Vi skal fjerne CO₂ med BECCS og DACCS, men en række barrierer står i vejen
Forleden ansøgte hele ni selskaber om tilladelse til at lagre CO₂ dybt nede i den danske undergrund på land. Ansøgningerne kommer i øvrigt oven i de tilladelser, der allerede er givet til at lagre CO₂ ude på havet i Nordsøen. Nyheden kom samtidig med, at EU’s nye 'Industrial Carbon Management Strategy' er på trapperne. Med disse positive udviklinger kridtes banen nu op til, at Europa tager et afgørende klimatiltag i brug, hvor Danmark kan blive en central aktør for hele kontinentet.
Men det er vigtigt at være opmærksom på de barrierer, der kan bremse/forpurre fremskridtet. Med en geologisk kapacitet til at lagre op til 22 Gt CO₂, ifølge GEUS, har Danmark en unik mulighed for at blive et centralt knudepunkt for CO₂-lagring i Europa. Denne geologiske fordel bakkes op af et gunstigt politisk miljø, og en industri, der har kompetencerne til at implementere fangst, transport og lagring af CO₂ i Danmark.
Foreløbig er der kommet en række interessante detaljer ud omkring EU’s kommende strategi. Blandt andet signalet om et stigende politisk fokus på fjernelse af CO₂ fra atmosfæren. Det er vigtigt, fordi klimavidenskaben i form af f.eks. FN’s Klimapanel (IPCC) nu entydigt fastslår, at det ikke er nok at reducere mængden af CO₂ for at redde vores planet: Klimaneutralitet er ikke nok – der er brug for at fjerne mere CO₂, end vi udleder.
CO₂-fjernelse er altså blevet en vital del af løsningen på den globale klimakrise og skal supplere allerede kendte initiativer såsom elektrificering, udbygning af vedvarende energi og energieffektiviseringer. Et konkret skridt i denne retning er Kommissionens overvejelse af specifikke mål for CO₂-fjernelse i 2040, hvor et muligt scenarie er at fjerne 75 millioner ton CO₂ årligt via teknologier som BECCS og DACCS, altså henholdsvis CO₂ indfanget og lagret fra biomasse og CO₂ fanget direkte fra atmosfæren.
Kommissionen ser i strategien ud til at fokusere mere på disse teknologier end på de naturbaserede metoder til at fjerne CO₂ som f.eks. skovrejsning. Selvom en åben og diversificeret tilgang til permanent CO₂-fjernelse er bedst, er det også klogt med et fokus på teknologiske metoder til at fjerne CO₂, da det er disse teknologier, som i øjeblikket er allermest udfordret.
BECCS og DACCS har samtidig den fordel, at CO₂’en kan forblive permanent i undergrunden, forudsat at CO₂-lagring gennemføres sikkert og miljømæssigt forsvarligt. Erkendelsen af behovet for CO₂-fjernelse er allerede centralt integreret i EU's klimamål, men realiseringen af nødvendige teknologier som BECCS og DACCS står fortsat over for en række udfordringer.
Den første store udfordring for implementeringen af disse teknologier er de høje omkostninger. For DACCS ligger prisen f.eks. mellem 550 og 900 EUR pr. ton CO₂, hvilket er markant højere end den nuværende kvotepris på under 70 EUR pr. ton CO₂. Dette understreger behovet for, at man både i EU-Kommissionen og i de nationale budgetter finder yderligere finansiering for at gøre teknologierne økonomisk levedygtige og tilgængelige for markedet.
En anden stor udfordring er regulatorisk. Hverken BECCS eller DACCS er omfattet af EU’s kvotesystem, hvilket komplicerer investeringer. I stedet sker investeringerne på et ureguleret og frivilligt CO₂-marked. Det er derfor nødvendigt, at EU-Kommissionen indfører ny lovgivning, som sikrer bedre incitamenter til at investere i BECCS og DACCS. Den kommende fælles certificeringsramme for CO₂-fjernelse kan være med til at fremme investeringer.
Dette er et definerende øjeblik for Europa i den internationale klimaindsats. Ved at omfavne BECCS og DACCS kan Europa tage en ledende rolle i en global, målrettet indsats mod klimaforandringer.
Og Danmark, med sin stærke tradition inden for grøn innovation, er i en god position til at forsøge at vinde den grønne klima-førertrøje tilbage og indlede et nyt og visionært teknologi-eventyr.
Vil du bidrage til debatten med et synspunkt? Så skriv til vores debatredaktion på debat@ing.dk
