Udviklingen af vedvarende energi er nu kommet så langt, at det er den billigste måde at producere energi på til faste priser, både fra solceller, vindmøller, solvarme og biogas. Derfor kan de nærmest boende tilbydes energi herfra gennem de eksisterende energinet, såvel private forbrugere som erhvervslivet. Det vil sætte gang i initiativerne for vedvarende energi, som på det nærmeste er gået i stå.
Tidligere var andele i anlæggene drivende for udviklingen, men efterhånden blev de for store til at ejerskabet kunne dækkes med andele alene. Nu skal køb af andele udvides til at omfatte levering af energi.
Med en liberalisering af energinettene - både elnet, gasnet og fjernvarmenet - kan energianlæggene overføre energi til andelshavere mod en afstandsbetaling for overførslen. Det vil give et nyt indhold i andelstanken for energianlæg og energi til dem, der bor tæt på anlæggene til en fast lav pris, når anlæggene er finansieret.
Vil stimulere opbakning til VE
Ordningen er især relevant for solcelleparker, vindmøller og biogas, men kan også realiseres for solvarme på fjernvarmenet.
Der er stor opbakning til den grønne omstilling til vedvarende energi med 81 procent af dem, som bor tæt ved. I medierne er billedet et andet, men det skyldes den sensationslyst, som styrer her. Med den nye ordning vil opbakningen stige yderligere.
Et særligt indsatsområde er fjernvarme forsynet fra varmepumper og industri med stort elforbrug, hvor solceller og vindmøller forsyner med el til driften. Biogas vil også kunne bidrage og især vigtigt om vinteren, når elforbruget er stort. Når finansieringen er på plads, vil det tilsammen øge forsyningssikkerheden og stabilisere elprisen.
Godt for ejere af elbiler og varmepumper
Et andet indsatsområde er erhvervslivet generelt, som kan dele vedvarende energianlæg og låse deres energiomkostninger fast for en lang periode.
Private husstande med varmepumper og elbiler har et relativt stort elforbrug og vil kunne dække forbruget betragteligt med denne forsyningsmulighed.
Ordningen vil skabe et dynamisk marked for lokale vedvarende energiløsninger. Projektudviklerne vil stadig kunne bidrage med projektstyring og myndighedstilladelser, som er en stor udfordring i dag.
Tæt på jernbanen
Ordningen vil kræve en lovændring om energiforsyning, da forsyningerne i dag ligger hos netmonopoler. Handlen over energinettene kan varetages over elhandelsselskaberne med et mindre gebyr for deres tjeneste.
Til transport kan nye vedvarende energianlæg forsyne eltogdriften og batteriladestationer og placeres fysisk tæt på jernbanerne og vejene. Nye lokale fjernvarme initiativer og energifællesskaber vil også kunne nyde godt af denne ordning udover individuelle forbrugere og erhvervslivet. Når der anvendes varmepumper vil forsyningen med vedvarende energi komme op på næsten 100% og dermed fast energipris i anlæggets levetid. Det vil sætte gang i initiativerne for vedvarende energi, som på nærmest er gået i stå.
Vil du bidrage til debatten med et synspunkt? Så skriv til vores debatredaktion på debat@ing.dk
- emailE-mail
- linkKopier link
Tophistorier
For at deltage i debatten skal du have en profil med adgang til at læse artiklen. Log ind eller opret en bruger.
- Sortér efter chevron_right
- Trådet debat
som netop sikrer den nødvendige respektafstand mellem ledningsanlæg.
Jakob.
Først af alt, tak fordi du er tilbage i kampen igen og ikke opgav ævred i det rod som debatforummet har udviklet sig til.
Et eksempel fra virkeligheden. 2 stk. DN 200 serie 1rør, fremløbstemperatur 80 C.
Hvad skal afstanden være hvis kablerne krydser over og hvad er eventuelt krav om tykkelse af ekstraisolering samt lambdaværdi af isolering (der skal række 1 meter ud fra kablerne på begge sider ) mellem rør og kabler ?
Samme spørgsmål, nu ligger kablet under røret ?
Tabet i rørene ca 45 W/m som er nok til at smelte sneen på asfalten om vinteren.
Nu er situationen at der har været tørke i månedsvis og sanden formoder jeg er helt udtørret, samt at der kan spejles æg på asfalten.
Hvad er temperaturen i krydsningspunktet som kablerne ligger i ????
husk at solen skinner og solcellerne yder maksimalt og kablerne er belastet til sit yderste, samt tabet i kablerne også er stort !!!
Afstanden mellem rør og kabler i krydsningsstedet skal minimum være 10 cm om jeg ikke husker forkert, er det kutyme at isolering ligger imellem kabler og rør ? Har man i DK været så forudseende, at man har taget højde for at kabler skal til at bære største belastning i sommerheden ?
Punktopvarming fra fjernvarmerør skal nok skabe nogle grimme overraskelser i fremtiden , når strømmen som kablet overfører får et ordendtligt nøk op.
@ Magnus
Kan se, at du ikke er bekendt med DS475, som netop sikrer den nødvendige respektafstand mellem ledningsanlæg.
Det er allerede et langt skriv
ja, men flot indlæg med flere gode indspark! :)
For mig er spørgsmålet ikke "om man skal". Det er et spørgsmål om "hvordan det løses bedst". Vi skal bevæge os væk fra global og centraliseret - på bredt front. Ikke alle kan, men dem som kan skal kunne vælge denne mulighed.
Se på de problemer som Corona og krigen i Ukraine har skabt. To store kriser, som med kort mellemrum har vist, hvor afhængig vores forsyningskeder er blevet af centraliseret produktion. I en decentraliseret verden, når de store systemer bliver lammet, så kan man stadigvæk drive livsvigtige systemer feks med fordelt "energi produktion" eller opretholde basal funktion derhjemme. Og så kan man koncentrere sig på dem, som ikke har mulighed for selvforsyning (dem i de store byer)
Men det er ikke kun energi vi skal tale om.
Se på håndtering af regnvand. I lang tid var der modvind mod lokal regnvandsopsamling og lokal genbrug (feks toiletskyl). Den officielle grund var altid "hygiene", men den ærlige grund var at man havde investeret i komplekse systemer som var dimensioneret for stort, som stod og manglede vand og indtægter. Dvs penge. Vi har nu adskillige gange set, at også den slags centraliserede systemer ikke kan klare de ekstreme vejrsituationer. Det er betydelig nemmere at holde så meget vand som muligt tilbage i små systemer og bruge det fordelt over tørkeperioderne. Jeg er ikke ven af kunstig nedsivning - vandet skal opbevares underjordisk i større tanke og "forbruges" fordelt over tiden. Man løser to problemer med det samme:
- Man tager spidsen af ekstrem regn
- Man minimerer drikkevandsforbruget under ekstrem tørke
Det koster at få etableret den slags regnvandsbeholdning, men det må være små beløb i forhold til skaderne pga ekstreme regnmængder og mangel på drikkevand under tørkeperidoder. Ja og så kan man også spare penge, både på drikkevands- og spildevandsregning og det må forsyningsvirksomhederne indse og indregne i deres økonomi.
Så har vi mad. Flere kunne dyrke deres egne grønsager og frugt i deres villahave. Man gør mikronaturen mere mangfoldig, reducerer behovet for store monokultur-gardnerier og plantager, ved hvor maden kommer fra, høster lige inden man spiser, og har med høj sikkerhed mindre madspild. Da jeg voksede op i østtyskland var det den eneste måde at få nogle af råvarerne, og en stor del af befolkingen havde deres haver. Nogle skulle en tour på 10-30 minuter for at nå deres hobbyhave (og jeg har set, at de findes også her - feks i Nærum), men alle var så glad for at dyrke deres egne afgrøder. De fleste råvarer som findes i supermarkeder i dag smager ingenting, en stor del rådner inden de forlader butiken, fordi hylderne skal altid være propfyld eller fordi (særdeles i discount keder) personalet har ingen holdning til det.
Og jeg hører altid argumentet penge - der er bare nogle situationer hvor penge er ligegyldig. Eller bedre sagt, når tiderne er "normale" så prøver man at finde de billigste løsninger, lige meget konsekvenserne. Men så betaler man en mangfoldig pris under kriser, og så begynder folk at spørge "Jamen, hvordan kunne man ikke se det på langt afstand?". Man kan - men alligevel beslutter politiken og de store spiller anderledes.
Hvor afhængig var verdenen af produktionen i Kina under Corona? Og det blev dyrt at finde løsninger. Da man indså problemets alvor, begynde man i Tyskland at bygge en hel ny forsyningskede til medicinsk udstyr (masker etc). Men da man skulle på storindkøb efter krisen, ja så brugte man igen den billigste leverandør som (hvem ville gætte det) kommer fra et land på den anden side af verdenen. Og firmaer som man selv havde finansieret med skattepenge ... de gik mod konkurs. Hvor dumt kan man være? Hvor hurtig glemmer man? Det koster måske mere at producere her hjemme, men så har man også mere styr på det, indkomster giver skat (fordi det er mest de ansatte som står for skatteindtægten og ikke selveste virksomhederne), og det giver viden.
Det er allerede et langt skriv - men jeg vil nævne en sidste ting: Agile development. Den bliver jo hitsig diskuteret og har sine modstænder. Men kernen i Agile's filosofi er jo "empowerment of small development teams to enable quick decision making". Hvorfor fejler det ofte ude i virkligheden? Fordi ledelsen ikke giver slip og prøver at styre det hele alligevel - og dermed fortsætter man med at bevæge sig som et globalt, langsomt, centraliseret skib som tager evigheder at få på nyt kurs.
Så ja - VE tæt på slutforbrugeren hvor det giver mening og kan lade sig gøre.
og for kabler er det evnen til at komme af med varmen...
Punktopvarming fra fjernvarmerør skal nok skabe nogle grimme overraskelser i fremtiden , når strømmen som kablet overfører får et ordendtligt nøk op. Tabet i kablet er jo som bekendt Ptab = 3 x Rleder x I^2 Lægger man oveni hvad der sker når kablet opvarmer på grund af modstandstemperaturkoefficienten, så løber man ind i lokal lavineeffekt . Modstandstemperaturkoefficienten for kobber ved 20 oC er 4 promille pr. grad
jeg har ikke hørt om at det sker så aktivt som her... Altså hvor de aktivt måler på luftledningssystemet... Men det er muligt at projekterer kabler ud fra belastningsprofiler og derved kunne overføre omkring 25-30% mere solstrøm i et kabel end f.eks vindstrøm pga profilen... (det bruges i netselskaberne)
Jeg har også hørt om mulighederne for at lave en temperaturmåling på et kabel, for at beregne hvor længe man kan overbelaste det. det kan gøres med en fiber der er lagt sammen med kabler... (jeg er i tvivl om det bruges ved Energinet)
det intressante er at det ikke er strømmen der er den dimensionerende faktor. for luftledninger er det højden over jorden (sikkerhedsafstand) og for kabler er det evnen til at komme af med varmen... Dog skal man have helt styr på sin beskyttelse, så den ikke udkobler og komtrolrummet skal kende sit net...
Allan og Chris. Vi er enige om, at Allans formulering er den mest korrekte, og jeg har forklaret, hvorfor jeg somme tider skriver "antal effektive timer" i stedet for lastfaktor. Og Chris: det er ikke tidsforskellen, der giver størst variation (og spredning), det er forskellen i vejret, der somme tider giver høj sol i vest og skyer i øst - eller omvendt.
Forstod du konteksten?
Holger Skjerning hævder, at produktionen fra sol i Danmark foregår i 12-15% af årets timer.
Virkeligheden er, at den årlige produktion svarer til en kapacitetsfaktor på 12-15%, men at denne produktion er spredt ud over 40-50% af årets timer.
Det er noget helt andet, end at solcellerne producerer for fuld kraft i 12-15% af tiden og ligger stille i de øvrige 85-88% af tiden, hvilket også ville medføre en kapacitetsfaktor på 12-15%.
Så jeg fastholder udsagnet: Jo mere spredt ud over tid, produktionen er...
Det er et problem, at energitung industri er sendt ud af landet de sidste 40-50 år. Der bygges løs med kalkuleret overproduktion og kun tænker på privat el-forbrug. Energitung produktion har brug for Stabil el-forsyning til konkurencedygtige priser.
Så måske bør der planlægges mere harmonie hvor VE og komplementær el-forbrugende produktion placeres. Måske vil det udglatte prisudsvingene og samfundet får bagt kagen større.
Negative el-priser er ikke et sundhedstegn.
Al VE til Sjælland.
Der er bare det lille men at forbuget i Vestdanmark er omtrent dobbelt så stort som forbruget i Østdanmark.
jo mere spredt ud over tid, produktionen er,
Hvis vi taler om spredt, så er det ganske begrænset hvor meget den danske produktion kan spredes. Det bliver, indenfor en halv time mørk på samme tid i Danmark.
Energinet skriver om det her https://energinet.dk/om-nyheder/nyheder/2023/05/12/sensorer-og-en-smart-algoritme-kan-fa-op-til-30-procent-mere-sol-og-vind-gennem-elnettet/
Et debat-teknisk spørgsmål: Jeg kommenterede - undtagelsesvis fra min i-phone - det med øget netkapacitet i kulde og blæst. Det er to timer siden, men det ses ikke her. - Burde det ikke fungere?
Jeg mener at have set Michael Rangård antyde i en anden tråd, at det allerede sker i dag?
Eller måske overfortolkede jeg bare det, jeg læste dengang.
Miiiiiichaaaaeeeel, vi har brug for dig!
I øvrigt, imens de herre afklarer hvor mange timer solceller levere et produktionsbidrag, hvor Holger jo åbenlyst er taget ud i skoven med fingrene i ørerne, er der så nogen som har lagt mærke til at Energinet vil lave dynamisk line-rating?
Dvs. de vil øge transmissionskapaciteten i transmissionsnettet baseret på aktuel leder-kapacitet (inkl. meterologisk betinget afkøling af lederne) frem for worst-case dimensionering, og dermed øges kapaciteten om vinteren specielt i blæsevejr - det skulle jf. analyser giver 30% mere kapacitet - ikke helt tosset:
https://www.smart-energy.com/industry-sectors/energy-grid-management/energinets-dynamic-line-rating-improves-overhead-capacity-by-up-to-30/
https://cleantechnica.com/2023/06/08/dynamic-line-rating-pushing-the-grid-to-its-max-in-denmark/
Du overdriver vildt! - Jeg plejer at tilføje min forklaring: "De leverer nul om natten, meget lidt morgen og aften og meget lidt i gråvejr. Kun fuld effekt midt på dagen i klart solskin". - Og det svarer til, at de kun leverer betydelig effekt i 12-15 % af tiden". - Er det demagogisk? Alle konventionelle energikilder (fossile, vand-, kerne- og biomasse) leverer energi morgen, middag, aften, nat og i gråvejr - og såmænd også i solskin! Det er denne kæmpeforskel, vi skal fortælle til dem, der ikke er klar over, hvor stor både den kvalitative og kvantitative forskel er. - Det er mere pædagogisk end demagogisk!
Din omskrivning er ren demagogi, som giver folk den opfattelse, at de står uden el fra sol i 85-88% af tiden, uanset hvor meget der opføres.
Men sandheden er jo, at jo mere spredt ud over tid, produktionen er, jo bedre kan vi gøre brug af den samme mængde, uanset om kapacitetsfaktoren er den samme. Og denne sandhed undertrykker du med din omskrivning.
Demagogien virker desværre! Jeg har måttet lægge øre til mange mennesker, som har fået den ide, at det ikke nytter at opføre mere VE, da vi jo allerede har mere, end vi har brug for, når det producerer, og ingenting, når det ikke producerer. De har købt dit budskab om VE, der fungerer som en tænd-/slukkontakt.
At jeg kunne tro i har sat den i verden som et psykologisk eksperiment for at se hvor mange dummernikker i kan få til at tro på jeres LØGN !
nå, da da...kommentaren ramte øjensynligt en ganske øm ligtorn! :)
Allan: Totalt uenig i dine fire første linjer. Det drejer sig om det enkelte anlægs placering i forhold til dets naboer. Og når jeg tit skriver betydelig effekt i kun 12 -15 % af tiden, er det fordi, det er mere "folkeligt" end en lastfaktor, som let forveksles med virkningsgraden. Hør selv den præcise udmelding: "Optimalt placerede solceller leverer i snit 12 - 15 % af den energi, som de ville levere, hvis de hele tiden leverede deres maksimale effekt". Lidt tungt, ikk? - Derfor prøvede jeg med begrebet "betydelig effekt i xx timer".
Det giver 69.400/(6,310,58760) = 0.12 = 12 %.
Der er stor forskel på at solceller har en kf på 12% over 10,5 år og at påstå at solen kun skinder i 15% af tiden... solceller er ikke sådan designet at de enten leverer fuld effekt, eller også leverer de ingenting... Der er mange timer hvor de leverer imellem de to yderpunkter...
På landsplan vil der være solcelleeneegi i op omkring 5.000 timer om året, fra få procent af maks til tæt på 100 % af maks... og om få år, når der er installeret 20 GW sol i Danmark, så vil bare 5-10 % af maks, være et betydende bidrag til det ikke-fleksible-forbrug...
Vi bruger energi mellem 20 og 30 GW november december januar februar Svenskerne har 7GW reserve og Norge 5. Hvor skal resten komme fra pålideligt? Drop det solfis
Jeg kan ikke få mening ud af dit indlæg, kan du formulere anderledes? Gerne med et lavt LIX tal, så mine læse færdigheder kan følge med.
.Vi bruger energi mellem 20 og 30 GW november december januar februar Svenskerne har 7GW reserve og Norge 5. Hvor skal resten komme fra pålideligt? Drop det solfis
Så længe solcellerne ligger inden for et område med tilstrækkelig transmissionskapacitet til at fordele produktionen fra de enkelte anlæg ud til alle, er det for en fælles energiplanlægning ligegyldigt, hvor store variationer man har på det enkelte anlæg.
Det betyder en smule for, hvor stor kapacitet der skal være fra hvert anlæg ud til det fælles net, men disse forskelle er ubetydelige i forhold til den kæmpefejl, som dine forudsætninger medfører.
Dit sidste afsnit fortæller jo i øvrigt lige præcis det, jeg ved adskillige lejligheder har forsøgt at forklare dig. Jeg er glad for, at du endelig indser det.
Hej Allan! - Jeg vil ikke tvivle på dine tal, men så er der noget galt med forudsætningerne for tallene. En alvorlig fejl er, at du ikke ser på den enkelt solcellepark, men på hele Danmark. Artiklen handler jo om den enkelte parks placering i forhold til naboerne. Mange dage er der mere sol i øst end vest og omvendt. Og nogle anlæg er vendt imod øst og vest, ikke alle imod syd. Det giver naturligvis flere effektive timer for hele Danmark. Ultimativt: Hvis du ser globalt på det, giver solceller effekt hele tiden! (;-) Mine tal gælder for almindeligt placerede solceller rettet imod syd, og som hverken vippes efter solhøjden eller drejes vandret efter solen. Helt konkret for mit sydvendte (45 grader) anlæg: 6,3 kW solceller (6 kW efter inverteren) har i 10,5 år leveret 69.400 kWh. Det giver 69.400/(6,310,58760) = 0.12 = 12 %. Jeg indrømmer, at dette tal er mere retvisende, end at de leverer betydelig effekt i 12-15% af tiden. Det svarer jo til "lastfaktoren", der f.eks. kan være 85 - 90 % for et moderne kernekraftværk.
Jeg vil nødig være dum, men jeg kan ikke se et "her", som skulle henvise til kilden Nå(?) Så får du henvisningen igen...undskyld FR! :) (Holger skal klikke på ordene: 'henvisningen igen')
Det prøvede jeg, sikke en omgang VÅS !
Der skulle ikke læses ret meget før jeg løb ind i et begreb der ikke eksisterer:
- VE nettariffen
Hvad er det og hvor stor er den tarif ? Hvor finder jeg den postering på min elregning? Eller skal posteringen findes andre steder? HVOR !!!
Kom venligt med en KONKRET OG FAKTUEL FORKLARING på hvad dette er for noget, og selvfølgeligt med officielle kilde henvisninger !!
Jeres side er fyldt med så meget SCAM og VÅS At jeg kunne tro i har sat den i verden som et psykologisk eksperiment for at se hvor mange dummernikker i kan få til at tro på jeres LØGN !
Jeg vil nødig være dum, men jeg kan ikke se et "her", som
prøv at kigge her:
https://imgur.com/Ecxeiup
og (højre)klik på det indrammede ord! ;)
Jeg vil nødig være dum, men jeg kan ikke se et "her", som skulle henvise til kilden
Nå(?) Så får du henvisningen igen...undskyld FR! :)
(Holger skal klikke på ordene: 'henvisningen igen')
Man sætter (kald det bare arbitrært) en grænseværdi, som man mener er fornuftig. Og her: når solcelleeffekten er under xx watt, gider inverteren ikke vekselrette den. Mine 100 watt svarer til 1,4 % af min makseffekt, så det valgte jeg som en meget lav grænse for, om der leveres effekt af betydning.
Og din helt arbitrære grænse (der vel kun har relevans for dit eget hus-skala anlæg) mv. ekstrapolerer du så til solcelle-anlæg generelt:
Og når solen ikke skinner (ca. 85 % af tiden) skal solcellenaboerne hente strømmen fra det store, fælles net.
Det er fint at du åbent indrømmer din underlødighed. Jeg ville glæde mig over hvis du også selv erkendte det og begyndte at debattere sagligt fremadrettet.
Se Allan Olesens indlæg #18 og overvej at vende skråen en gang.
Allan og Michael: Det er helt normalt, at sætte grænser for, hvornår noget har betydning og ikke betydning. Et godt eksempel er grænseværdier for kemikaliers farlighed eller strålings farlighed. Nogle tror, at hvis man kan måle (detektere) f.eks. PFAS i en vandprøve, så er det farligt. Man sætter (kald det bare arbitrært) en grænseværdi, som man mener er fornuftig. Og her: når solcelleeffekten er under xx watt, gider inverteren ikke vekselrette den. Mine 100 watt svarer til 1,4 % af min makseffekt, så det valgte jeg som en meget lav grænse for, om der leveres effekt af betydning.
Til Holger Skjerning #14:
Ok. Så du hævder, at du kun i 12-15% af årets timer producerer over 1,36% af maksimalydelsen.
Jeg skal ikke kunne sige, om dette er korrekt for dit anlæg, men det er egentlig også ligegyldigt, for det er tal på landsplan, vi har brug for. Dem kan vi hente fra Energinet, hvilket jeg har gjort.
Noter:
- Tallene er fra tabellen ProductionConsumptionSettlement.
- Jeg har kigget på solcelleanlæg over 40 MW, kolonnen SolarPowerGe40kW_MWh.
- Jeg har summeret DK1 og DK2.
- Dataene er for alle årets enkelttimer i MWh/h, her forkortet til MW.
- Jeg har ikke data for installeret kapacitet hen over året. Så jeg tillader mig den forsimpling, at installeret kapacitet hele året har været 1,25x den max. opnåede produktion på noget tidspunkt af året.
Resultater, 2021:
- Maksimal produktion 641 MW.
- Kapacitet sat til 802 MW.
- Din nedre grænse på 1,36% blev opnået i mere end 45% af årets timer.
- I 30% af årets timer lå produktionen på 11.47% eller højere.
- I 15% af årets timer lå produktionen på 33.13% eller højere.
Resultater, 2022:
- Maksimal produktion 1190 MW.
- Kapacitet sat til 1488 MW.
- Din nedre grænse på 1,36% blev opnået i mere end 45% af årets timer.
- I 30% af årets timer lå produktionen på 12.47% eller højere.
- I 15% af årets timer lå produktionen på 37.76% eller højere.
Du er med andre ord gået cirka en faktor 25 galt på den produktion, der kan opnås i 15% af tiden.
Og du er gået en faktor 3 galt på det antal timer, der lever op til dit krav til minimumsproduktion.
Jeg vil nødig være dum, men jeg kan ikke se et "her", som skulle henvise til kilden. PS. Jeg skal også af og til passe på blodtrykket!
Dine 6 kloge linjer nederst ligner et citat. - Men fra hvem??
klik på 'her' i kommentar #6! :)
[jeg ville ikke vise henvisningen igen - af hensyn til FRs blodtryk! :)]
Hej! - blot et opklarende spørgsmål: Dine 6 kloge linjer nederst ligner et citat. - Men fra hvem??
For debatten om solcelleanlægs placering, betyder ganske små bidrag intet. Så det er korrekt, at solcellers bidrag kun har betydning i 12-15 % af tiden. Næsten intet morgen og aften, intet om natten, og kun 5-10 % effekt i gråvejr. Det giver "i praksis", at de ikke leverer brugbar effekt i 85 % af tiden. - Øst-vest-vendte anlæg giver lidt mere morgen og aften, men mindre midt på dagen. Jeg har solceller på sydvendt tag med hældning 45 grader, og jeg ligger på brugbar effekt i de nævnte 12-15 % af årets timer. PS. "Brugbar effekt" betyder (for mig), at jeg får mere end 100 watt fra mit anlæg, der maks. leverer 7.300 watt.
ret så patetisk
jammen tak for (ikke aldeles uventet) 'hilsen', FR - jeg tilønsker dig hermed en signet, solrig weekend! :)
Det bemærkelseværdige ved kommentaren er selvsagt dens understregning af, at stigende energipriser ikke blot influerer negativt på 'hin enkeltes' privatøkonomi, men via multiplikator /'domino'-effekten skader hele samfundsøkonomien og udhuler konkurrenceevnen, specielt ift. lande (i Sydøstasien) med færre 'kineserier' i deres energiproduktion og -distribution, jf.:
"Det er nok endnu ikke gået op for hr. og fru Danmark…og Folketinget, at hvis energipriserne stiger bare en lille smule, så får det en dominoeffekt gennem hele samfundet…altså er den onde spiral startet, hvor man beskatter og investerer i VE samtidig med at man lukker solid grundlast, og hvor effekten bare bliver et fattigere samfund hvor de rekreative områder der bl.a. skulle tiltrække turistindtægter samtidig skamferes"
Glem det. Jeg har haft diskussionen med ham mange gange.
Han sætter bare et arbitrært mål for, hvor meget solcellerne skal producere i en time, for at man kan sige, at de producerer, og så kan han få ethvert ønsket tal til at passe.
Skinder solen ikke i 85% af tiden???
1.718 solskinstimer i DK; 2011-2020.
Om jeg ikke husker forkert, når et nu skyer dæmper indstrålingen med mere end 70% så tæller det ikke som solskinstimer. Solcellerne yder dog en del ved diffust lys, så 85 % er forkert.
Og når solen ikke skinner (ca. 85 % af tiden) skal solcellenaboerne hente strømmen fra det store, fælles net.
Skinder solen ikke i 85% af tiden??? Hvor på jorden bor du? Kan det virkelig passe at der i gennemsnit kun er omkring 4 timer med solskind i døgnet?
Det har meget lidt betydning at placere solceller (og vindmøller) tæt ved forbrugerne. Ganske enkelt fordi produktion og forbrug ikke passer sammen. Vi bruger hverken strøm til lys eller varme, når solen skinner, så 90 % af strømproduktionen skal føres gennem nettet til alle mulige andre formål - eller eksporteres. Og når solen ikke skinner (ca. 85 % af tiden) skal solcellenaboerne hente strømmen fra det store, fælles net. Så det gode råd lyder logisk, men er næsten uden betydning!
Nogle uddybende betragtninger desangående
Link til et faktaforladt dybt tendentiøst site (igen igen) - ret så patetisk - - -
Det strøm, vi køber i udlandet når VE er upasselig, er vel hverken billig ,forudsigelig ,garanteret eller gratis.
Nej, men vores store penetration af vind sikrer os stadig nogle af de laveste gennemsnitspriser på strøm i Europa.
Uden VE ville priserne være en del højere.
Så - som altid fristes man til at sige - er det noget forfærdeligt vrøvl, du lukker ud Niels.
Det strøm, vi køber i udlandet når VE er upasselig, er vel hverken billig ,forudsigelig ,garanteret eller gratis
nej! Nogle uddybende betragtninger desangående her
I øvrigt enig. Den eneste måde VE kan gøre nytte er at anbringe møller og celler nær brugerens matrikel. Lange ledninger der kun strømmer en tredejedel af tiden eller mindre,er ikke gratis.Al VE til Sjælland.Så kan de lære det.
Peter B. Rasmussen
Udviklingen af vedvarende energi er nu kommet så langt, at det er den billigste måde at producere energi på til faste priser, både fra solceller, vindmøller, solvarme og biogas.
CITAT SLUT
Er det virkeligt rigtigt? Det strøm, vi køber i udlandet når VE er upasselig, er vel hverken billig ,forudsigelig ,garanteret eller gratis.
Jeg var inde og lytte til foredrag hos F. Sioshansi (Menlo Energy Economics, USA)
Fedt foredrag / øjenåbner der virkelig kastede lys på hvad der er af muligheder nu og især i fremtiden og hvad der rører sig i USA.
Han havde omskrevet: John F. Kennedy "ask not what your country can do for you, ask what you can do for your country."
Til frit fra hukommelsen: Spørg ikke hvad elnettet kan gøre for dig, men hvad du kan gøre for elnettet.
Prosumers, teknologien raser fremad, solcellerne bliver effektivere og billigere, varmelager, batterier, styring af forbrug, IoT, smart grid, varmepumper, V2G elbiler, o.a.
Mon ikke det er det, som langsomt vinder indpas i Danmark, egenproduktion = elpriser der ikke flasker sig sådan som forventet, så fjernvarmekunderne er nødt til at betale størstedelen af varmeregningen selv ?? 18.988 kr for opvarming af 130 m2 villa er da helt ud i hampen horribelt.
https://ekstrabladet.dk/nationen/varmt-vand-stiger-656.000-kunder-ramt/9804553
Tja, Vi der er lidt ældre ' i gårde' - født 1945 - kan huske da el-nettet var lokalt funderet, og betalt af forbrugerne Da n-gas nettet blev skabt var det lokalt funderet og betalt af forbrugerne. Tilsvarende for vandforsyningen Indtil nu også affaldsselskaberne. Så fandt nogle i centraladministrationen/politikere på, at skulle det konkurrence udsættes, og måles og vejes for at finde bedst/billigst. Det medførte en masse administration til centraladministrationen, så blev det dyrt. El-selskaberne blev handlet til store - uden de forbrugere der havde betalt det - blev kompenseret. N-gas selskaberne tilsvarende Hver gang staten blander sig i det, bliver det dyrere. Der er blevet skabt mastodonter som ingen har kontrol med, se el-priserne., se lønningerne. det helt væsentlige er at VE (vindmøller og solceller) placeres tættest muligt ved forbrugerne, men det er hovedstadsområdet og storbyer ikke interesseret i, selv om der er store muligheder for solceller på tage i byerne, som støjskærme langs motorveje. Vindmøller langs motorveje og jernbaner. Men nej, ikke hos os.
Teknisk set det trigtige at gøre, men det vil aldrig ske, for det vil jo så gå ud over ejensdomsværdien for de hippe storbyboere at de pludselig skal have VE-anlæg tæt på.
Det er jo meget bedre at de er ude på landet hvor det kun går ud over folk der ikke betyder noget
(ironi kan forekomme)