På kortere sigt tænker jeg, at at ramjet granater bliver vigtige

Enig - læste at Nammo har været på besøg ved "Krudten" (som forsvaret købte) i Frederikshavn.

Kilde 

https://nyheder.tv2.dk/2023-11-30-skandinaviens-stoerste-ammunitionsfabrik-klar-til-at-producere-granater-i-danmark

Kanonerne bruger programmerbare granater der detonerer når de når målet, og droner flyver meget langsomt kun 100 til 250km/t så når de bliver detekteret bliver de også skudt ned. Udfordringen er detektionen hvilket var det russerne ikke kunne i starten af krigen, men ved at ændre på radaren så er det ikke længere et problem for dem. Jeg formoder at søværnet har styr på dronerne.

Hmmm, kan man vitterlig bruge de kanoner til at ramme størrer droner? Troede ikke at man havde nok præcision i flyvebanen, til til dette. Men wiki siger ganske rigtigt at de kan bruges mod fly. Havde jeg ikke tænkt på :)

Ved du hvor præcise disse er over for 2m x 2m x 20cm droner?  Det er svært at læse sig til deres præcision for små fly :(

Eller om de kan være effektive over for 'små' missiler? 

Railgun - Måske lidt avanceret på kort sigt. Men jeg synes i øvrigt, at denne variant lyder interessant: https://www.researchgate.net/publication/329516696_Electromagnetic_launch_system_based_on_a_Halbach_array_configuration 

På kortere sigt tænker jeg, at at ramjet granater bliver vigtige: https://www.nammo.com/story/the-range-revolution/ 

Tyrkiet udvikler også railgun

"

In comparison, a conventional ship’s gun, depending on its design, has a range of about 25-40 km, but a railgun has a range of 200 km, and compared to a missile, it is a tenth of the cost. This means that in the future, we will see railguns in different designs that will retire many of today’s weapons and significantly change the nature of combat.

"

Kilde https://euro-sd.com/2022/01/articles/exclusive/24456/networked-future-weapon-systems-for-turkish-forces-directed-energy-weapons-and-railguns/

Kina og USA her også systemer, men det japanske er vist det mest moderne.

Simpel ammunition er et problem,

Læste lidt om Japans udvikling af rail - gun

"

This cutting-edge technology harnesses the power of high-speed projectiles, surpassing the capabilities of conventional artillery systems. The recent test reaffirms Japan’s commitment to advancing its defense capabilities, particularly in fortifying the safety and strength of its naval fleet.

Previously disclosed information revealed Japan’s development of a medium railgun, capable of launching a 320g projectile at an astounding initial velocity of 2,230m/s (Mach 6.5). The railgun’s remarkable endurance of over 120 rounds and its current charge energy standing at 5MJ showcase the technology’s prowess, with ambitions set for future advancements, aiming towards a 20MJ charge energy.

"

Interessant hvis droner kan blive skudt ned af 320g metal med 2,230m/s 

Kilde https://defence-blog.com/japan-railgun-test-electromagnetic-launcher/

Simpel ammunition er et problem, men hvis man skal ramme et skib skal der noget styring til. Men ja det er dyrt at forsvare sig imod droner, og det kommer også til at ændre måden og der kommer temmelig sikkert mere fokus på kanoner. Skibet har 3stk 2x76mm og 1x35mm, alle meget effektive imod langsomme droner dog er rækkevidden et problem da vi taler punktforsvar.

Men så er vi ude i den klassiske.. Vi har nu skudt et missil ned til 25k dkr, med et til millioner.

Hvis det er de helt simple missiler, altså uden guidningselektronik, er der vel ikke et signal at forstyrre?

Skibene bevæger sig jo ikke særligt hurtigt igennem denne kanal. 

Der er mange måder at sikre fri passage, og at give et radarbillede er meget vigtigt, og det kan også godt beskytte skib der er tæt på. Essm har en rækkevidde på ca 25km, sm 2 på 50-75. Houtiernes missiler er ikke de meste avancerede og deres angrebsmetoder er primitive. Og de vil få problemer med at finde deres mål da krigsskibe kan se radarer og beskyde dem, bl.a. med harpoon Block 2. Eller de kan sende et flyangreb afsted. Ingen skibe arbejder alene, og de amerikanske skibe er bygget til eskorte opgaver, det er en fregat ikke, det er mere en Schweizerkniv, med en hovedopgavef.eks. AAW eller ASW.

Men hvis de ikke har noget der forhindre at disse missiler slår ned i andet skib, er de vel ikke klædt godt nok på til opgaven?

Opgaven går vel på at sikre frit skibspassage dernede, ikke kun på at forsvarer sig selv? 

Så ved medierne ikke hvad d taler om, og det er blevet nævnt at det ikke kan forsvare andre skibe på afstand, men fint Island til at forsvare sig selv, der er også CIWS og diverse elektroniske countermeasures på skibene. Det er også nævnt at de kan se missilerne på stor afstand, det er en meget kraftig radar de har.

Jf tv2nyhederne, og ganske mange andre medier, er der udtalt at fregatterne ikke kan forsvarer sig selv, hvis Houtierne skulle angribe fregatten, eller et andet fragtskib.

Houtirne angriber vel ikke med andre fregatter eller skibe, hvor Harpoon misillerne kan gøre en forskel? 

Du har vist ikke meget begreb om flåden, fregatterne har 16harpoon missiler ombord, 24 essm og 32 mk41 launcere med plads til strike missiler. Radaren er ikke opgraderet til at til målsøge på ballistiske missiler, hvilket er en helt ny trussel og ikke relevant da de blev bygget. Men skibet kan skyde på 16 samtidige mål og er fint i stand tilsat løse opgaven. Sm2 missiler som skibet kan skyde med ville formentlig ikke gøre den store forskel da de primært er antifly missiler og til dels anti missil. 

Men de er åbenbart ikke noget vi selv bruger, når vores fregatter kan blive sendt af sted, uden at have våben at forsvarer sig med :)

Arj, jeg ved godt at man har opgraderet missilsystemerne på disse, hvor Harpoon ikke er kombitabelt med...

Men det er da lidt tragisk komedisk at vores budget rækkede til missilsystemerne, men ikke selve missilerne..

Hvordan går det med opgradering af radarene? Er de blevet opgraderet nu, eller er det stadig de gamle, som ikke kan agere målsøger, for de missiler vi ikke har?

Håber i kan bære over med min lettere sarkasme... 

Det tænkte jeg nok, men det er et af de bedste antiskibs missiler NATO har og selv om de er gamle så er de vedligeholdte og opgraderede til nyeste Block. 

Fokert angivet, det er et Harpoon Missil:

https://news.usni.org/2022/05/23/denmark-sending-ukraine-anti-ship-harpoon-missiles-to-take-on-russian-ships-in-black-sea

(Burde ikke ændre debatten, men ja, faktuelt forkert navn angivet af mig tidligere) 

Hvad er et typhoon missil?

Der er ikke noget der heder 'giver væk' i militær verdenen. Der er altid betingelser tilknyttet for at gøre det producerende lands myndighed 'glad'/tilfreds. Eks for Ukraine, er nok et af de mest kendte, at de ikke må angribe områder der hørte til Rusland pre 2014.

Men i første omgang har det intet at gøre med Blackrock. Det er 'blot' en investor., som dog, via deres størrelse kan søge indflydelse hos regeringer. 

på at give det væk

Er du sikker på at vi bare giver det væk?

Ifølge RFK er der betingelser tilknyttet.

https://m.workplace.com/rfkjr/videos/rfk-jr-who-really-profits-from-the-ukraine-war/760438365618356/

Jeg kan tilføje at Expal er ejet af Rheinmetall AG, og deres største aktionær er Blackrock.

Ja, når der laves tal gymnastik i forsvaret kan det have ret så "forundringsværdige" øjenåbninger.

'Her, har du en lastbil fra 1940'erne, raketkastere fra 1970erne, håndgranater fra 1960'erne. Du får dem, så du skal betale 0kr for dem. Men vi afregner deres indkøbspris jf NATO alliancens budgetmål, som det var nyeste dato, og lige købt'

Dagen efter: Pressemøde om at Danmark har givet for milliarder til Ukraine.

Imens i finansministeriet : 'der sparede vi lige 100 vis af millioner på at give det væk!'

Hvem skulle tro på at man sparede penge på at bruge udstyr :) 

At sagerne har en udløbsdato bliver aldrig nævnt når man siger man har doneret for xxx milliarder til Ukraine.

Jeg syntes da ikke at der er lagt skjul på at værdien af det der sendes til Ukraine, er anskaffelsesprisen for nye erstatningskomponenter... Så når der sendes en 30 år gammel lastbil afsted, så har den samme værdi som en ny fra fabrikken...

Det bliver modregnet i vores del til NATO. Så når vi giver dem 19,5 år gamle typhoon misiller til xxx antal millioner indkøbspris, er det den org indkøbspris vi bliver modregnet i NATO bidragssatsen.

Og sådan kom vi op på 2% af vores BNP...

Læg mærke til at indkøbsprisen bliver brugt/afregnet to gange.. Ved indkøb og ved videresalg. Det er manøvre på høj plan! (dog kun gældende ved salg til Ukraine pt). 

Derfor skal du også tage udtalelserne om at vi har givet for 3.5mia i denne omgang, med et tons salt :) 

Derfor blev 30 værnepligtige fra hans kompagni sendt ud og skyde en container med panserværnsraketter af. Det var billigere end at sende dem retur til destruktion...

At sagerne har en udløbsdato bliver aldrig nævnt når man siger man har doneret for xxx milliarder til Ukraine.
Håber ikke det bliver modregnet i Ukrainsk infrastruktur og ejendom, det ville være grov udnyttelse.

Mit bedste bud er derfor at vi har haft store lagre af Leopard 1 ammunition, som vi med glæde gerne ville af med.

Det er ikke sikkert, da vi jo ikke bare satte LEO1 på depot, de blev skrottet og solgt til et privat tysk firma... Der var derfor ingen grund til at beholde granaterne på lager.

Da jeg var værnepligtig fik vores kompagni tildelt 3 panserværnsraketter som tre udvalgte fik lov til at skyde af som en del af uddannelsen. Da en kammerart var værnepligtig to år efter var den pågældende model udgået og krigsdepotet skulle tømmes. Derfor blev 30 værnepligtige fra hans kompagni sendt ud og skyde en container med panserværnsraketter af. Det var billigere end at sende dem retur til destruktion... Det kan have været billigere at skyde granaterne af på en dansk skydebane, frem for at gemme dem på krigsdepotet, når nu det var besluttet at skrotte kampvognene... Alternativet er at der dengang var en køber til granaterne...

Kunne man købe dem I Kina / Østen, og dermed samtidig konkurrere med Russiske indkøbere?

Det er et alternativ til restriktionerne mod Rusland. I stedet for at hindre deres produktion/indkøb så køber man den. :-)

Min antagelse ville være at Lean principperne er brugt fremad, og dermed ikke har resulteret i 30-40 år gamle indkøb er blevet destrueret.

Men deri lægger humlen også; der producere ammunition efter behov(inkl til lagring). Når behovet, og lagrene er fyldt op, er det mindre interessant at kunne producere denne nu teknologiske forældet ammunition. Krig, har trods alt været fraværende, dog med enkelte undtagelser, siden 2. verdenskrig.

Mit bedste bud er derfor at vi har haft store lagre af Leopard 1 ammunition, som vi med glæde gerne ville af med.

Dette skyldes en anden faktor i våbenkøb, som sås ved vores forældede Typhoon missiler. Der er lavet en aftale om at producent landet skal godkende salg til 3. parts lande, ligesom med Leopard tankene. Hvad der måske ikke er så tydeligt, er at dekomissionen af disse skal som udgangspunktet laves i produktiobslandet, såfremt de ikke er gået tabt i krig. Eks Typhoon misillerne, ville koste 2millioner stykket(læste jeg fra Folketinget, opslaget er siden taget ned), at dekommisionere.

Så skulle Danmark betale 2mill pr missil for destruering, eller bede om lov at 'sælge' dem til Ukraine, minus fragtomkostninger?

Danmark er en handelsnation, så vi valgte at 'give' dem til Ukraine. Så ja, Danmark sparede penge på denne manøvre...

Men ja, det er et problem med den forældede produktion, da de fleste(alle??), nok har flyttet produktionen til det nye behov i tiden, gradvist. 

Nu spurgte jeg om 105 mm fordi vi forsøger at levere et stort antal Leopard 1 kampvogne til Ukraine, de er udgået for en del år siden så der er vel grænser for hvor meget gammel ammunition man har haft på lager?

Vi har lige haft skibe i Arktis i 15 år med kanoner der ikke kunne skyde, så hvem ved?

Så selv om den måske stadig produceres, kan den produktion så opskaleres hurtigt nok til at følge med?

Jeg spørger også fordi vi oplevede i de sidste par årtier hvordan lean-filosofien forandrede industrien så lagre svandt ind og forsyningskæderne blev lange og tynde, det er nok ikke så smart i forsvaret (eller forsvarsindustrien), så hvor meget nåede disse ideer at brede sig der?

APFSDS

Armor Piercing Fin Stabilized Discarding SABOTS... eller på "pædagogisk" : Metalødelæggende dartpile, som spredes, når de skydes ud af det store rør på en tank på larvefødder :D

Jeg ved at de britiske kampvogne, med riflede kanoner skyder med todelt ammunition og jeg har set video af hvordan man genopfylder auto loader i russiske kampvogne og det lignede todelt ammunition.

Er Challenger ikke skiftet til glatløbede kanoner og (variationer af) SABOT? Bruger den stadig L30? Var planen ikke at skifte til L28A2 APFSDS ammunitionen, men den opfører sig da ikke pænt i en riflet kanon, eller har jeg misset noget?

Lille rettelse.

Nato kampvogne skyder med 120mm  De russiske skyder med 125mm

Jeg ved at de britiske kampvogne, med riflede kanoner skyder med todelt ammunition og jeg har set video af hvordan man genopfylder auto loader i russiske kampvogne og det lignede todelt ammunition.

5" har været lidt delt om man skiller projektil og ladning.  Den nok mest produceret 5", den amerikanske 5" 38cal. havde todelt ammunition.  Men det er sikkert ikke praktisk med moderne auto loader 5" skibskanoner.

militære termer.

Så du mener, at ingeniører ikke kan forstå begrebet ammunition? Men i stedet kun fatter pædagogsproget "krudt og kugler" (som i øvrigt nok passer bedre til 1864) ?

Artilleriammunition bevæger sig i parabler.

Strengt taget vil al ammunition som ikke har drivmiddel eller svævevinger vel bevæge sig i parabler? Selv en panserpatron beskrives af en parabel, krumningen er bare meget lille. 

Ingeniøren er nu engang et ingeniør-orienteret fagblad. Der er i artiklen fokus på produktion, ikke på anvendelsen. Hvis nu artiklen blev udgivet af Olfi, så havde du måske en sag, men i nærværende artikel må man forvente at målgruppen ikke er bekendt med militære termer. 

Jeg kan ikke forestille mig, at staten vil oprette end fabrik til fremstilling af artilleriammunition på stedet, og ingen private firmaer vil gøre det uden (stats)garantier for en mangeårig produktion med kontinuerlig leverance af store kvanta.

Tror Syd Korea har muligheder for at kunne bidrage. 

https://breakingdefense.com/2023/11/how-south-koreas-defense-industry-transformed-itself-into-a-global-player/

Men de skulle producere næsten 3 mio. granater om året for at følge med forbruget

Rusland producerer 4.5 millioner granater om året,(meget mere end vesten) oplyser det estiske forsvarsministerium.

Kilde: 

https://www.dr.dk/nyheder/udland/eu/mette-frederiksen-i-skarp-opsang-vi-har-ikke-leveret-det-vi-har-lovet-ukrainerne

Vi skal lære af fortidens erfaringer og vriste os ud sf det her DJØF / EU morads.

• multiple source (ja, dyrere)
• Troværdige  leverandører i forskellige lande
• Samarbejde / fælles indkøb med troværdige, ligeværdige, partnere
• Ikke blåøjet naivitet og tro på aftaler som ikke kan gennemtvinges.

Når det er sagt, så er leveringstiderne og leveringsvanskelighederne komplet uforståelige. Der var ikke megen kritisk journalistik i artiklen.

Min udlægning er, at der er “nogen” som ikke vil levere ammunition. Er det en variant af en “oliekrise” ? Altså monopolernes kamp mod os andre ?

Eller nogen som ikke vil købe på markedsvilkår ?

Eller DJØFerne som i misforstået nidkærhed med kronerne har glemt tiden ?

En granat i 2023 er mere værd end i 2025. Betal hvad det koster !

Elling har aldrig fremstillet andet end småkalibret ammunition. Jeg kan ikke forestille mig, at staten vil oprette end fabrik til fremstilling af artilleriammunition på stedet, og ingen private firmaer vil gøre det uden (stats)garantier for en mangeårig produktion med kontinuerlig leverance af store kvanta.

P.S.: Til Morten Kristiansen: alle projektiler bevæger sig i en parabolsk bane; når kortere end den maksimale rækning så er der to mulige parabler: høj eller lav med samme træfpunkt. Haubitzer skyder (normalt) højt; kampvogne og skibskanoner lavt (direkte). Banen afviger fra matematiske parabler på grund af luftmodstand og vind.

Jo tak, det er jeg ganske udemærket klar over!

Ammunition til kanoner kan være "delt" (som her beskrevet med projektil og krudtladning separat) eller "udelt" med projektil og hylster med krudtladning i eet.

Det er massen (vægten) som er afgørende: hvor meget kan soldaterne med rimelighed bære ? For skribskanoner mener jeg grænsen er 127 mm (5 ").

Kampvognsammunition (125 mm) er udelt. Haubitz ammunition, f.eks. 155 mm er delt ammunition.

At tændsatsen er separat er et sikkerhedsspørgsmål.

P.S.: Til Morten Kristiansen: alle projektiler bevæger sig i en parabolsk bane; når kortere end den maksimale rækning så er der to mulige parabler: høj eller lav med samme træfpunkt. Haubitzer skyder (normalt) højt; kampvogne og skibskanoner lavt (direkte). Banen afviger fra matematiske parabler på grund af luftmodstand og vind.

Man har delt "granaten" op i tre dele, tændsatsen, selve granaten, og så ladningen til at sende granaten afsted. De tre dele kan produceres uafhængigt af hinanden.

Bare husk at så snart det første skud er afsted, så kan det ses på radar og din position bestemmes ret præcist.

Derfor systemer som eks. HIMARS findes. Skyd, flyt, skyd, flyt.

'High Mobility' 

Bare husk at så snart det første skud er afsted, så kan det ses på radar og din position bestemmes ret præcist.

Derfor "shoot and scoot" ;-)

Og rækkevidden på "kvitteringerne" er også udvidet på det seneste :-)

På 155 mm udvider temperaturen røret så det slutter mindre tæt om granaten. Varmere krudt brænder hurtigere og burde som sådan give højere hastighed; men jeg gætter på poserne er så store og tiden så kort at varmen ikke rigtig når at trænge ind.

Bare husk at så snart det første skud er afsted, så kan det ses på radar og din position bestemmes ret præcist.

Hvis fjenden har en kanon inden for 20 km er der en kvitering på vej.

Havde en naiv tro på, at kobber-/messingringen på visse granater kunne kompensere for det

Jeg har observeret det på MUHAM (mundingshastighedsmåler) på hver skydning vi havde. Det var helt tydeligt. Jeg vil gætte på det samme gør sig gældende for 105 mm artilleri; men jeg har kun skudt 155 mm.

På 155 mm udvider temperaturen røret så det slutter mindre tæt om granaten. Varmere krudt brænder hurtigere og burde som sådan give højere hastighed; men jeg gætter på poserne er så store og tiden så kort at varmen ikke rigtig når at trænge ind

Tak for den forklaring. Havde en naiv tro på, at kobber-/messingringen på visse granater kunne kompensere for det. 

krudt og kugler.

At et "teknisk" medie bruger "folkeskolesprog" i "tekniske artikler... Kunne man ikke sætte en standard for at bruge reelle tekniske termer og i stedet anvende "ammunition" ?

 

øger den øgede pibetemperatur forbrændingshastigheden på krudtladningen

På 155 mm udvider temperaturen røret så det slutter mindre tæt om granaten. Varmere krudt brænder hurtigere og burde som sådan give højere hastighed; men jeg gætter på poserne er så store og tiden så kort at varmen ikke rigtig når at trænge ind.

Her er et par ret informative links om ammo-produktion i EU. Bemærk det andet link (tysk), hvordan byrådet i Troisdorf stoppede udvidelsen af en ammo-fabrik.

I betragtning af at det gik fint for tyskerne at banke LNG-terminaler op, tyder det på, at der er brug fra lidt mere skub fra toppen. Troisdorferne kunne nok være overtalt med et par telefonopkald fra de rigtige mennesker.

https://ecfr.eu/publication/beyond-the-counter-offensive-attrition-stalemate-and-the-future-of-the-war-in-ukraine/

https://www.nzz.ch/international/nein-zu-munitionsfabriken-in-der-provinz-deutschland-unfaehig-zur-zeitenwende-ld.1768786

Endelig kan man lade indgå hvis pjecen lige har skudt et skud. I så fald vil næste skud være lidt langsommere. Det har vi dog aldrig brugt.

Interessant... på præcisionsskydning (håndvåben) øger den øgede pibetemperatur forbrændingshastigheden på krudtladningen og derfor også hastigheden på projektilet ("løfter" træfpunktet)

Forsinket detonation får granaten til at trænge en til to meter ind før den sprænger. Det bruges typisk ved skyttegrave - og sikkert også ved bygninger. (Her gætter jeg).

Forsinket detonation kan bruges fx. imod hårde mål som bygninger/bunkere, hvor granaten får mulighed for at detonere inde i målet og derved udnytte sprængkraften bedre. Fx. kan en grant, som detonerer på impact på en bygning, blot lave hul i taget, hvorimod den vil rydde en stor del af etagen/bringe bygningen ned, hvis den detonerer inde i rummet. 

Hvis man fx. (som IDF gør) anvender forsinket detonation i kampvognsammunition, kan man med samme granat : 

• Bekæmpe OPFOR inde i bygningen (granaten detonerer inde i et lukket rum)
• "Åbne" bygningen for indtrængning (granaten detonerer lige før eller på muren)
• Bekæmpe OPFOR tæt på en bygning med minimale skader på bygningen (granaten detonerer foran bygningen)

Jeg så Andrew Perpetua på twitter skrive at der var ret stor mangel på mortergranater også.

Det er helt forskellig type ammunition. Leoparderne skyder fladbaneild, dvs. direkte mod et mål. Den type ammunition skal være hurtig og panserbrydende. Der sigtes direkte mod målet.

Artilleriammunition bevæger sig i parabler. Ammunitionen skal som sådan ikke være panserbrydende da du (indtil for nylig) ikke vil kunne ramme et pansret køretøj på den afstand alligevel. I stedet skal granaten kunne detorere ved anslag, kort efter anslag, eller i højde over terræn - afhængig af hvad du skyder på. 

Ved luft og anslag er den vigtigste egenskab fragmenter. Målet er bløde mål, f.eks. infantarifolk, almindelige køretøjer, etc.

Forsinket detonation får granaten til at trænge en til to meter ind før den sprænger. Det bruges typisk ved skyttegrave - og sikkert også ved bygninger. (Her gætter jeg).

En masse parametre indgår i beregningerne. De mest åbentlyse ting er afstand og retning, krydttype og mængde. Derudover indgår oftest krudtemperatur, coriolis effekt, vindhastighed i forskellige højder over terræn, erfaringsrettelser fra krudtbatch og slittage for den enkelte pjece. 

Endelig kan man lade indgå hvis pjecen lige har skudt et skud. I så fald vil næste skud være lidt langsommere. Det har vi dog aldrig brugt.

Det er værd at nævne vi tidligere har haft 105 mm artilleri. Min far aftjente faktisk i sådan et batteri. Jeg tror ikke 105 mm artilleri som sådan bruges længere.

Vi er vel stadig igang med at sende vore gamle Leopard 1 kampvogne til Ukraine, de bruger 105 mm ammunition, Leopard 2 bruger 120 mm, så der er forskellige størrelser i brug.

Så er det kun 155 mm man er bagud med eller gælder det alle størrelser?

Men hvordan kommer granaterne 20 km ud af røret?

Jeg aftjente værnepligt som beregner på 155 mm selvkørende haubitz i 1991. Granaten fremføres af poser med krudt der lægges ind bag granaten. Forskellige typer og mængder vælges afhængig af hvor langt der skydes. 

Grøn er den svageste, derefter følger hvid og endelig rød. Ved grøn 3 kan du følge granaten nogle sekunder hvis du står umiddelbart bag pjecen. Rød 7 har du ikke en chance. Det er i øvrigt ret imponerende når skuddet går af. Specielt ved de høje ladninger mærker du en trykbølge der bevæger sig direkte igennem din krop - og gennem jorden under dine fødder. Pjecen vejer knap 30 ton, men alligevel får rekylet den til at hoppe og danse nogle sekunder.

Selve krudtladningen detoneres vha. et fængrør der mest af alt ligner en patron af stor diameter - men uden projektil. Det er næsten samme princip der anvendes på det gamle artilleribatteri i Helsingør. 

Frem over bør det være en del af forsvarsbudgettet at drive og vedligeholde produktions kapacitet for ammunition til de mest anvendte våbentyper. Det kunne være en del af værnepligten at modtage denne uddannelse så der altid er x antal produktionslinjer klar og personel der kan indkaldes i en krisesituation...

Fint nok at man gerne vil overlade det til private at drive produktionen i fredstid, men det er ikke godt nok hvis man ikke i den forbindelse sikre sig (og betaler ekstra) for en hurtig skalerbar produktions kapacitet...

I store træk skyder dn Ukrainske hær ikke "mod Rusland" som skrevet, men skyder på de russiske besættelsesstyrker der er på ulkrainsk jord.

Kan i så komme i gang, og det er lige nu!

Mit bedste bud er at købe granater i Rusland. Hvis du har op til 60000 kr pr stk kan de sikkert godt finde ud af noget.

Næppe. Deres tilsvarende granater er 152 mm, så det vil kræve ret store omstillinger...

Det oplagte er vel en model, hvor forsvaret ejer bygninger og produktionsanlæg, mens produktionen foretages af et privat firma. På den måde blive udgifterne til dyre produktionsanlæg der står stille en del af forsvarsudgifterne, eller en del af prisen for hurtigt at kunne opskalere produktionen.

For tiden affyres kun omkring 2.000 granater hver dag, mens russerne sender fire gange så mange granater den anden vej.

Lige nu producerer Rusland op mod to millioner artillerigranater årligt, ...

Men de skulle producere næsten 3 mio. granater om året for at følge med forbruget.

Men hvordan kommer granaterne 20 km ud af røret?

Der må vel være en "patron" eller en kordit-ladning, til sende dem af sted?

Kunne man købe dem I Kina / Østen, og dermed samtidig konkurrere med Russiske indkøbere?