Mange europæere har de seneste år kastet sig over billige kinesiske handelsportaler for at købe alt fra hukommelseskort og eltandbørster til tøj og hudplejeprodukter. En af de nyeste spillere på markedet er Temu, hvis handelsapp er blevet downloadet millioner af gange. Populariteten er velbegrundet, for priserne er – for at sige det mildt – overraskende lave.
Men det er ikke kun private forbrugere, der gerne vil spare en skilling og derfor køber ind i Østen. Små og store private virksomheder og ikke mindst det offentlige lader sig også friste, og i vores iver efter at tilpasse investeringer i stramme budgetter, er der risiko for, at vi glemmer nogle vigtige spørgsmål.
I en årrække er der blevet advaret mod ufrivillig overvågning gennem 5G-netværket. Mistanken var, at storleverandøren af udstyr, Huawei, havde for tætte bånd til de kinesiske myndigheder. Det hele kulminerede i 2020, hvor Storbritannien direkte forbød brugen af teknologi fra kinesiske Huawei, mens EU og Danmark vedtog en mere blød formulering. Danmark fik også sin egen lille skandale, da Søværnet og politiet tilsammen måtte fjerne 150 kinesiske overvågningskameraer fra ‘særlig kritiske positioner’.
Spørgsmålet om overvågning gennem teknologi fortsætter ind i dette årti, hvor det nu er kinesiske elbiler, der er ved at indtage vejene i Europa. Bilerne er fyldt med GPS, kameraer og mobilforbindelser, der potentielt kan tappes for data. På det punkt adskiller de sig ikke fra europæiske eller amerikanske biler, men spørgsmålet er, hvor vi som forbrugere er bedst beskyttet, hvad enten overvågningen er venlig eller uvenlig?
I Bruxelles har de for længst fået øje på problemet og kunne sidste år erklære, at der nu skal ses på sikkerhedsaspekterne ved køretøjer, der er koblet på et netværk. I den mere spekulative ende af spektret, er der røster, som advarer om, at de kinesiske myndigheders kontrol over køretøjerne kan betyde adgang til kameraer, positioner og ligefrem indbefatter en såkaldt ‘killswitch’, der i værste fald kan gøre bilerne ubrugelige.
Men udfordringen stopper ikke med overvågning og digitale efterretninger. For i vores forsøg på at spare på både private og offentlig konti, kan vi risikere at overse både etiske og moralske aspekter ved produkter fremstillet i lande, hvor vi ingen kontrol eller indflydelse har over miljø, etik, sociale forhold, børnearbejde. Og når varen er blevet lagt i kurven, der er blevet trykket på ‘køb’, og vi kan se vores nyindkøb på vej med et stort containerskib til Europa, opstår det næste spørgsmål: Er vi med åbne øjne ved at udkonkurrere vores egen industri?
Hvad angår elbiler, lyder kritikken fra EU’s hovedkvarter, at de kinesiske producenter både får direkte og indirekte statsstøtte. Samtidig har de kinesiske myndigheder sat eksportbegrænsninger på nogle af de kritiske materialer, som andre lande kunne bruge til at udvikle en elbilindustri. Bedre går det ikke med solceller. For nylig advarede den europæiske brancheorganisation for solcelleproduktion om, at branchen var på fallittens rand på grund af bugnende lagre af billige kinesiske solceller.
Problemet er langtfra nyt. Allerede i 2019 gik EU-Kommissionens formand Ursula von der Leyen ud med en erklæring om, at vi i Europa skulle »beherske og have ejerskab over nøgleteknologier«. Særlig coronakrisen og den akutte mangel på de mest basale fornødenheder fik mange politikere til at indse, at vi i høj grad havde deponeret vores evne til et minimum af selvforsyning i troen på, at de globale markeder løste problemet.
Er modtrækket så at indføre told og handelsrestriktioner for at holde varer ude af EU og Danmark? Det er en metode, som den amerikanske præsidentkandidat Donald Trump er stor tilhænger af. Så sent som i denne uge erklærede han det som sit politiske mål at lægge op til 60 procent told på alle kinesiske varer og 100 procent told på biler produceret uden for USA.
En sådan taktik vil næppe fungere, hverken i USA eller Europa, og slet ikke i Danmark. Vi har altid brystet os af at være en åben økonomi med fokus på handel – både import og eksport. Men der findes en lang række områder som kvanteteknologi, AI, våbensystemer, batteriteknologi, sjældne metaller og jordarter, satellitter etc., hvor vores autonomi må veje tungere end globalisme. Omvendt kan vi ikke holde liv i samtlige europæiske bilfabrikanter for enhver pris.
Men har vi reelt en chance for både med god samvittighed at købe, hvor det er billigst, og samtidig bevare en levedygtig industri – i Europa og mere specifikt i Danmark? Vejen kan gå gennem fokus på vores styrkepositioner. Et sted at starte kunne være de 12 teknologier med fokus på økonomi, konkurrenceevne og sikkerhed, som Akademiet for de Tekniske Videnskaber, ATV, for nylig udpegede i en rapport.
De menneskelige ressourcer er også kritiske her. Og vi bliver forbigået med lysår af især USA, hvis ikke vi kan tiltrække klodens bedste hjerner inden for fremtidens teknologier. Her kunne Europa passende kigge på green card-ordninger, hvor vi med iværksættertilskud, positiv tilskyndelse og bureaukratiløs onboarding skaber et vækstmiljø, der udnytter, at Europa stadig er det sted i verden, hvor arbejde, fritid og livsstil går bedst hånd i hånd.
Vi har måske ikke de politiske værktøjer til at konkurrere med Kina, men vi kan træffe valg, både når vi skal understøtte vores industri, foretage offentlige indkøb, og når vi en sen aften på hjemmeadressen sidder og trykker ‘køb’ til et hukommelseskort, bare fordi det er billigt./bg/pbn
Illustration: Ingeniøren.
