Dine betragtninger synes jo at indebære at du mener vi skal begrænse den slags CO2 udledninger? Hvorfor der - og hvad er egentlig konsekvensen for "klimaet" efter din mening?

Global opvarmning, havstigninger, forsuring af verdenshavene, mere ekstremt vejr, mere uforudsigeligt vejr. Alle ting, som også fører til problemer med biodiversiteten. Og til hungermigration og krige.

Hvis kløvergræs kan være med til at bekæmpe det, siger jeg ja tak til kløvergræs. Men der skal naturligvis langt mere til end kløvergræs. Kløvergræs er bare voldsomt undervurderet i debatten, fordi man ikke medtager sojaproblematikken, kvælstofproblematikken og jordbundsproblematikken i analyserne, da de ikke prissættes i dagens landbrug.

Ved brug af biomasse vil det være ulig nemmere at fange co2 ved kilden, fremfor at trække det ud af luften. Derved opnåes en reduktion af co2 indholdet i atmosfæren.

Ved brug af biomasse vil det være ulig nemmere at fange co2 ved kilden, fremfor at trække det ud af luften. Derved opnåes en reduktion af co2 indholdet i atmosfæren.

Desværre tror jeg, at det er en menneskelig egenskab, at man ikke kan udholde frivillige nuværende små afsavn til gengæld for fremtidige store gevinster. Jeg ærgrer mig jævnligt over, at omtalen af drivhuseffekten i hydrologilærebogen i 1970'erne ikke fik mig til at perspektivere konsekvenserne af anvendelsen af fossile brændstoffer.

#20 Det er sikkert rigtigt at Klimarådets anbefalinger har negative effekter. De er dog det rene vand i forhold til effekterne af en øget co2 udledning. Prøv at læse FN's klimarapporter.

Hej tommy andresen

Jeg synes det er svært at komme til anden konklusion -

Så der er ingen analyse eller logiske ræsonnement?

Det er klart, at overdreven brug af biomasse ikke er bæredygtigt - men kontrolleret og certificeret anvendelse af biomasse er en måde at bremse op for vores udledning af CO2. Cyclustiden for fossile brændstoffer er millioner af år, mens cyclustiden for biomasse maksimalt er 100 år. Når dette er er sagt er biomasse et brændstof der alene kan anvendes midlertidigt, for det nedsætter ikke atmosfærens co2 indhold, alene forhindrer at det vokser. Så man må bruge biomassen som midlertidig middel til at få etableret udnyttelse af co2 frie energikilder. Primært sol og vind. Nødtvunget mener jeg også at atomkraft bliver nødt til at blive udbygget - men så må man arbejde med udvikling af affaldsbortskaffelsen.

Det virker ærligt talt korrupt.

Denne måde at miste fokus på ses fx også i mange indlæg her på ingenøren. Det er forbavsende hvor mange der starter med snak om milljø, klima osv., derefter skifter til at fokusere ensidigt på CO2, og endelig ender med at fokusere 100% på økonomi, og man interessere sig derefter ikke længere for om en løsning reelt er miljøvenlig - bare den er billig, og formelt tæller som "grøn".

Biomasse er et godt eksempel på det - brugt i mindre mængder fx i form af spild fra træforarbejdende industri kan det bestemt give mening. Men i det øjeblik mængderne stiger over et vist punkt så ophøre det med at være en udnyttelse af et spildprodukt og bliver bare en måde at udnytte skoven endnu mere intensivt, og måske endda ligefrem udnytte skov som ellers ikke har kommerciel værdi. Og så er der på ingen måde tale om en miljørigtig løsning længere.

Jeg synes det er svært at komme til anden konklusion - det er intelligente mennesker der sidder i toppen og styrer, trods alt.

Hej tommy andresen

Det virker ærligt talt korrupt.

Man behøver da ikke at være professor for at regne ud at biomasse hverken er klimavenligt eller bæredygtigt. Det som man kan undre sig over er hvorfor så mange er hoppet på den limpind. Det virker ærligt talt korrupt.

Regeringen bør sikre retvisende incitamenter for brugen af biomasse. Altså med andre ord skal biomasse støttes og afgiftsbelægges i overensstemmelse med den klimaeffekt, afbrænding har.
Dernæst skal regeringen lave en langsigtet strategi for Danmarks forbrug af biomasse, så det aftrappes til et globalt bæredygtigt niveau.

Basis elproduktion er nu fra biomasse, kul og naturgas, men kan i 2030 fuldt ud erstattes af kraftværk biogas gasturbiner, som meget bedre kan supplere fluktuerende sol/vind i de stille og mørke vinteruger. Produktion af biogas vil overstige nuværende forbrug af gas i 2030 og kan ved metanisering af biogasanlæg udbygges til gasproduktion på 2GW.

De nuværende biogasanlæg kan opgradere ca 30% af udvundet gas til biogas. Men tilsættes brint ved metanisering til overskyende CO2 fra biogasgasanlæg, kan yderligere 30% omsættes til metan. således at ialt 60% udnyttes og opgraderes til gas. Biogasanlæg kan derfor i 2030 have en gasproduktion på 2GW, som kan lagres istedet for naturgas i de danske gaslagre til de mørke og stille vinteruger.

Alle fabrikanter af kraftværk naturgas gasturbiner vil inden 2030 kunne levere anlæg, som kan opgraderes til 100% brint. Når grøn brint fra elektrolyseanlæg anvendes i kraftværk gasturbiner opgraderet til 100% brint, er elektrisk virkningsgrad samme som for naturgas/brint (Virkningsgrad elektrisk 40% og og varme 50%) . Se link

Fra 2024 vil RWE i Tyskland anvende 34MW Kawasaki gasturbiner, som kan opgraderes til 100% brint inden 2030 (elvirkningsgrad naturgas/brint > 40%) https://www.kawasaki-gasturbine.de/files/Press_release_Chevron_H2_GPB17D_final_UK_221117_BIR_OGA.pdf

RWE and Kawasaki plan to build one of the world’s first 100% hydrogen-capable gas turbines on industrial scale in Lingen, Germany. https://www.rwe.com/-/media/RWE/documents/07-presse/rwe-generation-se/2021/2021-12-09-rwe-and-kawasaki-plan-to-build-hydrogen-capable-gas-turbines.pdf

”Den globale efterspørgsel på sojaprotein skal væsentligt ned, hvis vi gerne vil undgå yderligere afskovning. For om det er os eller et andet land, der hjemtager de ton soja, der er skyld i afskovning kan jo være lige meget globalt set,” siger han.

Skalaen? Danmarks sojaimport lægger beslag på et areal på 600.000 hektar (omtrent det dobbelte af Fyns areal). Det sætter altså den flisproblematik i relief...

dine indlæg er som regel gode

Tak, men så er du også selv ude om det. Både palmeolie og soja dyrkes ofte på tidligere regnskovsjord. Nogle gange bliver træerne bare brændt (det kan man jo så tænke lidt over i relation til træflisen i den danske energiforsyning).

Den enorme klimaeffekt fra soja og palmeolie stammer dog især fra, at der ofte er tale om organogen lavbundsjord. Det vi ofte kalder lavbundsjord i Danmark. Det afgasser masser af CO2 når det dyrkes (lige som i Danmark). Og det fodrer vi svin med (bogstavelig talt)!!!

Flerårig kløvergræs som får gødningen fra kløverens kvælstoffiksering har derimod positive klimaeffekter. Dels fordi de store rodsystemer trækker kulstof ned i jorden (kulstoflagring i form af humusopbygning). Men også fordi det fortrænger andre afgrøder, som gødes med gylle eller kunstgødning og udleder masser af lattergas.

Udfasning af soja som erstattes af store mængder græsprotein fra flerårig kløvergræs, er efter min opfattelse det vigtigste tiltag i dansk landbrug. Det ærgerlige er bare, at det meste af klimaeffekten sker i nærheden af ækvator, og så tæller det ikke for de danske politikere....

Du skriver det selv: "hvis bare man planter nok". Det er der ingen garanti for, især ikke udenfor Danmark.

@Benny

Det er derfor man har certificeringsordninger. Så det sikres at biomassen er bæredygtig.

Hvorfor er det usikkert om den udledte co2 bliver optaget af nyplantede træer, hvis bare man planter nok.

Det er galimatias, at vi kun fokuserer på vores indenlandske udledninger, for det gør, at man ikke fokuserer på det enorme potentiale der er i noget så enkelt som kløvergræs osv osv

@Stig: dine indlæg er som regel gode, men det her er i særklasse tankevækkende. Mange tak for info og +1👍🏼 herfra.

»Vi skal prioritere <strong>kulstoffri</strong> Power-to-X-brændstoffer, da vi forudser konkurrence eller mangel på kulstof, om du vil, fordi vi vil bruge kulstof mange steder i den grønne omstilling.«

Hvorfor vil Ingeniøren udvinde CO2 af luften, når det bedre kan betale sig at udvinde det fra havvand. Det sidste er også godt for miljøet i havet.

Sluttelig vil jeg stille spørgsmålstegn ved om det er en god idé at lagre et knapt grundstof (C) i jorden?

Det er rigtigt, at Klimarådet fokuserer på, at udbygningen med fjernvarme helst skal være baseret på varmepumper, så biomasseforbruget ikke vokser.

Men det er altså andre typer biomasse, som giver rigtig store udledninger i Danmark. Vi er vant til at høre om landbrugets store klimaudledninger, og Klimarådet lægger i rapporten endvidere op til, at vi også får reduceret klimabelastningen af importeret mad.

Men et meget stort enkeltbidrag er klimaudledninger i transit i især landbrug, men også til dels i de fødevarer vi køber:

Alene Danmarks import af soja og palmeolie til foder og fødevarer medfører globale udledninger på 2,4-7 mio. ton CO2e årligt.

Den tungeste post her er importen af soja. Lad os tage et skøn lidt under middelskønnet og sige 4 mio tons om året fra import af soja til landbrugets dyr. Det tæller ikke med i hverken landbrugets udledninger eller Danmarks udledninger, for udledningerne sker i udlandet. Det der er vigtigt at forstå er bare, at vi kan droppe al den sojaimport, men det kræver en markant omlægning i retning af græsprotein fra kløvergræs på danske marker.

Det er galimatias, at vi kun fokuserer på vores indenlandske udledninger, for det gør, at man ikke fokuserer på det enorme potentiale der er i noget så enkelt som kløvergræs med høj persistens samt græsproteinfabrikker. Det totale potentiale ville nok ligge i omegnen af 6 mio tons sparet klimagas om året, men vi taler stort set ikke om det, fordi tallene ikke tæller (særlig meget) i de danske regnskaber.

Det potentiale er ærlig talt enormt, sammenlignet med det danske biomasseforbrug i energisektoren, men det debatteres aldrig på disse sider? Måske er det bare for abstrakt at forstå, hvorfor potentialet i at erstatte soja med kløvergræs er så enormt, måske handler det bare om, at potentialet ikke "opfanges" af den almindelige måde at opgøre klimaeffekt på?

Hvorfor er det usikkert om den udledte co2 bliver optaget af nyplantede træer, hvis bare man planter nok.