IDA har knækket koden til at gøre fagbevægelsen relevant for unge. Da IDAs repræsentantskab lørdag vedtog en ny vision for 2030, markerede det et paradigmeskifte fra rød til grøn fagforening.
Fra fortrinsvis at kæmpe for egne medlemmers vilkår, til at tage ansvar for at medlemmerne udvikler et bæredygtigt samfund for alle. Det giver mening for de unge, og det kalder vi en grøn fagbevægelse.
På 7 år har 50.000 flere unge meldt sig ind, og unge under 34 år udgør i dag 50 procent af medlemmerne.
Som repræsentanter for de unge, mener vi i Yngrelisten, at bevægelsen til grøn fagforening er det, der gør IDAs relevant for unge. Derfor er det afgørende, at visionen ikke bliver ved skåltalerne, men lever op til sine ambitioner.
De unge er nemlig vildt optaget af, at vi lykkes med at skabe et fleksibelt arbejdsliv i balance, accelerere den grønne omstilling og at sikre høj nok produktivitet til at velfærdssamfundet ikke blot overlever, men trives i fremtiden.
Problemerne er nemlig gigantiske og løsningerne kræver en grøn fagbevægelse.
Et fleksibelt arbejdsliv i balance:
- I Danmark er beskæftigede, der oplever stress, vokset næsten 50 procent på 8 år til 23 procent (21 procent for IDAs medlemmer). Og for de unge i beskæftigelse, hele 29 procent!
- Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) viste i november, at stress koster de danske virksomheder mindst 16,4 mia kr. årligt.
En grøn fagbevægelse anerkender, at dette problem skal håndteres i samarbejde mellem virksomhedsledelse, medarbejdere og fagforening. I fællesskab skal der skabes ny viden og nye løsninger. Gamle IDA ville udelukkende have kæmpet for medlemmernes vilkår.
En accelereret grøn omstilling til et bæredygtigt samfund:
- Mange unge mener, at nøl med klimainvesteringerne har udskudt en samfundsbyrde på 50-200 mia årligt fra 2030, som den ældre generation blot har videregivet regningen på!
En grøn fagbevægelse anerkender, at accelereret grøn omstilling kræver, at dem, der er eksperter på teknologi, engagerer sig meget mere i samfundsdebatten og beslutningsprocesserne.
Det er ikke nok at tale om udfordringerne, men nødvendigt at sætte de rette aktører sammen for rent faktisk at udvikle løsninger og få dem implementeret. Gamle IDA ville udelukkende have sikret medlemmerne et kompetenceløft.
Produktivitet til at sikre velfærdssamfundet:
- Mange unge mener generationskontrakten er under markant pres, om ikke allerede brudt? Den stigende ældrebyrdes krav om øget velfærd afkræver allerede højere pensionsalder og kortere uddannelse hos de unge .
En grøn fagbevægelse anerkender, at vi kun kan sikre fremtidens velfærdssamfund ved at øge vores produktivitet. Det kræver innovation, teknologiudvikling, smartere løsninger, forskning og højtuddannet arbejdskraft. For vi kan ikke håndtere det demografiske træk ved blot at lade de små generationer arbejde mere.
Vil du bidrage til debatten med et synspunkt? Så skriv til vores debatredaktion på debat@ing.dk
