PFAS er langt farligere end pesticider – det kan (stadig) ikke ses på grænseværdierne

De seneste uger har organisationer og medier igen fokuseret ret ensidigt på pesticider i drikkevandet - selv om PFAS og andre kemikalier er et langt større problem, sundhedsmæssigt. Både Danske Regioner og Danmarks Naturfredningsforening har gentaget gamle tal om, at over halvdelen af drikkevandsboringerne i Danmark er forurenet med pesticider.

Det er naturligvis trist, at der er pesticider i drikkevandet – og endnu mere trist, at forureningen er over grænseværdien i mere end hver 10. boring. Men netop grænseværdien for pesticider er faktisk årsagen til, at der ofte prioriteres skævt, når drikkevandet skal beskyttes.

Eksperter har gjort opmærksom på problemet i årevis. I februar 2022 fastslog professor i miljøtoksikologi på Københavns Universitet Nina Cedergreen f.eks. over for Ingeniøren/WaterTech, at ét mikrogram af fluorstoffet PFOS er flere hundrede tusinde gange farligere for menneskers helbred end det meget udbredte pesticid-nedbrydningsprodukt BAM. Alligevel gælder der for pesticider et slags nultoleranceprincip, nemlig den grænseværdi på højst 0,1 mikrogram per liter drikkevand, der var den laveste koncentration, som det var muligt at måle, da reglerne blev indført i begyndelsen af 1990’erne.

Det politisk funderede nultoleranceprincip adskiller sig fra tilgangen til PFAS, hvor kvalitetskravet bygger på en årelang og kontinuerlig sundhedsfaglig vurdering fra Den Europæiske Fødevareautoritet, EFSA. Var grænseværdien for BAM sundhedsfaglig, skulle den ifølge Nina Cedergreen være flere tusinde gange højere.

Der mangler fuldstændig proportionalitet, konkluderede både Cedergreen og professor på Institut for Vand og Miljøteknologi på DTU, Hans-Jørgen Albrechtsen. Begge talte ved den lejlighed for at vurdere pesticiderne sundhedsfagligt og tage en grundig debat om, hvordan vi får mest sundhed for pengene.

Fagfolk har gentagne gange bakket de to professorer op. F.eks. påpegede Danmarks to største forsyningsselskaber Hofor og Novafos i WaterTech, at Tyskland og Frankrig har langt højere grænseværdier for DMS og andre såkaldte ’ikke-relevante nedbrydningsprodukter’ (dem med lavest sundhedsfare). DMS er i de senere år blevet vandforsyningernes nye store problemstof, og var i 2021 anledningen til, at fagfolk advarede om, at man i hvert fald i en årrække skal rense langt mere drikkevand. For DMS regner man normalt med, at den sundhedsmæssige grænseværdi burde ligge mindst 100 gange højere end den nuværende, politiske.

Men den ’grundige debat’ som professorerne og fagfolk har efterlyst, strander, inden den kommer rigtigt i gang. I marts i fjor skrev Miljøministeriet til WaterTech, at der ikke har været politisk flertal for at ændre den nuværende tilgang, og i august sagde miljøminister Magnus Heunicke (S) i et interview med WaterTech/Ingeniøren, at han anerkendte, at »det koster penge og er kompliceret at stille skrappe krav,« - men at det ville være en »kæmpe falliterklæring« at slække på kravene til pesticider, når »det danske drikkevand har så stor tillid i den danske befolkning.«

Også brancheorganisationen Danva er bekymret for, at mildere krav til pesticider ville føre til lavere forbrugertillid. Kilder i branchen peger desuden på, at det ville kræve usædvanlig meget politisk rygrad at foreslå – med udsigt til heftige angreb fra ngo’er og opposition.

Problemet er dog, at det med tingenes skæve tilstand er dyrt for forsyningerne at finde nye boringer i nærheden eller rense, når man har for højt indhold af pesticidrester – og nogle gange er ingen af delene muligt. F.eks. er Hofor blevet nødt til at nedsætte den årlige produktion fra et af sine største vandværker i hovedstaden, Islevbro, med næsten to millioner kubikmeter. Årsagen er en forurening med DMS, der ikke ville have været et stort problem, hvis grænseværdien for DMS var sundhedsmæssigt fastsat.

Det paradoksale her er, at Hofor ifølge foreløbige testresultater har succes med at rense det langt farligere PFAS ud af drikkevandet med aktivt kul – men metoden kan ikke rense DMS, og forsyningsselskabet skal derfor bruge tid, kræfter og penge på at finde andre løsninger til pesticiderne.

De (alt for) skrappe krav til pesticider er en stor del af årsagen til, at Danmark risikerer at løbe tør for ’rent’ drikkevand i dele af landet. Ser man på vandforsyningen i Danmark under et, er der nok drikkevand. Men som Geus tidligere har påpeget, er grundvandsressourcen overudnyttet en række steder i landet – især omkring hovedstaden, hvor det i tørre somre tillige går ud over vandmiljøet i åerne.

Så længe politikerne ikke vil røre ved de misvisende grænseværdier, må man dog tackle det på anden vis, som en rapport fra Miljøstyrelsen også påpegede kort før jul. Det handler om bedre planlægning, både ift. vandforsyning til industri og landbrug og ift. sæsonmæssig variation i udbud og efterspørgsel (vandmangel forekommer selvsagt oftest om sommeren). Det handler også om at fjerne barrierer for alternative vandkilder til f.eks. industrien, hvor man bl.a. planlægger opgradering af spildevand til ultrarent vand til brug for PtX-anlæg. Og så handler det om, at vi i langt højere grad skal vænne os til at drikke renset vand - hvis vi altså fastholder de nuværende grænseværdier. mir