Generation Z bliver fremtidens trivselsambassadører

Generation Z (personer, der er født i årene mellem 1995 og 2012. red) får langtfra den positive opmærksomhed, jeg synes, de fortjener. De er ærlige omkring, hvad det gode liv er for dem. Og de har modet til at gå efter det liv og ikke blive endnu en hamsterhjulsgeneration.

Lad mig tage dig med på en sviptur – en slags generaliserende customer journey – for at øge forståelsen for, hvorfor de er, som de er, hvilke tendenser jeg ser, og hvad det betyder for deres møde med arbejdsmarkedet.

Denne generation har set voksne i familie og omgangskreds blive ramt af finanskrisen i 2008. De har set de voksne tage på arbejde trods stress og mistrivsel, rette ind og kæmpe i stilhed. Prisen er blevet betalt i privatlivet, hvor overskuddet til familien har været under pres.

De er i deres opvækst ikke kun blevet hørt. De har også haft medbestemmelse i familien og i skolen. De har haft adgang til al information på nettet og er derfor ikke blevet skærmet for verden. Informationsbombardementet har gjort dem kritiske. De afkræver meningsfulde svar og kan ikke spises af med ‘fordi’ eller ‘sådan er det bare’.

Succes eller fiasko?

Når generation Z rammer arbejdsmarkedet har de 17-20 års erfaring fra skolesystemet med systematisk pensum, test, eksamen, feedback, karakter – og derefter videre til næste niveau. Fremdriftsreformen og gentagne stramninger på SU- og dagpengeområdet har lært dem, at de skal præstere – og gerne hurtigt. De må ikke fejle i studievalg og eksamen. De må ikke være i tvivl, komme bagud eller tage en pause fra studiet. De skal have et fagrelevant studiejob, og de skal vælge det rigtige job. Hvis de ikke er en succes, så er de en fiasko. Og det gælder på alle arenaer – ikke kun studie og arbejde, men også i privat- og fritidslivet.

Generation Z ønsker sig et arbejdsliv, som er motiverende og meningsfuldt som alle andre. Men det skal tilpasses livet og ikke være livet. De beholder som udgangspunkt kun et job, der understøtter deres ønsker for livet, og er det ikke tilfældet, så skifter de job uden tøven. Det kan være et tegn på utålmodighed, men det kan også være et tegn på, at der er noget galt på den arbejdsplads, de forlader.

Der er efterspørgsel på STEM-kompetencer, og det sætter dem i en forhandlingssituation, hvor de kan øge krav i forhold til medindflydelse, ledelse, udvikling, rammer og vilkår, og dét vil blive løftestang for trivsel for dig og mig.

Dykker man ned i deres hverdag, så viser en analyse fra IDA, at 89 pct. af de nyuddannede i første job giver udtryk for, at de har en god relation til deres leder. Desværre svarer samme respondenter også, at de bl.a. er i tvivl om, hvorvidt de er gode nok til deres arbejde, at de oplever uklare succeskriterier, og at de mangler faglig sparring. Alt sammen temaer, som burde være på dagsordenen på hyppige 1:1-møder med den leder, som de føler, at de har en god relation til.

Den tillidsfulde dialog

Det tyder på, at mange unge ikke ved, hvad lederens rolle er, og det giver mening, når vi ser på, hvad de kender fra studiet. Her har de unge overfladisk kontakt med undervisere, der bedømmer deres indsats. Til eksamen viser de kun deres bedste side frem og skjuler svagheder og tvivl. De er ikke klar over, at tillidsfuld dialog med deres leder om motivation, demotivation, tvivl, ønsker, feedback, udvikling og forventningsafstemning er nøglen til at trives i et job.

De unge ser i retning af deres kolleger for at få løst den opgave, for på studiet er deres medstuderende både sparringpartnere og fortrolige. Og det er dem, de sammenligner sig med for at få en løbende indikation af eget niveau. På en arbejdsplads er det ikke muligt at sammenligne sig med kolleger på samme vis, for de har måske en anden rolle, baggrund eller erfaring.

Generation Z skal derfor finde andre måder at afkode på, om de er stagneret eller ej. Det gør de ved at opsøge feedback og meget af den – og gerne hyppigt/løbende. Det bliver ofte tolket som skrøbelighed – jeg ser det som endnu et tegn på deres mod; de gør, hvad der skal til, for at komme derhen, hvor de vil.

Mine ønsker for generation Z, kolleger og ledere er, at I begynder at forstå hinanden. Find nysgerrigheden frem, og stil spørgsmål, lyt, og hav modet til at indse, at du ikke altid har svaret, og at du godt kan tage fejl og lære af det.

Se på arbejdslivet på din arbejdsplads som et brætspil. Med sådan et spil følger altid en udførlig beskrivelse af regler, som tager udgangspunkt i, at ingen har spillet et eneste brætspil før. De første mange gange, man spiller, ser man tit i reglerne og stiller mange spørgsmål – og hvis man spiller med nogen, der kender spillet, så forklarer de grundigt og tålmodigt alle de detaljer, tips og tricks, som de selv er begyndt at tage for givet.

Virksomheder behøver ikke nødvendigvis at lave en ‘regelbog’, men det er afgørende, at al kommunikation – fra jobopslag, opgaver og strategi til lederens rolle og 1:1-møder – tager udgangspunkt i de unges viden om livet på en arbejdsplads, og jo mere konkret jo bedre.