Jeg forstår udmærket tankegangen - når man bygger en vindmøllefarm, til lands eller til vands, så skal den selvfælgelig kunne producere maksimalt hele tiden og det kræver et stærkt elnet. Tilsvarende, når man bygger et PtX-anlæg, så skal det selvfølgelig kunne producere maksimalt hele tiden og det kræver et stærkt elnet. Men en ikke uvæsentlig del af hele ideen med PtX er jo at producere PtX-brændstoffer, når der er overskud af vind og dermed overskud at strøm. Skulle man så ikke tænke det sammen og bygge PtX-anlæggene tæt på vindmøllefarmene og kun producere PtX-brændstoffer, når der er overskud af vindenergi? Så må behovet for kraftig udbygning af elnettet da blive væsentligt mindre.</p>
<p>

Du rammer hovedet på sømmet, og det er årsagen til at der er annonceret allerede op mod 2,5 GW PtX produktion ved Esbjerg, som ikke tilnærmelsesvis har fjernvarmegrundlag til at udnytte spildvarmen. Fordi hvis de selv tilslutter sig ilandføringspunktet, skal de ikke betale tariffer til Energinet, så vidt jeg har forstået.

De som elsker FV (fjernvarme) mest mener, at strømmen fra langt ude i Nordsøen skal helt til Aarhus og København (3-400 km) i GW skala, og lave PtX der, således at de ca. 20% af strømmen til brintproduktion der bliver til varme, kan lave "gratis" FV. De har bare glemt at regne på, hvad det koster. Samt hvor stor værdi varmen har, hvis den kommer "som vinden blæser", og ca. 30-40% af tiden.

En af de centrale idéer ved energiøerne er, at man kan "nøjes" med at lave eltransmissionskapacitet til land på eksempelvis 40%, og lave brint af resten, når det blæser meget. Brinten kan ilandføres billigere end strømmen, og kobles på et brintnet (læser du med, Brian Vad Mathiassen?), der kan føre det derhen, hvor det er smart at bruge det. Det kunne være konvertering med CO2 i Aalborg, Aarhus og med tiden København.

Et brintnetværk gør det også lettere at udnytte den høje peak-produktion fra solceller ifht. middelproduktionen til at lave billig brint, når solen skinner.

Jamen kræver det ikke enorme investeringer? Jo, for Søren da, men det gør alle energiformer. Vindmøllerne udgør stadig >50% af de samlede investeringer.

At afkoble produktion og forbrug af brint betyder, at projekterne kommer ned i skala rent kommercielt og muliggør, at flere aktører kan komme på banen, hvilket er en fordel for innovation og konkurrence.

Kapitalomkostningerne er for høje, det går ikke at lade PtX stå stille.

Kapitalomkostningerne er for høje, det går ikke at lade PtX stå stille.

Er der andre end dig der ved hvad velfungerende P2X koster i anlæg og drift?

Penge og kWh og eta

Vi har simpelthen bare brug for markant mere vedvarende energi i Danmark,« sagde Amy Hebert, der er administrerende direktør i Arcadia eFuels, i sidste uge til Ingeniørens søstermedie GridTech.

Og problemstillingen er langtfra ny: Allerede i efteråret var Hans Henrik Lindboe, partner i konsulentfirmaet Ea Energianalyse, ude og kalde det en »katastrofekurs«, når politikerne havde sat fuld fart på elektrificeringen uden at følge op med en tilsvarende udbygning af kapaciteten til grøn elproduktion, og i forbindelse med PtX-aftalen slog han fast, at selv uden forbruget fra de 4-6 GW ekstra PtX-kapacitet ville vi komme til at mangle grøn strøm svarende til produktionen fra fem havvindmølleparker.

Thomas Aarestrup Jepsen, der er direktør i brancheorganisationen Dansk Solkraft, slog således i sidste uge på ing.dk fast, at man længe har forsømt at investere i nettet, og at det nu giver store problemer:

»Det har jo været kendt i årevis, at man ikke kan komme af med strømmen nede fra Lolland,« siger han og bakkes op af Rasmus Lildholdt Kjær, administrerende direktør i Better Energy, der bygger solcelleparker.

Men selv om disse begrænsninger er blevet lempet, så har vicedirektør i Energinet, Stine Grenaa Jensen, pointeret, at man jo »ikke bare skal gå i gang med at bygge, lige så snart vi tror, at der kommer et projekt. For så risikerer vi at bygge for meget for elforbrugernes penge og til gene for både borgere og lodsejere.«

Omvendt understreger Klimarådet i sin seneste rapport, at det bør være en »politisk topprioritet, at elnettet ikke udgør en barriere for yderligere udbygning af vedvarende energi.«

Jeg tæller 5 personer i artiklen og Klimarådet, der ikke har glemt det.

Hej Benny Amorsen

Kapitalomkostningerne er for høje, det går ikke at lade PtX stå stille.

Hvis forholdet er 1 til 3 som indikeret i Anbefalinger til en dansk strategi for Power-to-X fra Dansk Energi, kan det bestemt betale sig at bygge "for stort" og regulere ned ved høj elpris. Problemet er vel mere hvor agilt et PtX-anlæg er.

Skulle man så ikke tænke det sammen og bygge PtX-anlæggene tæt på vindmøllefarmene og kun producere PtX-brændstoffer, når der er overskud af vindenergi?

Jooo, kortet viser hvor der kan indpasses ny produktion. Til forbrug som PtX ville Stigsnæs være fint, ligesom Kalundborg eller Køge.

Men er det så ikke nærmest det samme som at sige at Stigsnæs er ideel placering for PtX anlæg, fordi der er stor ledig transmissions fra det problematiske område til Stigsnæs ?

Med tilkomsten af de hersens energiøer bliver det nødvendigt at sikre den variable energi back-up. Med genialitetens nøgleord er det biomasse.. Jeg har før nævnt det, at det skal være på øerne disse anlæg skal placeres. D.v.s fragt og oplagring af brændsel,konverteringsenhed ( kedelanlæg og turbo genset og endelig bortskaffelse af aske. Nu havde de vise folk fra Vesten den idé, at der skulle placeres P2X på øerne. Javel. Energien til dette samlede kompleks kunne man let skaffe sig ved at placere en SMR-enhed komplet. Alt under et tag. Danmark får indført kernekraft. Fylder elefanten for meget på øen!

Fordi problemet ligger et andet sted: https://energinet.dk/-/media/3E2F32564CB94702A7277085D542C466.PDF

Flere har for 10 år siden gjort opmærksom på man skulle starte udbygningen af el infrastrukturen, men det er ikke sket i tilstrækkeligt omfang, bla. fordi politikerne ikke har nogen form for teknisk indsigt.

Jeg undrer mig at hele Sydvestsjælland er grå på figuren:

Hvorfor udgør højspændingsledningerne til Stigsnæsværket ikke ledig kapacitet ?

Er det fordi de allerede er budgetteret til existerende projekter ?

Jeg tænker at kapacitets kortet ikke tager hensyn til de kommende energilagre fra eksempelvis Stiesdal og Hyme Energy. Disse mellemtidslagre som gemmer energien eksempelvis en uge, vil kunne tage en stor del af energi-toppen og give det tilbage i løbet af de følgende dage hvor der ikke er så meget run på transmissionsnettet. Det er nok en god idé at begynde at ruste transmissionsnettet, men jeg tvivler på at problemet bliver så stort som nogle tror. Når vi kan lagre energien billigt kan vi udjævne transmissionenen over længere tid og så bliver kapaciteten i vores existerende net meget større.

På billede til artiklen viser man hvor der er plads til mere produktion, men PtX er nu engang forbrug...

Hvis man ser hvor i landet der er planlagt PtX projekter, så er de heldigvis placeret i de områder hvor der er en overkapacitet af Produktion (betalingsmur): https://klimamonitor.dk/nyheder/art8113937/Her-er-overblikket-over-landets-interessante-PtX-projekter

Jeg er helt enig i at vi har masser af plads til at indføre produktion i de tæt befolket områder, som er forbrugsdomineret, men så længe man primært placerer PtX anlæg i de tyndt befolket områder, der er produktionsdomineret, så burde PtX med en fornuftig styring, være med til at skabe mere plads til også at indføre mere produktion i dette område... Især hvis man kan gøre produktionsretten afhængig af om der er mulighed for et øget forbrug i området...

Jeg forstår udmærket tankegangen - når man bygger en vindmøllefarm, til lands eller til vands, så skal den selvfælgelig kunne producere maksimalt hele tiden og det kræver et stærkt elnet. Tilsvarende, når man bygger et PtX-anlæg, så skal det selvfølgelig kunne producere maksimalt hele tiden og det kræver et stærkt elnet. Men en ikke uvæsentlig del af hele ideen med PtX er jo at producere PtX-brændstoffer, når der er overskud af vind og dermed overskud at strøm. Skulle man så ikke tænke det sammen og bygge PtX-anlæggene tæt på vindmøllefarmene og kun producere PtX-brændstoffer, når der er overskud af vindenergi? Så må behovet for kraftig udbygning af elnettet da blive væsentligt mindre.

Det tager som sådan ikke så lang tid at lave udbygningen af elnettet, men det er alle tilladelserne der sætter begrænsningen. Inden man er færdig med kommuner, lodsejere, miljøstyrelsen osv. osv. kan der hurtigt være gået op mod to år.