Hvis fællesskabet (regeringen) synes at de kan forvalte jorden bedre end ejerne så kan de bare købe den. Ejendomsvurderingerne kan vel fortælle hvad den koster.

Så er der lige det med ejendomsretten og om ejeren vil sælge.

at droppe jagten på den sidste promille profit på de planlagte VE-anlæg.

Det vi ser både mht. vind og sol, er en lang række benspænd for at almindelige privatfolk kan deltage i den grønne omstilling.

Nej, man kan ikke få lov at opsætte 30 Hektar solceller, fordi her vil man have 150 Hektar.

Og man må da slet ikke lade småanlæggene få fordelen af at der produceres nær forbruget.

Nej, man må ikke sætte vindmøller op, hvor der er opbakning i lokalområdet, for man mener at andre steder kan der produceres 0,01 promille billigere.

Det er sgu da ikke mærkeligt at det går laaaangsomt med at udbygge, og at naboerne ikke gider bære omkostningerne for de fjernt besluttede anlæg. 

Jeg kan ikke helt gennemskue om det handler om sygt nærighed, vennetjenester/bengnaveri, eller om det er ren magtbrynde (JEG/VI bestemmer hvor anlæggene skal ligge)

Så indtil det veganske himmerige på jord indfinder sig og mennesket er muteret til at være planteædere

Selv om det der kan findes efterladt på stenalderbopladser er østersskaller og dyreknogler, er det ikke endegyldigt bevist at vi siden vi kravlede ned af træerne på savannen for 65.000 år siden, har spist kød mælk og æg til alle måltider.

Derimod er det bevist at vores overforbrug af de attraktive statssubsidierede produkter koster mere end det dobbelte i sundhedsudgifter i forhold til hvad staten giver for at billiggøre den mest usunde del af vores kost.

Det er tillige et fortrinligt argument for at det er konkurrenceforvridende når staten, i stedet for at give bistand, kræver afgift af de ligeledes attraktive og usunde produkter, vin spiritus og tobak.

nej til dogmatiske udmeldinger fra "eksperter" uden viden om landbrug og/eller klima.

Skal den sunde fornuft i klimadebatten kun komme fra landbruget taber miljøet.

Konventionelt landbrug der som hovedprodukt har kød, og hvis gennemgående forsvar for ikke at ændre andet end at øge bistanden, undskyld, rammevilkårene, så meget at det er muligt at konkurere med enhver industriel fødevareproducent inden- eller udenfor EU. 

Det er en af grundene til jorder der førhen var urentable er drænet m.m. og derfor mangler når den gode Lars Hovesen vil indpasse køer i det grønne landskab.

Køerne har konventionelt landbrug, med effektivitet som hovedargument, permanent opstaldet og nogle mælkeproducenter har intensiv avl af græs til fodring som indplaceres i den skemalagte fodringsplan.

Staten giver milliontilskud til muslingeproduktion hvoraf en uoplyst del anvendes til svinefoder samtidig med dyrelivet under den kunstige muslingeproduktion forsvinder. 

Den voldsomt store svineavl betinger stor import og lokal avl af foder som fremmer algeopblomstring og fjerner grundlaget for kystfiskeri. I Argentina brændes regnskov og der avles intensivt Roundup sprøjtet GMO-soja på brandtomten. DK importere ca 1,5 mio ton GMO-soja årligt.

Trawlere med bundskrabene redskaber høster fisk, heraf en del fiskeyngel som naturligvis ikke senere kan opfiskes til human ernæring. De optrawlede fisk anvendes også til fiskeavl i kystnære bure, og foder til landbrugsdyr.

 Fisk i kystnært placerede bure bidrager til forsuring af kystområderne og private er meget uvelkomne til at bese og langt mindre overvåge eller dokumentere hvad der foregår, nøjagtigt ligesom svinefabrikationen.

For ikke at begrænse fødevareproduktion, selv om størsteparten af konventionelt dyrket jord anvendes til foderproduktion, er der ikke indført sprøjteforbud eksempelvis 10 eller 100 meter fra privat beboelse, offentlige arealer, lavvandede områder, åer eller kystlinje.

Manglende restriktioner overfor foder og fødevareproduktion viser tydeligt at det historisk ikke er så længe siden store dele af Vesteuropa var nær sultegrænsen, samt det heller ikke er længe siden kød, mejeriprodukter og sukker var uopnåelige og meget eftertragtelsesværdige prestigegivende fødevare.

Når "rammevilkår" er på tale mangler der ikke henvisninger til at der stadig er områder i verden hvor både sult og underernæring er udbredt, dog uden at nævne at den globale fødevareproduktion kan mætte alle og flere til, hvis den administreredes fornuftigt.

Angsten  for at mindre kødproduktion vil betyde øget produktion udenfor DK, "lækageargumentet" blegner lidt ved fødevareministerens oplysning om kødimporten i 2018 oplystes til at være 471.000 ton. Den voldsomme aktuelle lækageeffekt har mig bekendt endnu ikke været nævnt.

Når vi med 1000 mio månedligt åbenlyst har besluttet at kødproduktion er et statsanliggende og ikke del af fri næring og fri handel, skulle den betydelige kød import ikke modregnes i lækageeffekten? 

Såfremt landbruget ikke opfattede begrænsninger i deres voldsomme negative miljøpåvirkning som ulovlig eller i det mindste burde udløse erstatning for eventuelle indtægter i årene fremover, (se eventuelt minkerstatningerne) så burde konceptet med statssubsidieret kødfremstilling revideres på baggrund af både helbreds og klimaproblematikken 

Det kunne næsten læses som. at du støtter den for landbruget "dyre" model med en CO2e-afgift på DKK 750/ton?

Det har du så heller ikke forstået, og resten af dit indlæg kalder vist heller ikke på så mange opfølgende kommentarer. Måske et "det er SÅ fint"?

Hvorfor i alverden vil du opsætte vindmøller i naturområder? - hvad med at opsætte dem på landbrugsjord......

 Mht. fødevareproduktionen, så kan det godt være at dansk landbrug er effektivt til at producere lige netop det de producere, men hvis målet er at kunne "brødføde" en stadig stigende verdensbefolkning,

Hvorfor IKKE opsætte dem i naturområder, og så leve med der ryger et par fugle ind imellem? Det er da en total mangel på sans for proportioner, med mindre selvfølgelig der ligefrem bliver arter udryddet eller bare truet af udryddelse. Der er vist også nogle højspændingsledninger på nogle sydhavsøer som dræber en del svaner hvert år, men jeg har da ikke hørt noget om at man vil neddrosle elektrificeringen af samfundet af den årsag?

Og nej, det handler IKKE om at Jylland skal brødføde hele verdens befolkning, det handler om at den mad der under alle omstændigheder skal laves bliver lavet så klimavenligt som muligt. Og så er det da fint at alle problemer bliver løst hvis vi alle lever af bladselleri og kildevand, men sådan er verden jo bare ikke skruet sammen. Så indtil det veganske himmerige på jord indfinder sig og mennesket er muteret til at være planteædere så lad dog de danske landmænd producere alt det de kan, for klimaets skyld. Man skal bruge de resurser der er, og hvad angår klima og tilhørende forskning har de danske landmænd førertrøjen på.

Lederen er skrevet, så den er virkelig svær at læse. Overskrifter, opremsning, korte afsnit. Det er ikke professionelle skribenter værdigt efter min mening. Så jeg kan nærmest ikke forholde mig til lederen samlet set, for jeg kan ikke gennemskue den.

Men to nedslag:

Dansk ornitologisk forening vil ikke længere lade sig spænde for en anti-grøn-omstillingsvogn: https://klimamonitor.dk/nyheder/art9757556/Den-virkelige-trussel-kommer-fra-folk-der-bekriger-vindm%C3%B8ller-n%C3%A6r-egen-baghave

Og:

I Danmark er der 7500 herrefolk, som ejer 60% af landets jord. Kigger vi på andelen af disponibel jord så er den andel langt større. Når der skal inddrages jord til forskellige formål er det altså logisk at det primært kommer fra landbruget. Om det så er til industri, datacentre eller energi, så er det altså derfra det primært må komme. Naturligvis skal jord købes eller kompenseres på rimelig vis.

Og hvis man påtænker at jamre over fødevarer og brødfødning af befolkningen. Så husk lige at der den dag idag dyrkes raps, til at fortynde diesel med på et areal som er dobbelt så stort som det forventede fremtidige areal af solceller i Danmark. Inkl den del, som lægges på tage og over p-pladser. Og den rapsolie er tæt på ren greenwashing, som primært vil skade nogle excelark, hvis (når!) vi dropper det.

Som det jo også står i Lederen, så er det i høj grad borgerne omkring de områder, som man vil udlægge til vedvarende energi som kæmper imod.

For landmændene kan det derimod godt betale sig at omlægge jorden til f.eks. solcelleparker, hvilket allerede afspejler sig i stigende jordpriser.

I stedet for denne vedvarende hetz mod landbruget, så bør man rette blikket mod det virvar af regler, der idag reelt forhindrer produktion af VE i bynære områder - først om fremmest i form af solcelle på tagkonstruktioner.

På den måde skal der nok blive plads til mere "natur" på landet.

Hvorfor i alverden vil du opsætte vindmøller i naturområder? - hvad med at opsætte dem på landbrugsjord. På nær et lille område omkring hver mølle så vil jorden sagtens kunne dyrkes selv om der står vindmøller på markerne. Og der må formodes at være et betydelig mindre antal fugle, flagermuse mv. der kan forstyres eller dræbes i landbrugsområder end i naturområder. Og samtidigt ville det være en indtægtskilde for landbruget.

Mht. fødevareproduktionen, så kan det godt være at dansk landbrug er effektivt til at producere lige netop det de producere, men hvis målet er at kunne "brødføde" en stadig stigende verdensbefolkning, så er dansk landbrug lynende ineffektivt. Ca. 80% af landbrugsarealet (dvs. csa. 50% af danmarks areal) anvendes til produktion af dyrefoder, som igen avendes til produktion af kød. Vi kunne producere fødevarer til væsentligt flere mennesker på det samme areal, hvis vi producerede mindre kød og mere frugt og grønt.

Selv hvis vi reducerede landbrugsarelet fra 60% til 40%, vil dansk landbrug stadig kunne producere mad til flere mennesker end i dag, hvis vi producerede mere frugt og grønt og mindre kød.

Samtidig ville vi opnå både at reducere emissionen af CO2 og nærringsstoffer, samt forbruget af pesticider og gødning. Det vil bl.a. reducere presset på vore søer, åer, fjorde og kystnære farvande, således at der med tiden kunne fiskes mere, og dermed igen øge fødevareproduktionen.

Du efterlyste sund fornuft, og hvis ikke det er sund fornuft, så ved jeg ikke hvad er.

Men så er man nødt til at forholde sig til den virkelighed der i øvrigt er, og lade være med at spilde tid og resurser på nytteløse politiske tiltag der alligevel kun har symbolsk betydning for udvalgte vælgersegmenter.

Det kunne næsten læses som. at du støtter den for landbruget "dyre" model med en CO²e-afgift på DKK 750/ton?

Det udenlandske kødkvæg giver vel også de bedste "bøffer" og gartnerierne kan levere de grønsager, der skal til.

Agri-industrien har vi alligevel ikke plads til her i landet. Der mangler "hænder" i mange fag og det bliver kun værre fremover.

Hva'ba, sund fornuft i klimadebatten? Det lyder næsten for godt til at være sandt.

Undskyld sarkasmen, men det virker jo ret oplagt at kombinere miljø og klima når nu det er vigtigt med udtagning af lavbundsjorde og skovrejsning for at opnå klimamålene, og det kystnære havmiljø også trænger til en hjælpende hånd. Men så er man nødt til at forholde sig til den virkelighed der i øvrigt er, og lade være med at spilde tid og resurser på nytteløse politiske tiltag der alligevel kun har symbolsk betydning for udvalgte vælgersegmenter.

Så ja til udtagning af udvalgte jorde og skovrejsning, men gør det uden at forringe vilkårene for fødevareproduktionen MERE END HØJST NØDVENDIGT, det kan da godt være der bliver et par køer mindre hvis der ikke landbrugsteknisk er basis for at opretholde produktionen med mindre jord til rådighed, men det skal da ikke være et middel til at udrydde dansk landbrug. Ja til opsætning af vindmøller, og fred med der ryger et par måger ind imellem, det gjorde der jo nok alligevel og måger er der vel nok af. Der kan vel sagtens stå et par møller i et område med udtaget lavbundsjord?

Og mon ikke også vi kunne forbedre både miljø og klima med et større område med "knap så strengt beskyttet natur", hvor der både er plads til natur og landbrug? Køer kan vel også indpasses i det grønne landskab, selvom speltbæltet vel stadig tror ost er en art mos der gror på mælke-buske. Så ja til udvikling, nej til dogmatiske udmeldinger fra "eksperter" uden viden om landbrug og/eller klima.