Det er nærmest en selvfølge, at satellitter hjælper os gennem hverdagen og jobbet. GPS er der bare med præcis, stabil og ikke mindst billig position, højde og tidsangivelse. Vi har den i mobilen og bilen, og overalt bruger vi GPS til navigation, opmåling og tidssynkronisering, eksempelvis i finans- og telesektoren.
Men lige så effektivt systemet er, lige så sårbart er satellitsignalerne, der rejser mere end 20.000 kilometer, før de hjælper os på vej. Med simpel og tilgængelig elektronik kan enhver med en smule teknisk indsigt gøre livet surt for fly og skibe, fortæller tidligere teknologidirektør hos Terma, Ole Mørk Lauridsen, der i dag underviser på DTU:
»Vi skal jo forstå, at vores GPS-system, det europæiske Galileo og det russiske Glonass jo alle er baseret på de samme internationale aftaler for, hvordan man bruger det samme frekvensområde – bare med forskellige modulationsformer,« fortæller han til denne uges Transformator.
For 10.000 kr kan du jamme
Det er ganske simpelt at forstyrre de store, komplekse satellitsystemer med simpel, elektronisk hjemmesløjd, forklarer Ole Mørk Lauridsen:
»Man kan bare tage udstyr, som i forvejen anvendes til at skaffe lokal GPS-dækning i lufthavne eller store servicegarager. Og så modificerer man det lidt og sætter en større udgangsforstærker på. Det er jo nemt tilgængeligt udstyr. For 10.000 kroner har du udstyr, der kan forstyrre langt væk,« siger han.
»Og her taler jeg altså om den intelligente form for forstyrrelse inde på protokolniveau med signaler, der kan definere, hvilket af de tre systemer det generer. Det betyder, at man med spoofing kan ramme selektivt det ene eller det andet af de tre systemer. At man med andre ord kan genere GPS uden at genere Glonass.«
»Hvis man vil sende støj og genere alle tre systemer på samme tid, så er det meget simple sendere det skal til det frekvensområde. Det kan enhver kortbølgeamatør lave på en eftermiddag,« siger Ole Mørk Lauritsen.
Forstyrrelser fortæller hvad der er på vej
Forstyrrelserne på GPS-signalet ser ud til at komme på både tilfældige tidspunkter og med fast rytme. Et af de områder, der har været udsat for gentagne forstyrrelser, svarer til det område af Sydsverige, der ifølge det svenske forsvar vil blive angrebet først ved udbrud af krig. At signalerne kommer og går, er der en oplagt forklaring på, mener Ole Mørk Lauritsen:
»Det giver os en ide om, hvad der er på vej. Det er garanteret med vilje, at de ikke forstyrrer hele tiden. For så lever vi med at bruge GPS. Hvis de forstyrrede os hele tiden, ville vi hurtigt finde på at falde tilbage på Dekka, Loran eller andre gamle systemer,« siger han.
»Jeg tror man er nødt til at gøre sig klart, at den offentlige infrastruktur, den skal kontrolleres på en måde, så den kan køre for sig selv.«
Ingeniør byggede modstandsbevægelsens radio
Transformator møder Ole Mørk Lauritsen på Danmarks første kystradiostation, OXA, der ligger på Flådestation Holmen og rummer radioudstyr tilbage til før Anden Verdenskrig. Elektronik fra en tid, hvor krigens parter fandt hver deres vej til sikker telekommunikation.
Under krigen var en del af radioudstyret hjemmebygget af modstandsbevægelsens egne folk. Blandt andet en ingeniør fra B&O, der byggede en lille, sikker radio, der langt overgik de indviklede, britiske radioer. Og han anvendte blot dele fra almindelige konsum-radiomodtagere.
Hør hele historien om den elektroniske krigsførelse i nutiden og under besættelsen i denne uges Transformator, hvor vi forklarer jamming og spoofing. Men hvor vi også kommer med forslag på en løsning.
OXA bærer tydeligt præg af at være en telegrafstation. Prikker og streger fra morsesystemet er ridset ind i træet som udsmykning. Illustration: Henrik Heide.
OXA bærer tydeligt præg af at være en telegrafstation. Prikker og streger fra morsesystemet er ridset ind i træet som udsmykning. Illustration: Henrik Heide.
Den tyske folkeradio, Volksempfänger, bedre kendt som Goebbels-Schnauze (Goebbels snude). De fleste tyskere havde råd til den, men kunne kun høre tysk radio, fordi den var for svag til at modtage signaler fra England. Det var kun højtstående partifunktionærer, der måtte have radioer, der kunne afspille de allieredes radiosignaler. Illustration: Henrik Heide.
Højttaleren i Volksempfänger er lavet af pap og en magnet, men fungerer alligevel yderst effektivt. Illustration: Henrik Heide.
Radioen Sonofon, der fandtes i mange danske hjem under krigen. I Danmark fik alle lov at beholde deres radioer modsat de fleste andre besatte lande, hvor de blev konfiskeret. Det sikrede modstandsbevægelsen rigeligt med reservedele til ulovlige sendere. Illustration: Henrik Heide.
Ole Mørk Lauridsen med ‘Telefonbogen’. Illustration: Henrik Heide.
Modstandsbevægelens radio, bygget af en ingeniør fra B&O af dele fra almindelige radioer, der stod rundt i folks hjem. Den blev kaldt ‘Telefonbogen’, fordi den havde de nøjagtige mål som en københavnsk telefonbog og derfor kunne være i en almindelig taske. Det hvide silketørklæde med engangskoder kunne hurtigt destrueres, når koderne var blevet anvendt. Illustration: Henrik Heide.
Tysk feltradio produceret i mere end 450.000 eksemplarer og stadig i anvendelse i Sverige til midt i 60'erne. Nem at skille ad. Nem at reparere med standard radiorør. Bemærk, at alle knapper sidder inden for stålkant, så de ikke knækker af. Illustration: Henrik Heide.
Briterne smed radioer ned til modstandsfolkene, som var svære at betjene, gik nemt i stykker og bestod af mange specialkomponenter, som var umulige at skaffe. Den diamentrale modsætning til tyskernes feltradio. Illustration: Henrik Heide.
OXA bærer tydeligt præg af at være en telegrafstation. Prikker og streger fra morsesystemet er ridset ind i træet som udsmykning. Illustration: Henrik Heide.
OXA bærer tydeligt præg af at være en telegrafstation. Prikker og streger fra morsesystemet er ridset ind i træet som udsmykning. Illustration: Henrik Heide.
Podcasten fra Teknologiens Mediehus sætter strøm til ugens største nyheder inden for teknologi, forskning og naturvidenskab og analyserer de svingninger, der på godt og ondt transformerer verden og vores samfund.
Vært: Henrik Heide
Medvirkende:
- Ole Mørk Lauridsen, civilingeniør, adjungeret professor ved DTU og tidligere udviklingsdirektør i Tele Danmark
- Laurids Hovgaard, elektronikjournalist, Ingeniøren
Klip: Søren Rask Petersen
Abonnér på Transformator:
Følg i iTunes
Følg på Spotify
På mobilen: Søg på Transformator i din podcast-app.
På iPhone er podcast-appen indbygget. Har du en Android-telefon, kan du finde podcast-apps i Google Play. F.eks. kan du benytte denne gratis app.
Links:
