Kinesiske kandidatstuderende sætter rekord: Forsker advarer om spionage

Plus5. februar kl. 10:469
Kinesiske kandidatstuderende sætter rekord: Forsker advarer om spionage
Illustration: Vibeke Hempler / DTU.
Navnlig inden for de teknisk-naturvidenskabelige fag har optaget af kinesere aldrig været større på de danske universiteter. Og de kan udgøre en sikkerhedsrisiko, advarer adjunkt i hybrid krigsførelse.
Artiklen er ældre end 30 dage

Danske kandidatuddannelser optager mange flere kinesiske studerende end tidligere. Hvor der i 2014 blev optaget 433 studerende med en kinesisk baggrund, var det tal i 2022 vokset til 903. Det svarer til en stigning på 108 procent.

Tendensen er særlig klar inden for de teknisk-naturvidenskabelige fag, hvor antallet af kinesiske studerende de pågældende år steg fra 203 til 629, svarende til en forøgelse på 209 procent.

Gratis adgang i 10 dage

Tegn et gratis prøveabonnement og få adgang til alt PLUS-indhold på Ing, Version2 og Radar, helt uden binding eller betalingsoplysninger.

Få en forlænget erhvervsprøve
Med et erhvervsabonnement kan du få en forlænget prøveperiode.
remove_circle
Har du allerede et PLUS-abonnement eller klip?
close

Velkommen til PLUS

Da du er ved at tilmelde dig en gratis prøve beder vi dig hjælpe os med at gøre vores indhold mere relevant for dig, ved at vælge et eller flere emner der interesserer dig.

Vælg mindst et emne *
Du skal vælge en adgangskode til når du fremover skal logge ind på din brugerkonto.
visibility
remove_circle
Dit medlemskab giver adgang
Som medlem af IDA har du gratis adgang til PLUS-indhold, som en del af dit medlemskab. Fortsæt med MitIDA for at aktivere din adgang til indholdet.
Oplever du problemer med login, så skriv til os på websupport@ing.dk
Abonnementsfordele
vpn_key
Fuld adgang til Ing.dk, Version2 og Radar
Fuld digital adgang til PLUS-indhold på Ing.dk, Version2 og Radar, tilgængeligt på din computer, tablet og mobil.
drafts
Kuraterede nyhedsbreve
Det seneste nye fra branchen, leveret til din indbakke.
thumb_up
Adgang til debatten
Deltag i debatten med andre kloge læsere.
9 kommentarer.  Hop til debatten

Tophistorier

Debatten
Vær med til at skabe en god debat ved at følge vores debatregler.

For at deltage i debatten skal du have en profil med adgang til at læse artiklen. eller opret en bruger.
settingsDebatvisning
9
6. februar kl. 13:20
Re: Gammel viden om spionagetruslen

Måske præcisere at der er tale om industrispionage, og hvad det reelt indebærer? Den anden type findes, men det er den første der gør mest ondt på produktionsfirmaerne. Prøv at forstille dig Novo uden deres diabetes medicin, fordi andre havde lavet et patent før, pga industrispionagen.

Mange tror fejlagtigt at industrispionage kun sker inden for virksomheders væge.

Og ja, det skriver jeg selvom ordet industrispionage står direkte i artiklen :/ Kommentarsporet leder blot ud at nogle ikke helt har forstået dette. 

8
Journalist og graver på Ingeniøren -
6. februar kl. 12:18
Journalist og graver på Ingeniøren
Re: Gammel viden om spionagetruslen

Hej Henning. Det er nu ikke rigtigt - det er nye tal og en ny vurdering / kommentering af tallene leveret af en af Danmarks forskere på området. Men ja - spionagetruslen har været her længe og forsvinder ikke af sig selv. 

7
5. februar kl. 23:02
Gammel viden om spionagetruslen

Det er flere år gammel viden at der kan være muligheder for spionage, men mon ikke DTU og efterretningstjenesterne allerede har givet emnet opmærksomhed i lang tid.

Endnu en omgang gætværk uden faktuel viden.

6
5. februar kl. 15:03
Re: Formål

Nu mener jeg grundlæggende at DK har - med finansministeriet udsagt - har økonomi til dansk forskning, så hvorfor behov for udenlandsk betaling?

Der findes ikke uendelige forsker pladser, og dem der er tilbage, bliver mere og mere erhvervs phd/forskere, hvor en virksomhed betaler for en stor del af den forskning, som de så må forventes at have behov for.

Finansministeriet, er ikke en uudtømmelig kiste, hvor alle kan blive ansatte som 'forskere', i lige deres interesse.

Derfor hjælper det meget hvis en studerende/forsker henvender sig, og up-front siger at denne har en pulje penge med sig, til brug for lige deres studie.

Man får ikke lov til at lave alle de forsøg man vil.. Det skal godkendes. Når man så har en stor pulje penge på sidelinjen, kan man vælge at lave flere og mere detaljeret forsøg, hvor man ikke er så bundet af til tider rigide budget regler.

Det virkelige problem, er hvis en forsker har en pulje penge med fra Novo Nordisk, og en anden kommer med en pose penge fra 'Kina' - bliver denne person så en konkurrent for Novo, når han kommer hjem og nu har meget af den viden som Novo betalte for?

En forskningsartikel er kun en lille del i vidensgenereringen... 

5
5. februar kl. 14:25
Re: Formål

Hej David og Lasse

Som nævnt har jeg absolut ikke noget i mod kinesiske forskere, samt forskere fra de ca. 26 lande jeg har arbejdet i. De er utrolig dygtige.

"gratis arbejdskraft til danske projektet". Nu mener jeg grundlæggende at DK har - med finansministeriet udsagt - har økonomi til dansk forskning, så hvorfor behov for udenlandsk betaling?

4
5. februar kl. 14:00
Re: Formål

Værdien er jo netop dén forskning de bidrager med. Den viden forsvinder jo ikke, selvom de rejser tilbage.

Desuden er der også et begreb som kulturel udveksling, der også er en værdi. Jeg havde selv fornøjelsen af at have en kinesisk ph.d.-studerende som genbo, dengang jeg boede på kollegie på DTU - og hun og hendes landsmænd lavede af og til kinesisk middag til alle os andre - og dét var en skøn oplevelse (syntes jeg i hvertfald; andre mente det var lige lovligt kinesisk..).

Og den kulturelle udveksling går jo også den anden vej - de lærer om hvordan livet også kan være andre steder, end i Kina.

3
5. februar kl. 13:37
Re: Formål

De kommer med funding (penge til egen løn og forskning) fra Kina og arbejder på danske projekter. "Gratis" arbejdskraft til dansk forskning.

Med andre ord så er de en økonomisk gevinst fra dag 1 og herefter er de højtuddannet arbejdskraft i den tid deres bevilling løber.

Win/win/win for Danmark og Kina og den individuelle forsker. I hvert fald hvis man ikke frygter spion perspektivet hvor problemet varierer kraftigt fra projekt til projekt.

2
5. februar kl. 13:11
Hvad mon kineserne skal bruge det til?

Særligt indenfor "...politi, sikkerhed, energi, grøn omstilling, biotek og robotteknologi..."  - det er meget naivt af vores forhandlere.

 

Synes det kunne være fint at optaget af kinesere i stedet var større på "demokratiforståelse", "respekt for andre kulturer", "patent-rettigheder", "epidemi-lære", "menneskerettigheder". Liste kan forlænges.

1
5. februar kl. 11:38
Formål

Hvad er egentlig formålet for DK med de mange kinesiske forskere. Der er ingen tvivl om at de er dygtige, men hvis de efter afsluttet forskning skal vende hjem til Kina, giver de ingen værdi for DK.

Kunne de forskningspladser ikke gives til andre landes forskere, forskere der måske ville blive i DK og bidrage til udviklingen i DK og danske virksomheder?

Jeg har intet i mod kinesere, byggede for 25 år siden flere anlæg i Kina, det er deres systemer jeg er skeptisk over for.