Solceller i Danmark har kun en kapacitetfaktor på 10%, altså produktionstid på 900 timer/år. Fra marts- sep er produktionstid og det supplerer fint vindenergi, som med kapacitetfaktor på 50% især producerer i vintermåneder.

Men for at udnytte den høje MW/GW soleffekt midt på sommeren er det nødvendigt med lagring af den fluktuerende energi og med nødvendig adgang til tilstrækkelige elektrolyse og PTX anlæg. Og sikkert også lagring af brint i saltkaverner?

I disse år kan sol producere strøm til den samme levetidsomkostning (LCOE, red.) som landvind (25 øre/kWh ekskl. netforstærkningsomkostninger, red.), men frem mod 2030 forventes solcellerne at blive den billigste af VE-teknologierne med en LCOE på 16 øre/kWh.</p>
<p>Men da det samtidig også er den med lavest antal årlige fuldlasttimer, vil tilslutningsomkostninger målt på installeret effekt også ramme solcellernes LCOE relativt hårdere.</p>
<p>Konsekvenserne for den danske solbranche er også til at tage at føle på: Analysen viser, at den danske soludbygning vil skrumpe drastisk, hvis en betaling på henholdsvis 0,5 og 1 mio. kr pr. tilsluttet MW bliver indført. I så fald viser analyser udført med elmarkedsmodellen Balmorel, at dansk sol kun vil vokse til henholdsvis 5 og 3 GW i samme periode.

Det kan da godt været at vindmøllerne ikke er klar og slet ikke dem på land... Men Energistyrelsen regner også med at der installeres 550 MW solceller pr år, indtil 2025/2026 og det er bare i det jyske område... Men ja, alle ved at det skal mere gang i VE-udbygningen hvis vi skal nå den grønne omstilling. Der er jo ikke andre til at levere grøn strøm, Frankrig er ikke ved at opfører 50-100 atomkraftværker, de satser på VE, Tyskland lukker deres atomkraftværker, der skal VE også løfte opgaven... England kan ikke engang modsvare de atomkraftværker som de lukker, med dem de bygger f den smugle som Finland bygge, ændre ikke meget... Der er kun VE til at løfte opgaven, så der skal udbygges. Og vil vi ikke have dem omkring os, må de stå på havet eller måske i Marokko ?

Og det gør naturligvis også at der skal mere gang i netudbygningen som de statsejet TSO'er står for. Det er jo trods alt EU der har fastsat reglerne så man ikke må bygge dit eget net parallelt med det offentlige...

Jeg bør dog så ikke forsømme at rose vores journalist for artiklens sidste afnit:

"""Ud over festtalerne er det eneste håndgribelige i pressemeddelelsen fra Esbjerg Kommune, at H2 Energy Europe har købt en stor grund i Veldbæk ved Esbjerg på 11 hektar. Det er uklart, hvor meget selskabet endnu har forpligtet sig til at bygge anlægget, og om der for eksempel er en strømaftale på plads mellem parterne."""

Overskrifsforfatteren burde tilsvarende - ind til videre - holde "lidt" igen med kuløren, for således ikke unødigt igen-igen at slide på både mediehusets og IDA´s troværdighed.

Denne artikel synes at være en identisk udgave af en GridTech-artikel udgivet dagen forinden. Jeg er tilfreds med at sådanne vurderende, énøjede og politiserende artikler kommer frem i lyset foran GridTech´s ekstrabetalingsmur, men ærgerlig over at have spildt tid på at kommentere på GridTech-artiklen i stedet, og genbruger nu det meste herunder:

Fra sidst i artiklen:

"""Det er jo klimamæssigt uholdbart og ikke ligefrem et grønt foregangsland værdigt, hvis vi er nødt til at importere fra andre lande, eller at gas, kul og biomasse skal køre mere,« siger Martin Risum Bøndergaard."""

Det er mindst ligeså uværdigt, når Wind Denmark, her igen-igen langer ud efter (konkurrerende) "biomasse" ved således at sætte biomasse i bås med fossile brændsler. Det er mig ubegribeligt, både at bl.a. et stort, gammelt og hæderkronet selskab som Vestas ønsker at lade sig repræsentere med sådan noget snavs, og at et "mediehus" i IDA´s regi fortsat får lov til stille sig til rådighed som tro og ukritisk væbner/ekkokammer. – Her først i mørket bag GridTechs ekstrabetalingsmur!

Bio-kraftvarme på velvalgte og herunder pt. dårligt energiudnyttede indenlandske biobrændsler som træaffald fra voksende skovområder (inkl. energipil på lavbundsarealer?), overskudshalm, biogasrestfibre, spildevandsslam og div andre kommunale og industrielle organiske restprodukter ville, - især hvis baseret på brændselsfleksibel og askerecirkulerende forkoblet lavtemperaturforgasning - byde på en række fordele, herunder: 1: Regulerbar produktion af el og varme, inkl. levering af backup til fluktuerende vind og sol 2: Nyttiggørelse af allerede etableret infrastruktur 3: Reduceret spredning af både lugt-, smitte- og miljøfremmede stoffer på markerne 4: CO2e-negsativitet (frem for blot næsten CO2e-neutralitet) ved: a) re-aktivering af netto CO2e-optaget i for længe dårligt passede skove (inkl. imødegåelse af sygdomsangreb, stormfældning samt livstruende og iskapperne sortsværtende skovbrande), b) undgåelse af stærke klimagasser fra nedbrydning i det fri, c) deponering af biokoks, og/eller CO2 (CCS) 5: Potentielt jordforbedrende (og da selvforstærkende) deponering af biokoks 6: Levering af CO2 til produktion af bl.a. VE-brændstof (CCU) 7: Beskyttelse af vandmiljøet og reduceret import af den sidste livsvigtige fosfat, de har i Marokko, ved askebaseret regional omfordeling af bl.a. fosfor fra husdyrtætte og/eller vandmiljøfølsomme områder til bl.a. sjællandske planteavlere 8: Indtægter i stedet for udgifter til restproduktbortskaffende aktører i bl.a. økonomiske yderområder

Centrale bio-KV-værker har det ganske vist svært med kun at skulle producerer svarende til nok maks. fire-fem tusinde årlige fuldlasttimer, men dels har den gennemsnitlige brændselspris meget stor indflydelse på den ”gørelige” elpris (f.eks. beregnet som LCOE) og dels vil der være gode penge at tjene på at køre i kondensdrift og/eller overlast i tidsrum med meget høje/ekstreme elpriser, hvori der kan suppleres med spids- og reservelast fra capex-lette anlæg, der kører på (langt dyrere) lagret bio-/bio-naturgas/VE-brændstof. Men konkurrencedygtigheden er naturligvis afhængig af at der ikke gives skævvridende støtte til alternativ fluktuerende VE, og/eller tilhørende el-til-el-lagring/PtX og ekstra infrastruktur.

Når KV-produktionen således baseres på forkoblet forgasning, vil det - også efterfølgende - være muligt at gøre samme KV-anlæg en stor tand mere fleksible ved at tilføje procesudstyr til produktion af VE-brændstof baseret på lokal elektrolyse, hvilket ligeledes kan gøres i den allerede etablerede infrastruktur. Så kan der - især med lidt overlap - køres f.eks. firetusinde timer i hhv. KV- og VE-brændstofproducerende mode, idet brændselsmodtagelsen og forgasningen kun ligger stille i sommermåneder med manglende behov for (den ene eller den anden slags) restvarme.

Som investor ville jeg dog nok vente med at tilføje muligheden for produktionen af VE-brændstof, indtil det står mere klart, at økonomien ikke hurtigt ødelægges af fremtidig adgang til alternativt at importere mere eller mindre færdigt producerede VE-brændstof baseret på f.eks. ultra-billig solcellestrøm fra solrige og ørkenagtige områder nærmere ækvator. Og skulle man have nået at tilføje VE-brændstof-delen, vil KV-delen stadig være værdifuld.

Hvis mediehusets synes at klimaet og bl.a. vandmiljøet haster for meget til fortsat at snyde vore politikere til at holde potentielt konkurrencedygtige VE-teknologier ude af betragtning, og det ikke er lige meget, hvad det samlet set kommer til at koste energiforbrugerne/skatteborgerne, var det måske en idé at spørge, f.eks. Brian Vad Matiesen og/eller EA Energianalyse, hvorfor det ovennævnte ikke for længst er blevet vurderet som led i gennemførte scenarieanalyser. Hvorfor rummer Energistyrelsens teknologikatalog fortsat ikke – idet mindste - et moderat stort (200+ MW el) brændselsfleksibelt men alligevel højeffektivt centralt biokraftvarmeværk tillagt ekstra indtægter svarende til den samfundsøkonomiske værdi af de ovennævnte fordele, - så løsningen ikke længere ignoreres ved Balmorel-modellering?

Resultatet bør bringes foran GridTechs ekstrabetalingsmur, idet jeg fastholder, at IDA´s medlemmer bør kunne følge og om fornødent kommentere på især alt vurderende og politiserende, uden at det forudsætter, hverken ekstrabetalinger eller brug af de sølle seks månedlige "klip", der hurtigt slipper op, hvis man skal lede efter både misforståelser og mere interessant indhold med udgangspunkt i ofte kulørte og misledende overskrifter.

Hej Bjarke Dalslet og Flemming Qvist

Og jeg er enig i at elektrofuels bør bruges mindst muligt, men der er altså nicher hvor det giver mening.

Batteriudskiftningsfinten slår mig som infrastrukturtung og tidskrævende men måske et columbusæg der?

Lastbiler og busser har fordele fremfor personbiler ifb batteriudskiftning. Det er forholdsvis nemt at finde plads til en 2X1X0,5 m standardiseret "kasse" på en lastbil eller en bus. Lastbiler og busser er typisk i planlagt rute og drevet af professionelle, som kan håndtere den systematik der kræves. I modsætning til hurtigladning kan batterierbyttede batterier lades løbende og med fuld effekt om natten, hvor byttebatterier kan være en buffer.

At lave landbrugsareal + skovbrug dedikeret til feedstocks til kemikalieproduktion er i sig selv problematisk og bør holdes på et minimum.

Et stort gaslager er en meget billig måde at sikre elforsyningen på overfor de mest ekstreme og sjældne "energitørker"
OG Der er også en række andre nicher f.eks. militære / nødberedskab hvor batterier er decideret yt på grund af den lave energitæthed.

Fedt med nogle gode indspark, Flemming og Niels.

Jeg er rørende enig i at spare på stål, flytransport etc. er det første man bør gøre. På samme måde som jernbanificering/elvejsudbygning er en no-brainer langs de travlere transportruter så vi ikke spilder brændstof unødigt. Og til den daglige pendling har batterier allerede vundet kampen mod elektrofuels uanset hvad Toyota skulle mene. Og jeg er enig i at elektrofuels bør bruges mindst muligt, men der er altså nicher hvor det giver mening.

Mht. valget mellem batterier og elektrofuels til tung transport er det jo en balance mellem spildet ved at køre med x tons ekstra vægt i batterier eller at bruge y MJ mere energi til at frembringe elektrofuels. På et eller andet tidspunkt bliver batterier det mindst effektive valg. Batteriudskiftningsfinten slår mig som infrastrukturtung og tidskrævende men måske et columbusæg der?

I forhold til energilagring er et stort gaslager en meget billig måde at sikre elforsyningen på overfor de mest ekstreme og sjældne "energitørker" der måske forekommer en gang eller to om året i et VE-system. Hvis det skulle dækkes af batterier ville det kræve så mange batterier at det ville blive ekstremt dyrt i forhold til hvor sjældent de skulle bruges. Der giver PtX-gas + et gasværk langt mere mening hvor der ikke er alternativer.

Der er også en række andre nicher f.eks. militære / nødberedskab hvor batterier er decideret yt på grund af den lave energitæthed.

Mht. ikke-elektrofuel kemikalier er jeg simpelt hen uenig. Der er ikke nok "lavthængende" (dvs. fra affald, biprodukt fra fødevareproduktion, etc.) biomasse til at forsyne verden med den mængde kemikalier den har brug for. At lave landbrugsareal + skovbrug dedikeret til feedstocks til kemikalieproduktion er i sig selv problematisk og bør holdes på et minimum. Derudover er det decideret tosset ikke at opgradere sin biomasse via PtX da det indeholder store mængder af CO2 der ellers bare udledes uden at gøre gavn. Det er altså her at PtX virkelig er en nøgleteknologi der ikke er nogen oplagte alternativer til.

Endelig vil jeg også lige hejse flaget for at PtX faktisk ikke er voldsomt ineffektiv i forhold til så mange andre kemiske processer. Regner man på hvor meget af råoliens brændværdi der ender som bevægelsesenergi i en moderne IC bil ligger vi vel omkring 10-15%. Og i et VE-system har vi som bekendt perioder hvor energien er meget billig.

He Bjarke Dalslet

Jeps, der er tab ved PtX men hvad er alternative feedstocks hvis vi fremover skal have adgang til kemikalier, gødning, brændstof til tung transport og flyvning?

Jeg spørger bare interesseret - er der nogen af jer PtX-bashere der har en bedre eller mere elegant løsning? For så er der rigtig mange penge i den!

Batterieteknologi virker, som en bedre løsning end strøm->PtX->forbrændingsmotor. Der er ingen grund til at lastbiler, færger og busser ikke kan bruge batteriteknologi, faktisk ligger det til "højrebenet" stor, tung og i planlagt rute, hvor opladning kan tænkes ind. Og som Flemming Qvist nævner, er batteribytteteknologi en reel mulighed på lastbiler, busser og vel også entreprenørmaskiner.

Substitution; f.eks er kulfiberproduktion væsentlig mindre CO2 udledende end stålproduktion. Træ er et mere klimavenlig materiale end mursten og beton. Betonfliseparkeringspladsørkenen i parcelhuskvarterne kan udskiftes med græs.

Besparelse; f.eks er over 2/3 af søfarten bulklast og uden at have er hovedparten af bulk kul eller olie, som ikke skal fragtes.

Biogas; en hydrokarbon, som man selvfølgelig skal bruge fornuftigt og ikke bare brænde af i et naturgasfyr.

Sidst biomasse. Påstanden om at der ikke er biomasse er ikke korrekt, desværre sløser vi biomasse væk på simpel afbrænding og i forbindelse med produktion af kød. Det kunne vi reducere og rigelig af biomasse vil være tilgængelig. Både til produktion af methanol men mere relvant som grundmateriale til kemisk industri. Meget kemi starter med en hydrokarbonstreng, det er meget nemmere at hente den fra noget biomasse frem for selv at bygge den af noget elktrolyse H2 og noget kulstof cracket fra CO2.

Og så er der tilsidst et behov for PtX, f.eks ammoniak det vil være hjernedødt at lave det på anden måde end med elektrolyse.

Det som rigtig irriterer mig er at PtX præsenteres som en klimavenlig og meget lovende teknologi. Når PtX i VIRKELIGHEDEN er en nødløsning endda i den dårlige ende af skalaen. Ineffektiv og derfor også dyr.

Eneste undtagelser er vel ammoniak, som ikke er let håndterbart og indholder mindre energi.

er der nogen af jer PtX-bashere der har en bedre eller mere elegant løsning

Jeps, der er tab ved PtX men hvad er alternative feedstocks hvis vi fremover skal have adgang til kemikalier, gødning, brændstof til tung transport og flyvning?

• Biomasse er der ikke nok af og der kan ikke skaffes mere uden at presse miljøet endnu hårdere.
• Fossile feedstocks + CCS kan måske gøres uden at belaste klimaet yderligere, men er heller ikke just tabsfrit.

Jeg spørger bare interesseret - er der nogen af jer PtX-bashere der har en bedre eller mere elegant løsning? For så er der rigtig mange penge i den!

Det er da en mega god nyhed at der rent faktisk findes en så stor parathed til at investere i teknologien!

I forhold til tilstrækkelighed af vedvarende energi skal man selvfølgelig være opmærksom på at de her anlæg har incitament til at følge den reelle og øjeblikkelige VE produktion.

Det skal så balanceres op imod den generelle villighed til at investere i den slags anlæg i det hele taget.

Vi kommer nok til at se lidt politisk fin-tuning af reguleringen inden vi finder den helt rigtige model - forhåbentlig bliver det ikke lige så grimt og tilfældigt som stop-go politilken om de private solcelleanlæg. Men jeg kan ikke forestille mig at den "neto måler ordning" der skitseres i artiklen vil kunne leve ret længe :-)

For en PtX virksomhed er vil en middelpris ikke være interessant. De vil se på hvad prisen er i de forskellige zoner på Nordpool, og hvor ofte den er tilstrækkeligt lav.

CB - den må jo falde ud til Danmarks fordel, siden der er 2 større PtX anlæg på vej til Esbjerg.

Kan godt være priserne svinger; men EU27 stat er altså vægtet gennemsnit over et halvt år

CB - vi kan godt sige EUs næstbilligste pris

For en PtX virksomhed er vil en middelpris ikke være interessant. De vil se på hvad prisen er i de forskellige zoner på Nordpool, og hvor ofte den er tilstrækkeligt lav.

At PtX er et absurd spild af energi - det ved enhver kemiker og gymnasie elev.

Fossil industrien står i dag for 81% af verdens energiforsyning, og de har en gigantisk forretning der spænde fra minedrift og boreplatforme, over piplines, rafinaderier, bilfabrikker og til tanstationer og plastik produktion.

PtX er deres "forsøg" på at fastholde den infrastruktur de har brugt 100 år på at opbygge. Da de er afskyeligt rige, kan de købe alle de rapporter, medier og politikert de ønsker for at holde liv i deres kæmpe forretning.

Derfor får PtX, Brint og alle de andre krumspring så stor opbakning fra politisk side.

At PtX er et absurd spild af energi - grøn - sort eller blå, og det ved enhver kemiker og gymnasie elev.

PtX virker til at være alt for hypet grænsende til en luftkastel. Det LYDER så godt og rigtigt og miljømæssigt. Men i virkeligheden er det noget lort, fordi TABENE i processerne er særdeles store. Afhængig af den valgte teknologi kan tabene være enten: Store tab - Meget store tab - Ekstremt store tab. Er den meget snak om PtX andet end tankespind ? Jeg savner at høre fra en fagligt funderet person at: >>PtX ER en konkurrencedygtig teknologi<<. Samt nogle tal som underbygger denne påstand. Når jeg læser om PtX hører jeg normalt at PtX ikke kan konkurrere med alternative teknologier. Eksempelvis batterier. At politikere er positive mht. PtX giver mig ikke ro i sjælen. For tekniske problemstillinger er slet ikke politikeres spidskompetance. Tværtimod.

Dernæst er det næppe EU's billigste elpriser der er tale om i Danmark

CB - vi kan godt sige EUs næstbilligste pris

https://ec.europa.eu/eurostat/statistics-explained/index.php?title=File:Electricity_prices_for_non-household_consumers,second_half_2020(EUR_per_kWh)_v1.png

Uanset hvor stort eller lille anlæg de ønsker at lave vil de være afhængige af højspændingsnettets kapacitet. Transmissionsnettet har, så vidt jeg kan se, slet ikke den ønskede kapacitet. Det er en opgave for Energinet.dk. Det er dem der skal etablere kapacitet. Det er muligt de vil købe 6 GW men hvis nettet kun kan levere 2 til 3 GW så får de ikke mere. Dernæst er det næppe EU's billigste elpriser der er tale om i Danmark. Det er kun når det blæser så meget at man ikke kan sælge det dyrere til anden side at prisen er lav. Det er typisk i Nordsverige og Sydnorge at strømmen, i gennemsnit, er billig. I skrivendes stund er prisen i Danmark omkring 1,00 kr / kWh. Prisen styres af udbud og efterspørgsel,. Hvis der er stor efterspørgsel så stiger prisen. Der er bygget mange luftkasteller i tidens løb. Hvordan er det gået med genbrug af varme fra de forskellige datacentre? STore skåltaler i begyndelsen og ..?

Denne brintfabrik bliver vel nødt til at sætte deres egen grønne produktion op, for vi andre klarer os udmærket med det vi har, og jeg har ikke noget behov for brint. Projektet ser måske ikke så godt ud, hvis de selv skal skaffe den grønne el.

Med EU's billigste elpriser er det ikke så underligt at ny energitung industri flytter hertil.

Resultatet bliver at priserne stiger hvis ikke udbuddet kan blive udbygget i samme takt som behovet.

Du kobler ikke bare med et snuptag et 1GW kraftværk på nettet, så du kan vel heller ikke bare forlange at kunne trække 1GW fra nettet.

Denne brintfabrik bliver vel nødt til at sætte deres egen grønne produktion op, for vi andre klarer os udmærket med det vi har, og jeg har ikke noget behov for brint. Projektet ser måske ikke så godt ud, hvis de selv skal skaffe den grønne el.

Man får det indtryk af artiklen,at det er nødvendigt at Hydrolyseanlæg og Methanproduktion kan køre påfuld kraft hele tiden, selvom det måtte betyde at man skal generere strøm på kulkraftværker.

For afpasses den grønne strømproduktion ikke med efterspørgslen, kan det ende med at importen af fossil strøm må op grundet de grønne initiativer, eller at der må skovles mere kul i ovnene på de tilbageværende kulkraftværker i Danmark.

Nye elektrolyseanlæg kan reagere på fluktuerende sol/vind indenfor sekunder og er der derfor ideelle til netstabilisering og udnyttelse af overskudsproduktion. Tyskland har jo ved deres overskudsproduktion betalt med mio kr til stop af vore vindmøller, når det blæser.

Ifølge Stiesdal er det fysisk muligt at bygge vindmøller op til 25MW eller mere.

Siemens har 14MW havvindmølle og Vestas har lanceret 15MW havvindmølle. Se link. https://ing.dk/artikel/vestas-klar-med-kaempemoelle-243829

Og i Kina har MingYang Smart prototype i 2022 på 16MW tyfonsikre havvindmølle, som også kan monteres på flydende platforme. Se link https://ing.dk/artikel/kinesisk-producent-vil-bygge-verdens-stoerste-havvindmoelle-249327

Man får det indtryk af artiklen,at det er nødvendigt at Hydrolyseanlæg og Methanproduktion kan køre påfuld kraft hele tiden, selvom det måtte betyde at man skal generere strøm på kulkraftværker. Er der en teknisk grund til det, eller mener man blot at investeringen i anlæg er så høj,at man bør udnytte kapacitet fuldt ud altid. Men uanset investeringens størrelse, kan det vel ikke svare sig at fyre kul og methan (f.ex. biogas) af i kraftværker for at producere methan og brint. Der er langt mere effektive processer til at producere brint fra kul end at gå vejen om ad el.