Grønne NGO'er på afveje i den grønne omstilling
Så er det igen lykkedes såkaldte grønne organisationer (DOF, Danmarks Jægerforbund, DN og dens tyske pendant NABU) at stikke en kæp i hjulet på den grønne omstilling. Denne gang drejer det sig om HOFORs planer om opstilling af havvindmøller i den sydlige del af Køge Bugt (Aflandshage), hvor Energiklagenævnet med henvisning til usikkerhed omkring kollisionsrisikoen for trækkende fugle og flagermus, der krydser Øresund i området mellem Falsterbohalvøen og Stevns, har tilbagekaldt afgørelsen.
Begge spørgsmål har på baggrund af såvel eksisterende viden som nye undersøgelser i miljøkonsekvensrapporten været grundigt behandlet. Konklusionen er her, at der, ud fra den tilvejebragte viden, hverken i anlæg- eller driftsfasen vil være nogen væsentlige problemer for de berørte beskyttede arter.
Den usikkerhed, der altid vil eksistere omkring hvordan nye konstruktioner til havs i sidste ende, vil kunne påvirke leveforholdene, er forsøgt imødekommet med et overvågningsprogram før og efter anlæggelsen, inklusiv indlagte stopklodser.
Utilstrækkelig viden
Når Energiklagenævnet alligevel har bestemt at tilbagekalde afgørelsen, skyldes det at kollisionsrisikoen for fugle alene er foretaget for bramgås, samt utilstrækkelig viden om flagermus adfærd når de trækker over havet.
Uvisheden omkring visse aspekter af dyr og planters levevilkår vil være notorisk, hvorfor det i praksis altid vil være muligt at underkende en afgørelse så snart der er beskyttede arter inden for Natura2000 lovgivningen involveret. Med habitat- eller fuglebeskyttelsesdirektivet rigide krav om, at det skal udelukkes, at et anlæg kan medføre nogen skade på de heri udpegede arter eller naturtyper, har de klageberettigede et effektivt trumfkort.
Hvis disse fagligt set er dygtige og ressourcestærke nok, vil det for det meste være muligt at så tvivl om, hvorvidt der kan ske en væsentlig påvirkning for de dyr og planter, der måtte forekomme i nærområdet til anlægget. Så når klagenævnets omhyggeligt får vendt og drejet alle relevante juridiske og faglige aspekter, levnes der sjældent mange chancer for at få opført et påklaget anlæg i et område, hvor der forekommer Natura 2000 beskyttede arter.
Klima vs natur
Dette er set fra et snævert naturperspektiv positivt. Men kan ud fra en helhedsbetragtning vil det være ulykkeligt, idet:
- Det skaber et falsk modsætning mellem natur- og klimahensyn. De argumenter natur og miljøorganisationer fremfører mod opsætning af vindmøller til havs og på land, forekommer ofte inferiøre i forhold til de problemer klimaforandringerne medfører – ikke mindst for den vilde natur.
- Det udskyder omstillingen til en økologisk bæredygtig udnyttelse af naturen. En opdeling af naturen i en A og en B natur, hvor menneskelige aktiviteter i den beskyttede A-natur helst skal undgås, mens der stort set er frit slag i den ikke beskyttede B-natur, vil være en sejr for de kræfter der ødelægger vores naturgrundlag. Den kunstige reservatafgrænsning af udvalgte naturområder vil nemlig legitimere vores fortsatte rovdrift på ressourcerne i den ”store” fredløse B-natur.
- Potentielle synergieffekter mellem menneskelige aktiviteter og natur vanskeliggøres. Miljøvurderingen tvinges til at tage udgangspunkt i status quo og en opfattelse af naturen som statisk. Men naturen er dynamisk og tilpasningsdygtig. Så med lidt indsigt i hvad der bestemmer optimale livsvilkår, vil det ofte være muligt at opnå forbedringer i naturforholdende i forbindelse med anlæg og andre kunstige indgreb. Tænk blot på den positive betydning for fugleliv og vilde planter som f.eks. anlæggelsen af Peberholm har medført eller den rigere natur der opnås ved at sætte græssende dyr i det fri.
Den ensidige brug af Natura2000 direktiverne som middel til at fremme miljøsagen afleder opmærksomheden fra hovedsynderne for havets dårlige tilstand, nemlig landbrug, fiskeri, miljøskadelige stoffer og klimaforandringer. Natura2000 tjener til nøds som selektiv bremseklods for yderligere forværringer af særlig udpegede beskyttelsesforhold, mens årsagerne til de grundlæggende problemer friholdes. Hvis ikke natur- og miljøorganisationerne derfor tager de mere generelle og økosystembaserede beskyttelsesregler fra bl.a. Vandrammedirektivet og Havstrategidirektivet meget mere i brug, ender deres bestræbelser med at blive kontraproduktive i forhold til havmiljøet.
Det store perspektiv er væk
Desværre bærer mange indsigelser over for den grønne omstilling præg af en manglende forståelse (eller anerkendelse) for det store perspektiv i naturbeskyttelsen. I et formodentlig misforstået forsøg på at finde deres egen berettigelse, kaster interesseorganisationer på natur og miljøområdet sig over juridiske spidsfindigheder inde for Natura2000 lovgivningen for at fremme en ofte alt for snæver sag.
På den måde vil proportionalitetsaspektet i, hvordan vi bedst mulig gavner vores naturgrundlag, ofte blive tilsidesat til fordel for en formalistisk juridisk og faglig granskning af de fremlagte natur- og miljøredegørelser.
Frem for dette narrespil burde natur- og miljøorganisationerne hellere kæmpe for eller anvise, hvordan vores udnyttelse af naturen kan gøres økologisk bæredygtig.
Faktisk eksisterer den viden langt hen ad vejen og venter bare på at blive implementeret og omsat i praksis. Og paradoksalt nok, har vi allerede, takket være EU, den miljølovgivning der skal til for at sikre en bæredygtig naturudnyttelse. Den manglende indsats skyldes alene de skadende erhvervs modvilje, udmøntet via deres lobbyorganisationer og kortsynede politikere. Desværre, er den også ofte lidt for godt hjulpet af de grønne organisationer.