De norske politikere vil have mere grøn elproduktion ind i det lokale net. Men forskere fra Sintef afdvarer om, at især solceller kan give store udfordringer for det norske elnet. Det skyldes, at nettet er udbygget med henblik på at transporterer energien fra centrale produktionsenheder ( i Norge er det primært vandkraft) ud til forbrugerne. Men hvis energien nu går 'den anden vej', kan det føre til overophedning og nedlukning af højspændingsforbindelser.
- emailE-mail
- linkKopier link
Tophistorier
For at deltage i debatten skal du have en profil med adgang til at læse artiklen. Log ind eller opret en bruger.
- Sortér efter chevron_right
- Trådet debat
forbundet nord og sydnorge sammen, det ville give mening.
Der er et par problemer ved det. For det første er der er stor modstand i Norge mod fremføring af ny kraftkabler, af hensyn til bevarelse af naturen. Dernæst er det uhyre kostbart af fremfør kraftledninger i områder hvor der i praksis ikke er veje. Det at det meste skal flyves frem med helikopter er rigtigt dyrt. Til sidste er der afstandene. Vi snakker ikke om 100 km til 200 km som i Danmark .Her vil der være fremføring over afstande på 300 km til 1500 km.
Denne diskussion om det overordnede transmissionsnet er måske til off-topic i forhold til artiklens problematik, det vedrører problemer i distributionsnettet. Men Statnett har for godt et år siden vist en fin præsentation, hvor man kan se de tekniske og historiske grunde til, at der ikke er så kraftigt et Nord-Syd gående net i Norge og samtidig kan se, hvad men gør, både i Norge og i Sverige, for at udbygge Nord-Syd kapaciteten på den skandinaviske halvø.
https://www.statnett.no/contentassets/1d183d99f1d943e1bc67c5ef98887052/presentasjon-webinar-prisforskjeller-og-kapasitet-nord-sor.pdf
forbundet nord og sydnorge sammen, det ville give mening.
Der er et par problemer ved det. For det første er der er stor modstand i Norge mod fremføring af ny kraftkabler, af hensyn til bevarelse af naturen. Dernæst er det uhyre kostbart af fremfør kraftledninger i områder hvor der i praksis ikke er veje. Det at det meste skal flyves frem med helikopter er rigtigt dyrt. Til sidste er der afstandene. Vi snakker ikke om 100 km til 200 km som i Danmark .Her vil der være fremføring over afstande på 300 km til 1500 km.
EU på den ene side forlanger at alle offentlige bygninger i hele EU skal etableres med solcelle anlæg og på den anden side ikke tillader Netselskaber at sikre deres elnet med batteri-teknologi.
Da det i dette tilfælde drejer sig om Norge så har EU ikke så meget at sige.
Der er jo nok relativt få timer hvor der skal/kan oplades
Nej, hvis det drejer sig om sol så vil det i sommermånederne typisk genereres i en 8 til 12 timer. Hvis det er vindkraft drejer det sig typisk om dagevis (mens det blæser). Det at strømmen løber den forkerte vej er ikke et problem. Problemet er at der løber for meget strøm "den anden vej".
Med el-selskaberne temmeligt anløbne moral, så skal jeg ihvertfald ikke have mit forbrug - og hvis jeg havde produktion - styret af andre end mig selv. I givet fald ville jeg anskaffe egne tekniske løsninger og evt husstandsbatteri, så mine udgifter blev minimeret.
Vi har forstået, at netdistributionsselskaberne ikke må handle med strm, og derfor kan de ikke købe og opbevare energi med henblik på et senere salg. Men netselskaberne kan udarbejde tariffer, hvor tariffen for at bruge strøm er lav - måske endda negativ, hvis der er effektoverskud, men høj, hvis der er effektunderskud. Og hvor indfødningstarifferne omvendt er høje ved effektoverskud. Tarifferne kunne være særligt lave, hvis netselskabet kunne regulere kundens forbrug/produktion.
Jo sikkert men det koster jo også penge ;-) Pointen med mit spørgsmål er, at vi ikke slipper for at investerer i el-nettet. Hvilken vej strømmen løber eller om der laves bufferløsninger er i virkeligheden er ligegyldigt.
Vil det så ikke kunne løses med lokale opbevarings løsninger som man så kan trække på når produktionen falder under forbruget? Så "spare" man at kunne transportere strømmen væk.
Det forekommer også (mig) noget bizart, at netselskaberne kan ejes 100% af forsyningsselskaberne ('Norlys' ejer 'N1' og 'Andel' ejer 'Radius')
Del og hersk, eller lade ræven vogte gæs. Var det virkelig meningen da distributionen skulle skilles fra producenter og elhandel?
Jeg kan godt se det ædle motiv, men når elhandleren Andel ejer Radius, så bliver billedet uskarpt.
Det næste er vel at Andel også bliver producent via ejerskab af vindmøller og lignende "grønne" produktioner.
Var det ikke meningen at produktion, distribution og handel skulle skilles ad til vores alles bedste?
El-forsyning er efterhånden syltet ind i så mange reguleringer og afgrænsninger , at det i mange tilfælde virker kontraproduktivt
enig! Det forekommer også (mig) noget bizart, at netselskaberne kan ejes 100% af forsyningsselskaberne ('Norlys' ejer 'N1' og 'Andel' ejer 'Radius'). Det svarer vel nærmest til, at DSB og Arriva kunne eje dele af banelegemet!?
Her bliver vi ramt af EU-lovgivning. Netselskaberne har ansvaret for nettet. De må ikke handle med energi
El-forsyning er efterhånden syltet ind i så mange reguleringer og afgrænsninger , at det i mange tilfælde virker kontraproduktivt.
Reguleringerne blev indført efter bedste mening, og for at kommercialisere markedet. Med devisen om at så blev det billigere. Resultatet blev vist at der så var flere der tjente på det.
Er det ikke ligegyldigt hvordan et netselskab forstærker nettet? Hvis det er billigere at sætte et batteri op end at forstærke kablerne, så må det vel være netselskabet der afgør det.
Elhandleren sælger til forbrugeren og han bruger det samme uanset hvordan el'en kommer frem. Det eneste stridspunkt kan være tidsforskydningen mellem levering til nettet og kundens reelle forbrug. Men det sker også ved et hjemmebatteri.
Mon ikke det er et tænkt problem, så man kan stikke snabelen ned i en eller anden offentlig kasse, eller flå brugerne med højere netleje ?
Så vidt jeg ved bruger et norskt standardhus ca. 16.000 kWh el om året, hovedsagligt på grund af elopvarming og i sagens natur yder solceller mest om sommeren og når solcellerne yder mest, så er opvarmingsbehov kun varmt forbrugsvand, som så en del af den el der tilfældigvis bliver produceret oppe på taget.
Strøm fra invertere kan skabe lidt opvarming om der ikke sidder filtre der sikrer perfekt sinuskurve, eller PWM styringen af IGBT modulerne ikke er optimal og det kan der stilles krav om. At det skal være et problem, at sende nærom den samme effekt frem eller tilbage på højspændingsnettet, det er vrøvl og nonsens, da brugerne selvfølgelig vil lægge sig efter at bruge egenproduceret strøm til ladning af elbil, tøjvask, opvask o.a.
Med et tab på 8 % i det norske elnet, så er det alligevel på tide at at få gjort noget ved det og ikke laste borgere der vil sætte nogle kW solcellepaneler op på taget og så få dog for fan... forbundet nord og sydnorge sammen, det ville give mening.
Tak for dit svar, Michael R. Det er lidt underligt for os udeforstående, at EU på den ene side forlanger at alle offentlige bygninger i hele EU skal etableres med solcelle anlæg og på den anden side ikke tillader Netselskaber at sikre deres elnet med batteri-teknologi. Hvis dette ikke sidestilles med "handel med energi", fordi det sælges jo ikke til én kunde med distribueres derimod til alle kunder på det net der har kapacitetsproblemer, så kan der åbnes/tillades at sikre el-nettet aktivt i nogle områder. Netselskaberne (som er kunde-ejede i DK) kan derved spare eller udsætte mange effekt opgraderinger, der ellers kan være pænt dyre.
Kan vi ikke få de danske politikere til at underkende de EU-regler du henviser til, således at vi ikke har de tåbelige regler at slås med? Et aktivt styret distributionsnet bør ikke være underlagt el-handels-regler når nu det har til formål at sikre stabilitet og økonomi til alle el-kunder.
Hvorfor stille dette krav til de 2-3 største el-leverandører i et område.
Fordi det er lettere at etablere og styre ved 1, 2 eller 3 steder i stedet for mange små producenter. Men i princippet kan 100-200 små producenter også styres over internet som en samlet pakke.
Vil det så ikke være oplagt at placere et batteri med lader+aflader lige netop der hvor der er risiko for at energi løber den forkerte vej?
Her bliver vi ramt af EU-lovgivning. Netselskaberne har ansvaret for nettet. De må ikke handle med energi. Handelselskaberne handler med energi. Netselskaberne må ikke opsætte batterier i deres net, da det er handel med energi. (ud over forskning og mindre forsøg for at vise at det kan fungerer)
Netselskaberne må ikke fortælle hvor det vil være en god ide at opsætte sådanne batterier, uden at det sikres at alle aktørere får adgang til disse informationer... Hvis et handelselskab eller en anden aktør opsætter et sådan batteri, så skal de betale afgift af den energi der fyldes på batteriet og energien på batteriet, kan ikke sælges som "grøn strøm" heller ikke selv om den er købt som "grøn strøm"
Batteriet skal tilsluttes som en almindelig installation og betale tariffer til netselskabet i henhold til dette. Netselskabet kan ikke få en garanti for at batteriet virker, så derfor skal de stadig forstærke nettet, så de også kan leverer energi nok, i tilfælde af fejl på batteriet...
Netselskabet må godt lave en udbudsrunde hvor de indbyder forskellige aktørere til at byde på at opsætte batterier i deres net (der skal stadig betales tarif, afgift osv.) men der er ikke nogen der har kunne finde på en god model til hvordan dette skal foregå (hvordan fortæller netselskabet til aktøren at nu er der behov for energien fra batteriet i et område og hvordan sikre aktøren at der er nok energi når den behøves? Hvordan afregnes denne energi hvis aktøren f.eks. fylder batteriet op når strømmen er dyr, for at være sikker på at der er nok når behovet opstår?)
Nu er jeg ikke stærkstrømsingeniør, men det er vel ikke fordi for el-produktionen er "lokal grøn", men fordi vi generelt kommer til at bruge mere strøm, at det er nødvendigt at forstærke el-nettet?
Grunden til at elnettet skal forstærkes, er at der skal transpoteres mere energi, inden for et begrænset tidsrum, end der tidligere skulle...
Hvis forbruget stiger (evt. pga elektrificeringen (elbiler, varmepumper osv)) så kan det øget forbrug betyde en forstærkning af elnettet.
Hvis der opsættes flere store solcelleanlæg (eller enhver anden produktionsform) og de tilsammen producerer mere energi end området kan aftage. Så kan det ligeledes medføre en forstærkning af nettet. Det ses typisk hvor mange husstande får opsat 5-6 kW solceller på deres tag, men hvor forbruget tidligere kun var 2-3 kW pr hus i gennemsnit i kogespidsen. så kan man på dage med meget lavt forbrug, opleve at produktionen overstiger den effekt som nettet tidligere skulle leverer i kogespidsen...
Ligeledes kan man "kræve" at de 2-3 største el-leverandører i området tilbyder denne form for batterilagring for at "skåne" (eller sikre) elnettets fulde funktion.
Hvorfor stille dette krav til de 2-3 største el-leverandører i et område. Det er her de mange små producenter, der måske kan give anledning til et problem.
Vil det så ikke være oplagt at placere et batteri med lader+aflader lige netop der hvor der er risiko for at energi løber den forkerte vej? Dette er ved at være kendt teknologi, så prisniveau må også være på vej nedad....! Der er jo nok relativt få timer hvor der skal/kan oplades og så kan der efterfølgende aflades over mange timer. Ligeledes kan man "kræve" at de 2-3 største el-leverandører i området tilbyder denne form for batterilagring for at "skåne" (eller sikre) elnettets fulde funktion.
Nu er jeg ikke stærkstrømsingeniør, men det er vel ikke fordi for el-produktionen er "lokal grøn", men fordi vi generelt kommer til at bruge mere strøm, at det er nødvendigt at forstærke el-nettet?