Spørg Fagfolket: Må jeg bruge min solcellestrøm som backup?

Tak for alle jeres kommentarer og input. Jan Vedde har efterfølgende suppleret med dette, som jeg har sat ind i artiklen: 

"Jeg har siden fået bekræftet internt, at der ikke er et absolut forbud mod at bruge sin egen batteristrøm ved strømudfald. 

Men du skal både have installeret en hovedafbryder, der kobler dig helt af nettet, og så skal din inverter være opgraderet til at være Grid-forming og ikke bare grid-follower. Uden netadgang har du nemlig ikke noget eksternt signal om, hvor frekvensen ligger."

Vh. Mie Stage, ing.dk

Solceller og specielt de krystallinske er slet ikke så miljøvenlige, som mange tror. Der genereres en masse CO2 ved produktion, transport og bortskaffelse af paneler med tilhørende laderegulator, invertere, batterier etc., så mange systemer er mange år om at blive CO2 neutrale, og indtil da, skader de mere, end de gavner. Kun ca. 20 % af den høstede energi gavner miljøet ved at reducere mængden af CO2 - vel at mærke først efter at CO2 gælden er betalt; men de resterende 80 % skader her og nu ved at øge ubalancen mellem indstråling og udstråling, hvis man ikke udnytter varmen og/eller kompenserer for den lave albedo!

Har du en beregning på dette?

Der findes mange halvfærdige intelligente løsninger derude, hvor der laves kobling mellem solcelle produktionen og bilens lader; men der mangler løsningerne til at styre hele systemets flow af strøm, så man evt også kunne sætte gang i varmepumpen, en kold, men solrig vinterdag. Jeg har tidligere linket til watts 'homegrid' løsning, som kommer ud snart, men hvis andre kender løsninger inden for samme område, modtager jeg gerne.

Det lyder som om Solar Manager er det produkt, du efterlyser. Det kan styre "hvadsomhelst", så solstrømmen udnyttes bedst muligt. Er på vej ind i min (nye) installation med 12,5 kWp solceller, 20 kWh batteri, 2 elbiler, l/v  varmepumpe + alt det løse.

Fronius Gen24 Plus hybridinverteren har i øvrigt nød-udtag og kan vist også køre automatisk i rigtig ø-drift med frakobling af nettilslutningen ved fejl på nettet. "Vist nok" fordi jeg ikke har prioriteret at undersøge det til bunds, da jeg som andre her ikke føler, at der er behov for at kaste ressourcer efter backup i en alm. dansk husholdning.

Det kan man jo så også sige om dit første svar. Forkert uden at angive hvorfor. Så får man ikke meget diskussion gående. 

Og siden du er inde på det; det er ikke min App, jeg er blot bruger, og kan kun forholde mig til de skriver. Men som skrevet andet steds har jeg forlagt dem din kritik, som jeg nu afventer. Jeg er ikke udvikler, eller tilknyttet det firma, så jeg har ingen ide reelt om hvordan de er kommet frem til dette. Et kritik punkt jeg også har forlagt dem.

Så er jeg blevet forkert informeret af op til flere elektrikere. Personerne sagde at så længe det IKKE blev koblet på hoved netter kunne man selv gøre det. 

Dvs off-site solceller, invertere og batteri måtte man selv lave, så længe det ikke blev koblet på fælles net.

Jeg måtte også selv installere solceller, og forbinde dem i serie/parallelt. Men!, jeg måtte ikke selv sætte dem endeligt til en inverter, der var på fastnettet(det offentlige net). 

Jeg har forlagt dine priser til Elakt, da jeg må give dig ret i at det ser forkert ud. Afventer deres svar. 

Er Det virkeligt rigtigt at al fast installation I Danmark Skal leaves af en autoriseret elektriker !!

Hvis det er tilfældet kender jeg mange faste dørklokke, alarm og telefon installationer som er ulovlige.

Ja, reglerne er meget rigide. Mig bekendt er der ikke specificeret nogen minimumsværdi for hverken strøm eller spænding, og hovedreglen er, at al fast installation skal udføres af en autoriseret elektriker bortset fra, at det er tilladt selv at skifte indendørs stikkontakter uden jord - se https://www.elviden.dk/goslashr-det-selv-el.html .

De rigide regler gælder også kravet om maksimalt 5 % spændingsfald i den faste installation.

Man vil dog næppe opfatte dørklokker, alarmnet og telefoner som fast installation, da man ikke kan trække strøm ud af dem til andre formål; men Max-i kommer helt klart ind under reglerne. Det er nok også meget godt, for med mulige strømme op til omkring 40 A skal man altså vide, hvad man gør, og ikke bare fortråde med ringeledning bare fordi, spændingen er lav.

.. og da jeg lavede det var dine evalueringsmoduler til din max-i lavet til 12V.😜

Ja, det skyldes, at Max-i oprindelig var skabt som en industriel feltbus. På det tidspunkt var der ikke tale om samtidig at overføre strømforsyningseffekter i kW området og drift af lamper til belysning - kun kontrollamper.

Ved fremkomsten af LED belysning og smart-house systemer fandt jeg imidlertid ud af, at hvis spændingen blev hævet til 20 V, og sendespændingen stabiliseret, så det er muligt af acceptere et meget stort spændingsområde (batteridrift) og meget lave kabeltab (lille refleksionsdæmpning), ville Max-i også være det perfekte smart-house system, og hvem siger nej til blot en lille del af et marked, der i 2024 estimeres til 1000 milliarder DKK stigende til 1600 milliarder DKK i 2028 - se https://www.statista.com/outlook/dmo/smart-home/worldwide ?

Faktisk kunne mange smart-house systemer lære meget af den måde, man styrer industrielle anlæg på, og som er grundlaget for Max-i. 

Er Det virkeligt rigtigt at al fast installation I Danmark Skal leaves af en autoriseret elektriker !! Hvis det er tilfældet kender jeg mange faste dørklokke, alarm og telefon installationer som er ulovlige.

Jeg kan godt være enig med dig i at lavspændingsinstallationen burden bruges til mere end lys, men det kræver et større batteri og at man kan købe en 20V Fryser.

Hvad jeg vil have I min installation er ting der kan købes I dag, og da jeg lavede den havde vi faktisk flere 12V lamper allerede. F.eks en IKEA fleksibel strømskinne med 12V halogen spots, da pærene blev erstattet med 12V LED pærer og den store 120V to 12V switch mode powersupply blev kasseret fik vi bedre lys - og ikke mere radiostøj. 

Så længe der ikke findes 20V lyspærer vil jeg fortsætte med 12V, og så slipper man også for problemer når man sælger sit hus. - og da jeg lavede det var dine evalueringsmoduler til din max-i lavet til 12V.😜

I Canada kan reglerne også være forskellig I de forskellige provinser. Her I Ontario må en husejer faktisk lave hele husinstallationen selv!!! Men man skal have den godkendt før der sættes spænding på den, og godkendelsen skal man betale for. Når der kommer en for at syne installation må den ikke være gemt, så man risikerer at måtte tage gipsplader ned fra væggene når der Skal synes.

Jeg lavede selv installationen  i en tilbygget garage og sunroom og fik her en snak med inspektoren om min 12V LED lysinstallation, så vidt jeg husker kan man lave Det uden inspection hvis spændingen er under 30V og batteries skal have en sikring på max ??A

( Det er mange der laver installations selv og some ikke vil betale for inspection, men hvis dit hus en dag brænder, så er Det ingen penge fra forsikringsselskabet ,)

Ved AC slukker du lydbuen når AC spændingen går gennem 0V. Det ses på Carsten Kanstrups video han linker til i indlæg 69. Det er en af grundene til at max spændingen er 20V. 

Fordi jeg gengav priser som er lavet af en App. Jeg tog ikke stilling til om dens priser er forkerte eller rigtige. Derfor jeg savnede din beregning, nu hvor du havde lavet denne. 

Man mærker ikke specielt meget ydmyghed fra din side.

Er du klar over, hvor respektløs du fremstår, når du sår tvivl om andres tal uden selv at have styr på, hvordan dine egne tal er blevet til?

At lave huset om til at belysningen var 12V var faktisk en let opgave, og man måtte lave det selv ( I Canada) da Det var lavspændingsinstallation.

I Danmark skal al fast installation udføres af en autoriseret elektriker - uanset spændingsniveau.

Så til alle nye huse burde man have to elinstallationer, et til lavspændings DC til belysning og et andet til alt andet.

Delvis enig. Jeg vil dog tage langt mere med under lavspændingsdelen - faktisk op til ca. 55 % af elforbruget i et normalt parcelhus excl. el til opvarmning - og jeg vil ikke mindst forsyne køle/frys, så man ved udfald på nettet eller bare HFI relæet ikke står med fordærvet mad efter få dage. 

Et system some Carsten Kanstrups Max-i er I princippet fint, men alle de lysgivere jeg kan finde er til 12V, kender ikke nogen 20V lyspærer.

Max-i indeholder en state-of-the-art LED controller, som faktisk er avanceret og hurtig nok til at køre professionelt scenelys - se http://max-i.org/advanced-led-lighting.html . I fremtiden - projektet er p.t. kun på proof-of-concept stadet - skal der kun én enkelt IC i hver lampe eller kontakt til plus nogle keramiske kondensatorer og en strømgenerator pr. farve (op til 6) for bl.a. at skabe lysdæmpning med natbelysning og dim-to-warm, dagslysstyring og korrespondancetænding på alle lamper, og man slipper for punkt-til-punkt forbindelserne fra kontakter til lampesteder og kan dermed bygge om lige så tosset, man vil, uden at skulle trække nye kabler.

Der bliver derfor alligevel ikke tale om standardpærer til Max-i. Desuden er spændingsfaldet over den enkelte LED fra ca. 2,5 V for rød til omkring 3,5-4 V for blå og hvid, så der skal under alle omstændingheder en seriekobling eller en switch-mode converter til, og så kan man lige så godt dimensionere efter 20 V, som f.eks. passer perfekt med 4, hvide LED i én chip, end 12 V.

Fordi jeg gengav priser som er lavet af en App. Jeg tog ikke stilling til om dens priser er forkerte eller rigtige. Derfor jeg savnede din beregning, nu hvor du havde lavet denne. 

Synes niveauet for at læse og fortolke hvad folk skriver her på ing.dk, er skræmmende lavt for nogen. Hovedbudskabet er derfor, hvis man er i tvivl, så spørg, i stedet for at lave gætterier; det gavner ikke debatten.

Næste ønske er at folk kommer med fakta, ikke gisninger om deres udtalelser. 

Når det er skrevet.. Jeg holder fast i at lejlighedsbeboer har ringere mulighed for at udnytte egen produktion af vedvarende energi, pga. sådan som loven er skruet sammen.

De kan ikke selv opsætte solceller, og gemme denne strøm til eget forbrug. De må heller ikke opstille egen vindmølle. 

Som jeg allerede har beskrevet, så er business case ved lejlighedsbatteri (den enkelte lejlighed) ved realistiske forhold i nuværende marked i bedste fald en nul løsning økonomisk. Hvis nogen ønsker at modsige dette, lytter jeg gerne, men kræver så også realistiske svar, der ikke tager udgangspunkt i en enkelt dag for år tilbage, eller at man glemmer at ens situation er anderledes end flertallets. Kort sagt, realisme over en meget forsimplet opportunistisk tilgang, hvor der ikke regnes på stort set alle de negative sider. På den anden side, skal det heller ikke være en debat, hvor man kun fremhæver det negative i andres forslag. Så realisme, i fakta, tak.

Klaus, jeg deltager ikke i yderligere diskussion for hvordan din økonomi for et batteri, da du ikke har det fakta jeg efterspørger, ikke vil genberegne dit overslag, med blot et utal af de parametre jeg har fremhævet, og ikke vil erkende at alle folks forbrug ikke er som dit påståede forbrug. Jeg gav dig chancen... 

Kunne det tænkes at din beregning var forkert? 

Den slags spørgsmål er der ikke grund til at stille. Du kan jo selv regne efter. Alle tallene er kendte.

De dele, der er faste døgnet rundt:

• Elafgift: 76,1 øre/kWh + moms, i alt 95,13 øre/kWh.
• Energinet: 12,5 øre/kWh + moms, i alt 15,63 øre/kWh.
• Totalt: 110,75 øre/kWh inkl. moms.

De dele, der varierer med tid:

• Billigste time d. 4/1 01-02:
  • Spotpris DK2: 39,97 øre/kWh + moms, i alt 49,97 øre/kWh.
  • Tarif C til Radius: 12,15 øre/kWh + moms, i alt 15,19 øre/kWh.
  • Totalt inkl. faste dele: 49,97+15,19+110,75=175,91 øre/kWh inkl. moms
• Dyreste time d. 4/1 18-19:
  • Spotpris DK2: 107,88 øre/kWh + moms, i alt 134,85 øre/kWh.
  • Tarif C til Radius: 109,34 øre/kWh + moms, i alt 136,68 øre/kWh.
  • Totalt inkl. faste dele: 134,85+136,68+110,75=382,28 øre/kWh inkl. moms

Sådan kan du ikke regne, med mindre du ved at lige dit forbrug altid vil være så stort.

Jeg skriver jo at mine historiske data (opsamlet over hele 2023) viser at mit forbrug - næsten hver dag ligger lige omkring de 7,5kwh fra kl 17-21 - nogen gange med en rest der dækker til efter kl. 12 - og at jeg i sommerperioden slet ikke køber strøm.

Så den strøm jeg forbruger (der har jeg grafer på for hver time over hele året) - skulle jeg jo ellers have købt til prisen på det tidspunkt jeg forbrugte den - så jo - mit regnestykke mener jeg bestemt er gyldigt - 15 kr. sparet pr. dag med dit priseksempel mener jeg bestemt er lavt sat endda - men det afhænger af prisudsving selvfølgelig.

Med de gennemsnitlige 18% prisfald på batterier, der er hvert år - så gør det kun investeringen bedre om få år med lavere priser.

5 års tilbagebetalingstid for et batteri er IMHO en god investering. Det ville det også være selvom den var et par år længere - og det varmer at jeg kan undgå de absurde peak priser - vi har set før - hvis de kommer igen - og derved holde mine variable udgifter til strøm lavere takket være denne investering også.

Hele dette startede med at du sagde at lejligheds ejere IKKE havde samme muligheder som husejere - men de har ihvertfald lige mulighed for at købe et batteri - hvis de vil det. Om du så synes det er rentabelt eller ej - det må du om.

Jeg vil stadig vedholde at et batteri er en bedre investering end solceller og en nødvendig investering sammen med solceller for at holde investeringens rentabilitet.

På et tidspunkt har jeg et håb om at få skrevet kode til at beregne min "faktiske daglige besparelse" fra dag til dag  og lave løbende data på det - men det har jeg ikke haft tid til - selvom det kunne være sjovt.

Når der er fejl på strømmen fra netselskabet, er det forbudt at starte din egen produktion op (hvis du ellers kunne) og sende (noget af) denne strøm tilbage ud på nettet. 

Som jeg forstår - så ville det være ok, bare ens egenproducerede strøm ikke sendes retur til nettet!?

I en installation (som vores) sender inverteren jo ikke strømmen til nettet når det er nede - så koblingen findes jo...

Det er vel 'bare' en koblingsopgave - som så vil kræve mere avanceret udstyr (der kun kan 'åbne' når der er strøm fra nettet) - og som så skal installeres af en autoriseret.... eller...

Alternativt: I en normal IT UPS installation forsynes forbruget fra batteriet - som lades fra nettet. Dermed ingen problemer.

Sådan kan du ikke regne, med mindre du ved at lige dit forbrug altid vil være så stort. Så er det dit forbrug som er meget specielt vs andres, og ikke omvendt, hvor det at bruge 7.5KWh, er det normale.

Men nu hvor du har set mit regnestykke, så kom da med dit eget. Jeg orker ikke at fortsætte en diskussion hvor jeg skal gætte mig til dine værdier.

Det værste med dine ind til videre givet tal, er at sådan har priserne ikke været siden august 2022. Lav din beregning igen, med værdier fra en alm dag, ikke ud fra en speciel dag. Og husk denne gang at medregne tab i konverteringen, det du reelt bruger, samt blot et få andre af de ting du har glemt at medregne, i din alt for optimistiske opstilling. 

Kunne det tænkes at din beregning var forkert? 

Det er fra appen Elekt.

Jeg kan anbefale elspotpriser app'en - den er dansk udviklet og understøtter at man giver den et token fra eloverblik.dk - så man kan få vist sin egen pris - inkl. pristillæg fra elselskab.

dine batteriers 10k cykler

batteriet bliver ladt helt op og afladt helt i løbet af 1 dag - så i praksis giver det batterierne 27 års levetid.. Og normalt når man taler ladecycler - så er det oftest ladecyckler batteriet kan klare og stadig holde "garanteret kapacitet" - dvs. efter 27 år - vil det bare have måske 65-70% kapacitet tilbage og stadig fungere.

Men, overståede kræver så også at du reelt bruger de 7.5KWh om dagen spidsbelastning fra nettet.. Det vil de færreste gøre.

bruger man mindre i 17-21 perioden på normale dage - køber man et mindre batteri selvfølgelig. med ovn+kogeplade passer det ret godt for os.. om vinteren dækker batteriet os nogengange til lidt efter kl. 12 med de sidste par % - men det er også det.
Om sommeren giver solen strøm til omkring kl. 19 - så dar køber vi reelt ingen strøm fra nettet i hele døgnet pga. batteriet. (som nævnt i tidligere post - fra maj til sep)

Det er en dårlig business case.,

Jeg er helt uenig i din vurdering af businesscase. selv med "de mere normale elpriser" vi har lige for tiden - kan du som du slger spare 2 kr. pr kwh kapacitet du har i batteri - bare for peak perioden 17-21. Det giver for mit 7,5kwh batteri en daglig besparelse på 7,5*2 - dvs. 15 kr. 

Nogen dage (og især om sommeren pga. solceller nok) - så er der også billig strøm omkring frokost (nogen gange negativ pris endda :) - så batteriet sparer også for de højere priser fra 7-10 (hvis ikke man har solceller der leverer strøm) - så om sommeren kan du spare mere per dag.

15 kr. sparet 30 dage om måneden er 450 kr. sparet/mnd - ca. 5.500 kr. sparet på årsbasis (minimum - prisen er ofte over 5kr. i peak). Shopper man lidt rundt - kan man finde batterier med 5-10kwh kapacitet for 20-30k inkl. installation - og så er tilbagebetalingstiden 5-6 år og batterier i dag er jo garanteret at holde en rimelig kapacitet i min. 8-10 år fra leverandør normalt - og holder svjv. gerne 5-10 år længere før de behøver at blive udskiftet (og lige nu falder batterier ca. 18% i pris hvert år - så det vil nok være en del billigere når det er nødvendigt).

Så er der noget galt med din app. Afgift til staten var regnet med i de priser, jeg nævnte.

Det er fra appen Elekt. De 71 øre er vist afgiften til staten. Appen ved ikke hvem jeg køber strøm fra, kun time til time prisen uden transport og afgifter, og med, ud fra min stiklednibgsleveranr, Radius. 

Den ved heller jeg er i solcelle gruppe 6, så jeg betaler reelt slet ikke de 71 ører, men det er sagen uvedkommende for dette eksempel. 

Eks idag, den 4., er prisen med afgift, transport og el følgende, for mig, i kbh onrådet: Lavest: 247øre, Højest: 453øre, Maks difference: 206øre.

Ikke fordi det betyder så meget for dit eksempel, men jeg tror, du skal have kigget på din elaftale. Ud fra prisdifferensen mellem højeste og laveste pris kan jeg regne ud, at du er på en spotprisbaseret aftale, men det ser ud til, at din leverandør tager et tillæg på 71 øre/kWh oven i spotprisen. Det er alt for meget. 

I Radius' område er laveste og højeste pris i dag 176 og 382 øre/kWh, hvis man er på en spotprisaftale med 0 øre tillæg.

0-15 øre spottillæg er godt. 15-30 øre er acceptabelt, hvis man har andre gode grunde til at vælge netop dette elselskab. Alt over 30 øre er tæt på svindel.

I stikkontakter er det AC så spændingen kan være meget højere uden problemer

Det må du forklare nærmere. 

Dielektrika kan have problemer med DC pga opbygning af rumladninger, men det gælder ikke for luft. Vi taler i øvrigt om at initiere en lysbue, ikke  at opretholde en ditto.

Hvad er grænsen for lavvolts net i Canada?

Som skrevet tidligere ville jeg gå efter et 48volts net, og så evt nedgradere til lavere volt via bulk konvertere, som gerne burde kunne gøres med noget der ligner 95-99% effektivitet.

Men jeg har ikke hørt nogen give en grund til hvorfor vi skal ned i 12 volt, undtagen når folk vil tappe batterierne direkte?

Det er en dårlig business case., af den simple årsag at du kun kan hente omkostningerne ind via transport og rå el priser, men altså stadig skal betale en del i afgifter og transport, og selvfølgelig strømmen. Eks idag, den 4., er prisen med afgift, transport og el følgende, for mig, i kbh onrådet: Lavest: 247øre, Højest: 453øre, Maks difference: 206øre. Men dette er for vinterhalvåret, så priserne vil være anderledes end sommerhalvåret. Du skriver at dit batteri virker uden inverter, hvilket jeg stiller mig uforstående over for. Højvolts batterier har typisk et første modul, som altid agere inverter. Det havde det seneste Sonnen batteri jeg kiggede på, men da jeg ikke kender dit batteri, må det stå hen i det uvise. Sonnen skriver på deres hjemmeside, at de lover 10 år, eller 10k cykluser. Det har du så til at dit batteri, til din angivne pris af 25k, at skulle hente hjem igen. Hertil kommer så at du mister 10% på ac-dc-ac konverteringen.

Det giver mig 6700kr pr KWh du kan gemme om dagen, i hele batteriets levetid, altså 10 år. Men hertil skal vi også regne på at cellerne degradere over tid, og at prisdifferencen slet ikke er så stor, så mere realistisk er nok omkring 4000kr, pr levetid, pr KWh gemt og brugt om dagen i batteriet. Det får jeg til at du i gennemsnit skal gemme og bruge 6,25KWh om dagen i gennemsnit fra dit batteri.

Dertil skal du så også betale en elektriker for at tilslutte batteriet til din eltsvle, so tidligere skrevet, koster 5000 her i kbh, så er vi oppe på at du skal gemme og bruge 7,5KWh, om dage, alle årets dage.

Så i mit opstillede anskueliggøres af dit batteri, med op og afladning fra nettet, går det i bedste fald i nul. Det er ikke det værd, for mange. 

Solceller koster som sagt 700kr, for 500 watt, hvis man henter selv fra Tyskland. Det giver som tidligere beskrevet en pris på 5øre/KWh, ved vest/øst vendte paneler, som nok nærmere bliver 15øre pr KWh, pga etageejendommes anderledes brugsprofiler, som mere ligger uden for solskinstimerne.

Men alt uden lige, ligger den nemmeste besparelse altså i at kunne lade fra solceller, med et provenu på ikke mindre 440øre~ på direkte forbrug i soltimerne, og Ca 400 øre hvis det skal gemmes via batteri først.

Så beklager, med min udregning giver det ikke det store med at købe og bruge via batterierne alene. Det vil muligvis se bedre ud hvis du kunne sælge til nettet i højbelastningstimerne, men det har jeg ikke data på.

Men, du kommer ikke i nærheden af dine batteriers 10k cykler dette eksempel, da eksemplet tager udgangspunkt en op og afladning om dagen.

Men, overståede kræver så også at du reelt bruger de 7.5KWh om dagen spidsbelastning fra nettet.. Det vil de færreste gøre. 

Da jeg for mange år siden installerede nødstrøm til vores bøhlandshus, var Det 12V primært til belysning. Vores brøndpumpe og fryser måtte en generator tage sig af.

Det er let at finde 12V akkumulatorer. De gamle lamper med 12V halogen spots, til dem kan man få LED udskiftnings pærer og LED strips laves til 12/24V.

At installere LED strips til indirekte belysning langs vægge/loft giver et dejligt lys. Og i dag er al belysning under køkkenskabene med LED.

De kabler der skulle trækkes rundt behøvede ikke at være særlig tykke, for den strøm der bruges til belysning med LED er ikke særlig høj. Jeg kunne med lethed installere belysningskablerne på loftet, kun et enkelt kabel fra loft til akkumulatoren  i kælderen. 

At lave huset om til at belysningen var 12V var faktisk en let opgave, og man måtte lave det selv ( I Canada) da Det var lavspændingsinstallation.

Så til alle nye huse burde man have to elinstallationer, et til lavspændings DC til belysning og et andet til alt andet. 

Et system some Carsten Kanstrups Max-i er I princippet fint, men alle de lysgivere jeg kan finde er til 12V, kender ikke nogen 20V lyspærer.

Hvis du kigger ordentligt på Sonnen reklamen, er der blot to små batterier, af Maks 20KWh størrelse, som på ingen måde ville kunne dække en hel beboelsesejendom. Men det vil fint kunne dække opgang, og ude belysning.

Nu skrev jeg her til sidst - om der var noget i vejen for at den enkelte lejlighed (med egen tavle) kunne installere batteri - så det batteri ville i sagens natur kun dække den lejlighedsbehov - og det er mest rentabelt for de 4 timer hvor strømmen er dyrest og derfor er 5-7,5kwh rigeligt for de fleste.

Problemet for andelshaverne, og boligejerne i etageejendomme, er at staten kræver at det er den lokale elmåler der bliver opkoblet til solcellerne, før at man må substituere sit forbrug. Alternativt skal alle beboer være opkoblet på samme elmåler, hvilket så vil betyde at man fjerner den lokale begrundelse for at spare på strømmen, da kun en meget lille procentuelle delmængde vil påvirke dem.

Du må misforstå hvad jeg skrev - du svarer i hvertfald ikke på det.

Alle lejligheder har deres egen elmåler og egen tavle - i denne kan man sagtens sætte samme måler op som jeg fik sat op på mine batteri+interter+solceller - og i lejligheder vil batteri+inverter være mere end rigeligt.

Jeg har et sonnen batteri - og det er formodentlig BMS delen jeg "snakker med" - når jeg åbner den webservice den har - men det er med den at jeg kan styre alt jeg vil (mht. af og på ladning mv - og tidsindstille den til samme).

Du siger intet der umiddelbart indikererer at der skulle være noget ulovligt for en lejlighedsejer at få installeret samme batteri - med måler i tavlen, der rapporterer "målerens nuværende forbrug" - tilbage til BMs'en - således at den kan aflade med samme niveau som forbruges lige nu.

I praksis rammer den "ikke helt" - så jeg forbruger typisk 50-100w - dvs. omkring 0,05 til 0,1kwh hele tiden iflg. måleren - men det virker perfekt til at lejligheder kan bruge det ligesom alle andre - så igen - jeg ser ikke at lejlighedsejere er dårligt stillet.

Batteriet er det mest økonomiske - og så kan det godt være de ikke nemt kan få solceller op - men de sparer alligevel langt flere penge, ifht. investeringens pris, på batteriet og den forskydning af deres forbrug til de "billige timer på døgnet" ifht. evt. solceller.

Jeg må have været meget uheldig, så,

Hvad mener du med det? En lysbue starter ikke bare af sig selv; men der er talrige måder, det kan ske på.

Din forklaring er lidt uklar; men 750 V og 15-30 kW er "kun" 20-40 A, og det er næppe nok til at smelte noget, der betegnes som en kobberstang. Er du sikker på, at strømmen ikke bare blev afbrudt af en maksimalafbryder eller sikring? 750 Vdc virker jo som strømforsyningen til en letbane.

Iøvrigt foreslog jeg for nogle år siden, at letbanetogene ligesom mange svejsemaskiner skulle have en spole i serie med pantografen, så det blev betydelig nemmere at starte en lysbue og dermed slå igennem den tynde isbelægning på køreledningerne, som gang på gang stopper togene mellem Aarhus og Grenå. 

I stikkontakter er det AC så spændingen kan være meget højere uden problemer. 

Jeg må have været meget uheldig, så, da jeg fik afsat 15000watt(omend nogle i min vennekreds siger det var tættere på 30KW) , via 750volt, hvor lysbuen og det påvirkede kabel, gjorde således at kobberstangen smeltede igennem.

Godt den stang tog imod strømstyrken så fint, og reelt virkede som en mini sikring, og dermed beskyttede hele anlægget, for noget som godt kunne være gået rigtig galt. 

Men lysbuen var nu aldeles flot, og skræmmende :) 

Det er ikke batteriet selv der styrer hvornår der sendes strøm ud, det er for langt de fleste hjemnesetups inverteren. Andre størrer setups, er der decideret logik til denne opgave, som langsomt træder frem til hjemnevehov; se evt homegrid løsningen jeg regerede til tidligere.

Så nej, det er ikke ulovligt, på trods af at svaret til denne tråds hovedsvars konklusion om det modsatte, for private.

Problemet for kommunen er at lovkrav gør at de skal oprette et sælgerfirma, som sælger deres strøm. De sager jeg har læst fra kommunerne, har ingen haft held til at komme uden om denne regel. 

Problemet for andelshaverne, og boligejerne i etageejendomme, er at staten kræver at det er den lokale elmåler der bliver opkoblet til solcellerne, før at man må substituere sit forbrug. Alternativt skal alle beboer være opkoblet på samme elmåler, hvilket så vil betyde at man fjerner den lokale begrundelse for at spare på strømmen, da kun en meget lille procentuelle delmængde vil påvirke dem.

Hvis du kigger ordentligt på Sonnen reklamen, er der blot to små batterier, af Maks 20KWh størrelse, som på ingen måde ville kunne dække en hel beboelsesejendom. Men det vil fint kunne dække opgang, og ude belysning. 

Alternativ kan vi kigge på Tyskland, og deres trend i 'balkon solcelleanlæg'. Her kan man fratrække strømproduktionen fra sit elforbrug; men det kræver en 'stor' altan, og at boligforeningen tillader dette. De fleste balkonanlæg er 90graders vinklet, så det er ikke store mængder strøm der kan leveres denne vej.

Batteri hertil vil være en mulighed, men det er meget små anlæg der sælges; største jeg har set har været 2x 440watt, så trods alt, et meget lille anlæg. 

Hvis det skulle være tilladt i bebyggelsen og for kommunen - kunne man så evt. tilføje solceller på ens bygningsfacade der lader batteriet

Det er den løsning, jeg selv vil foretrække til etagebyggeri i forbindelse med et supplerende 20 V net, da den har mange fordele:

• Den passer med den lave solvinkel om vinteren. Om sommeren har man strøm nok.
• En del af spildvarmen udnyttes - i simpleste form blot ved at varmetabet gennem facaden mindskes, når panelerne varmes op som følge af solindstrålingen. Det er immervæk ca. 1 kW/m2, der er tale om ved fuld sol - selv om vinteren, så blot få m2 kan varme hele lejligheden op på dage med solskin.
• Der kræves kun et beskedent kabeltræk til et batteri inden for.
• Panelerne smadres ikke ved store hagl, som bliver mere og mere hyppige.
• Man skal ikke blive enige med andre om at fordele energien, men kan blot lade og forbruge, som man vil.

eller gå sammen om solceller på taget

Ved en normal taginstallation smider man omkring 80 % af den producerede energi (varme) lige ud til fuglene til skade for AGW, og pga. den typisk meget lave panelvinkel genererer man stort set ingen energi på det tidspunkt af året, hvor man har mest brug for den. Skal der så oven i købet trækkes kabler til et fælles batteri i kælderen eller i et skur uden for og tilbage igen til lejlighederne for at kunne køre off-grid med det vigtigste, tvivler jeg på, at anlægget får et positivt klimaregnskab i hele sin levetid, når den lave albedo medregnes.

Solceller og specielt de krystallinske er slet ikke så miljøvenlige, som mange tror. Der genereres en masse CO2 ved produktion, transport og bortskaffelse af paneler med tilhørende laderegulator, invertere, batterier etc., så mange systemer er mange år om at blive CO2 neutrale, og indtil da, skader de mere, end de gavner. Kun ca. 20 % af den høstede energi gavner miljøet ved at reducere mængden af CO2 - vel at mærke først efter at CO2 gælden er betalt; men de resterende 80 % skader her og nu ved at øge ubalancen mellem indstråling og udstråling, hvis man ikke udnytter varmen og/eller kompenserer for den lave albedo!

Det kan da godt være, at en normal tag- eller markinstallation kan gavne tegnebogen; men der skal andre boller på suppen, hvis den for alvor også skal gavne miljøet.

Det er fælles strøm, nok engang, der dækkes, hvor man kun sparer på transportomkostninger, og forskellen i strømprisen.

Det kan være du har ret. det er de ikke klar omkring - men ikke usandsynligt.

Er der egentlig nogen regler i mod at man får en elektriker til at installere et batteri - tilsluttet i tavlen som normalt i Danmark - på sin egen gruppe - hvor det bare "tager og føder strøm ud" - styret af en måler i tavlen - der måler ens strømforbrug og kompenserer for det? (bare uden solceller).
Det kan jeg ikke se skulle være ulovligt - og køber man det rette batteri - kan man så styre hvornår det lader op - og derved spare på egen elregning - også i lejlighed.

Batteriet er klart den meste rentable del ifht. solceller pga. de meget svingende priser - det tjener sig hjem på omkring 5 år - og hurtigere, hvis du får et af dem til ca. 25k for 7,5kwh (eller mindre - hvis du har mindre behov i 17-21 tidsrummet - som er det, det kan svare sig at have kapacitet til at dække).

Hvis det skulle være tilladt i bebyggelsen og for kommunen - kunne man så evt. tilføje solceller på ens bygningsfacade der lader batteriet - eller gå sammen om solceller på taget - og så finde en fordelingsløsning til dem der er "med i det" - så deres batterier bliver ladt "ligeligt" fra solcellerne f.ex.

Som der allerede har været inde på, er AC strøm og lysbuer sjældent noget man ser, se evt video fra tidligere i tråden. Det var derfor der udelukkende blev spurgt til DC strøm.

Hvis vi antager af de strømførende elementer ikke startet med at være forbundet, findes der så en tommelfinger regel, inden for hvor tæt disse kan være placeret på hinanden, således at der ikke dannes lysbuer af sig selv? Min praktiske erfaring siger mig at 5cm med 48vdc, med 230amp, ikke laver lysbuer af sig selv; men jeg vil da meget gerne have en teoretisk vished, inden for mine egne 'små' eksperimenter! Så spørgsmålet går på, ved kobber eller aluminium bare metal stænger; hvor langt væk fra hinanden skal disse placeres i Dansk klima, med hvilken volt vs Amp strømstyrke, I DC strøm, for at der ikke danes lysbuer af sig selv?

Der dannes ikke lysbuer af sig selv, med mindre afstanden er så lille, at der sker gennemslag i luften, og det sker først ved omkring 3 kV/mm, så ved 48 V er du i princippet sikker ned til omkring 20 μm.

Det, der i praksis starter en lysbue, er dårlig, krakeleret, rådnet eller helt manglende isolation, tin whiskers etc., så to ledere kortvarigt kommer i direkte kontakt med hinanden, eller man afbryder en strømførende forbindelse f.eks. ved at trække to stik fra hinanden.

En kortslutning skaber ofte en punktsvejsning i stedet.

5cm med 48vdc

Laver ikke lysbuer.....

Hvor mange ampere der er bag er irrelevant, så længe der ikke løber en strøm.

Afstandene i f.eks en stikkontakt er langt mindre og spædingen er højere. 

Det er fælles strøm, nok engang, der dækkes, hvor man kun sparer på transportomkostninger, og forskellen i strømprisen. 

Af rent teknisk interesse, da min erfaring med arcs(lysbuer), er rent praktisk.

Hvis vi antager af de strømførende elementer ikke startet med at være forbundet, findes der så en tommelfinger regel, inden for hvor tæt disse kan være placeret på hinanden, således at der ikke dannes lysbuer af sig selv?

Min praktiske erfaring siger mig at 5cm med 48vdc, med 230amp, ikke laver lysbuer af sig selv; men jeg vil da meget gerne have en teoretisk vished, inden for mine egne 'små' eksperimenter!

Så spørgsmålet går på, ved kobber eller aluminium bare metal stænger; hvor langt væk fra hinanden skal disse placeres i Dansk klima, med hvilken volt vs Amp strømstyrke, I DC strøm, for at der ikke danes lysbuer af sig selv? 

Men, hvis du kender til sådanne steder, kender jeg nok på den gode side af 50 beboere, i sådanne, som vil være yderst interesseret i disse løsninger.

En hurtig google viser nogen der har implementeret netop en sådan løsning: https://www.byggematerialer.dk/nyt-tag-foerte-til-gratis-stroem-223061/nyhed.html

Jeg vidste jeg havde læst om steder de havde indført det i etagebyggerier - så der er helt sikkert flere. Hvordan afregning for den enkelte beboer virker ved jeg dog ikke.

Man kan læse mere her også https://xolta.com/da/boligforeningen-hedemarken/ - hos producenten af lige den løsning - hvor det netop forklares at det sparer den enkelte beboers strømregning.

Det vil være til dækning af fælles strømudgifter. Ingen ejer-etage forening er iflg min viden, nået til et sted hvor det er den personlige elmåler 'som løber baglæns'.

Men, hvis du kender til sådanne steder, kender jeg nok på den gode side af 50 beboere, i sådanne, som vil være yderst interesseret i disse løsninger.

Det er lidt den samme galimatias der rammer kommunerne, når de satte solpaneler op, og efterfølgende fik at vide at de skulle sælge strømmen til nettet; de måtte ikke substituere deres eget strømforbrug. 

Så du kritisere mig for noget ingen kan gøre noget ved, alene?

Hvad har DU gjort, nu hvor du åbenbart sider godt på din hvide hest? 

Forandringer kommer nu engang når folk som mig viser andre hvad der er muligt, med de midler de har. Forandringer kommer aldrig ved at side i et hjørne og er sur over andre tager initiativ. 

Det er iflg min forståelse samfundets opgave at sikre sig fairness i love og regler, for alle, hvor det er borgerens pligt at sikre sig at vi alle kommer derhen - OG gøre opmærksom når vi bevæger os i en samfundsmæssig forkert retning. 

At en del politikker får jobs efterfølgende i disse monopolselskaber, er blot en af grundende, men ikke den eneste, til at fairness begreb et rykker sig. 

Men jeg ser dig ikke ytre dine meninger om det firma, som vil lave ammoniak bag elmåleren ?

Hvad er reelt forskellen her? 

Det du beskriver ovenfor, nævnes næsten altid i bøgernes første kapitel, som eksempel på hvordan man ikke skal gøre det, ofte med velvalgte historiske eksempler på, hvor galt det kan gå med driftsøkonomien og sikkerheden.

Vis mig bare ét eksempel, som vel at mærke har strømstyring, som mit.

Tværtimod er der flere systemer, som netop benytter et batteri som laderegulator; men man skal selvfølgelig overvåge strømmen og - som jeg skriver - koble et passende antal paneler ind for at styre efter den ønskede ladeprofil. Ved et større anlæg med mange paneler kan du ikke bilde mig ind, at der er nogen nævneværdig forskel på at styre ladestrømmen kontinuert og i trin af typisk 9 A ved fuld sol.

KISS. Mit system er meget simpelt og har en meget lang levetid og ingen egenstøj, da der ikke er nogen switch-mode teknik. Desuden klarer det nok også lyninducerede transienter betydelig bedre.

12v er fint til alt der ikke bruger mere end 250w.

Nej, du ryger hurtigt op i meget store strømme og dermed urealistisk store kvadrater, specielt hvis du også vil kunne drive køle/fryse kompressorer samtidig med, at du lader flere laptops og måske ser TV.

Max-i vil til smart-house anvendelser typisk blive fortrådet med et 5 x 4 mm2 industrielt fladkabel, som f.eks. Wago Winsta IDC eller Wieland gesis NRG, hvor man kobler sig på med piercing teknik, og to ledere bruges til plus, to til minus og den sidste til kommunikation. Da der samtidig strømforsynes fra begge ender af kablet i en multisløjfe struktur, som vist på siden http://max-i.org/green-smart-house-solution.html , svarer det i worst-case punkterne længst væk fra batteriet til ét 16 mm2 kabel.

I princippet er der krav om, at spændingsfaldet i en fast installation ikke må være mere end 5 % = 1 V ved 20 V. Det krav var måske relevant ved glødelamper, men giver ikke så meget mening ved en forsyningsspænding, der kan variere fra 16 til 24 V, og hvor mange belastninger er konstantstrøm eller konstanteffekt og ikke ohmske. Hvis man i stedet accepterer et tab på 5 % og afsikrer kablet med 2 x 25 A, så der kan leveres 1 kW pr. sløjfe, kan looplængden være omkring 50 m lang, som det fremgår af fig D.14 i Max-i specifikationen, og meget mindre kan den ikke være til et større parcelhus.

Alle nye telefoner og Bærbare kommer USB C, hvilket alligevel kræver en omformer.

Det er netop én af de store fordele ved at benytte 20 V. Stort set alle kraftige USB-C ladere har 20 V som maksimum, som f.eks.:

• USB Power Delivery op til version 3.0, der er det højeste niveau, som overholder sikkerhedsstandarden IEC 60950-1 (max. 100 W, 8 A).
• Quick Charge fra Qualcomm (100 W, 5 A).
• SUPERVOOC Endurance Edition (150 W, 7.5A).
• Infinix (160 W, 8 A).
• Xiaomi HyperCharge (200 W, 10 A).
• Realme (240 W, 12 A).

USB-PD går i dag op til 48 V, 5 A (240 W); men det skyldes, at det elendige USB-C stik ikke er specificeret til mere end 5 A. Hvordan de andre standarder får mere end 5 A ud, uden at det hele smelter, er mig en gåde.

Ser vi på IT markedet idag, er 20 V nok en mere etableret standard en 24 V. 5 V og 12 V bruges stadig meget; men vis mig bare én PC, som benytter en 24 V lader. De ligger alle mellem 18,5 V og 20 V, hvilket er årsagen til, at USB organisationen netop valgte den spænding, og de 5 A fremkommer så ud fra IEC 60950-1 (100 W / 20 V = 5 A).

Med et ordentligt strømforsyningsstik er 20 V et ganske godt og ikke mindst meget sikkert valg.

Og de køle/fryseskabe man kan købe hedder 12\24V dc og 230v ac. 

Ja; men alle ordentlige, moderne køleskabe, som f.eks. vores Samsung, har frekvensstyret kompressor, som uden problemer vil kunne laves i en 20 V version, hvis det bliver standarden, eller måske allerede kan benytte 20 V.

Derefter skrev jeg at jeg er ked af at ikke alle har den mulighed.

Men det har de da. Det er derfor man har ejerforeninger, leje  og andelsforeninger - som trods alt dækker en stor del af etagebyggerier. Jeg hører om flere der får fællesbatteri.
 

12v er fint til alt der ikke bruger mere end 250w. Alle nye telefoner og Bærbare kommer USB C, hvilket alligevel kræver en omformer. Og de køle/fryseskabe man kan købe hedder 12\24V dc og 230v ac. 

Nu synes jeg du giver udtryk for en masse jeg IKKE skrev.  

 

Jeg skrev faktisk det direkte modsatte; at jeg med min løsning kun vil belaste nettet når det ikke er belastet. Derefter skrev jeg at jeg er ked af at ikke alle har den mulighed. 

Måske jeg tolke dit udsagn forkert. Når du skriver: "Det handler om fairness, om at jeg kan producere en KWh time til 10øre~, 55øre~ med batteri, men skulle betale 4kr for den." Så tolker jeg det somom du synes det er unfair at du skal betale 4 kr for skat og netafgift og at du påtænker selv at producere strømmen. Hvad du IKKE skriver er at du IKKE ønske at benytte den sikkerhed nettet giver.

Når du skriver: " ..... kun kan have en taber: etagebeboerne der ikke har alternativer, som nogle af os andre har." og efterfølgende skriver: "Derefter skrev jeg at jeg er ked af at ikke alle har den mulighed.", så lyder det for mig somom du udtrykke en tom sympati for folk i etagebyggeri. Tom fordi du ikke har tænkt dig at gøre noget ved det.

Fint nok, men hvorfor så ikke bare bruge 12v?

12 V er ganske simpelt for alt lidt til stort set alt og passer heller ikke med de 20 V, som er blevet de facto standard for mobiltelefonladere.

Valg af spænding er et stort kompromis, som vist på fig. D.12 side 240 i Max-i specifikationen. Hvis det ikke var for lysbuerisikoen, havde jeg valgt en højere spænding end 20 V; men det er ikke realistisk at forlange en krybeafstand på mere end 1 mm, og det er ikke nok til at slukke en lysbue ved bare 24 V.

Til aerospace har man "blindt" valgt 28 V, fordi det er ladespændingen for et standard 24 V batteri; men efter flere tilfælde af brand og røgudvikling i kablingen har man måttet stille krav om lysbuevagter, som både er meget dyre og risikerer at koble vigtige systemer ud i utide.  Havde man i stedet tænkt sig om og valgt 20 V, var man sluppet for en lang række problemer. Man kan undre sig over, at de studier, som jeg og NASA selv har refereret (D.1.2.9 i Max-i specifikationen), ikke har givet anledning til at ændre på aerospace standarden, når man nu med egne øjne kan se, at alt over 20 V ikke er nogen god idé - specielt ikke hvis tin whiskers kan forekomme. 

Fint nok, men hvorfor så ikke bare bruge 12v? Og din laptop kan tilsluttes med en 12v til usbc lader. Jeg har 12V i båden og der kan man bruge oliefyr, varmeplade og ovn, alt sammen på 12v, bruger en smule diesel, men er standart udstyr. Og så er sikringer en fin ting 15A kan trække ret meget. Jeg har 100w solceller og 180A batteri, holder fint om sommeren, om vinteren sidder der en 25a lader og topper op.

Hvorfor vælger du 20v når der findes 2 standarder, 12 og 24v hvor man kan få alt til?

Læs #68.

Hvorfor vælger du 20v når der findes 2 standarder, 12 og 24v hvor man kan få alt til? Hvirker ikke særligt KISS i min verden.

Ved et passende antal seriekoblede celler (54) kan controlleren spares væk og solpanelerne kobles direkte til et 20 V batteri via nogle simple switche, som styrer ladeeffekten i trin af typisk op til 170 W (fuld sol på ét panel).

Der findes mange glimrende lærebøger om hvordan man skal behandle batterier for at de virker længst muligt.

Det du beskriver ovenfor, nævnes næsten altid i bøgernes første kapitel, som eksempel på hvordan man ikke skal gøre det, ofte med velvalgte historiske eksempler på, hvor galt det kan gå med driftsøkonomien og sikkerheden.

Den løsning jeg foreslog kan bygges af serieproducerede, velafprøvede og frem for alt veldesignede komponenter og guderne må vide hvor mange sådanne installationer der allerede findes i danske campingvogne og kolonihavehuse.

Fordi jeg specifikt talte om at lave nødstrøm til en fryser ved Danmarks ende og fordi jeg foretrækker KISS princippet: Solceller+Controller+Batterier+Diodeswitch+PSU+24V fryser.

Jeg går også ind for KISS, så i min verden er det simplificeret til:

(Solceller og 230 V batterilader) + Batteri + fryser.

Ved et passende antal seriekoblede celler (54) kan controlleren spares væk og solpanelerne kobles direkte til et 20 V batteri via nogle simple switche, som styrer ladeeffekten i trin af typisk op til 170 W (fuld sol på ét panel). Det er vist øverst på siden http://max-i.org/green-smart-house-solution.html og beskrevet i afsnit 1.7 side 41 i Max-i specifikationen http://www.max-i.org/specification.pdf .

Normalt vil fryseren være forsynet fra lysnet gennem PSU og diodeswitch.

Normalt vil fryseren være forsynet direkte fra batteriet, som igen forsynes fra en lysnetlader og/eller solpaneler. Det betyder, at selv en meget stor startstrøm for kompressoren kan håndteres uden problemer, da batteriet kan levere flere kA. Din switch skal være meget kraftig for ikke at brænde af under startstrømmen eller ved en kortslutning, indtil en sikring brænder over!

Startstrømme, kortslutningsstrømme og manglende "selective fuse breaking" er netop ét af de helt store problemer ved elektronikudgange, som fra en inverter eller som her fra en diodeswitch. Også derfor er direkte drift fra batteripoler (via afsikring) en kæmpe fordel.

Når lysnettet falder ud forsynes den via solceller+batteri via diodeswitchen.

Når lysnettet falder ud, forsynes fryseren stadig fra batteriet uanset hvilken strømforsyning, dette måtte lades fra, og der er intet switchtab.

Når lysnettet kommer tilbage genoptager PSU'en automatisk forsyningen og solcellerne lader batterierne op igen.

Når lysnettet kommer tilbage, genoptager det ladningen af batteriet og drift af fryseren, hvis det ikke er solstrøm nok.

Mao: Et simpelt anlæg uden "smart" styring, som bare virker, år efter år efter år.

Mao: Et endnu simplere anlæg.

Så snart du prøver at gøre det "smartere", f.eks hurtigladning fra nettet efter strømsvigt, stiger komplexiteten og prisen hurtigt og min egen erfaring er at de penge er bedre brugt på større batterier.

Stort set alle batterier har en optimal ladeprofil og kræver derfor én eller anden form for ladestyring og evt. et BMS med eller uden cellebalancering, så du slipper alligevel ikke for en mikrocomputer, og resten er simpel software, der koster langt mindre end man tjener på en blot rimelig avanceret styring.

Ja, men hvorfor i det hele taget have en sådan switch?

Fordi jeg specifikt talte om at lave nødstrøm til en fryser ved Danmarks ende og fordi jeg foretrækker KISS princippet:

Solceller+Controller+Batterier+Diodeswitch+PSU+24V fryser.

Normalt vil fryseren være forsynet fra lysnet gennem PSU og diodeswitch.

Når lysnettet falder ud forsynes den via solceller+batteri via diodeswitchen.

Når lysnettet kommer tilbage genoptager PSU'en automatisk forsyningen og solcellerne lader batterierne op igen.

Mao: Et simpelt anlæg uden "smart" styring, som bare virker, år efter år efter år.

Så snart du prøver at gøre det "smartere", f.eks hurtigladning fra nettet efter strømsvigt, stiger komplexiteten og prisen hurtigt og min egen erfaring er at de penge er bedre brugt på større batterier.

Men som jeg sagde tidligere:

Man skal altid være helt klar på hvad opgaven går ud på og hvorfor man gør det.

Hvis opgaven ikke er en fryser ved Danmarks ende, er den bedste løsning næsten med garanti anderledes.

At jeg kaldte det en 'diodeswitch' var udelukkende af pædagogiske hensyn. Nu om dage anvender man praktisk taget altid "ideelle dioder" (= FET's med en styrekreds) hvor tabet i praksis er nul.

Ja, men hvorfor i det hele taget have en sådan switch?

Den eneste fordel, den giver, er, at man hurtigere kan få nominel spænding på systemet, hvis batteriet er helt eller delvist afladet; men hvis f.eks. et 20 V batteri er afladet til minimum = ca. 15,5 V, har det så høj en indre modstand, at det hurtigt kommer op på nominel spænding igen, når det ikke længere skal levere strøm, men bare lades en smule. Skal der nævneværdig strøm på batteriet igen, skal ladespændingen måske op på omkring 24 V - altså over nominel spænding, og så er begge eller mindst "batteridioden" ledende og dermed overflødig.

Det er kun hensigtsmæssigt at trække strøm fra batteriet, hvis netspændingen er væk, eller hvis elprisen er høj og man forventer at have solstrøm nok den næste dag eller de næste dage til at lade batteriet op igen. Enhver ladecyklus slider batteriet ned og koster dermed. Er man inde i en gråvejrsperiode, skal laderen derfor bare holde batteriet på den ønskede spænding ud fra den valgte ladeprofil, og den spænding kan det tilkoblede udstyr sagtens arbejde på. Det skal jo alligevel kunne fungere helt fra minimum i back-up tilstand og til maksimum ved ladning.