Ingeniøren har i en række artikler skrevet om deponi af vindmøllevinger samt anvendelsen af PFAS i teknologier, der skal fremme den grønne omstilling. Blandt andre:
PFAS-forbud kan bremse grøn omstilling
Udsigt til enorme mængder vindmølleaffald: Seks mulige metoder til genanvendelse
Greenpower Danmark har i denne forbindelse dette gensvar:
Den danske vindsektor er verdensførende – ikke bare når det gælder at bygge vindmøllerne, men sektoren har også meget ambitiøse strategier for både CO 2 -reduktioner og cirkulære tiltag. Virksomheder samarbejder på tværs af værdikæden for at finde løsninger, der kan gøre produktionen endnu mere bæredygtig.
I den grønne industri tager vi for eksempel PFAS, som udgør et samfundsproblem, meget alvorligt, og der bruges ikke PFAS i vindmøllevinger, som produceres i Danmark eller af danske producenter, der er nogle af verdens største. Det tager Ingeniøren ikke højde for i artiklen ’PFAS-forbud kan bremse den grønne omstilling’.
Jeg vil opfordre til, at Ingeniøren rækker ud til os i Green Power Denmark næste gang, der skal skrives en artikel om vindmøllevinger. For det er ærgerligt, at man med en misforståelse får kommunikeret noget forkert. I rapporten fra EU’s kemikalieagentur (Echa), som Ingeniøren bruger som kilde, fremgår det også, at der ikke bruges PFAS i de vinger, som produceres i Danmark eller af danske producenter.
Danske vindmøller er effektive
Ingeniøren skriver videre, at ifølge Echa mister vindmøller op mod 2-3 procent af deres produktion uden PFAS på vingerne. Det er ikke rigtigt. Møller uden PFAS er ikke mindre effektive end andre møller. Det, der refereres til, er, at hvis malingen skaller af, så har det en effekt på vindmøllernes ydeevne.
Vindmøllevinger kan køre i mere end 30 år under til tider meget barske vejrforhold, så vingerne er designet til at være bestandige og svære at nedbryde. Men i løbet af vindmøllernes levetid vil vingeforkanterne blive slidt. Vingerne er designet til, at dette slid er så minimalt som muligt ved avanceret beskyttelse af forkanten på vingen.
Konsekvensen af slitage er tab af effektivitet og produktion. Det betyder en dårligere driftsøkonomi for mølleejeren. Derfor inspicerer og vedligeholder ejeren kontinuerligt vingerne for at undgå det. Ofte påfører man en særlig forkantbeskyttelse på vingeforkanten.
EU-forbud mod deponi fra 2025
I en anden artikel skriver Ingeniøren, at der er udsigt til enorme mængder vindmølleaffald på deponi. Det er heldigvis ikke rigtigt. Tankerækken her er, at hvis der stilles flere vindmøller op, må der også tages flere vindmøller ned. Det er ikke forkert, men det betyder ikke, at vindmøllevingerne ender på deponi.
Energibranchen ønsker sammen med sine europæiske kolleger, at deponi af vindmøllevinger gøres forbudt på EU-plan fra 2025 som led i vindmølleindustriens arbejde med bæredygtighed. Det har vi sagt mange gange. Og nu siger vi det igen.
Som industri er vi fast besluttet på at gå forrest på bæredygtighed og cirkularitet. Vindmøllevinger er ikke giftige, og affaldsdeponering er sikkert at benytte. Men vi mener, at det er spild af værdifulde ressourcer at sende vingeaffald på deponi.
Myter om pfas
I dag kan 85-90 procent af en vindmølle umiddelbart genanvendes, men især vindmøllevinger udgør en særlig udfordring på grund af den komplekse sammensætning af materialer. Den udfordring arbejder vindsektoren dedikeret på at løse.
For eksempel har Vestas fundet en ny opskrift, som gør det muligt at nedbryde den epoxylim, der holder sammen på komponenterne i udtjente vindmøllevinger. Også Siemens Gamesa har knækket koden til genanvendelse af vindmøllevinger med deres RecyclableBlade, hvor en ny type lim gør det muligt at opløse vingematerialet ved hjælpe af en eddikesyre opvarmet til 80 grader celsius. Derudover er der flere igangværende initiativer til at genbruge vingerne til andre formål bl.a. i byggesektoren
Jeg håber, at Ingeniøren rækker ud til os, næste gang mediet skriver om vindmøller og vindmøllevinger, så vi kan komme misforståelser til livs på forhånd. For den grønne omstilling har ikke tid til, at udbygningen i værste fald bremses blandt andet med henvisning til myter om PFAS.
Redaktionen har modtaget gensvaret fra Greenpower Denmark med denne opfølgende kommentar:
På redaktionen er vi enige i, at vi skal formidle korrekte budskaber om anvendelse af pfas i danske vindmøller. Således omtalte vi i en faktatjek-artikel fra december 2022 netop, at der sandsynligvis ikke anvendes pfas i danske møller med branchens udmelding om at 'Umiddelbart har vi ikke oplysninger om, at der bruges PFAS i danske vindmøller'.
Ift. affaldsproblematikken har vi omtalt og formidlet en ny rapport fra SDU udarbejdet af lektor Lykke Margot Ricard, der opgør de fremtidige potentielle affaldsmængder. I artiklen fastslår vi ikke at affaldet havner på deponi men - fuldstændig som Green Power Denmark nu opfordrer os til - at "et forbud kan være med til at skubbe genanvendelsesteknologier frem i Danmark, så vi undgår de enorme mængder affald i fremtiden."
Vil du bidrage til debatten med et synspunkt? Så skriv til vores debatredaktion på debat@ing.dk
