Vi er ikke forberedt på de nye spændinger i Arktis

Krigen i Ukraine har skabt fornyede spændinger i Arktis, hvor Rusland ser ud til at udfordre Ilulissat-erklæringens mål om lavspænding i Arktis. Samtidig er stormagtsrivaliseringen øget, og klimaforandringerne skaber nye adgange til områder og dermed også ressourcer. Grønland er kastet ind i et stort geopolitisk spil, der ikke handler om krudt og kugler. Det handler om diplomati, viden og beredskab – og vi er ikke forberedt.

Tiden for en modernisering af Forsvarets kapaciteter i Grønland var i går. Naalakkersuisuts (Grønlands Landsstyres) digitaliseringsstyrelse opdagede 25. marts 2022 et sikkerhedsbrud i centraladministrationen. Al kommunikation ind og ud af landet fra administrationens servere blev derfor blokeret af myndighederne. Ifølge formanden for Naalakkersuisut, Múte B. Egede, skyldtes hændelsen et cyberangreb, der havde spionage som formål, og spionagetruslen ånder os fortsat i nakken. Ifølge PET’s seneste vurdering har Ruslands spionage mod kritisk infrastruktur bl.a. til formål at forberede fysisk sabotage eller destruktive cyberangreb, som kan iværksættes ved en eskalerende konflikt.

Vi skal have styrket den kritiske infrastruktur i Grønland, som er meget sårbar. Der er behov for redundans af søkablet og beskyttelse af elforsyningen. Det viste et strømnedbrud i 2021 med al tydelighed. Et defekt kabel i et vandkraftværk førte til massive nedbrud i hovedstaden Nuuk, som i flere dage var uden strøm, internet og telekommunikation. Samfundet var simpelthen lammet, og kriseberedskabet måtte i spil. Det blev derfor tydeligt for enhver, at der er et stort behov for investering i den kritiske infrastruktur i Grønland.

Lige nu har Grønland en stor mulighed for sammen med Danmark at gøre vores sårbare digitale og kritiske infrastruktur mere robust ved at investere i forbedrede satellit- og søkabelforbindelser som en del af forsvarsforliget. Dette både som en investering i teleinfrastrukturen i Arktis, men også som en investering i overvågningen og forsvaret af Arktis og Grønland. Det er bl.a. vigtigt, at vi får styrket overvågningen omkring Grønland og særlig ved GIUK-gabet mellem Grønland, Island og UK, som er adgangen til Europa. Det er ikke en seriøs tilgang at have et enkelt Challengerfly, som er på jorden halvdelen af tiden. Det skal være i luften og er mere til reparation end til stede i Grønland. Vi skal have et bedre og mere holdbart fly, som er gearet til forholdene. Derfor er det givet, at vi bør udskifte Challengeren med P8, som er et maritimt overvågningsfly.

Takket være lækkede dokumenter om Forsvarets fremtidige fordeling af investeringer kan vi se, at der er planer om netop det. Et enkelt fly er dog ikke nok til at overvåge verdens største ø med et areal på mere end 2 mio. km2. Vi skal derfor også have udskiftet de forældede Thetisskibe i Grønland. De har mere end 30 år på bagen og lever ikke op til Natos krav. Der er forlydender om, at Forsvaret vil beholde disse skibe i 15 år mere, og til det siger vi: nej tak. Det kan ikke gå for stærkt med at anskaffe nye skibe, som kan overvåge, håndhæve suverænitet og assistere i search and rescue-operationer.

Vi skal dog ikke kun fokusere på at opbygge vores kapaciteter, men også investere i uddannelse og træning af vores befolkning, som er den vigtigste ressource. En stor del af vores unge er uden arbejde eller uddannelse. De skal aktiveres, og derfor glæder det mig, at det igen er blevet muligt at tage en beredskabsuddannelse i Grønland.