Flere Bellahøjhuse med rod i beregningerne: Orkan kan udløse evakuering
Problemet med fejlramte beregninger bag de ikoniske Bellahøjhuse i Brønshøj, der blev opført i 1950’erne, er større end først antaget.
Vi har her på Ingeniøren tidligere beskrevet, at der ikke blev indregnet vindlast fra øst-/vestlig retning, da man projekterede fem af højhusene. Nu viser det sig, at det gælder samtlige ti højhuse i afdelingen, der kaldes Bellahøj SAB.
- emailE-mail
- linkKopier link
Tophistorier
For at deltage i debatten skal du have en profil med adgang til at læse artiklen. Log ind eller opret en bruger.
- Sortér efter chevron_right
- Trådet debat
Nej, det gør klimamodellerne ikke- det påstås i massemedierne, men den videnskabelige rapport siger jo det modsatte - at man ikke kan bruge klimamodellerne til at lave fremskrivninger. Og at man slet ikke kan bruge de vildeste fantasiscenarierer som RCP8.5 der vanligvis citeres som "Base case" af "ideologiske grønne" som gerne vil skræmme folk forhastede løsninger på ressourceproblemerne. Denne "base case" er helt ved siden af udviklingen, vhad modellørerne godt ved - men den er medtaget som en af forskellige postulerede scenarier, uden relation til nogen fremtidig udvikling i CO2. Som referencen jeg gav i #8 med dens gennemgang af IPCC rapportens videnskabelige del siger er det slet ikke tilfældet:Hvor ved du fra at klimaændringer vil gøre 400års storme mere almindelige i fremtiden? IPCCs videnskabelige rapporter siger det ikke - og det gør fremtrædende folk fra IPCC lejren heller ikke</p>
<p>De fleste klimamodeller viser kraftigere storme. Risikoen er nok til at planlægge for det.
"In fact, the researchers know that. This isa quote from a paper in 2019 by Helen Nissan and collaborators at Columbia University, firmly in the mainstream of climate scientists:
"The use of these climate models to guide local practical actions is unwarranted. The models are unable to represent future conditions with the degree of spacial temperament probabilistic precision with which they’re often provided, giving a false impression of confidence to users."
So, they’re saying, ‘Don’t pay attention’. Nevertheless, the IPCC is out there putting out this stuff. "..
Det ror jeg ikke på- jeg har selv lavet vindberegninger så et par grader fra eller til skulle ikke gøre den store forskel. Det er ikke en signifikant ændring.Vinden kom vestfra i 1999, så derfor har man lavet en test så at sige af bygningen dengang. Hvis det ikke gav problemer er der vel ingen grund til at gøre noget ved en tilsvarende storm fremover?</p>
<p>Blot et par grader ændring i vindretningen kan signifikant ændring i påvirkningen af bygningen.</p>
<p>
Målinger over længere tid er guld værd i den sammenhæng. Menneskers hukommelse for vejr over længere tid er ikke meget bevendt. Forleden blæste det helt vildt her hvor jeg bor, så det er helt sikkert at vejret er blevet mere ekstremt.Hvor ved du fra at klimaændringer vil gøre 400års storme mere almindelige i fremtiden?
Vinden kom vestfra i 1999, så derfor har man lavet en test så at sige af bygningen dengang. Hvis det ikke gav problemer er der vel ingen grund til at gøre noget ved en tilsvarende storm fremover?
Blot et par grader ændring i vindretningen kan signifikant ændring i påvirkningen af bygningen.
Hvor ved du fra at klimaændringer vil gøre 400års storme mere almindelige i fremtiden? IPCCs videnskabelige rapporter siger det ikke - og det gør fremtrædende folk fra IPCC lejren heller ikke
De fleste klimamodeller viser kraftigere storme. Risikoen er nok til at planlægge for det.
ja, ifølge artiklerne er det vindlast som virker vinlelret på facaden der mangler beregninger på. Man har beregnet vindlaste for vind på endevægge, da man byggede husene. Facaderne er orienteret omtrent N-S ifølge googlemap. Så vind fra Vest - eller Øst - vil helt sikkert være det man skal bekymre sig om. Vinden kom vestfra i 1999, så derfor har man lavet en test så at sige af bygningen dengang. Hvis det ikke gav problemer er der vel ingen grund til at gøre noget ved en tilsvarende storm fremover?Har du indikationer på at den storm netop påvirkede bygninger på worst case måden? I øvrigt vil klimaændringer gøre at 400års storme opstår oftere.
Hvor ved du fra at klimaændringer vil gøre 400års storme mere almindelige i fremtiden? IPCCs videnskabelige rapporter siger det ikke - og det gør fremtrædende folk fra IPCC lejren heller ikke. Se f. eks. https://www.thegwpf.org/content/uploads/2021/11/Steve-Koonin-2021-GWPF-Lecture.pdf hvor IPCCs rapporter refereres f. eks. følgende citat fra referencen med henvisning til figurer der viser data for hurricanes.
"Figure 1a shows the record of the number of storms over the last 50 years; Figure 1b is a record of hurricane activity, which is, for those of you who are technical, the number of storms weighted by their duration and the square of their wind velocity. While there are lots of ups and downs, there are no long-term trends, and in fact the US government report in 2017 said there’s still no confidence that any reported long-term multidecadal-to-centennial trend exists in tropical cyclones. In AR6 it says there’s low confidence in most reported long-term trends in tropical cyclones. They did say there is some indication of a strengthening of the fraction of the strongest storms in the last 40 years. That was based on one paper, but then there was a paper published in July which said, ‘No, we think that’s just natural variability’. So, that little bit at least is still unsettled. "
Højhusene har da været udsat for en 400års storm i 1999. Dengang var vindretningen vest-øst omtrent med ekstremt store vindlaste, som nok svarer til det man maksimalt vil antage i en beregning vil jeg tro..</p>
<p>Skete der noget i den anledning?
Har du indikationer på at den storm netop påvirkede bygninger på worst case måden? I øvrigt vil klimaændringer gøre at 400års storme opstår oftere.
Næppe, men der bliver jo heldigvis også regnet med sikkerhedsfaktorer af bl.a. samme årsag. Det kan redde bygningen, men gør den naturligvis ikke lovlig.Skete der noget i den anledning?
Bygninger skal altid leve op til kravene på det tidspunkt, da bygningstilladelsen blev givet. Så det er ret ligegyldigt.Var kravene skrappere dengang end de er nu, og hvordan ser det ud i forhold til nuværende krav?
Ellers skulle der godt nok ombygges og efterisoleres en del her i landet.
"Både Niras og et andet ingeniørfirma, Jørgen Nielsen Rådgivende Ingeniører, har slået fast, at når den korrekte vindlast medregnes, kan højhusene ikke leve op til de krav, der var gældende, da de blev opført.
»I forbindelse med granskningen har vi foretaget en stikprøvevis beregningskontrol med korrekte vindlaster (lastopland), der viser, at de projekterede konstruktioner ikke ville være i stand til at optage den forøgede last uden overskridelse af dagældende tilladelige spændinger og forhold mellem stabiliserende og væltende momenter,« skriver Jørgen Nielsen Rådgivende Ingeniører i en rapport."
Var kravene skrappere dengang end de er nu, og hvordan ser det ud i forhold til nuværende krav?
Højhusene har da været udsat for en 400års storm i 1999. Dengang var vindretningen vest-øst omtrent med ekstremt store vindlaste, som nok svarer til det man maksimalt vil antage i en beregning vil jeg tro..
Skete der noget i den anledning?
Eftersom højhusene står endnu uden synlige påvirkninger af vindlast, så er normerne måske ikke gode nok eller materialerne var væsentlig bedre end nu. Det kan vel ikke være regnekraften som man skulle se på?
Jeg bor i en ejendom fra 1929 ... vi har aldrig haft brand. Skal vi så fyre brandvæsnet?
Iflg. artiklen er orkaner ganske sjældne i Danmark og specielt i København. Der er derfor grund til at tro at bygningerne endnu ikke har været udsat for max påvirkning i den nævnte retning. Man kan så overveje om det ville være smartere at evakuere bygningerne hver gang en orkan er i sigte (ca. hvert 50. år) i stedet for dyre afstivninger. Men ok, det er svært at se beboerne være tilfredse med den løsning.
Eftersom højhusene står endnu uden synlige påvirkninger af vindlast, så er normerne måske ikke gode nok eller materialerne var væsentlig bedre end nu. Det kan vel ikke være regnekraften som man skulle se på?