Miljøgift i poser med popcorn ødelægger vaccinationen af børn
Helt almindelige vacciner, som har udryddet en række sygdomme, kan blive neutraliseret, hvis de vaccinerede børn har for meget miljøgift fra blandt andet papir- og papposer i blodet.
En række danske forskere afslører i en ny undersøgelse, at op mod hvert tiende barn har så få antistoffer i blodet, at de risikerer at blive smittet med difteri eller stivkrampe, selv om de er vaccineret.
Ifølge undersøgelsen hænger den dårlige virkning af vaccinerne snævert sammen med, hvor høje koncentrationer af polyfluorerede stoffer (PFC) børnene havde i blodet inden vaccinationen.
Læs også: Professor: Derfor er fluorstofferne værre end andre miljøgifte
Kun kræftmedicin og radioaktiv stråling giver samme effekt
Hver gang koncentrationen af stofferne bliver fordoblet, halveres mængden af de antistoffer, som skal beskytte mod sygdommene. Ud over nogle sjældne arvelige sygdomme, radioaktiv stråling og bestemte former for kræftmedicin kender forskerne meget få årsager til, at et barn reagerer dårligt på vaccinationer.
Førsteforfatteren på den videnskabelige artikel om fundet, professor Philippe Grandjean fra Syddansk Universitet, understreger, at sammenhængen mellem fluorstofferne og dårlig virkning af vacciner er usædvanlig stærk.
»Vi ved, at PCB og dioxin kan skade immunforsvaret, så de to stoffer jagtede vi. Så fandt vi i stedet denne sammenhæng med PFC. Det er mildt sagt overraskende,« siger han.
43 børn måtte have en ny vaccine
Philippe Grandjean og hans kolleger udførte undersøgelsen på Færøerne. De tog en blodprøve på moderen til nyfødte børn inden fødselen og en ny prøve umiddelbart inden den fjerde vaccination for difteri og stivkrampe i femårsalderen. De blev brugt til at bestemme indholdet af polyfluorerede stoffer i blodet.
Desuden blev børnenes indhold af antistoffer undersøgt lige inden den sidste vaccination, og da de var fyldt syv år. Det største fald i vaccinationens virkning konstaterede forskerne på de børn, som havde mange fluorstoffer i blodet ved femårsalderen.
Faktisk havde 43 ud 464 børn så lav koncentration af antistoffer mod hovedsageligt difteri, men for en dels vedkommende også stivkrampe, at den kliniske virkning af vaccinationen er usikker. Dem gav forskerne selv en ekstra vaccination, da de havde afsluttet deres undersøgelse.
»Knap ti procent, det er altså mange, og der var vel at mærke kun gået to år, siden de havde fået den seneste vaccine. Hvis der allerede på det tidspunkt ikke er langtidsbeskyttelse, så giver det grund til panderynker,« siger Philippe Grandjean.
Færinger får PFC fra marin kost, danskere fra pizzabakker og væg-til-væg-tæpper
Han får endnu flere rynker ved at tænke på konsekvenserne af undersøgelsen, for forskerne anser det for meget sandsynligt, at vaccinationer kun er et billede på, at polyfluorerede stoffer forstyrrer immunsystemet.
Der omkring tusind polyfluorerede stoffer. De bliver brugt til et hav af formål, som udnytter, at de både skyer fedt og vand. Mest udbredt er stofferne i imprægnering til både tøj, f.eks. Gore-Tex, tæpper og andre tekstiler og til fremstillingen af slip-let-pander og -gryder.
Men sidste år målte en ph.d.-afhandling fra Danmarks Tekniske Universitet polyfluorerede stoffer i seks ud af ti pap- og papiremballager til fødevarer.
Læs også: Redaktionens favoritter: Mademballage af papir og pap er fyldt med miljøgift
Den største synder var poser til mikrobølgepopocorn, hvoraf en del ifølge beregninger fra DTU sender så meget miljøgift ind i popcornene, at det overskrider grænseværdierne, også kaldet tolerabelt daglig indtag.
Polyfluorerede stoffer nedbrydes ekstremt langsomt i både kroppen og organismen. De ophobes også i fødekæden ligesom blandt andet PCB. Færingernes store indtag af fisk, skaldyr og marine pattedyr er årsagen til, at undersøgelserne bliver gennemført der. Færingerne har også langt højere koncentration af PCB i blodet end danskere.
Men Philippe Grandjean understreger, at når det gælder polyfluorerede stoffer, så er danskerne lige så eksponerede som færingerne.
»De færøske børn får nok mere PFC fra deres marine kost, men til gengæld mindre fra væg-til-væg-tæpper og pizzabakker end danske børn,« siger professoren. De såkaldte per- eller polyfluorerede stoffer (forkortet PFC for per-/polyfluorinated compound) må ikke forveksles med fluor i den form, der findes i eksempelvis tandpasta. Der er tale om flere tusinde langkædede molekyler med en række fællestræk. Det bliver brugt, fordi de skyer fedt og vand. Ud over emballage til fødevarer findes de i imprægnering, som beskytter bl.a. tekstiler mod fugt og snavs. Polyfluorerede forbindelser forekommer således i mange møbler og tæpper, men også i de populære Gore-Tex-jakker, rengøringsmidler, plastmaling og slip-let-pander. Ifølge seniorforsker Urs Berger fra universitetet i Stockholm indtager vi ca. 75 pct. af de skadelige fluorstoffer, der findes i kroppen, med vores mad. Polyfluorerede stoffer er meget svært nedbrydelige. De ophober sig både i miljøet og i organismen, og de er målt overalt på kloden og i alle de folkeslag, der er undersøgt for dem. Modsat miljøgifte som PCB og dioxin sker ophobningen ikke i fedtvæv, men derimod i organerne, hovedsageligt i lever og nyrer. De bedst kendte af stofferne har navnene PFOS (perfluoroktansulfonat) og PFOA (perfluoroktancarboxylat). PFOS var tidligere meget udbredt til bl.a. brandslukning, men er i dag forbudt til langt de fleste formål i den vestlige verden. PFC’er, der kan nedbrydes til PFOA, er derimod fortsat tilladt.Fakta om giftige fluorstoffer