CO2-fangst fra luften bliver dobbelt så dyrt som forventet

Plus7. marts kl. 12:5711
CO2-fangst fra luften bliver dobbelt så dyrt som forventet
Climeworks anlæg på Island, som årligt fanger og lagrer omkring 4.000 ton CO2. Illustration: Climeworks.
DAC-teknologierne, der allerede benyttes i Tyskland og Island, kommer i 2050 til at koste mellem 230 og 540 dollars pr. ton.
Artiklen er ældre end 30 dage

Direct Air Capture-teknologien (DAC), hvor man opfanger CO2 direkte fra atmosfæren, har været på manges læber i flere år, hvis man skal nå målet om klimaneutralitet i Europa senest i 2050 . 

Gratis adgang i 10 dage

Tegn et gratis prøveabonnement og få adgang til alt PLUS-indhold på Ing, Version2 og Radar, helt uden binding eller betalingsoplysninger.

Alternativt kan du få en forlænget prøveperiode med et erhvervsabonnement
remove_circle
Har du allerede et PLUS-abonnement eller klip?
close

Velkommen til PLUS

Da du er ved at tilmelde dig en gratis prøve beder vi dig hjælpe os med at gøre vores indhold mere relevant for dig, ved at vælge et eller flere emner der interesserer dig.

Vælg mindst et emne *
Du skal vælge en adgangskode til når du fremover skal logge ind på din brugerkonto.
visibility
remove_circle
Dit medlemskab giver adgang
Som medlem af IDA har du gratis adgang til PLUS-indhold, som en del af dit medlemskab. Fortsæt med MitIDA for at aktivere din adgang til indholdet.
Oplever du problemer med login, så skriv til os på websupport@ing.dk
Abonnementsfordele
vpn_key
Fuld adgang til Ing.dk, Version2 og Radar
Fuld digital adgang til PLUS-indhold på Ing.dk, Version2 og Radar, tilgængeligt på din computer, tablet og mobil.
drafts
Kuraterede nyhedsbreve
Det seneste nye fra branchen, leveret til din indbakke.
thumb_up
Adgang til debatten
Deltag i debatten med andre kloge læsere.
11 kommentarer.  Hop til debatten

Tophistorier

Debatten
Vær med til at skabe en god debat ved at følge vores debatregler.

For at deltage i debatten skal du have en profil med adgang til at læse artiklen. eller opret en bruger.
settingsDebatvisning
11
10. marts kl. 10:14
En god hvedemark optager ca

En god hvedemark optager ca 15 t CO2 per år via fotosyntese, som lagres i kerne, halm og i jorden. Den frigives når kornet spises eller halmen brændes, men vi kunne i stedet lave det til stabil kulstof via pyrolyse. Det er en dyr proces, men helt sikkert meget billigere end CO2 fangst fra luften.

Der er næsten ingen fokus på CO2 optag i fødevareproduktionen, da det kun er landbruget udledning, der tælles. Optaget tælles mærkeligt nok ikke. Måske skulle Ingeniøren kigge ind i det paradoks ?? https://notesforbiology.com/carbon-cycle/

10
9. marts kl. 17:36
Metoden er molboagtig

Først udledes der CO2 i atmosfæren, hvor der nu er ~420ppm, og så prøver man at fjerne det. Ved at sætte anlægget steder hvor indholdet er meget større (skorstene) må det blive lettere. Det afgørende er vel hvor mange ton man kan fjerne og ikke om det fjernes direkte fra atmosfæren.

Jeg forbavses over hvilke projekter der søsættes med begrundelse i CO2.

FN anslår at der i 2050 skal fjernes 13Gt CO2, hvordan kommer de frem til det tal?

9
8. marts kl. 14:03
Re: Det her kommer til at

Jeg er også nysgerrig på hvad der egentlig menes med den angivne pris per opsamlet tons CO2. 

Taler de om den mængde de direkte opsamler i anlægget, dvs at man stadig mangler hele den resterende del vdr. lagring?

Og mht den opsamlede CO2, har man så modregnet den CO2 udledning der er sket i forbindelse med energiforbruget og resourceforbruget, samt indirekte i forhold til at den benyttede energi var gået til at fortrænge fossile brændsler. 

Det må være denne netto CO2 balance, som det hele handler om, og som det ville være rart at kende rammerne for, før man kan bedømme om teknologien giver mening f.eks ved opskalering.

8
8. marts kl. 12:19
Re: Det her kommer til at

Hvis en stor del af processen kan drives af termisk energi så er prisen jo lavere. 

DAC er ikke een men mange forskellige teknologier med forskellige behov for energityper. Fælles from dem er et behov for strøm til luftblæsere.

ClimeWorks er f.eks. termisk drevet - på de tyske pilotanlæg med damp fra affaldskedler, på Island fra geotermi. Det giver sig selv at det er vigtigt for økonomien hvilken mængde og form for energi der bruges - og til hvad pris den kan købes. 

7
8. marts kl. 10:28
Re: Det her kommer til at

Den nuance syntes jeg mangler i artiklen. De skriver bare et beløb i USD per fanget ton CO2. Hvis en stor del af processen kan drives af termisk energi så er prisen jo lavere. 

6
8. marts kl. 10:12
Billigere kilder til CCS

Er det ikke bedre at gå efter de billige kilder først?

Biogasanlæggene frarenser 1 million ton om året, det skal bare komprimeres.
Og dernæst affaldsforbrænding, biomasse og cementproduktion. 

5
8. marts kl. 09:49
Re: Imens koster CCS cirka 110

Prisen for produktion på disse første pilot- og demonstrationsanlæg er for høje i dag i fodhold til alternative fangsmetoder. Det ved udviklerne og investorerne også godt. Jeg kan love dig at alle har skarpt fokus på at få prisen ned. Både med løbende optimeringer og gennembrud under udviklingen.

Hvor langt de når i forhold til udviklingen i punktkilder må tiden vise. Jeg håber ganske enkelt at begge sider reducerer prisen og øger effekten mest muligt. Og at de kommer til at gøre maksimal nytte i klimakampen der hvor de hver især har styrker.  Jeg er så heldig at arbejde med dem begge.

4
7. marts kl. 20:45
Imens koster CCS cirka 110

Imens koster CCS cirka 110 usd/ton p.t. Altså en tiendedel med et meget mindre footprint og en femtedel af et fantasiscenarie i fremtiden. DAC giver nul mening så længe der er så mange kilder til koncentreret co2.

3
7. marts kl. 15:26
Re: Det her kommer til at

den energi kunne være brugt bedre på at slukke for olie/kul/gasfyrede anlæg.

Jeg er sådan set enig. Hvis varmen i Island eller vindmøllestrømmen i Chile kan anvendes direkte til at erstatte fossile energikilder, vil det uden tvivl være en værre for klimaet at bruge det til DAC. Udover måske værdien i selve videreudviklingen af teknologien.

Men glem ikke at DAC kan hente CO2'en hvor som helst i verden - og derfor i sidste ende kan (og bør) placeres hvor der er overflod af CO2-neutral energi samt evt. et behov for CO2 til andre processer.

Island er f.eks. ret fattig på biomasse og punktkilder - men har en overflod af energi.

2
7. marts kl. 14:45
Det her kommer til at

Det her kommer til at lyde som en sur gammel mands kommentar, men DAC kunne lige så godt være opfundet af fossilindustrien, for at forlænge deres levetid. Som Michael skriver: den energi kunne være brugt bedre på at slukke for olie/kul/gasfyrede anlæg.

1
7. marts kl. 13:38
Energiforbrug?

Et er hvad det koster, men hvad er energiforbruget? Energi der kunne anvendes til at fortrænge fossile energikilder...