PET blæser til kamp mod spionage på universiteter
»Undgå at blive årets medarbejder i den russiske efterretningstjeneste.«
»Din forskning kan gøre en forskel. Også i de forkerte hænder.«
Det er nogle af de slogans, der udgør hjørnestenene i den informationskampagne, som Politiets Efterretningstjeneste (PET) nu skyder i gang i universiteternes teknisk- naturvidenskabelige forskningsmiljøer. Ud over at køre som bannere på universiteternes interne web, vil de også være at finde på reklamer i nærområderne, på buslinjerne til og fra, samt på kopper og kuglepenne.
Formuleringerne skal ikke kun få universiteternes ledere og forskere til at trække på smilebåndet. Ifølge PET’s chef for innovations- og videnssikkerhed, Karen Lund Petersen, skal de også understrege alvoren overfor de ansatte ved at gøre det klart, at de bliver udspioneret langt mere, end de tror. Det sker både via cyberangreb og fysisk indhentning, der er sat i gang af ikke-ligesindende stater som Rusland, Kina og Iran.
»Det, vi er bekymrede for, er, at universiteterne ikke opdager, at de er infiltreret af spioner, således at noget af deres mest vitale viden lander i hænderne på ikke-ligesindede stater, som så kan misbruge det til at opbygge en militær kapacitet,« siger Karen Lund Petersen.
Hun understreger, at spioner ikke længere bare går til opgaven ved at kopiere informationer over på et USB-stik for derefter at stikke det i hånden på en diplomat på ambassaden.
»Det foregår i dag på langt mere sofistikerede måder og inden for en bred vifte af videnstunge forskningsmiljøer lige fra kvantefysik over biotek til robotics - områder, som har det til fælles, at de leverer forskningsresultater og opdagelser med et dual use, det vil sige, at de både kan anvendes civilt og militært,« siger hun.
Illustration: PET.
Karen Lund Petersen afstår fra at komme med konkrete eksempler på, hvad det er for typer af spionage, danske universiteter udsættes for. Men man kan let danne sig et indtryk af omfanget og kreativiteten ved at læse de talrige historier, som medier i ind- og udland har omtalt de seneste år:
I marts 2022 kom det frem, at norsk politi havde anholdt en 27-årig brasilianer, der arbejdede som forsker ved universitetet i Tromsø. Han viste sig ganske rigtigt at være russisk agent. På falske brasilianske identitetspapirer, der giver fri indrejse til 168 lande, deriblandt Norge, lykkedes det agenten at få en forskerstilling i forskergruppen Grey Zone, der beskæftiger sig med hybrid krigsførelse. Manden hed i virkeligheden Mikhail Valerijevitsj Mikusjin - han var en 44-årig oberst fra den russiske efterretningstjeneste GRU.
I januar 2023 indledte Aarhus Universitet en undersøgelse af, om seks kinesiske ph.d.-studerende inden for ingeniør- og naturvidenskab havde afgivet et loyalitetsløfte til det kinesiske kommunistparti. Det skete efter, at det svenske medie Dagens Nyheter havde afsløret, at kinesiske ph.d.-studerende ved svenske universiteter udsendt via det kinesiske statsfinansierede program Chinese Scholarship Council (CSC) havde underskrevet en hemmelig kontrakt fra det kinesiske styre på at "forblive loyale over for kommunistpartiets ledelse" og "tjene regimets interesser". Brød de aftalen, måtte de studerende vinke farvel til deres uddannelse og se deres familiemedlemmer i Kina blive ramt af økonomiske sanktioner.
I april 2023 bragte bl.a. DR en historie om, at den russiske kemiingeniør Alexey Nikiforov var blevet idømt tre års fængsel og permanent udvisning fra Danmark for sin deltagelse i systematisk og målrettet spionage mod forskning og produkter inden for grøn teknologi. Den russiske efterretningstjeneste indledte et samarbejde med ham, mens han stadig var ph.d.-studerende ved DTU. Samarbejdet fortsatte under hans senere ansættelse ved det nordjyske firma SerEnergy, nu Advent Technologies. Russerne ville bl.a. vide mere om de banebrydende nye brændselsceller, som virksomheden havde på tegnebrættet. De kunne potentielt bruges til at drive militære droner, da de frigiver mindre varme end almindelige brændselsceller og dermed er sværere at spore.
Skal aktivere både ledelse og forskere
Den slags spionagesager vil altid være der, siger Karen Lund Petersen. Men man kan nedbringe risikoen for, at det sker ved at tage en række forholdsregler - og her er det især universiteternes ledere, der skal træde i karakter, påpeger hun.
»PET’s informationskampagne retter sig først og fremmest mod ledelseslaget, der bærer det overordnede ansvar for at få gjort forskningsmiljøet modstandsdygtigt over for truslen. Men den har også et sekundært mål, nemlig at få forskerne til at tale om, hvordan de kan takle de dilemmaer, der er forbundet med at indlede samarbejder med udlandet,« siger hun.
»Forskere indgår typisk i rigtigt mange uformaliserede forskningssamarbejder - og det skal de have lov til. Men sidder de på et kritisk forskningsfelt, bliver de nødt til at have en indbyrdes snak om, hvilke oplysninger, det er forsvarligt at dele,« siger hun.
Den grænse kan bedst sættes af forskerne, da det er dem, der kender djævlen i detaljen. Da lederne opererer på et mere overordnet niveau, kan de ikke altid gennemskue, om et givet forskningsfelt kan bruges til at udvikle masseødelæggelsesvåben.
»Den konkrete afvejning af, hvor meget forskningen skal tælle i forhold til sikkerhedspolitikken, er nødt til at foregå lokalt. For det ville blive alt for restriktivt, hvis man skulle lovgive sig ud af det,« siger Karen Lund Petersen.
Illustration: PET.
Informationskampagnen bliver ikke iværksat ud af det blå. Den bygger videre på den rapport, som 'udvalg om retningslinjer for internationalt forsknings- og innovationssamarbejde' udarbejdede tilbage i 2020. Rapporten indskærper, at universiteterne har et særligt ansvar for løbende at tage stilling til potentielle risici forbundet med deres aktiviteter.
De er forpligtet til at være årvågne og selv lave en risikovurdering i forhold til spionage og uønskede vidensoverførsler.
»Universiteterne er forpligtede til selv at lave en form for risikostyring, som tager højde for Danmarks sikkerhedspolitiske interesser. Men det kan de ikke gøre uden støtte fra PET,« siger Karen Lund Petersen. Hun fortæller, at støtten både indbefatter hjælp til at forstå selve truslen og værktøjer til at screene kandidater til jobs og samarbejder. Det lægger et ekstra lag på den støtte, som PET hidtil har givet og fortsat vil give universiteterne ved at afholde et fællesmøde for ledelserne hver anden måned.
Værktøjerne omfatter bl.a. en oversigt over udenlandske universiteter, der er finansieret af militære midler. På listen optræder bl.a. angivet National University of Defense Technology (Nudt), som er det kinesiske militærs førende videregående uddannelsesinstitution. Det hører direkte under Kinas centrale militærkommission; Kommunistpartiets højeste militære organ, ledet af præsident Xi Jinping.
Hver gang universiteterne ansætter forskere inden for 'disruptive' teknologier såsom kunstig intelligens eller kvanteteknologi, der er karakteriseret ved at kunne udløse meget store forandringer i samfundet, er der ifølge Karen Lund Petersen en række forhold, de skal tage stilling til, som f.eks. hvordan de vil screene ansøgerne.
»Her efterlader vi ikke VIP’erne og TAP’erne alene, men hjælper dem til at kunne foretage en kvalificeret screening. Men i sidste ende er det op til ledelsen at beslutte, om de vil være med til at ansætte en udenlandsk forsker eller ej,« siger hun.
