Landbrugets aftryk på klimaet skal reduceres, og det skal ske ved hjælp af en CO2e-afgift. Det slog SVM-regeringen fast i sit regeringsgrundlag, og i dag udkommer en længe ventet rapport fra det såkaldte Svarer-udvalg, der skal vise, hvordan sådan en afgift kan skrues sammen.
Landbrugere og landbrugslobbyister landet over vil nok have øjnene stift rettet mod økonomiprofessor Michael Svarer og de øvrige eksperter i udvalget ved dagens pressemøde kl. 11 i dag.
Men så snart en endelig afgiftsmodel er politisk vedtaget, vil blikket skulle flyttes til nogle af de teknologier, som kan få klimabelastningen og dermed afgiftstrykket ned på den enkelte bedrift.
Og teknologierne findes allerede, lyder det fra eksperter, Ingeniøren har talt med.
»Generelt gælder det om at tage teknologier i brug, som for alvor gør en forskel for klimaet. Det vil sige dem, der virker på udledninger fra kvægavl og planteavl,« siger agronomuddannede Tavs Nyord, der er seniorkonsulent ved den grønne tænketank Concito.
»Her har vi allerede veltestede teknologier som fodertilsætningen Bovaer og forskellige former for nitrifikationshæmmere.«
Mangel på social accept
Han bakkes op af professor og leder af Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet (AU) Jørgen E. Olesen.
Adspurgt om, hvilke teknologier landbrugerne bør rette blikket mod, fremhæver han også fodertilsætning som Bovaer, der mindsker metandannelse og dermed -udledning fra køers fordøjelse, og nitrikitionshæmmere, der tilsættes gødningen for at bremse mikroorganismers omdannelse af kvælstof, som fører til udledning af den potente klimagas lattergas.
Faktisk mener både Jørgen E. Olesen og Tavs Nyord, at begge teknologier er så modne og veltestede, at man bare skal »komme i gang med at bruge dem«, som Tavs Nyord siger.
EU har allerede godkendt Bovaer, og der findes også andre godkendte nitrifikationshæmmere på markedet. Men der er også et stort fokus på potentielle negative sideeffekter ved de to teknologier.
»Teknologierne skal være på forholdsvist højt TRL-niveau (Technology Readiness Level, red.), men der er også en anden problemstilling, der handler om sikkerhed og accept af teknologierne,« siger Jørgen E. Olesen.
Han spørger hypotetisk, om vi skal blive ved med at teste teknologierne i det uendelige ligesom pesticidet Glyphosat, der efter hans overbevisning har vist sig ikke at have væsentlige negative sundhedseffekter, men efter 50 år på markedet ikke kan opnå bred folkelig accept.
»Man kan sagtens forestille sig, at man kan komme ud i noget af det samme med nitrifikationshæmmere og Bovaer som med Glyphosat,« siger AU-professoren.
Forsigtighedsprincip for klimaet
Begge teknologier er placeret i det såkaldte ‘udviklingsspor’ i landbrugets klimaaftale fra 2021. Det skyldes blandt andet usikkerheden om teknologierne, som skal evalueres på ny i forbindelse med et ventet genbesøg af aftalen senere i år.
Tidlige forsøg med Bovaer viste, at køerne ikke åd lige så meget og derfor producerede mindre mælk, måske på grund af ophobning af brint i dyrenes fordøjelsessystem. Omvendt viser nyere forsøg på danske malkekvæg, at køernes metan-bøvser og -prutter kan blive reduceret med knap 30 procent ved tilsætninger til foderet uden de negative sideeffekter.
For nitrifikationshæmmerne gælder, at der stadig er usikkerheder omkring, hvordan de påvirker vandmiljø og mikroorganismer i jorden.
Men ifølge Tavs Nyord har vi allerede nok viden i dag til, at disse usikkerheder ikke skal tilbageholde implementeringen af effektive klimateknologier.
»Forsigtighedsprincippet bør også gælde for klimaet. Dyrevelfærd og drikkevand er vigtigt, men det er klima også,« siger seniorkonsulenten.
Begge eksperter ser også gode muligheder for CO2e-reduktioner ved hjælp af lagring af biokul lavet på pyrolyseret restbiomasse, hvor social accept igen risikerer at stå i vejen for teknologiudbredelsen.
Og så er gyllehåndtering som forsuring, hyppig udslusning, afkøling, biogas eller flaring af metan teknologier, hvor man hurtigt for meget klima for pengene.
