Topsøe booster power-to-x: Kæmpefabrik i Herning skal producere 500 MW årligt

23. maj 2022 kl. 12:0113
Topsøe booster power-to-x: Kæmpefabrik i Herning skal producere 500 MW årligt
Haldor Topsøe har lejet et areal i Herning på 72.000 m2 til sin kommende elektrolysator-fabrik. Selve fabrikken kommer til at dække et område på mere end 200 x 100 meter. Illustration: Haldor Topsøe.
Haldor Topsøe har netop underskrevet en lejeaftale med Herning Kommune, hvor verdens største fabrik til masseproduktion af elektrolysatorer skal opføres.
Artiklen er ældre end 30 dage

Teknologikoncernen Haldor Topsøe har udvalgt Herning til at være hjemsted for »verdens største og mest avancerede elektrolysator-fabrik i industriel skala«, der kommer til at »accelerere udbredelsen af grønne løsninger, især inden for Power-to-x«.

Det oplyser Haldor Topsøe i en pressemeddelelse efter at have underskrevet en lejeaftale med Herning Kommune om en grund på 72.000 kvadratmeter.

Teknologikoncernen forventer, at opførelsen af den nye fabrik begynder senere i år med en forventet opstart af produktionen af elektrolysatorer i 2025.

»Med vores nye elektrolysator-fabrik er vi førende i forhold til at fremskynde Power-to-X-løsninger i kommerciel størrelse, og vi gør det med vores yderst innovative teknologi, der overgår de teknologier, der i øjeblikket er på markedet,« lyder det fra Roeland Baan, der er administrerende direktør i Haldor Topsøe.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Han oplyser til Finans, at fabrikken - med en forventet årlig produktionskapacitet på 500 MW - forventes at koste omkring to milliarder kroner. Fabrikken kan med tiden skaleres og udvides til at have en op mod 10 gange større produktionskapacitet, altså hele 5 GW.

Yderligere oplyses det i pressemeddelelsen fra Haldor Topsøe, at de allerede oplever en »betydelig interesse for vores Power-to-X-løsninger og er i fremskredne diskussioner med en række potentielle partnere om fremtidige aftagelsesaftaler og tilsagn om at reservere kapacitet fra elektrolyseanlægget«.

Læs også: Verdens største elektrolysator-installation bestilt til brintfabrik i Esbjerg: 'Det kræver en vis størrelse'

Haldor Topsøe: En »uovertruffen effektivitet«

På fabrikken i Herning vil Haldor Topsøe producere sine SOEC-elektrolysatorer (Solid Oxide Electrolyzer Cells), der »har højere energieffektivitet end andre konkurrerende teknologier«. De har tidligere forsøgt sig med SOFC-brændselsceller (Solid Oxide Fuel Cells), men opgav teknologien og fortsatte i stedet med at udvikle sine SOEC-celler.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Læs også: Brændselsceller får nyt liv : Haldor Topsøe sætter fart på PtX

SOEC-elektrolysatoren har ifølge Haldor Topsøes hjemmeside en »uovertruffen effektivitet« og er bygget af stakke af hovedsageligt billige keramiske materialer indkapslet af metal. For at producere brint spalter elektrolysatoren vandmolekyler (H20) i brint (H2) og oxygen/ilt (O2). Under denne proces spiller tre komponenter sammen; en anode, en katode og en elektrolyt. Katoden spalter vandmolekyler til brint- og oxidioner, hvorefter oxidionerne transporteres gennem elektrolytten til anoden og oxideres til oxygen/ilt.

Haldor Topsøes SOEC-elektrolysatorer producerer ifølge dem selv 30 procent mere brint sammenlignet med andre elektrolysator-teknologier. Når elektrolysatoren drives af elektricitet fra vedvarende energi kaldes produktet grøn brint. Herfra kan det omdannes til en række brændstoffer, kemikalier og andet (x’et i Power-to-x). Dette kan eksempelvis være metanol, hvor man tilføjer CO2 til brinten, hvilket gør det muligt at bruge brændstoffet direkte i en forbrændingsmotor.

Esbjerg-erklæringen sikrer el og elektrolysatorer

Udmeldingen fra Haldor Topsøe om fabrikken i Herning kommer kun fem dage efter, at Mette Frederiksen (S) og statscheferne fra Tyskland, Nederlandene og Belgien underskrev en erklæring om, at vindkraft i Nordsøen og tilstødende havområder skal udbygges, så der i 2050 står 10.000 havvindmøller, eller hvad der svarer til 150 GW.

Læs også: Esbjerg-erklæring skriger på svar: 'Vi aner ikke, hvordan vi styrer energiøernes kraft i land'

Ifølge Haldor Topsøe sikrer den politiske aftale, der har fået navnet Esbjerg-erklæringen, tilgængeligheden af vedvarende energi, der er en nødvendighed for at forsyne fremtidige Power-to-X-anlæg i EU, som teknologikoncerenen med den netop underskrevne lejekontrakt med Herning Kommune altså nu er rykket et skridt tættere på at producere elektrolysatorer til.

Læs også: Sted, teknologi og tid: 5 udfordringer for Esbjerg-erklæring om 150 GW vindkraft i Nordsøen

Rettelse 23. maj 2022 klokken 12.35: Tidligere stod der, at x'et i Power-to-x er andre brændstoffer produceret fra grøn brint. Det er en fejl og hermed rettet. Tak til den opmærksomme læser for at gøre opmærksom på dette.

13 kommentarer.  Hop til debatten

Tophistorier

Debatten
Vær med til at skabe en god debat ved at følge vores debatregler.

For at deltage i debatten skal du have en profil med adgang til at læse artiklen. eller opret en bruger.
settingsDebatvisning
13
26. maj 2022 kl. 20:34
Re: 96% virkningsgrad -

Virkningsgraden med soec er virkeligt høj. Typisk omkring 90%. Men måske endnu mere interessant kan en væsentlig del af energien komme fra varme. Det kunne eksempelvis være industriel spildvarme, men det kunne også være spildvarme fra PtX.

Man kan forestille sig rigtigt mange produktionsscenarier med soec, som ikke kan lade sig gøre med de mere sædvanlige elektrolysemetoder. Det skyldes især den høje procestemperatur i cellerne.

12
25. maj 2022 kl. 21:40
96% virkningsgrad -

96% virkningsgrad - Imponerende! Men er det rigtigt?

I artiklen står der "Haldor Topsøes SOEC-elektrolysatorer producerer ifølge dem selv 30 procent mere brint sammenlignet med andre elektrolysator-teknologier"

Der er andre, der kan levere 73% virkningsgrad fra el til brændværdi af brint. Det ses hvis man omregner tal fra denne artikel: https://www.tu.no/artikler/hydrogenproduksjon-i-hellesylt-starter-i-2023/519779

Hvis Haldor Topsøe kan levere 30% mere brint, så får jeg det til 96 % virkningsgrad.

Er der noget her jeg tager fejl af?

11
24. maj 2022 kl. 14:19
Forretningside

Det kan da godt være, at Topsø er gået væk fra SOFC. Men nu kan cellerne jo i princippet bruges til begge dele. Ved mange anvendelser vil der være en betydelig merværdi ved, at man kan lave strøm på cellerne. Så det håber jeg da, at Topsø stadig indtænker :-)

10
24. maj 2022 kl. 13:03
Re: 500 MW PtX = 60-70 nye 15 MW havmøller / år

Hvor hensigtsmæssigt er det at lave PtX i en tid hvor EU i den grad er i underskud af el set i lyset af at vi asap skal have elektificeret den olie og gas fra bla Rusland ?</p>
<p>I stedet for thubs op / ned synes jeg vi skylder hinanden at komme med indput der belyser fordele og ulemper ved PtX pt. Håber på kvalificerede indput - pft

En må ha klart for seg at PtX og hydrogen (to sider av samme sak) er et langsiktig prosjekt som kulminerer om ca 15 år. Olje og gass fra Russland er Europa uavhengig av om ett til to år (erstattet av sol og vind, import av LNG, øket produksjon i Europa og andre land, rask utfasing av naturgass til oppvarming og varmt vann).

Utvikling av PtX og et hydrogensamfunn og elektrifisering tar (dessverre) tid slik at to år er praktisk talt ingen ting.

Så din problemstilling med russisk gass og olje er så godt som irrelevant med hensyn til PtX og hydrogen. Snarere akselerrerer dette forholdet utbyggingen av sol og vind hvilket igjen fremskynder behovet for PtX og hydrogen.

9
24. maj 2022 kl. 11:15
500 MW PtX = 60-70 nye 15 MW havmøller / år

For hver 500 MW PtX anlæg der opsættes skal der opsættes 60-70 Vestas kommende 15 Mw havmøller pr år ( vindfaktor 50 %) for at strømmen i vores stikkontakter ikke bliver mere "sort". Dette vel at mærke hvis det kun er Topsøs anlæg der bliver opsat . Går ud fra at bare for at der skal være en smugle forretingsmodel i PtX så skal anlæggende køre 24/7/365 .

Hvor hensigtsmæssigt er det at lave PtX i en tid hvor EU i den grad er i underskud af el set i lyset af at vi asap skal have elektificeret den olie og gas fra bla Rusland ?

I stedet for thubs op / ned synes jeg vi skylder hinanden at komme med indput der belyser fordele og ulemper ved PtX pt. Håber på kvalificerede indput - pft

8
24. maj 2022 kl. 07:43
Re: Jeg kan ikke gennemskue om

Fabrikken har kapacitet til at producere elektrolysestakke. Bruger man et helt års produktion af stakke til at bygge en brintfabrik vil denne brintfabrik have en kapacitet på 500 MW. Næste års produktion kan så bruges til at bygge endnu en brintfabrik på 500 MW, og så fremdeles.

7
23. maj 2022 kl. 15:50
Det tok uendelig lang tid før

Det tok uendelig lang tid før jeg skjønte hva dette dreide seg om! Altså det det gjelder er produksjon av elektrolysepakker som til sammen over ett år kan motta 500 MW. I løpet av det neste året de produserer hydrogen, vil de altså kunne produsere ca 91.000 tonn hydrogen om de går døgnet rundt alle årets dager.

Ved neste utvidelse (til 5 GW) vil de kunne produsere ca 1 million tonn hydrogen, altså ca 1,4% av verdens hydrogeproduksjon i dag (ca 70 millioner tonn per år). Dette gjør meg glad og optimistisk. Nå begynner det å skje ting!

Hvis man kan sammenligne med noe annet, så kunne en se på B & W. Om en fabrikk i København klarer å bygge 100 dieselmotorer hver 100.000 kW hvert år, så vil samlet produksjon være 10 GW per år.

6
23. maj 2022 kl. 15:05
Jeg kan ikke gennemskue om

Jeg kan ikke gennemskue om fabrikkens forbrug er 500MW eller om det producerede produkt X har en energi svarende til 500MW. Any way, Hvor kommer energien fra? Til sammenligning kan Kriegers Flak kan producere 604 MW https://group.vattenfall.com/dk/contentassets/81eb2bf7195044479f6a3c0b1bb2f0f8/210903_vf_factsheet_kriegers_flak.pdf Så vil ptx få elpriserne til at stige? Eller projektere Haldor Topsøe med øget energiproduktion parallelt med driften af fabrikken? Hvis fabrikken er færdig i 2025 så skal der dælme bygges mange vindmøller på 2,5 år. PS. jeg er glad for projektet! Det er ikke en kritik.

5
23. maj 2022 kl. 13:03
Re: MW/år

Men i det mindste har Ingeniøren fattet at det er en elektrolyse-celle-fabrik - og ikke et grøn brint-producerende anlæg, som de fleste andre medier skriver. Ros herfra :-)

4
23. maj 2022 kl. 12:46
Re: MW/år

En artikel hvor enheden MW/år giver mening og er brugt korrekt!

Arh.... Jeg var også på vej i blækhuset, da jeg så din kommentar: Fabrikken producerer jo ikke energi, så det er ikke fabrikken, der producerer de 500MW. I stedet burder overskriften have lydt "Topsøe booster power-to-x: Kæmpefabrik i Herning skal producere 500 MW produktionskapacitet årligt"

3
23. maj 2022 kl. 12:38
MW/år

En artikel hvor enheden MW/år giver mening og er brugt korrekt!

Min første reaktion var ellers at åbne mit mailprogram... Godt gået ing.dk, I har som hovedregel styr på den slags og det havde I så også denne gang.

2
Journalist -
23. maj 2022 kl. 12:37
Journalist
Re: Herfra kan det omdannes til

Hermed rettet. Tak for det. Mvh Frederik

1
23. maj 2022 kl. 12:29
Herfra kan det omdannes til

Herfra kan det omdannes til en række andre brændstoffer (x’et i Power-to-x). Dette kan eksempelvis være metanol, hvor man tilføjer CO2 til brinten, hvilket gør det muligt at bruge brændstoffet direkte i en forbrændingsmotor.

x'et kan være meget andet end et brændstof. Alle former for kemikalier der p.t. produceres på basis af naturgas/syntesegas (ammoniak, alkoholer, formaldehyd, eddikesyre, polymerer, etc. etc.) kan fremstilles fra H2/CO lavet med elektrolyse.