2023 i bakspejlet: En tam superleder, flagermus og vand, vand og vand
Januar: Økologi – nu med PFAS
Lige indtil oprydningen efter nytårsmiddagen havde PFAS for de fleste danskere blot været en forkortelse for en række skadelige stoffer koncentreret omkring brandøvelsespladser. Overskueligt og på afstand. Men da PFAS helt uventet dukkede op i danske økoæg i en koncentration, hvor børn i alderen 4-7 år blot ved at indtage den gennemsnitlige mængde økologiske æg ville overskride den maksimale tolerable grænse for al mad, kunne alle se alvoren.
Forklaringen lå i foderet. Hvor de ikkeøkologiske høns spiste sig mætte i fuldfoder, som er en blanding af soja og forskellige kornsorter, blev de økologiske høns fodret med fiskemel. Problemet blev løst ved at udskifte de økologiske høns’ menu, og snart lagde de igen sunde æg. Mens økolandmændene således kunne ånde lettet op, trak eksperterne til gengæld vejret noget tungere og sendte havet et bekymret blik.
Med en lang række målinger kunne de konstatere, at havet omkring Danmark har det, de kalder en udbredt diffus forurening med PFAS. Det betyder forurening uden én eller få klare kilder, men nærmere, hvad man kan kalde en generel baggrundsforurening. Hvor den så kommer fra, kunne ingen forklare. Men en ting er sikkert. PFAS dukker op langs alle vestvendte kyster, fordi stofferne opkoncentreres voldsomt i havskummet, inden det blæser ind på stranden og over markerne. PFAS kunne ikke længere ignoreres.
Illustration: Fotocollage.
Februar: En ulige luftkamp
Ballongate blev betegnelsen for det, der må være den særeste luftkamp i flyvningens historie. En kinesisk ballon med en diameter på 60 meter nåede at bevæge sig ind over Alaska, videre hen over Canada og til det nordlige Idaho, før præsident Biden havde fået nok og beordrede den skudt ned. Det blev gjort med landets tungeste skyts i form af et missil fra et F-22 Raptor-jagerfly i 20 kilometers højde under hele verdenspressens og den kinesiske præsidents bevågenhed. Den amerikanske udenrigsminister blev hjemme fra et besøg i Kina, mens resterne af ballonen blev fisket op af havet. Selve ballonen viste sig at være bygget af amerikansk hardware, mens den bar på kinesiske sensorer til indsamling af billeder og video. Dog uden at sende data hjem til Kina. Siger USA. Det tydeligste indtryk, der står tilbage er en selfie, jagerpiloten tog med ballonen i baggrunden, inden han lukkede luften ud af den.
I det danske hav skulle der ikke være balloner. Der skulle være masser af havvindmøller. Troede man. Planen var, at energiselskaber nu skulle til at bygge offshore-vindmølleparker for egne penge og uden om statslige udbud efter den såkaldte åben dør-ordning. Selskaberne skulle byde ind på alle de arealer, der ikke var øremærket til offentlige udbud. Men pludselig fortrød Energistyrelsen og lukkede muligheden for øjnene af en række meget byggeivrige selskaber. Der lå ellers projekter klar til en produktion af vindenergi, der ville kunne dække danskernes behov to gange. Problemet var, at styrelsen ikke havde gjort det juridisk klart, at ordningen kun var tænkt til små projekter tæt på land. Så branchen havde derfor budt ind med meget store projekter over 1 GW langt fra kysten. Men de arealer hører til de lukrative. Og dem vil staten gerne beholde for sig selv.
Marts: Hønen eller ægget
»Vi er i gang med at sætte en Ferrarimotor i en gammel Ford Taunus.« Så malende beskrev en ekspert i elproduktion det over for Ingeniøren, da vi gik på jagt efter en løsning på et snigende og uundgåeligt problem i den hastige elektrificering af samfundet, vi er midt i: for tynde og for få elkabler. Med forslugne datacentre, elbiler, varmepumper og ikke mindst PtX står vi over for en fordobling af elforbruget frem mod 2030 og noget, der ligner en femdobling i det efterfølgende årti. Hvis al den el skal ledes sikkert ud til forbrugere og produktion, er der brug for en udvidelse af elnettet til 110 milliarder kroner inden 2040. El har på ganske få år bevæget sig fra at være en stabil selvfølge til at være moderne tids månelandingsprojekt.
Men det er ikke blot dimensionerne, der ændres. Selve strategien og vilkårene for udbygningen ændres radikalt. Førhen har selskaberne skullet eftervise et behov, før de kunne spendere forbrugernes penge på nye kabler. Nu skal vi etablere infrastrukturen strategisk. Det betyder, at vi skal bygge VE-zoner i områder, hvor der er plads, og hvor vi kan trække kabler hen. Men det skal vel at mærke ske, inden produktionen overhovedet er flyttet derud. Vi skal med andre ord have lagt massive mængder nye kabler ud nu og her, inden vi kender placeringen af fremtidens produktionsanlæg. Læg dertil et krav om en helt ny måde at styre spændingen på, nu hvor den ikke længere er sikret af stabile kraftværker, men tværtimod er påvirkelig af vindens styrke eller en sky for solen. Der er nok at tage sig af i det, der nu benævnes nationalkritisk infrastruktur.
April: En motor med flade dæk
Med den optimistiske titel ‘Forberedt på fremtiden’ lancerede regeringen en markant reform af de videre gående uddannelser, hvor halvdelen af alle landets cirka 500 kandidatuddannelser kan se frem til at blive halveret fra to til et år. Udvalgte kandidatuddannelser skal dog forlænges og lægge op til ekstra fordybelse som forskere eller specialister. Som oplagte områder nævnes nano- og kvanteteknologi. Målet var at få flere kloge hoveder hurtigt ud i erhvervslivet. Men modtagelsen var ikke så taknemmelig fra den side, som regeringen jo nok havde set frem til.
Siemens Gamesa skrev således sammen med en række andre førende virksomheder et åbent brev til regeringen, hvor de peger på, at tekniske og naturvidenskabelige områder netop er de områder, der »udgør størstedelen af fundamentet i den danske vækstmotor.« Vindmølleproducenten meldte herefter direkte ud, at den ikke ønsker at ansætte danske ingeniører med en etårig kandidatuddannelse.
Oppositionen mødte forslaget med udbredt bekymring for, at forkortede kandidatuddannelser kan skabe et A- og et B-hold, og IDAs formand, Laura Klitgaard, noterede, at »det virker, som om man med åbne øjne har piftet dækkene på vores vækstmotor.« Da stod det klart, at regeringen står meget alene ved reformfronten, når det gælder langvarige uddannelser.
Illustration: Nasa.
Maj: Større klode søges
I kampen for et bedre klima har vi fået en ny modstander: biodiversitet. Pludselig er det ikke længere blot menighedsråd og borgerforeninger, der spænder ben for nye vindmøller. Nu kan hensynet til en lille fla germus stoppe de største havvindmølleprojekter.
Problemet er, at vi i vores iver efter massiv elektrificering har glemt, at det der VE kræver så meget plads, at det fremover bliver meget vanskeligt at finde tilstrækkeligt med områder til beskyttet natur. Miljøstyrelsen placerer ganske vist 15 procent af Danmarks areal i den kategori ved at medregne opdyrkede arealer som beskyttet natur, når bare de kan finde et vandhul ude i marken. Men Biodiversitetsrådet kan kun finde 2,3 procent. Elselskaberne sår blomster i striber mellem solcelleparkernes paneler, men fagfolk kalder det green- eller biowashing. For et naturligt habitat kan det aldrig blive.
Så lige nu er vi vidner til en masseudryddelse, hvor 48 procent af klodens arter er i tilbagegang. Hvis hasselmus, stor vandsalamander og springfrø herhjemme skal have en chance, skal vi udlægge 30 procent af vores areal til beskyttet natur, sådan som EU foreskriver. Så kan det godt blive svært at få plads til de møller og paneler. En helt overordnet udfordring er dukket op: mangel på plads, når der skal være plads til landbrug, energiproduktion, vand og alle klodens arter.
Juni: Debatten, der ikke vil dø
Vi har to debatter i Danmark, der bliver ved med at springe op igen og igen. Den ene handler om ytringsfrihed. Den anden om a-kraft. 16 førende forskere stod ganske vist i 2022 frem i samlet fl ok og frarådede danske politikere at tage a-kraft med i planlægningen. Teknologien kan hverken hjælpe med at nå klimamålet for 2030 eller betale sig rent økonomisk sammenlignet med vind- og solenergi. Heller ikke, hvis den leverer fjernvarme som sidegevinst. Sådan lød beskeden.
Og Klimarådet var klar i sin opbakning: »Vores analyse viser, at atomkraft ikke er nødvendigt for at sikre elforsyningsikkerheden i Danmark. De udfordringer, der opstår i helt særlige vejrtilfælde uden vind og sol, kan vi klare med andre midler og billigere.« Klimarådet peger selv på tre løsninger, der kan sikre backup, og som rådet vurderer vil være hurtigere at opføre og billigere end a-kraft: ellagring, fleksibelt forbrug og regulerbar elkapacitet med gasturbiner eller termiske kraftværker. En forsikring, der ifølge Klimarådet vil koste hver husstand ca. 100 kroner årligt.
Alligevel ville flere partier på Christiansborg fortsætte diskussionen, mens Liberal Alliance forsøger at samle flertal bag en ‘Niels Bohr-kommission’. Så a-kraftdiskussionen kan ventes snart at komme på besøg igen.
Illustration: Arkitema/Energinet.
Juli: Øer i et oprørt hav
Med indgangen til det, der skulle blive den varmeste sommer på kloden i 120.000 år med afsvedne marker, skovbrande og oversvømmelser, skulle der krop på de store VE-planer i Danmark. Hvis ‘hockeystaven’ skulle vise sin forudsete effekt, måtte årtiets klimapolitiske prestigeprojekt – energiøerne – sættes i værk. Men efterhånden som projektets kompleksitet gik op for energipolitikerne, dalede begejstringen, og på Borgen fi k øen i Nordsøen nu øgenavnet monsteret. Da det tilmed viste sig, at øen til en pris på 210 milliarder kroner ville ende med et underskud på 5o milliarder kroner, blev projektet udskudt på ubestemt tid.
Energiøen ved Bornholm har ikke bedre fremtidsudsigter. Partierne kunne ganske vist blive enige om statsstøtte på knap 18 milliarder kroner til at etablere den danske del af øens infrastruktur i form af et kabel til Sjælland og Tyskland samt en station på Bornholm. Men øen og møllerne måtte klare sig på markedsvilkår. Med usikker finansiering, lave elpriser og høje råstofpriser betyder det også en usikker fremtid for energiøen ved solskinsøen.
Illustration: Hyun-Tak Kim.
August: Beviser, tak
Fagfolk elsker fakta. Derfor ser vi dem holde armene tæt til kroppen, når forskere påstår, at de har løst et eller andet gammelkendt problem. Fagfolk vil se det afgørende bevis. Bare ikke når det kommer til superledere. Sådan så det i hvert fald ud, da en koreansk forskergruppe lagde en video ud med et lille stykke materiale svævende i luften, et tegn (men ikke bevis) på superlederegenskaber. Og her hævdede de at have skabt superlederegenskaber ved stuetemperatur, hvor det ellers kræver en temperatur tæt på det absolutte nulpunkt. Materialet blev døbt LK-99, er relativt nemt at fremstille af bly, kobber, fosfor og ilt, og snart efterprøvede forskergrupper forsøget kloden rundt. Stor var begejstringen, indtil en erfaren kemiker fra University of Illinois lige gjorde opmærksom på, at det var gammelkendte egenskaber ved kobbersulfid, der havde skabt illusionen. Verden vil bedrages. Eller også skyldes det bare, at opdagelsen af en superleder ved stuetemperatur betyder stensikker nobelpris og et multimilliarddollar-forretningseventyr.
Mens de sydkoreanske forskere trak sig surmulende tilbage, kunne vi til gengæld se en storsmilende Andreas Mogensen svæve ubesværet ind til mandskabet på ISS som en start på sit seks måneders ophold på stationen. Vi har læst om, at han skal fotografere lyn, afprøve en dansk natlampe og måle kvaliteten af sin nattesøvn. Men alle er i virkeligheden mest spændte på, om Andreas får prøvet den rumvandring, han har drømt om, siden han var barn. Han fortjener det.
Illustration: Ingeniøren.
September: Biosfæren er i fare
Fordelen ved et gennemdigitaliseret samfund er, at vi ved at pulje persondata kan hjælpe den enkelte borger hurtigt og effektivt. Rette eksperter har adgang til rette data i rette sammenhæng. Men. Alle mulige off entligt ansatte kan også bare dykke ned i andres persondata efter forgodtbefi ndende. De ligger jo der, lige til at snage i. Og det har offentligt ansatte i de seneste par år tilsyneladende benyttet sig flittigt af. De har snaget i mødres, fædres, partneres og fremmedes oplysninger, og i mange tilfælde har de slået børn op. Nogle medarbejdere har lavet ét opslag, mens andre har slået hundredvis af borgere op over flere år uden at møde modstand fra myndighederne. Datatilsynet har andet at tage sig til og har således inden for de sidste to år kun reageret på én procent af alle sager om snageri. Så der er frit slag for de nysgerrige, hævngerrige eller jalousiramte.
‘Jorden er langtfra en sikkerhedszone for menneskeheden.’ Ikke nogen rar melding fra forskere, der har opgjort tilstanden for klodens ni planetære grænser, der tilsammen angiver planetens sundhedstilstand i havet, atmosfæren og biosfæren. I den nyeste opgørelse fastslår de, at seks af grænserne er i risikabel eller højrisikabel tilstand. Og det er ikke længere klimaforandringer, der bekymrer dem mest. Nu er det udviklingen i biosfæren, der fremkalder rynkede øjenbryn. Det er biodiversiteten. For den kan mennesket ikke genoprette. Hvis vi først får styr på udledningerne af klimagasser, er vi i en situation, hvor energibalancen på Jorden kan vende retur til et holocæn-lignende niveau inden for nogle tusinde år. Men når vi taber en art, er den tabt for evigt. Vi kan ikke gå tilbage til en biosfære, som ikke har et menneskeligt fingeraftryk.
Illustration: Claus Fisker/Ritzau Scanpix.
Oktober: Risikabel havudsigt
Først var det en diskussion om, hvorvidt vi stod over for en hundredårs eller en tusindårshændelse, der fyldte i medierne. Men så kom stormfloden med mere end to meters vandstigning langs landets sydøstlige kyster. En situation, der nok ikke ville komme bag på kystboere mod vest. Men mod øst var alle enten uforberedte eller udstyret med underdimensionerede dæmninger og stormporte. Ikke fordi stormfloden der ikke forelå masser af planer om kystsikring. De var bare aldrig blevet sat i værk med deres færdige tegninger af sandfodring, diger og pumpestationer.
Tre spørgsmål har stået i vejen: Hvem skal betale? Hvad med min havudsigt? Og hvordan skal en lille kommune kunne overskue al den lovgivning, der skal overholdes, når kysten skal ændres? Således blev skibsværftet i Assens oversvømmet, mens sommerhusejere bekymrede sig mest om prisfald som følge af forringet havudsigt. Og således måtte beboere i Køge evakueres, fordi kommunen havde problemer med at flette kystplanerne sammen med EU’s oversvømmelsesdirektiv og habitatdirektiv. Byens borgmester forklarede det i maritime termer: »Vi oplever at skulle navigere i et lovgivningsmæssigt farvand uden sejlrende.«
Udsigten til klimaforandringer stiller imidlertid krav om et opgør med vores romantiserede forhold til danske kyster. Ved en temperaturstigning på 1,6 grader celsius vil Danmark komme til at opleve stormfloder hvert tredje år, og hvis udslippene fortsætter som hidtil, kommer der i slutningen af århundredet 39 gange flere stormfloder, end vi oplever i dag. Der røg den havudsigt.
November: Inde, ude, inde igen
Det er sjældent, man møder ønsket om at blive reguleret fra dem, der skal reguleres. Det sker imidlertid helt åbenlyst fra topfolk i AI-branchen, anført af manden bag ChatGPT, CEO i OpenAI Sam Altmann.
Som en tyv i natten havde han gjort sin sprogmodel tilgængelig og gratis for alle. Skriv dit prompt i vinduet, og se magien. Men lige så tilgængelig den er, lige så farlig er den, lød advarslen, hvorefter Altmann blev sparket ud af af sin egen bestyrelse. Herefter fulgte et af de særeste jobskifte set i en branche, der ellers ikke mangler originaler. Kort efter fyringen ansatte Microsoft, der ejer 49 procent af firmaet, manden og tilbød alle hans 700 ansatte nyt job.
Inden for samme uge var han dog tilbage i stolen som CEO i OpenAI. Et firma, han startede som et idealistisk, nonprofit open source-firma, der ville skabe AI til gavn for menneskeheden. Nu en black box med kolossale kommercielle interesser omgivet af mystik og rygter om at ligge inde med en generel AI.
Hele affæren viser den betydning, techgiganterne lægger i AI-kapløbet. Alene Microsoft har kunnet se sin aktie stige med 50 procent siden OpenAI kom med til firmafrokosten. Senest er Amazon gået i markedet med sin egen chatbot, Q, der for 20 USD om måneden angivelig kan gøre arbejdsdagen nemmere for alle. Hastigheden i udviklingen satte EU-Kommissionen grå hår i hovedet, fordi målet flyttede sig konstant, inden EU-Parlamentet omsider kunne vedtage årets vigtigste regulering – AI Act.
Illustration: Carbon Brief.
December: Varm rekord i en kold tid
Mens en usædvanlig kold start og blæsende afslutning på december lagde sig over landet, lagde grønne initiativer sig til ro i Bruxelles. Med udsigt til valg til EU-Parlamentet i 2024, hvor meningsmålinger på tværs af grænser peger i retning af en højredrejning, udvandes klima- og miljøforslag, hvis ikke de bare lider en stille død på gangene i Bruxelles. Dog kan medlemslandene blive enige om at lægge planer for udvinding af sjældne råstoffer, der er kritiske for den grønne omstilling. Hvis vi skal have tilstrækkeligt med vindmøller og batterier til den grønne omstilling, er det bydende nødvendigt at slippe fri af Kinas dominans på området. Vi har ganske vist råstofferne under jordoverfladen. Men igen ramler vi ind i et af årets hovedtemaer: Pladsmanglen, der hele tiden minder os om, at klimakrisen og biodiversitetskrisen risikerer at blive hinandens værste fjender, hvis ikke vi finder en ny vej tilbage til globaliseringen.
Selv om måneden startede koldt, bliver 2023 det varmeste år i menneskehedens historie, kunne FN’s generalsekretær António Guterres oplyse i sin åbningstale ved COP28-klimatopmødet i Dubai. Med udsigt til et 2024, der med hjælp fra El Niño kan gå hen og blive endnu varmere, kunne disse ord fra åbningstalen passende stå som udgangsreplik for 2023:
»Dette år har set samfund rundtom i verden ramt af brande, oversvømmelser og brændende temperaturer. Rekorden i global opvarmning bør sende kuldegysninger ned af ryggen på verdens ledere. Og det bør få dem til at handle.«
