Så nemt er det: Med udstyr til 10.000 kr kan du jamme GPS

26. januar kl. 12:585
Det kræver ikke dyrt eller avanceret udstyr at blokere for de GPS-signaler, som vi er dybt afhængige af. Det forklarer radioekspert Ole Mørk Lauridsen i ugens Transformator, hvor vi besøger den gamle kystradiostation OXA.
Artiklen er ældre end 30 dage
Remote video URL

Det er nærmest en selvfølge, at satellitter hjælper os gennem hverdagen og jobbet. GPS er der bare med præcis, stabil og ikke mindst billig position, højde og tidsangivelse. Vi har den i mobilen og bilen, og overalt bruger vi GPS til navigation, opmåling og tidssynkronisering, eksempelvis i finans- og telesektoren. 

Men lige så effektivt systemet er, lige så sårbart er satellitsignalerne, der rejser mere end 20.000 kilometer, før de hjælper os på vej. Med simpel og tilgængelig elektronik kan enhver med en smule teknisk indsigt gøre livet surt for fly og skibe, fortæller tidligere teknologidirektør hos Terma, Ole Mørk Lauridsen, der i dag underviser på DTU:

»Vi skal jo forstå, at vores GPS-system, det europæiske Galileo og det russiske Glonass jo alle er baseret på de samme internationale aftaler for, hvordan man bruger det samme frekvensområde – bare med forskellige modulationsformer,« fortæller han til denne uges Transformator.

For 10.000 kr kan du jamme

Det er ganske simpelt at forstyrre de store, komplekse satellitsystemer med simpel, elektronisk hjemmesløjd, forklarer Ole Mørk Lauridsen: 

Artiklen fortsætter efter annoncen

»Man kan bare tage udstyr, som i forvejen anvendes til at skaffe lokal GPS-dækning i lufthavne eller store servicegarager. Og så modificerer man det lidt og sætter en større udgangsforstærker på. Det er jo nemt tilgængeligt udstyr. For 10.000 kroner har du udstyr, der kan forstyrre langt væk,« siger han.

»Og her taler jeg altså om den intelligente form for forstyrrelse inde på protokolniveau med signaler, der kan definere, hvilket af de tre systemer det generer. Det betyder, at man med spoofing kan ramme selektivt det ene eller det andet af de tre systemer. At man med andre ord kan genere GPS uden at genere Glonass.« 

»Hvis man vil sende støj og genere alle tre systemer på samme tid, så er det meget simple sendere det skal  til det frekvensområde. Det kan enhver kortbølgeamatør lave på en eftermiddag,« siger Ole Mørk Lauritsen.

Forstyrrelser fortæller hvad der er på vej

Forstyrrelserne på GPS-signalet ser ud til at komme på både tilfældige tidspunkter og med fast rytme. Et af de områder, der har været udsat for gentagne forstyrrelser, svarer til det område af Sydsverige, der ifølge det svenske forsvar vil  blive angrebet først ved udbrud af krig. At signalerne kommer og går, er der en oplagt forklaring på, mener Ole Mørk Lauritsen:

Artiklen fortsætter efter annoncen

»Det giver os en ide om, hvad der er på vej. Det er garanteret med vilje, at de ikke forstyrrer hele tiden. For så lever vi med at bruge GPS. Hvis de forstyrrede os hele tiden, ville vi hurtigt finde på at falde tilbage på Dekka, Loran eller andre gamle systemer,« siger han.

»Jeg tror man er nødt til at gøre sig klart, at den offentlige infrastruktur, den skal kontrolleres på en måde, så den kan køre for sig selv.« 

Ingeniør byggede modstandsbevægelsens radio

Transformator møder Ole Mørk Lauritsen på Danmarks første kystradiostation, OXA, der ligger på Flådestation Holmen og rummer radioudstyr tilbage til før Anden Verdenskrig. Elektronik fra en tid, hvor krigens parter fandt hver deres vej til sikker telekommunikation.

Under krigen var en del af radioudstyret hjemmebygget af modstandsbevægelsens egne folk. Blandt andet en ingeniør fra B&O, der byggede en lille, sikker radio, der langt overgik de indviklede, britiske radioer. Og han anvendte blot dele fra almindelige konsum-radiomodtagere. 

Hør hele historien om den elektroniske krigsførelse i nutiden og under besættelsen i denne uges Transformator, hvor vi forklarer jamming og spoofing. Men hvor vi også kommer med forslag på en løsning.

Transformator

Podcasten fra Teknologiens Mediehus sætter strøm til ugens største nyheder inden for teknologi, forskning og naturvidenskab og analyserer de svingninger, der på godt og ondt transformerer verden og vores samfund.

Vært: Henrik Heide

Medvirkende: 

  • Ole Mørk Lauridsen, civilingeniør, adjungeret professor ved DTU og tidligere udviklingsdirektør i Tele Danmark
  • Laurids Hovgaard, elektronikjournalist, Ingeniøren

Klip: Søren Rask Petersen

Abonnér på Transformator:
Følg i iTunes
Følg på Spotify

På mobilen: Søg på Transformator i din podcast-app.
På iPhone er podcast-appen indbygget. Har du en Android-telefon, kan du finde podcast-apps i Google Play. F.eks. kan du benytte denne gratis app.


Remote video URL

Links:

5 kommentarer.  Hop til debatten

Tophistorier

Debatten
Vær med til at skabe en god debat ved at følge vores debatregler.

For at deltage i debatten skal du have en profil med adgang til at læse artiklen. eller opret en bruger.
settingsDebatvisning
6
2. februar kl. 10:10
Re: 1939

Gisp, så har der ikke en gang været monteret et UM3 i din radio!

4
30. januar kl. 22:45
Re: 1939

Nej, det var et stykke pap. Og det var sort på forsiden. Men jeg er usikker på, hvordan modstanden, der skulle simulere "glødetråden", sad.

Jeg skulle have gemt det. 

3
30. januar kl. 22:22
Re: 1939

Din radio fra 1942 havde, i stedet for det på det tidspunkt uskaffelige UM4, sandsynligvis et stikke kosteskaft isat i stedet for. Det kunne så, sammen med modstanden, fjernes, når UM4 kunne skaffes.

Dette 'rør' fik betegnelsen UM3 (læses 'UM-træ'). Det var malet rødt i den ene ende for at ligne et rigtigt rør.

2
30. januar kl. 13:23
1939

Volksempfängeren i bakeligt var måske nok fra 1938, men i 1939 lavede B&O deres første Beolit i samme materiale. Jeg gætter på, at -lit stammer fra kabinetmaterialet.

Jeg har en radio fra 1942, hvor det magiske øje (UM-4) manglede. I stedet var der noget pap og en modstand. Man kunne bare sætte et rør i i stedet for. Måske skulle jeg have gemt papstykket. Jeg ced ikke, hvordan bestykningen var, da den blev solgt.

1
29. januar kl. 10:43
Ingen behov for elektronikviden

Ingen behov for elektronikviden - GPS jammere kan købes på nettet til peanuts og de virker, som erfaret bl.a. i den maritime industri.