliver mærkbart for en flytning, hvor der kun er en vare der skal flyttes (f.eks. 500 km, af 1,3 kr/km = 650 kr) men det bliver ikke mærkbart for al den dagligdagskørsel hvor der er 10-20.000 enheder som prisen skal fordeles ud på...
...og nå en hurtig øl på pubben undervejs.
Hvilket nok er årsagen til at den ene bruger 50 minutter på at cykle turen... En kold fadbamse på vejen :)
Kan infrastrukturen i området i det hele taget levere strøm nok eller skal der opsættes f.eks. batterier, der kan levere den ekstra strøm?
Ja, infrastrukturen kan godt leverer nok strøm... Netselskaberne er monopolselskaber, de er forpligtet til at udbygge infrastrukturen således at de kan leverer energi nok. Det er lige meget om det er en ny PtX fabrik der skal have 60 MW eller et parcelhus der kun skal have 25 A... Det kan godt være at det tager et par år for de store tilslutninger, men netop derfor er det meget vigtigt at kunden så tidligt i processen som muligt, kontakter sit netselskab og får dem til at tage tilslutningen med i deres planlægning.
Meget store tilslutninger, der påvirker Energinet, kan også gennemføres, de tager bare lidt længere tid og igen, Energinet er forpligtet til at kunne leverer varen. Prisen er fast ud fra det leveringsomfang man ønsker og kan ses på netselskabets hjemmeside (der kan dog være en ekstraregning særlige tilfælde, f.eks. hvis der ikke er elnet i området). Elnettet er ikke vognmandens problem, med mindre han gerne vil hjælpe netselskabet med f.eks. at flytte sin fragtcentral til et andet sted, hvor de har stærkere net...
Iflg. artiklen har de "top på" hydro magasinerne i øjeblikket og så bliver det ketnekraften der regulerer ned.
Det her er der ikke noget nyt i, stort set hvert eneste år er der ekstrem lave priser i Sverige og Norge her i de sene forårsmåneder og de tidlige sommermåneder. Selv i Danmark er prisen ofte nede omkring 5 øre/kWh. Vandmagasinerne er fyldt helt op, af sikkerhedshensyn skal de producerer eller bare lukkes vandet uden om generatorerne...
Om det er VE eller atomkraft der reguleres ned, er principielt underordnet. I praksis vil det være den der først rammer smertegrænsen ved de meget lave og ofte negative priser...
Såsom små vognmænd, der ikke har råd til ladestationer i 400.000kr. klassen.
Det er dyrt at være fattig... Hvis de mindre vognmænd ikke selv har råd til at installerer ladestandere, så vil der snart være firmaer der opbygger et ladenetværk for dem. Det kan være de gamle dieselpushere og det kan også være de nye leverandører til personbilsopladning, men fælles for dem er at det bliver dyrt for den enkelte vognmand.
De burde i stedet gå sammen, skaffe investeringsvillig kapital til at opbygge et andelsselskab, søge EU-midler og hvad de nu ellers kan få fat i af puljer til at opbygge et ladenetværk i hele EU. Det kommer til at tage år, men det bliver dyrt hvis de venter til andre løser opgaven for dem. De burde være proaktive i stedet for at klynke. De selskaber der tester det af nu, de får en stor erfaring og har en fordel i de kommende år, når deres egen struktur er bygget op og omstillet til de fordele/ulemper der er ved elopladning...
Ja ok, en faktor tusind :)
3,4 % frem mod 2030... (hvis vi kan stole på arealberegningen fra McKinsey. Alle ved jo at et område ikke bliver ubrugeligt, bare fordi der står en vindmølle på en mark eller at en p-plads overdækkes med solceller...)
Kan man stole på McKinsey tal for areal behov ?
Det ved jeg ikke...
Men tyskland har et areal på 357.588 km^2, Frankrig har et på 551.695 km^2 og Italien har et på 302.356 km^2... Det gør at de i de tre lande skal afsætte et areal svarende til 0,34 % frem imod 2030...
Er i ikke bange for alle de nye fusion startups? hvis blot en af dem kommer ud på markedet er det vel sidste kapitel for fission.
Fusion ligger vel stadig mindst 20 år ude i fremtiden, før der er chance for et kommercielt anlæg? Og så er der ingen garanti for at det bliver konkurenedygtigt i forhold til al den anden energiproduktion...
Der er ingen grund til at stoppe udviklingen fordi der måske bliver udviklet et eller andet engang i fremtiden...
For mange af de avancerede våbensystemer udgør udgør udviklings omkostningerne, og vedligehold af design og dokumentation en stor del af de samlede omkostninger. Hvis vi har mange identiske våben systemer, så får vi ikke nok for pengene, og systemerne ender med at blive dårligere end Amerikanernes.
Der er også fordele ved at vælge forskellige systemer... Det kan være et problemmed reservedele, deling af omkostningerne og at mandskab kan bruge/hjælpe hinanden... Men forskellige systemer kan også have forskellige styrker og svagheder. Dvs. der kan være en taktisk fordel ved at have en vifte af forskellige værktøjer der kan indsættes der hvor de er stærke...
One-site-fit-all gør meget ofte at man skal gå for meget på kompromis. At vælge en enkelt leverandør gør ofte at man er sårbar i forsyningskæden og hurtigt bliver det ikke den militære løsning der er i højsæde, men en politisk vægtning af arbejdspladser , socialpolitik og storpolitik hvor fokus ikke er at få det bedste udstyr til alle europæiske soldater, men at få det udstyr der giver flest værdi/arbejdspladser i hjemlandet... (den sidste er dog også en udfordring ved mange systemer)
En af de vigtige ting i NATO er at systemerne kan kommunikerer på tværs af de forskellige leverandører, værn, nationaliteter osv. Det er et vigtigere princip end at det er samme leverandør til f.eks luftværnsforsvar i et samlet Europa...
Dvs medregnet energiforbruget til opsamling, kompression, opbevaring, transport over land og vand, injektion, og anden overhead. Feks en reduceret el- og varmeproduktion fra det pågældende kraftværk skal jo kompenseres ved øget produktion på et andet værk.
man skal lige huske at der er forskel på om de øvrige kilder udleder fossil CO2, eller om de også er en del af CO2 kredsløbet... det er jo lidt ligemeget om el til transport af CO2 kommer fra sol, vind eller atomkraft, så længe der fjernes nogle tons CO2 fra kredsløbet og gemmes i undergrunden...
Det vigtige er at vi ikke tilføre yderligere CO2 til kredsløbet og at vi derefter begynder at fjerne CO2 fra kredsløbet... at CO2 cirkulere, øger ikke mængden af CO2 i atmosfæren (så længe at cirkulationen er af en kortere varighed)
Michael Rangård