En af Danmarks største teknologiske sejre er på vej til at lide en stille død som følge af en uhellig alliance mellem danske banker og big tech-betalingskortvirksomheder. Dankortet har i nu 40 år sikret danskerne et af verdens absolut billigste digitale betalingstransaktioner, men løsningen bliver en saga blot, hvis ikke politikerne vågner op i tide. Konsekvensen er klar: Det samlede årlige gebyrsum til danskerne for at betale deres daglige indkøb vil mangedobles og ryge direkte ned i foret på store kapitalinteresser og big tech-virksomheder som Nets, Visa og Mastercard.
Giganterne har sneget et bagdørskup ind på det, der tilsyneladende ligner et uskyldigt og ligegyldigt klik på vores mobiltelefon. Når vi installerer Apple Pay på telefonen - et alternativ til det fysiske Dankort, der bliver stadigt mere populært - vil vores betalinger i langt de fleste tilfælde skifte fra at trække på Dankortet til Visa-delen på vores Visa/Dankort.
Dankort koster ca. 16-21 øre pr. transaktion, afhængig af det samlede omfang af transaktioner i en forretning. Hvor meget butikkerne betaler for at indløse f.eks. Visa eller Mastercard er omgivet af stor hemmelighed, men offentligt tilgængelige prisaftaler afslører gebyrer på 2 kroner pr. indløsning, altså en 10-dobling af prisen.
Retfærdigvis skal det nævnes, at Visa-delen giver bedre muligheder end Dankortet for at få penge tilbageført, hvis man ikke modtager den vare, som man har betalt for - f.eks. hvis man handler på nettet eller bestiller et tv i en forretning til levering senere. Men Dankort er - også internationalt set - et unikt nationalt betalingskort, som vi skal værne om. Dansk Erhverv har været ude og advare om, at det er ‘væsentligt billigere’ at indløse en betaling med Dankort end med Mastercard eller Visa.
Med en årlig samlet betaling med kort i Danmark på over 400 milliarder kroner, er det bestemt ikke ligegyldigt for samfundsøkonomien, hvor meget vi betaler i gebyr for den samme ydelse - penge som i øvrigt i denne sag som oftest havner i udenlandske lommer i form af kapitalfonde eller store multinationale selskaber. Selvsamme aktører lukrerer imidlertid på, at gebyret, der betales for hver eneste transaktion, er skjult for den enkelte forbruger - butikkerne betaler i første omgang. Men de har kun ét sted at sende regningen videre: tilbage til os, der handler.
Hvis forbrugerne var oplyste - og havde et valg - kunne problemet med de ublu gebyrer måske kvæles. Men langt de færreste banker tilbyder, ifølge en undersøgelse af Politiken, at man som forbruger kan vælge Dankort til indløsning af betaling i Apple Pay. Her bliver vi simpelthen tvunget til at anvende Visa eller Mastercard med et langt højere gebyr til følge. Kun Danske Bank har siden september 2022 tilbudt kunderne at kunne vælge mellem Dankort og Visa, når de konfigurerer deres Apple Pay. Til trods for at Apple for længst har åbnet op for, at også Dankort kan anvendes som kort til indløsning af betalinger.
Nye betalingsløsninger popper løbende op i disse år. MobilePay har været kendt af de fleste i årevis, Apple Pay blev introduceret i Danmark i 2017 og for knap et år siden lancerede Nets løsningen Softpay, der fungerer på Android-telefoner. Hertil kommer eksempelvis online takeaway-madbestillingsfirmaet Just Eat, der er gået ud med appen ‘Just Eat Pay Card’. Apps som kinesiske Alipay og svenske Klarna bevæger sig også ind på det danske marked.
Gængs teori tilsiger, at flere aktører og et større udbud betyder øget konkurrence og lavere priser. Markedet for betalingskort og indløsning af betalinger er imidlertid højkomplekst og præget af uigennemsigtige gebyrstrømme mellem banker, kreditkortselskaber, indløsere, mobiltelefonproducenter, butikker og forbrugere. En erfaren observatør på dette marked, seniorrådgiver Lars Krull, der er tilknyttet Aalborg Universitet, er bekymret for konkurrencekraften på området og peger især på, at så længe Nets sidder på 9 ud af 10 indløsninger i Danmark, er det tvivlsomt, om forbrugere og butikker får de lavest muligt priser. Konkret frygter han, at de lave og politisk styrede gebyrer på Dankort fører til højere gebyrer på internationale kort ud fra devisen om, at hvad der tabes på gyngerne må hentes ind på karrusellerne.
Så sent som i 2020 udstedte daværende erhvervsminister Simon Kollerup (S) nye regler, der skulle gøre det billigere og mere attraktivt for erhvervsdrivende at acceptere Dankort som betalingsmiddel. Mere retvisende gebyrer og en bedre incitamentsstruktur skulle beskytte det Dankort, der i årtier har sikret danskerne lave transaktionsomkostninger. Men sådanne tiltag kan være komplet ligegyldige, når bankerne får lov til at holde Dankortet ude af de mobilløsninger, som langt de fleste sandsynligvis kommer til at bruge i fremtiden.
Der er brug for, at politikerne kræver en tilbundsgående undersøgelse af konkurrencen på markedet for betalingskort og indløsninger. Og i øvrigt stadfæster, at vi skal bevare og understøtte vores nationale betalingssystem, der for butikker og forbrugere er blandt verdens billigste - samtidig med, at der selvfølgelig skal være plads til nye måder at betale sin vare på. Alverdens nye app-, kort- og chipløsninger skal på ingen måde holdes ude af det danske marked, men skal via regulering tvinges til at understøtte vores unikke Dankort.
Det er uomtvisteligt, at vores nationale og demokratisk styrede Dankort i 40 år har været svaret på at sikre billige betalinger - en løsning, der i øvrigt i sin tid blev udviklet og produceret på dansk teknologi af elektronikfirmaet Christian Rovsing A/S og de daværende danske teleselskaber.adf/hm
