Kuren nu er enten forstærkning af nettet eller at begrænse effekten fra inverterne.
Det første tager tid og er dyrt, så dem uden solceller ønsker ikke at betale for noget de ikke forårsager.
Det er en spændende diskussion. Når jeg tænder min ovn betaler jeg for strømmen og til elnettet. Hvis alle mine naboer tænder for dres ovn har vi en kogespids og elnettet skal forstærkes. Jeg vil da ikke betale, det er jo ikke mig der forårsager kogespidsen, det er mine naboer. Hvis èn eller anden køber en elbil bruger han da også strøm, så man han da betale for min ovn kom i sagen natur først. Eller hvad nu når jeg ikke bruger min ovn så meget mere, hvem skal så betale for nettet, skal jeg så betaler for det forbrug jeg ikke har og dermed den afgift jeg ikke betaler? Det nemmeste er selvfølgelig bare at skylde skylden på Nordpool, VE, VP og elbiler uden at komme med et bud.
Nej, jeg synes faktisk det er fint med de gode nyheder, da det understreger fordelene ved atomkraft, som man ihærdigt har forsøgt at skyde ned på dette forum.
Westinghouse hævder: "AP300 er det eneste bud på en lille modulær reaktor, der baserer sig på allerede installeret, driftet og avanceret reaktorteknologi« Er det gode nyheder?
Jeg har tit været i tvivl om hospitalsledelsen har haft indsigt i hvordan virkeligheden er på "gulvet" og været ret overbevist om at de ikke har ønsket at vide det. I det offentlige handler det om "ikke at vide noget", så kan du ikke "staffes". Det ses ret tydeligt i skandalen på AUH.
Den muntre ved AUH er faktisk også at man har fyret de eneste som har taget ansvar. Der var nogen chefer med "røv nok" til at sige at der ikke var råd til at sende folk til udlandet.
Til gengæld kan man høre i en lettere grådlabil overebetalt overlæge Peter Nerstrøm fortælle om kræftskandalen i Aarhus. Han advarer flere gange ledelsen om de livsfarlige konsekvenser, og benytter til sidst Regionens whistleblower-ordning, men har på intet tidspunkt valgt at opfylde sit lægeløfte og sige klart og tydeligt til patienten, hvis liv lægen Peter Nerstrøm havde i hænderne, at det bedste råd var at blive behandlet i udlandet.
https://www.dr.dk/lyd/special-radio/genstart/genstart-2023-01-01-05-00-80
Måske ikke karrierefremmende, men man skulle mene at en overlæge burde have "røv nok" til at opfylde sit lægeløfte.
Jeg tror ikke lønnen er det største problem i forhold til fastholdelse af sygeplejesker. Tag ind på et tilfældigt hospital og en tilfældig afdeling og se hvordan de er nødt til at løbe rundt uden at have ordenlig tid til at udføre arbejdet. læg dertil skæve arbejdstider, ekstravagter osv. Jeg tror ikke man får løst noget som helst i forhold til rekrutering og fastholdelse ved at skrue lønnen op.
I andre sammenhænge, f.eks ved skattelettelser og begrænsning af folk på overførseloverførsel, mener man at økonomiske incitamenter har en effekt på arbejdsudbuddet, så hvorfor ikke ved sygeplejersker?
Problemet med sygeplejersker arbejdsmiljø, så er det en følge af manglende anerkendelse af faget. Nu er det sådan at dyre medarbejdere er mere skattet end billige, nok den simpleste måde at gøre sygeplejefaget mere skattet er at øge lønnen.
Hvad er så din konklusion af artiklen? Særligt nu hvor du åbenbart heller ikke kunne finde tallene.
Indtil videre forholder jeg mig til du udtaler dig bombastisk om forskers og ing.dks integritet uden at have styr på fakta.
Nu har jeg skimmet artiklen igennem, men uden at finde tal for størrelsen af fremgang/tilbagegang af de forskellige grupper.
Så først nu har du skimmet artiklen igennem? Pudsigt at du før da fandt det betimeligt at konkludere at den ikke var videnskabelig.
Må jeg foreslå du læser, læser ikke skimmer, en artikel inden du beskylder folk for at arbejde uvidenskabeligt.
Det nuværende system kan også resultere i højere priser, det kræver blot at producenterne byder lidt mindre effekt ind end der er strengt nødvendigt. Både priskrydset i effekt og i pris bør ikke være svært at udregne for producenter/handlende med erfaring.
Og vi mangler stadigvæk en løsning på dit imaginære problem.
Artiklen siger: "Dykker man ned i det materiale, der ligger til grund for de igangværende forhandlinger om Energiø Bornholm, så regner regeringen med at kunne tjene 26 øre per kWh. Og det er lige lovligt lavt sat, hvis man spørger Hans Henrik Lindboe, der er partner i Ea Energianalyse. Efter hans vurdering er en elpris på 40 øre/kWh ikke urealistisk."
Jeg undrer mig om formuleringerne "så regner regeringen med at kunne tjene 26 øre per kWh." og "er en elpris på 40 øre/kWh ikke urealistisk." hvad regeringen forventer at tjene og elprisen er ikke det samme, men det står i samme meningssammenhæng og bør være samme eller bliver det "æbler og pærer". Er der nogen der kan gennemskue hvad der menes?
Jeg har ikke noget tal. Er det en betingelse for at kunne påpege at en andens udregning ikke er korrekt? Det kan være at Søren rammer rigtigt men i så fald er det en tilfældighed.
Sørens tal har den fordel at der kommer et tal på "servietten", som der så kan regnes videre på eller diskuteres. Helt generelt er livet fuld af valg og beslutninger baseret på ufuldkommen information, det er dem der tør "stikke snotten frem" og komme med et bud der kommer videre, ikke dem der bruger tiden på at påpege fejl uden alternativ.
Solceller uden elvarme/varmepumpe er normalt en god case. Så er det naturligvis en endnu bedre case hvis man har opvarmning baseret på el. Så i hvilken case er det du kommer frem til at han bør undlade solcellerne?
Hvis solcellen skal levere gratis strøm til en Nicolais varmetrådsløsning 8 måneder om året er det næppe en god case.
Et hus med solceller og batterier kan snildt have 8 måneder årligt hvor udgift til strøm er kr 0. Indtægt fra salg af strøm er negligibel hvilket også er årsagen til at batterier er blevet populære.
Nu gentager jeg det samme med lidt andre ord: Du, og Nicolai, sammenligner PV sammen med en ikke eksisterende og kun planlagt solcelle og batteri løsning og en varmetrådsløsning sammen med en ikke eksisterende og kun planlagt solcelle og batteri løsning. Hvis oplægget er at solcelle og batteri løsningen generer strøm til 0 kr/kWh i 8 måneder vil jeg stille mig tvivlende overfor businesscasen i sådan en løsning. Jeg mener det korrekte er at gå tilbage til det eksisterende og sammenligne sine optioner.
Elprisen fra 7 dage i maj er irrelevant. Hvis tallet er helt i skoven, er "tal på servietten" så noget værd?
Godt spørgsmål; hvad er dit tal? og hvilke faktorer og usikkerheder har du i din simulation?
Da prisen for køb og salg af el inklusiv afgifter er asymmetrisk, så er man faktisk nødt til at simulere hele systemet over et år. Hvis man antager at salgsprisen for el er lav når batteri er fyldt, så kan man formode at det er "næsten gratis" at bruge overskudsstrømmen i en varmepatron til brugsvandet i det tilfælde. Det er sandsynligt at varmepumpen ikke gør megen forskel om sommeren.
Man kan fint argumentere for en simulation over et år og man kan fint argumentere for at en sådan simulation har så mange faktorer at Søren Lunds: "Elpris: 129 øre/kWh (seneste 7 dages gennemsnit; Flex-el med 0,8 øre/kWh afgift og transport" kan være lige så god. Sørens model har den fordel at der kommer et tal på "servietten", som vi så kan forholde os til.
Min anke gik på forudsætningen for beregningen. Nicolai placerer sin beregning på "en isoleret ø" baseret på planlagte solceller og batterier. Nøgleordet er her "planlagt" og han baseret sin betragtning på noget som ikke er. Hvis Nicolai allerede havde en solceller og batteri ville det give mening, nu bør han træde et skridt tilbage og sammenligne sine optioner på et lige grundlag; nemlig markedspris. Om den markedspris skal være en simulation eller en Søren Lund gennemsnit er måske lidt en smagssag.
I EU tilsættes benzin allerede cirka 4 % og diesel cirka 6.5 biofuel (energiindhold). Når nu transport om føje år er på batteri kan vi hælde den biofuel på flyene.
Niels Abildgaard påpeger: "Sålænge fossilt er billigt, flyver/biler gud og hvermand. Når det bliver dyrt er det kun adlen der må og har råd." Jeg kan huske dengang jeg og ganske mange andre "almindelige mennesker" ikke havde råd til at tage flyet til Thailand eller weekendtur til London. Knap halvdelen af den danske befolkning drømmer sig tilbage til "de gode gamle dage", den del kan starte med at reducere flyveriet. Jeg kan varmt anbefale Nordjylland, Sydsverige og Harzen.
Vores case er et forbrug på 10MWh_th/år med planlagt solceller og batterier. Der giver en VP knapt mening. El-cost er for lav, givet at man er fleksibel i sit forbrug.
Når du vælger at nævne "planlagt solceller og batterier" i samme meningssammenhæng som "El-cost" får jeg fornemmelsen af at du regner "El-cost" sammen med de planlagte solceller og batterier.
I så tilfælde er det forkert: "El-cost" skal være markedsprisen, både for beregning af businesscase for henholdsvis VP og solcelle & batterier løsningen.
Det er ikke en diskussion om for eller imod a-kraft generelt. Det er en vigtig diskussion. Men lad os her bruge lejligheden til at fordybe os i Seaborgs projekt.
Nu starter Troels Schönfeldt debatten med at postulere: "Men jeg lover, at vi er færdige før energiøerne. Vi går efter at være i kommerciel drift i 2028". Og postulatet er redigeret som del af overskriften. Hvis man ikke vil en debat for eller imod a-kraft generelt, vil jeg anbefale at holde igen med stikpillerne. Det er ikke at jeg føler stort behov for debatten, men Troels Schönfeldts postulat er alligevel lidt overrakende da han tidligere har pointeret at Danmark var et vindmølle land (her parafraserer jeg Troels Schönfeldt) og at Saeborg, og atomkraft, har sit umiddelbare hovedmarked i Sydøstasien.https://www.altinget.dk/forsyning/artikel/atomkraft-direktoer-danmark-kan-gaa-forrest-i-udviklingen-af-ny-atomkraft
Samtidig erfarer vi at Saeborg har indgået kæmpeaftale i Sydkorea, hvor blandt andet stor samarbejdspartner er lokaliseret.
Ovenstående bringer mig frem til følgende spørgsmål:
Hvorfor vælger en CEA, som i ugevis ikke får meget søvn, at afsætte tid til et seminar et sted hvor markedet ikke ligger?
Hvorfor vælger Saeborg at fastholde tilstedeværelse i Danmark, og hvis ikke hvornår flytter man ud?
Mht placeringen på en pram. Skyldes det en teknologisk årsag eller en administrativ, da skibe kan undgå nationale regelværk?
Den traditionelle forklaring på, hvorfor solsystemer og galakser er flade, baserer sig på en stor roterende "modersky"; men hvis impulsmomentbevarelsen skal gælde til evige tider, må verdensrummets samlede impulsmoment være 0, og så er der ikke belæg for en sådan rotation.
Hvad er sammenhængen mellem impulsmomentbevarelsen og verdensrummets samlede impulsmoment? og hvorfor skal den være 0 for impulsmomentbevarelsen er konstant?
Uden andet end tyngdekraften vil man derfor have et 3/multi-legemesystem, der ikke bliver til en skive - med mindre himmellegemerne bremses ned ved overførsel af energi til noget andet, og det kan kun være en æter. Dermed skabes et B-felt, som langsomt vil stabilisere galakser og solsystemer til skiver med to stabile tilstande/rotationsretninger, som det ses i Stern–Gerlach eksperimentet og i en MR-scanner.
Har du muligt for at uddybe sammenhængen mellem den enkelte objekt og det såkaldte B-felt?
Stern–Gerlach eksperimentet omhandler spin i partiklen, hvordan er sammenhængen mellem spin på det enkelt objekt og det såkaldte B-felt?
Det lyder ikke særlig videnskabeligt, men nærmere som personlige meninger uden tal på. Man kan jo spørge hvor stærkt det går i % pr år f.eks. elle hvad han troede?
Det nærmeste man kommer nogle tal er grupper i tilbagegang/stilstand/fremgang, men ingen mål i %/år for de enkelte grupper.
Er det helt bevidst at sådanne oplysninger udelades?
Det tager ikke mange sekunder at finde link til den bagvedliggende videnskabelige artikel. Spørgsmålet er nu om det er bevidst at Svend Ferdinandsen udelader dette og i stedet stiller spørgsmål med en slet skjult holdning og påstand om mangelende integritet.
Equinor har en større portefølje af havvindmølleparker, blandt andet Hywind Scotland, som pudsigt nok er en flydende vindmøllepark.https://www.equinor.com/energy/offshore-windJeg tror nok man kan sige at Equinor "kan finde ud af det". Mit gæt herfra er at en kommerciel virksomhed har taget en kommerciel beslutning. Set udfra et ønske om hurtig omstilling tror jeg ikke det forsinker noget, der er vinddevelopere og kapital nok.
Det system er måske også ustabilt, da Månen siges at fjerne sig langsomt. Det forklares med Jordens langsommere rotation, men der er tegn på en hurtigere rotation, vil Månen så komme nærmere?
Er der tegn på at jordens rotations øges?
Hvorfor mener du at en øget afstand mellem jorden og månen måtte være ustabilt?
Det er ingen ustabilitet, for æteren stabiliserer det hele og ændrer langsomt alle bevægelser til 2 stabile tilstande. Ellers ville galakser og solsystemer ikke være flade, for der er intet i 3/multi-legeme problemet, der kan gøre det.
Den gængse forklaring på hvorfor galakser og solsystemer typisk er flade discer er både intuitiv og velkendt. Til gengæld kan jeg ikke gennemskue hvorfor æter skulle stabilisere det hele. Kan det uddybes?
Det som er fint med situasjonen i UK for Copenhagen Atomic, er jo at det blir ledig masse mennesker med høy kompetanse i de nærmeste år etter som den ene reaktoren etter den andre legges ned.
Når man er villig til at give 2 mill/år burde man kunne trække folk over inden værkerne lægges ned og folk afskediges.
Niels Peter Jensen