Bellahøjhusene, der blev bygget i halvtredserne, har været kritiseret for at have for lille sikkerhed overfor vindpåvirkning. Der har fra KAB’s rådgiveres side været rejst tvivl om hvorvidt bygningerne kan modstå en storm. De har udtrykt en bekymring for, at der kan opstå et såkaldt uvarslet brud.
Vi har indvendt, at rådgiverne rejste ubegrundet tvivl om bygningernes evne til at modstå vindpåvirkningen ud fra et overordnet synspunkt om, hvordan vi normalt betragter gamle bygninger, idet vi normalt ikke vil kræve, at de skal leve op til kravene for moderne bygninger. Det virker desuden underligt at man rejser denne tvivl uden, at der er fundet så meget som en eneste revne i nogen af bygningerne.
LÆS EKSPERTERNES SVAR HER
Men lad os se nærmere på, om ikke der ved måling direkte på bygningerne, kan opnås en forbedret viden om vindens påvirkning, således at den aktuelle sikkerhed for Bellahøjhusene øges og kommer nærmere på kravene i nutidens normer. KAB´s rådgivere har i forbindelse med deres vurdering af brudtilstanden målt vindlast og stabilitet på en lille model af Bellahøjhusene i en vindtunnel på Vesterbro. Ikke direkte på bygningerne.
Bellahøjhusene, der kaldes punkthuse, er alle udført som to tvillingehuse, forbundet med en fælles trappeopgang. I forbindelse med vurdering af brudgrænsetilstanden har rådgiverne undladt at tage hensyn til trappeopgangene. Det forekommer at være en stærkt forenklet beregning, man her har gennemført. Det er vanskeligt at forestille sig, at en veludført betonkonstruktion der forbinder to bygninger, ikke har en betydelig afstivende virkning overfor vindlast.
Vi mener, at trapperummenes betonkonstruktion med trapper og betonsøjler, der forbinder bygningerne, har en betydelig afstivende virkning. Hvor meget de betyder, mener vi vil kunne afklares ved målinger.
Kommunalt påbud og udsættelse af beboerne
Det kommunale påbud om permanent genhusning af beboerne, der kom januar 2023, var ikke udfærdiget efter byggeloven, men efter almenboligloven. Københavns Kommune afviste nemlig allerede i november 2022, at byggelovgivningen kunne bringes i anvendelse i forbindelse med et påbud om rømning af bygningerne. Ikke desto mindre skal beboerne i de tre huse på Bellahøj, som det ser ud nu, fraflytte deres hjem senest sommeren 2024.
Begrundelsen i påbuddet er forsvarlig drift, det dyre beredskab og beboernes belastning ved udsigt til evakuering, som storm i anmarch kunne give. Et besynderligt påbud. Hvis det er dokumenteret, at det er farligt at opholde sig i husene, skal man vel flytte med det samme? Der har været to evakueringer under henholdsvis stormen Otto den 17. februar og stormen Ida den 21. december 2023, hvor middelvinden flere gange i løbet af natten var oppe på 15 m/s.
Begge gange har bygningsteknikere og ingeniører fra Niras morgenen efter stormene gennemgået bygningerne og konstateret, at bygningerne var sikre at opholde sig i og beboerne trygt kunne vende tilbage. Ingen revner at se nogen steder.
Det er i parentes bemærket påfaldende, at hverken boligselskabet eller deres rådgivere har fundet det relevant at granske de frit tilgængelige historisk vinddata. Der må vel være en del storme I de 70 år som bygningerne har stået, og intet kan vel være mere relevant end at se på hvad bygningerne har kunnet modstå uden den mindste revne?
Bestemmelse af vindkraft og sikkerhed
I forbindelse med bestemmelse af vindkraften kan både middelværdien af vindkraften og usikkerheden på vindkraften reduceres, så der opnås en betydelig forøgelse af sikkerheden.
I foråret 2023 gennemførte en uafhængig undersøger en granskning af rådgivernes arbejde. Med udgangspunkt i granskningsrapporten kan man se på, hvorledes en forøget viden om vindlasten opnået ved måling vil kunne påvirke sikkerheden. Grunden til at der kan opnås en forøgelse af sikkerheden ved forbedret viden om lastvirkningen og bæreevnen er, at normerne skal ”være på den sikre side”, og at den store usikkerhed på både lastvirkning og bæreevne kan reduceres med en forbedret viden.
Den virkeligt forekommende lastvirkning vil derfor være mindre end den, der er foreskrevet af normerne, og usikkerhed på lastvirkningen foreskrevet af normen vil også blive reduceret. Den virkelige bæreevne vil derfor også være større end den der er foreskrevet af normerne, og usikkerheden vil også blive reduceret.
Da man ikke kan måle sig til bæreevnen uden at overbelaste bygningerne, er man dog nødt til udelukkende at se på indflydelsen fra viden om lastvirkningen. Vurderingen vil derfor være konservativ, idet der ses bort fra den positive effekt på sikkerheden, der opnås ved en forbedret viden om bæreevnen.
Hvis vi kun tager hensyn til indflydelsen på lastvirkningen, får vi en forbedret viden om vindlasten. Det vil mindske lastvirkningen, da normerne er på den sikre side. De virkeligt forekommende laster er væsentligt mindre end dem, der foreskrives af normerne.
Forøgelse af sikkerheden ved måling
Vi har foretaget en forsigtig vurdering af hvor meget sikkerhed der kan vindes ved at måle den faktisk forekommende vindlast på bygningerne.
Det er velkendt, at usikkerhederne på vindlaster og andre naturlaster er meget store, ofte af størrelsesorden 25 % eller mere. Derfor er det også tilfældet, at de vindlaster der foreskrives af normerne er en del større end virkeligt forekommende, ofte af størrelsesorden 20-40 % for store. Dette er nødvendigt for at sikre, at normerne er på den sikre side.
I den forsigtige vurdering, som vi har lavet, har vi kun antaget, at normernes vindlast er 10 % for stor, og at usikkerheden kan reduceres fra 15 % til det halve.
Disse antagelser, hvorom vi benytter ordet ”forsigtigt”, betyder at virkningen på sikkerheden bliver konservativt estimeret, dvs. vi estimerer en mindre forøgelse af sikkerheden end den, som vi typisk vil opnå ved en måling direkte på bygningen.
Vi vil betragte to cases, som kan analyseres ved at bruge det klassiske Cornell sikkerhedsindeks. Det afgørende er, at vi kommer frem til en størrelsesorden på forbedringen af sikkerheden, som giver et godt billede af, hvad vi kan forvente at opnå ved at gennemføre målinger.
Vi vil betragte en case hvor det initiale sikkerhedsindeks er 2.0 og en case hvor det er 2.5, og se på hvor meget vi kan forvente at disse værdier for sikkerhedsindeks kan forbedres med en forbedret viden om vindlasten opnået ved måling.
Vi ved ikke hvad det tilstræbte sikkerhedsindeks er for Bellahøj, men hvis vi tager udgangspunkt i Eurocode, klasse RC2, så foreskrives der et sikkerhedsindeks β ≥ 3.8. De to betragtede cases er således valgt at ligge med et relativt lavt initialt sikkerhedsindeks i forhold til en værdi på 3.8.
For casen med initialt sikkerhedsindeks på 2.0, så kan vi med klassiske metoder til beregning af sikkerhedsindeks regne os frem til et sikkerhedsindeks efter måling på 3.3. For casen med initialt sikkerhedsindeks på 2.5, kan vi tilsvarende regne os frem til et sikkerhedsindeks efter måling på 3.8 – det vil sige, at efter måling kan vi forvente at opfylde kravet i Eurocode som netop foreskriver β ≥ 3.8.
Summen af kardemommen: Målinger direkte på bygningerne giver mening. De vil kunne gennemføres for et relativt beskedent beløb i overensstemmelse med beboernes demokratiske beslutning. De vil give et basalt check af bygningerne. Målingerne vil give en betydelig indsigt i hvordan bygningerne opfører sig – for eksempel indsigt I hvor stor betydning trappeopgangene har bygningernes opførsel. En indsigt som meget vel kan føre til, at rådgiverne må revurdere deres opfattelse af, hvordan bygningerne fungerer statisk.
De vil i yderste konsekvens kunne betyde, at beboerne ikke skal sættes ud, men kan blive boende og bevare deres lejekontrakter.
Vi bringer i eftermiddag svar på dette indlæg fra NIRAS og Rambøll. red
Følg linket til konstruktionstegninger af trapperummet, mellem bygningerne i Bellahøjhusene, som de er sendt fra beboerforeningen.
Vil du bidrage til debatten med et synspunkt? Så skriv til vores debatredaktion på debat@ing.dk
