Italiensk melpose-producent blev taget på sengen

Vi begynder med at skrue tiden tilbage til november. DTU-kemiker Xenia Trier har afleveret og forsvaret sin ph.d.-afhandling, der dokumenterer høje forekomster af sundhedsskadelige fluorstoffer i emballage af pap og papir.

Hverken myndigheder eller DTU kontakter de involverede virksomheder, så den første overraskelse får Valsemøllen, da Ingeniøren ringer op. Den danske producent af en Finax-rugbrødsblanding havde ingen idé om, at posen består af en halv procent fluorstoffer.

Valsemøllen reagerer hurtigt og kontakter sin italienske poseleverandør, Fiorini International, der efter eget udsagn er en af Europas største leverandører med en årlig produktion på over en milliard papirposer. Valsemøllens krav til italienerne er klart: Fluorstofferne skal ud af poserne - med det samme.

'Vores første reaktion var en blanding af overraskelse og forvirring. Vi vidste ikke, at stofferne var i papiret', skriver salgschef Marco Pergolini i en mail til Ingeniøren.

'Hverken amerikansk eller europæisk lov forbyder fluorstoffer i emballage, og vores leverandører har forsikret os, at de lever op til reglerne, så vi var i god tro', understreger han.

Uforberedte papirproducenter

Fiorini International skrev straks videre til sine leverandører af selve papiret med fluorstofferne. Men en del af dem var lige så uforberedte og overraskede som italienerne selv, fordi ingen ifølge Marco Pergolini tidligere havde sat spørgsmålstegn ved brugen af fluorstoffer.

Fiorini International benytter udelukkende papir baseret på skandinaviske træfibre. Kun én procent af produktionen benytter det fedtskyende papir, hvori der er fluorstoffer.

Den italienske poseproducent fremstiller ikke selv papiret, men køber det af tre virksomheder: finske Ahlstrom, canadiske Twin Rivers og tyske Grünperga. De færdige poser bliver produceret i Italien, hvor der også bliver trykt på emballagen.

Alle tre producenter skyndte sig at sende erklæringer om det fedtskyende papir til italienerne. De viser ifølge Marco Pergolini, at de fedtskyende egenskaber netop bliver opnået ved at tilsætte persistente fluorstoffer.

Faktisk gik den tyske leverandør så vidt som i sit brev til Fiorini International at anslå, at 80 til 90 pct. af alt fedtskyende papir på verdensmarkedet indeholder den slags stoffer.

Men samtlige leverandører, inklusive Grünperga, som havde produceret Finax-posens papir, forsikrede også, at de overholdt det tyske Bundesinstitut für Risikobewertungs (BfR) anbefalinger til fluorstoffer. Problemet med det er blot, at så burde der ikke være så stort indhold af den type af stofferne, som Xenia Trier fandt.

Afdelingsleder Karla Pfaff fra BfR understreger over for Ingeniøren, at hun ud af brevet fra Grünperga til Fiorini International ikke kan se den tyske producents dokumentation for at leve op til anbefalingerne.

Tvunget til andre leverandører

Tilbage til Marco Pergolini og hans kolleger, som måtte indlede jagten på et alternativ til deres kunder, som var helt fri for fluorstoffer.

Sponseret indhold

Med disse simple midler kan ingeniører blive bedre til at sælge gode ideer til ledelsen

Arbejdsmiljø

»Da vores leverandører bekræftede, at deres papir indeholder fluorstoffer, og de ikke havde nogen alternativer, var vi tvunget til at se efter andre leverandører,« skriver han.

Et alternativ kommer fra finske UPM, og det underkaster italienerne deres egne test. Nu er det ifølge Marco Pergolini endelig lykkedes at fremstille en pose uden polyfluorerede stoffer.

Fiorini International har ifølge egne oplysninger cirka ti danske kunder, men Valsemøllen er den eneste, som har købt poser af fedtskyende papir.