Vores læser Johannes Hooge Pedersen har spurgt:
I stedet for at udnytte landbrugsjord til solceller kunne man så ikke installere dem som solafdækning på parkeringspladser, i rundkørsler eller i udfletninger ved motorveje?
Det ville samtidig give skygge til biler på parkeringspladser og spare vedligeholdelse mht. græs etc i motorvejsudfletninger.
Læs også: Spørg Fagfolket: Hvad sker der med solceller, hvis man frakobler kredsløbet?
Jan Vedde, senior projektingeniør i European Energy og bestyrelsesmedlem i Dansk Solcelleforening, svarer:
Det er bestemt relevant at diskutere, hvor det er bedst at opstille solcelleanlæg. Det er også oplagt at se nærmere på de placeringer, der her er foreslået, som fx overdækninger til væksthuse og parkeringsområder eller vertikalt installeret paneler som støjbarrierer langs veje/læhegn.
Udfordringer for disse anvendelser er, at der i Danmark ikke gives støtte til solceller installeret på denne måde. Det er attraktivt at tilslutte solceller til egen installation, hvis ellers egetforbruget er højt, således at produktionen kan substituere afgiftsbelagte indkøbt el. På denne måde vil den sparede afgift udgøre en form for indirekte støtte. Solcelleprojekter, der ikke er tilsluttet egen installation, må klare sig uden støtte.
De store jordbaserede produktionsanlæg kan muligvis vinde en aftale om fastprisgaranti (CfD) i et af de kommende teknologineutrale udbud. Desværre er budgettet her blevet voldsomt beskåret i den nye klimaaftale, så der kommer til at være en hård kamp om de begrænsede støttemidler.
Alternativt må produktionsanlægget klare sig på markedsvilkår, men så skal markedsprisen først lige op i et 'normalt' leje igen. Med den nuværende Corona-ramte markedspris kan man ikke finansiere støttefri markanlæg. Igen er det kun de mest kosteffektive løsninger, der har en chance for at blive realiseret.
Læs også: Spørg Fagfolket: Hvor mange solceller kan dække Danmarks energibehov?
Ikke en nem prioritering
Den bekymring, der ligger til grund for spørgsmålet, handler måske om den generelle anvendelse af det samlede danske areal til enten energiproduktion eller andre nyttige (og unyttige) anvendelser.
Dette er en stor diskussion om samfundsmæssige prioriteringer, for vi skal naturligvis sikre, at der er plads til boliger, industri og udvinding af naturressourcer samt til produktion af både fødevarer til mennesker og dyr, industriafgrøder og naturligvis adgang til uudnyttet natur for fritid, nydelse, beskyttelse af biodiversitet m.m.
Det er ikke enkelt at prioritere mellem disse forskellige legitime perspektiver på arealanvendelser, men det er dog muligt at bidrage med en perspektivering af den mulige brug af arealer til solcelleenergi baseret på nogle forventning til udbygningen over de kommende år.
I Energistyrelsens seneste basisfremskrivning ser vi ind i et elforsyningsbehov på 48,5 TWh i 2030. Det er derfor oplagt at se nærmere på, hvilken plads der skal afsættes til den billigste form for grøn strøm (om få år forventes LCOE fra solceller at være lavere end for landvind – også i Danmark) ift. dette behov for elektrisk energi.
Med en ambitiøs og realistisk udbygningsplan, hvor vi tredobler den nuværende effekt af solceller installeret på både privatboliger, kommercielle tage samt industrielle anlæg (alt 1 MW), samt femtendobler kapaciteten af de jordbaserede anlæg, kunne vi fx realisere følgende solcellekapacitet i 2030:
Læs også: Spørg Fagfolket: Hvordan kan man udnytte solceller bedre?
Skal finde pladsen
Ifølge denne vision skal vi altså installere solceller på 18% af alle privatboliger, 4% af de store tage samt 0,4% af landbrugsarealet for at kunne dække lidt over 22% af vores elforbrug med solcellestrøm.
I en anden version kunne der naturligvis godt satses endnu mere på tag-installationer, men baseret på erfaring og den nuværende begrænsede politiske vilje til at sætte gang i markedet for private solcelleanlæg, er det svært at tro på, at vi kan opsætte meget mere kapacitet på de danske tage end de her estimerede 1,5 GW (de seneste fire år er der i dette markedssegment kun installeret omkring 13 MW per år).
Skal solcellernes potentiale udnyttes ift. energiproduktion, er det altså nødvendigt at skaffe plads til de jordbaserede anlæg, som i denne vision sættes til at bidrage med yderligere 6 GW frem mod 2030.
Så det er et relevant spørgsmål, om vi kan acceptere at anvende næsten 10.000 ha eller 0,4% af det danske landbrugsareal for få dækket 18,5% af vores elforbrug fra jordbaserede anlæg. Eller endda det dobbelte areal såfremt de mest optimistiske prognoser for markbaserede anlæg skulle blive opfyldt.
Læs også: Spørg Scientariet: Hvorfor sætter man ikke solceller på vindmøllerne?
Høj aktivitet
Der er næsten dagligt annonceringer af nye store solcelleanlæg, der enten er på vej gennem den kommunale planlægningsproces, har modtaget støtte eller skal bygges uden støtte. Men selvom aktiviteten er høj, er det realistisk set nok højst 6-12 GW sol, der kan blive realiseret over de næste 10 år.
Så før der sættes bremse for den kommunale planlægning, kan det måske give mening at konstatere, at der samlet set måske skal anvendes et areal på 10-20.000 ha til solcelleparker frem mod 2030. Til perspektivering svarer dette areal til 0,4% af vores landbrugsareal, 6-12% af det areal, der benyttes til industriafgrøder, eller til 15-20% af det areal, som regeringen har som målsætning, skal udlægges til urørt skov.
Den økonomiske logik tilsiger, at det primært vil være arealer med ringe bonitet, forurening, drænet, udlagt til vandbeskyttelse, etc., der først vil blive bragt i spil. Hertil kommer, at det heldigvis også ofte er muligt at imødekomme mange lokale ønsker omkring den endelige udformning af anlægget som fx afskærmende beplantningsbælter omkring anlægget, anlæggelse af vandre/ridesti/faunapassage gennem området, beskyttelse af fredet flora og fauna, dyrehold eller beskyttelse af områder, hvor vandudvinding medføre forbud mod sprøjteaktivitet.
Med perspektivet om at disse anlæg kan dække mellem 18% og 36% af vores elbehov i 2030 med absolut konkurrencedygtig VE-energi, bør det være en afvejning, der falder ud til de store solcelleparkers fordel.
