Metroselskabets økonomi følger prognoserne og gælden forventes afviklet i 2066

I Hans Schjær-Jacobsens kronik i Ingeniøren den 25. september påpeger han, at Metroen er et risikoprojekt, der over tid ikke hænger økonomisk sammen, hvis selskabet i det lange løb realiserer 10 pct. færre passagerer, og bliver mødt med stigende renter.

Vi er helt enige i, at anlæg af metro med minimum 100 års tidshorisont indebærer en vis risiko. Uden staten og kommunerne som aktører vil de langsigtede og omfattende gevinster for samfundet og dets borgere, som metroudbygninger medfører, ikke kunne realiseres. Det være sig et nemmere liv for byens borgere, øget mobilitet i hovedstadsområdet, bedre sammenhæng mellem bydelene, og reduceret udledning af CO2 fra transport – gevinster som ikke kan bogføres i Metroselskabets regnskaber.

Det er derfor afgørende, at investeringer i Metro anskues i et større og længere perspektiv end de seneste 3 år, hvor nedlukningen af samfundet som følge af Covid19 har betydet en udskydelse af de forventede stigninger i antallet af rejser med Metroen, som åbningen af de nye metrolinjer skal skabe. For pandemienhar ikke ændret ved selskabets forventninger til antallet af passagerer fra 2028 og derefter.

På den korte bane har pandemien ganske rigtigt medført en øget usikkerhed om passagertallene, men påvirkningerne kan håndteres inden for selskabets økonomi. Investeringen i Metro skal ses over et mangeårigt perspektiv, hvor der løbende vil være perioder, med hhv. færre og flere passagerer i Metroen end beregnet. Jeg vil derfor gerne slå fast, at der ikke er grund til bekymring for selskabets langtidsøkonomi – en langtidsøkonomi, som ydermere indeholder midler til løbende vedligehold af infrastrukturen og de tilhørende systemer, så Metroen også i fremtiden vil være et relevant og attraktivt transportmiddel i
hovedstaden.

Det er rigtigt, at 10 pct. færre passagerer end estimeret over 50 år vil være kritisk for selskabet. Den pointe har Hans Schjær-Jacobsen hentet fra selskabets årsregnskab, som vi hvert år lægger frem for offentligheden. Det er der dog heller ikke den situation, som vi er i nu. Og Hans Schjær-Jacobsen udlader
også at kommentere på, hvad det er for en forventet fremtid, vi kigger ind.

Den seneste tids udvikling og beslutninger bl.a. i Borgerrepræsentationen i Københavns Kommune peger i retning af, at veje fredeliggøres, hastigheden for biler sættes ned, og parkeringslicensen bliver dyrere. Disse beslutninger var ikke truffet, da Metroselskabet senest opdaterede passagerprognosen, og de indgår således ikke i prognosen. Beslutningerne må forventes at give flere passagerer i Metroen i fremtiden. 

Gæld afviklet i 2066

Da langsigtede investeringer er særligt vigtige for selskabets økonomi, har ejerne – staten, København og Frederiksberg kommuner – for år tilbage besluttet, at selskabet skal fremlægge et langtidsbudget, der viser forventningerne til udviklingen i selskabets økonomi. Det gældende langtidsbudget viser, at selskabets
nettogæld forventes at være stigende i de kommende år og nå sit maksimum i 2025.

Herefter vil selskabets indtægter, som primært består af overskuddet fra driften af Metroen sammen med indbetalinger fra den indgåede betalingsaftale med staten, indebære, at der vil blive afdraget på gælden, så gælden forventes at være tilbagebetalt i 2066. De centrale sammenhænge i selskabets langtidsøkonomi er vist i nedenstående figur.

Det er væsentligt, at selskabet kommer til at tjene mere på driften af Metroen (den grønne streg), end der  betales i forrentning af gælden (den blå streg). I 2022 kunne overskuddet fra driften ikke dække alle  renteomkostningerne, hvilket afspejlede sig i, at den såkaldte rentedækningsgrad i 2022 kun udgjorde 0,1,  svarende til at overskuddet kun dækkede 10% af årets renteomkostninger, og at de resterende 90% af  renteomkostningerne derfor måtte finansieres ved øget låntagning.

Rentedækningsgraden forventes  således at være stigende i de kommende år og på lidt længere sigt at udgøre ca. 1,5 hvilket svarer til, at  overskuddet både vil kunne betale årets renteomkostninger og bidrage til afdrag på gælden. Det skal her  bemærkes, at gælden også omfatter forlængelsen af M4 til Sydhavnen, der først åbner i 2024, og som  derfor endnu ikke genererer indtægter. 

Et væsentligt forhold, som Hans Schjær-Jacobsen muligvis ikke er opmærksom på i læsningen af selskabets  årsregnskab, er, at selskabet netop for at reducere usikkerheden og øge budgetsikkerheden i  renteudviklingen har foretaget renteafdækning for ca. 80 pct. af den forventede gæld. Selskabet kender  således den fremtidige renteomkostning for hovedparten af gælden. 

Passagerprognosen bygger på et solidt erfaringsgrundlag 

Tilsvarende er forventningerne til passagerudviklingen funderet i en gennemarbejdet passagerprognose,  ligeledes for at reducere usikkerheden. Metroens passagertal beregnes ved anvendelse af en trafikmodel,  der over årene løbende udvikles med flere detaljer for at øge præcisionen – senest i 2022. Modellen anvendes af bl.a. Vejdirektoratet, Københavns Kommune, DTU, Transportministeriet m.fl. og bliver brugt til at beregne trafikken i forbindelse med en lang række store infrastrukturprojekter i hovedstadsområdet. 

I nedenstående figur ses det realiserede passagertal siden Metroen åbnede i 2002 og i hele  langtidsbudgettets tidsperiode frem til 2066. 

Som det ses af figuren, er det i selskabets langtidsøkonomi forudsat, at antallet af passagerer ikke stiger  efter 2035, hvilket er en forsigtig antagelse. 
Størstedelen af de forudsætninger og data om fremtiden, som anvendes i vores passagerprognoser, fastlægges på baggrund af autoritative kilder, f.eks. Danmarks Statistik, Finansministeriet økonomiske  fremskrivninger og Københavns og Frederiksberg kommuners befolkningsfremskrivninger, og grundlaget  for trafikmodelberegningerne er altid offentligt tilgængelige.  

Baseret på de bedst tilgængelige passagerprognoser og med skelen til politiske tiltag og anden udvikling,  der vil påvirke mobiliteten i hovedstaden, samt en gennemarbejdet renteafdækning, er vi i Metroselskabet  overbeviste om, at vores langtidsbudget er en realistisk afspejling af fremtiden på længere sigt, hvorfor  selskabet ikke forventer udfordringer med at kunne afvikle sin gæld. Men vi holder sammen med vores  offentlige ejere godt øje med vores økonomi.