Retningslinjerne er brudt, og det er totalt uacceptabelt, at mademballage af papir og pap indeholder så høje koncentrationer af svært nedbrydelige fluorstoffer, at der kan være en sundhedsrisiko forbundet med at spise fødevarerne.
Sådan lyder det fra direktør Peter Huntley fra Emballageindustrien i Danmark. Han udtaler sig efter at have læst en ph.d.-afhandling fra DTU og Københavns Universitet, som afslører de såkaldte polyfluorerede stoffer (PFC) i seks ud af ti emballager. I de værste tilfælde var der tale om koncentrationer på helt op til 0,9 procent af posernes vægt.
»Vi finder det uacceptabelt med så høje koncentrationer, uanset om fluorstofferne migrerer over i fødevarerne eller ej,« siger Peter Huntley.
Han henviser til, at det endnu ikke er afklaret, i hvor høj grad der siver fluorstoffer over i fødevarerne.
Kemikeren bag ph.d.-afhandlingen, Xenia Trier, har foretaget modelberegninger, som viser en sundhedsfare ved poser med mikrobølgepopcorn og en økologisk rugbrødsblanding.
Læs også: Redaktionens favoritter: Mademballage af papir og pap er fyldt med miljøgift
Men Fødevarestyrelsen har bestilt flere undersøgelser fra DTU Fødevareinstituttet, inden styrelsen vil gribe ind.
»Fødevarestyrelsen har gjort det eneste fornuftige ved at indlede test af, hvordan fluorstofferne migrerer fra emballagerne. Men det ændrer ikke på, at emballagerne bryder anbefalingerne. Derfor er vi nødt til at se grundigt på de produkter,« understreger Peter Huntley.
Industrien: Vi følger allerede de tyske retningslinjer
Fødevareminister Mette Gjerskov (S) har bebudet et indgreb, hvis Fødevarestyrelsens kortlægning viser, at emballagen er et problem for sundheden.
Der er i dag ingen grænseværdier for indholdet af enkelte kemikalier i emballage af pap og papir, sådan som det er tilfældet med plast.
Ifølge Peter Huntley følger den danske emballageindustri dog allerede de vejledninger, som de tyske myndigheder har sat for blandt andet fluorstofferne.
Det tyske Bundesinstitut für Risikobewertung har over for Ingeniøren fastslået, at hvis vejledningen følges, er der ingen sundhedsrisiko ved at spise mad pakket ind i pap og papir.
På baggrund af de tyske vejledninger har industrien i samarbejde med Fødevarestyrelsen udarbejdet tjeklister, som sikrer, at virksomhederne lever op til tyskernes krav.
»Vi er allerede nået næsten lige så langt, som man kan med en lovgivning, for hvis vejledningerne følges, er der ingen problemer. Derfor kalder vi det også uacceptabelt, når indholdet af fluorstoffer i f.eks. en pose popcorn ligger faktor fem til ti højere end i vejledningerne,« siger Peter Huntley.
Forskere har påvist en sammenhæng mellem en række helbredsskader og høje, men almindeligt forekommende, koncentrationer af fluorstoffer i blodet, herunder nedsat sædkvalitet, kronisk nyresygdom og brystkræft.
Top 10 over fluorstoffer i emballage
- Småkagepose, Subway** 9.050
- Finax økologisk rugbrødsblanding 5.240
- Blomberg Bills Micropop* 2.250
- Popz popcorn, Føtex 1.290
- Pommes frites-bakke, lille, McDonald's** 733
- Mellemlægspapir, Fakta 636
- Papir til kylling, McDonald's** 99
- Estrella mikrobølgepopcorn* 98
- Blomberg Flying Pops popcorn 66
- Dækkeserviet til bakke, McDonald's** 65
- Købt i Sverige. ** Købt i Canada.
Tabellen viser det samlede indhold af persistente fluorstoffer i mikrogram per gram emballage. Fluorstofferne udgør således 0,9 pct. af vægten i posen fra Subway.
Kilde: Xenia Triers ph.d.-afhandling
Fakta om giftige fluorstoffer
De såkaldte per- eller polyfluorerede stoffer (forkortet PFC for per-/polyfluorinated compound) må ikke forveksles med fluor i den form, der findes i eksempelvis tandpasta. Der er tale om flere tusinde langkædede molekyler med en række fællestræk.
Det bliver brugt, fordi de skyer fedt og vand. Ud over emballage til fødevarer findes de i imprægnering, som beskytter bl.a. tekstiler mod fugt og snavs. Polyfluorerede forbindelser forekommer således i mange møbler og tæpper, men også i de populære Gore-Tex-jakker, rengøringsmidler, plastmaling og slip-let-pander.
Ifølge seniorforsker Urs Berger fra universitetet i Stockholm indtager vi ca. 75 pct. af de skadelige fluorstoffer, der findes i kroppen, med vores mad.
Polyfluorerede stoffer er meget svært nedbrydelige. De ophober sig både i miljøet og i organismen, og de er målt overalt på kloden og i alle de folkeslag, der er undersøgt for dem. Modsat miljøgifte som PCB og dioxin sker ophobningen ikke i fedtvæv, men derimod i organerne, hovedsageligt i lever og nyrer.
De bedst kendte af stofferne har navnene PFOS (perfluoroktansulfonat) og PFOA (perfluoroktancarboxylat). PFOS var tidligere meget udbredt til bl.a. brandslukning, men er i dag forbudt til langt de fleste formål i den vestlige verden. PFC’er, der kan nedbrydes til PFOA, er derimod fortsat tilladt.
