Mens vi i EU-landene til stadighed drøfter, hvordan vi kan minimere vores afhængighed af russisk gas ved at finde andre leverandører og skrue ned for forbruget, så har danske politikere slet ikke fingeren nok på de lovknapper, der sikrer at vi får øget vores nationale energiuafhængighed til opvarmning, der som følge af landets placering på de nordlige breddegrader udgør ca. 40 procent af det samlede energiforbrug.
Det handler ikke alene om at spare på energi for at mindske aktiviteterne i landet, men om at udnytte de ressourcer vi i dag spilder, hvad enten det er restvarme til fuglene eller mangel på effektivisering af industrien.
Det må helt generelt være slut med nye naturgasprojekter både i industrien og i det private. Zoomer man ind på landets 380.000 husstande med naturgas er der alene en politisk aftale, der ved hjælp af tilskud skal sikre udfasningen af de gammeldags gasfyr - en pulje som i øvrigt lynhurtigt er løbet tom. Men der er ikke et egentligt forbud mod at installere nye gasfyr. Her kunne vi kigge til Holland, hvor regeringen fra 2026 vil forbyde alle nye varmeinstallationer baseret på fossile brændsler.
Regeringen har i Klimaaftale fra 2020 forpligtet sig til en energisektor fri for kul, olie og naturgas i 2030. Der skal fart i udfasningen alene for at nå det mål, og vil vi undgå russisk gas skal udfasningen accelereres yderligere. Der må vedtages et forbud mod at installere nye fossile fyr, og så skal der en slutdato for brug af olie- og naturgasfyr.
Også nye naturgasinstallationer i industrien bør være en saga blot. Den omstridte gasledning til Nordic Sugars fabrik i Nakskov er kron-eksemplet på en tudetosset beslutning. En sukkerfabrik arbejder ikke med højtemperatur over 1000 grader Celcius, men opvarmer alene roerne udskåret i pomfritlignende stænger til 70 grader C. Det er ganske vist ikke set før at omstille en sukkerfabrik, men det ifølge en faglig vurdering muligt og netop høje tekniske ambitioner sikrer os også en teknologiudvikling.
Når vi taler procesvirksomheder, der arbejder med højtemperatur - fx 1400 grader på et glasværk eller over 1000 grader på et teglværk - er det endnu ikke muligt at gå væk fra gas, men de mest ambitiøse blandt de flere hundrede energiintensive virksomheder er i gang med at omstille fra natur- til biogas. Gasnettet skal altså bevares både til transmission og lager, men omstilling til biogas kræver både lovændringer, en del praktik, og en ny prisstruktur.
Laissez-faire politik ser vi også inden for udnyttelse af overskudsvarme fra datacentre. Datacenterindustrien pralede for nylig af, at at 2 ud af 3 datacentre enten allerede er i gang eller planlægger at udnytte overskudsvarme i den nærmeste fremtid. Men dels skal flere med, og dels skal der stilles knivskarpe krav til, hvor meget af varmeproduktionen, der udnyttes til fjernvarme.
Det samme gælder overskudsvarme fra industrien. Hatten af for bryggeriet Royal Unibrew og brødfabrikken Schulstad, der er blandt de virksomheder, som efter gasprisens himmelflugt nu omstiller sig til at bruge el, hvilket både gavner klimaomstillingen og uafhængigheden af gas. Men vi skal have flere virksomheder med på vognen. Kun 40 procent af virksomhedernes overskudsvarme bliver i dag udnyttet, og ifølge Dansk Industri kunne den varme, som altså i dag i høj grad blæses ud i den blå luft, komme ikke mindre end 100.000 husstande til gode, når vinteren sætter ind. Kig til Løsning Fjernvarme, som har indgået en aftale om udnyttelse af industriel overskudsvarme fra selskabet Meelunie GPI, der bygger en ny proteinfabrik.
Og så har affaldsforbrændingsselskaberne en pointe, når de spørger, om det virkelig er lige nu midt i denne energikrise, man skal tage ca. 7,5 procent af den billigste varme ud af systemet, nemlig den som stammer fra landets affaldsovne. Det bliver konsekvensen af beslutningen fra det politiske flertal i sommeren 2020, hvor man med den såkaldte Klimaplan for en grøn affaldssektor vil stoppe import af affald og nedlægge 30 procent af affaldsenergikapaciteten i Danmark. Til trods for, at affaldsenergi giver billig og forsyningssikker fjernvarme, og i dag står for ca. 25 procent af hele den danske fjernvarmeproduktion.
En ny virkelighed kalder på nye indsatser. Regeringen bør både genbesøge eksisterende planer i lyset af den russiske aggression - skrue ned for tempoet i nogle og op for tempoet i andre - og komme på banen med nye nødvendige rammer, krav og love. For mens det kan være svært at regne ud, hvad Putins næste træk bliver, så er en ting sikkert: Winter is coming - og vi skal have gasset ned inden da.hm
Lederen udtrykker Ingeniørens holdning, der fastlægges af vores lederkollegium