Er fjernvarmen spild af energi?

Nu er man så svine heldig i DK, at man har et rimeligt stort naturgasnetværk hvor man kan konvertere fra naturgas og over til biogas og så have biogas kedler med fuel cell så man kan fremstille el på matriklen.

Det avstedkommer flere fordele, da man kan lade fuel cellerne drive varmepumpe der skal yde lavtemp opvarming ved hjælp af varmeflade i ventilationen ( fremløbstemperatur max 24 C ) og derved sikre høj COP 5-6 er indenfor rækkevidde.

Tabsvarme fra fuel cellerne og biogasbrænderen kan så levere varmt brugsvand og gulvvarme / radiatorer opvarming.

Her er link til CHP anlæg :   https://www.viessmann.co.uk/en/products/fuel-cell/vitovalor-family.html

Vil det være muligt, at konvertere fjernvarmerørene til biogas ???, eventuelt at bruge dem som trækrør ???

I så fald at det kunne lade sig gøre, så ville det være en velsignelse for hårdt trængte fjernvarmekunderne, da de derved kunne få luft i økonomien.

 

Præcis Jakob. Jeg undrede mig ligeledes over, hvordan det indlæg havde fundet vej til ingeniørens spalter. Der er vel en debatredaktion til stede! - eller? 

Med flydende luft menes atmosfærisk luft (overvejende kvælstof og ilt). Det er faktisk en reel mulighed. Man regner med at en samlet effektivitet på 70% er mulig hvis man har adgang til "low-grade heat", f.eks. overskudsvarme fra et elværk. Se f.eks. her (wikipedia). 

Så ja, dette er et ingeniørforum, og jeg tænkte at man måske kunne være interesseret i at høre om hvad ingeniører beskæftiger sig med rund om i verden.

Nu kan det sikkert betale sig, desuden må fjernvarme ikke lave noget som ikke er rentabel for lovgivning. 
Fordelen ved fjernvarmen er at jo at der er mange til at betale, og at ting kan afdrages over lang tid, til fornuftige rente.  Så man kan tage den rigtige beslutning. 

Nu tales der jo ikke om extra varme, om ikke ret længe, er der jo meget lidt affald at brænde af. Vi skal jo af med kul og tildels gas, og det er vel fy fy at bruge regnskov ?

Hvis du brænder gas af i et kraftvarmeværk og derefter bruger strømmen til at drive varmepumper, kan du vel opnå en meget højere effektivitet, end et gasfyr alene kan.

Ja det kan man, men det har også sin pris. Først skal varmeværket til at lave el med ny kedel og turbine, derefter skal der sættes en stor varmepumpe op. Alt det koster nemt så meget at den ekstra varme ikke kan betale det.

High View Power https://highviewpower.com/ har et projekt med at bruge el til at gøre luft flydende, og så fordampe det igennem en turbine.

Lige nu ligner det dog mest at det er pengene i Englands statskasse der fordamper...

Geotermi lyder forjættende, men lad os lige se på anvendeligheden. Der er så vidt jeg ved 3 anlæg i DK. Af dem fungerer kun det ene tilfredsstillende.

Der er store planer om at udnytte geotermien og der er nye metoder på vej, men der er meget lang vej til en større anvendelighed og fortrængning af andre varmekilder.

Den traditionelle fjernvarme kan dog udbredes mere via udnyttelse af returvandets temperatur via varmepumper. Der er jo stadig megen energi tilbage i vand med en temperatur på 30 til 40 grader, så der kan trækkes yderligere energi ud i betydeligt omfang - og så får man en bedre afkøling af returvandet. Men uanset hvad, så skal det jo opvarmes til fremløbstemperatur igen - og det skal der energi til.

Affaldsvarme har en række fordele: Man kan forskyde anvendelsen af brændslet i en vis grad - og man kan forskyde mellem at producere varme og el og altså producere af en større eller mindre mængde el efter behov - altså i forhold til efterspørgslen og salgsprisen på et givet tidspunkt.

Der produceres efterhånden rigtig meget biogas i DK. Kunne man forestille sig at sende disse mængder ud i naturgasledningerne, så ikke alle de gasopvarmede områder absolut skal ændre opvarmningsform? Det kunne spare mange ressourcer til omlægning af varmekilden i en lang række villakvarterer.

Og et forslag: Der hvor naturgassen udfases, vil det ofte være nødvendigt at forstærke elnettet for at skaffe el nok til de mange varmepumper, der skal erstatte naturgassen. Kan man så bruge de allerede etablerede gasledninger som trækrør for nye kabler?

Det kan måske spare en del opgravning og kablerne bliver så automatisk beskyttet i de gule gasledninger, hvor man kan nøjes med at grave ned til krydsningspunkterne og ikke hele strækningerne!

Måske blot en tåbelig idé fra min side, men så lad os da så få den afvist med det samme!

Der er mange fine tanker i dit indlæg (og også en del, som jeg er uenig i). Men det er altså noget rod, at du kalder termonet for fjernvarme. Så tillad mig lige at præcisere nogle ting:

Ved fjernvarme transporterer man varme ved en ret høj fremløbstemperatur (og oftest også en tilbageløbstemperatur, som giver varmetab), så fjernvarmerør skal isoleres.

Ved termonet foregår varmetransporten derimod ved lav temperatur, så her bruger man uisolerede slanger (typisk ikke rør). Man kan sammenligne det lidt med jordvarmeledninger, som mange forbrugere deler. Temperaturen hæves først ude ved de enkelte forbrugere, ved hjælp af individuelle varmepumper, hvorfor man også kalder termonet for nærvarme.

Fordelen sammenlignet med individuelle jordvarmeanlæg, er dels lavere anlægsomkostninger pga storindkøb og skalafordele, dels at man lettere kan få lokal spildvarme ned i slangerne fra transformatorer, fælles komposteringsanlæg, varme fra spildevand, lokale småproducenter, fælles solvarmeanlæg osv. Fordi varmen transporteres rundt ved lav temperatur, er det langt enklere, at få udnyttet de lokale varmekilder end det er i fjernvarmenet, hvor anlægsomkostninger og varmetab ofte stopper de gode intentioner. Termonet kan være meget relevant i områder, hvor sædvanlig fjernvarme vil være for dyrt at etablere.

Taler vi i stedet om egentlig fjernvarme, vil der ske en meget kraftig vækst i potentielt tilgængelige varmekilder i de kommende år, især fra PtX, datacentre, samt fra store udlandsforbindelser (hvor der både kan hentes varme fra de elektriske konverteringer mellem HVDC og HVAC og fra de nødvendige transformatorer). Problemet vil som sædvanlig være, at få matchet produktion og forbrug, både lokationsmæssigt og tidsmæssigt (fjernvarme er en sæsonvare). Varmelagring i form af damvarmelagre/borehulslagre og varmepumper kan blive meget væsentligt elementer i den tilpasning, blandt andet fordi vindmøller producerer mest energi i fyringssæsonen.

Og ja, naturligvis skal vi så vidt muligt holde op med at sætte ild til ting for at få varmen. Så varmt behøver det slet ikke blive.

Hvis du brænder gas af i et kraftvarmeværk og derefter bruger strømmen til at drive varmepumper, kan du vel opnå en meget højere effektivitet, end et gasfyr alene kan.

Så regeringens vedtagne udfasning af naturgas og udbredelse af fjernvarme i de oprindelige naturgasområder er ikke andet end et samfundsmæssigt spild i milliardklassen som vidner om at helt basal ingeniørviden har været totalt fraværende i den beslutningsproces!

Regeringerne er gået hårdt til den med udfasning af naturgasfyring, særligt med al den biogas vi producerer. Et naturgasfyr er en del mere effektivt end fjernvarme eller kraftvarme.

Fjernvarme eller kraftvarme vinder ved at de kan brænde mange slags brændsel, hvor fyret kun kan brænde naturgas bio eller ej.

Problemet er de store investeringer i rørledninger, men en luft/vand varmepumpe kræver samme investering og mere plads i fyrrummet.

Fjernvarmens greenwashing har nok mere at gøre med regneark end virkelighed.

Først: Det er meget fint at fortælle, at kraftværker er optimeret til at producere mest mulig el og faktisk mindst mulig varme!!

Enig med dig i det meste, men ... to ting:

1. Det er jo ikke det 600 - 1000 grader varme vand, der afkøles og sendes ud til kunderne. Så ville varmetabet være enormt! 

Hvis vi siger 600 grader varmt vand fra kedlen, så bliver det afkølet til ca 70 grader og opvarmer fjernvarmevand fra f.eks. 30 til 70 grader.

Derfor kommer der 13 gange (600-70/70-30 = 13,25) så meget fjernvarmevand ud til forbrugerne. Lidt mindre pga div tab.

Så der spildes ikke varme, men derimod exergi  = evnen til at udføre arbejde.

Sagt på en anden måde:  man omdanner høj-kvalitets-energi til lav-kvalitets-energi, altså tab af exergi.
 

2. Du skriver, at fjernvarmerør ikke behøver at være isoleret. Det er helt forkert!

Når temperaturen i rørene er ca 70 grader og temperaturen i jorden 0-20 grader, så afgives der store mængder varme til jorden.

Også retur-rørene har temperaturen 25-40 grader, så de afgiver også varme til jorden, hvis de er uisolerede.

Generelt går jeg ind for lokale varmepumper i stedet for fjernvarme, fordi der er langt mindre tab. Men velfungerende anlæg skal naturligvis udnyttes, indtil der bliver for store vedl.omkostninger.

tidevandskraft er en helt anden sag !

Ja, her får vi pumpningen af vandet foræret ;-). Til trods for det er der store problemer med at skabe en forsvarlig økonomi, selv de steder hvor der 5 - 6 m tidevand.

brug af flydende luft til lagring af energi.

"Flydende luft" ?!? Dette er et ingeniørforum. Luft består af flere forskellige gasarter, især kvælstof og ilt der kondenserer ved forskellige temperaturer. Disse gasarter skal være meget kolde før de er flydenende. Det er meget energikrævende at køle og opvarme disse gasser. Du kommer med en masse udtryk men der er tilsyneladende ikke ret meget hold i dem.

Fjernvarme kan jo også laves på andre måder. Både geotermisk energi, som vist er meget oplagt mange steder, og med varmepumper. Det sidste er måske ikke så tosset - hvis et fjernvarmeværk ligger ved havet er det sandsynligvis et langt mere effektivt udgangspunkt for varmepumper end jord- eller luft-baserede varmepumper.

Og varmepumper kan også bruges til at lagre energien. Der er (men vist ikke i Danmark) lavet en del forsøg med brug af flydende luft til lagring af energi. Den flydende luft kan enten bruges til at drive køretøjer - energi-indholdet i flydende luft er lavere end i benzin, men da man kan lave motoren (alm. stempelmotor) af plastic, bliver køretøjets vægt lavere. En anden mulighed er selvfølgelig at bruge den flydende luft på kraftvarmeværket, når der er behov for strøm, men ikke for varme. Når der er overskud af strøm og behov for varme kan man komprimere luft (og sende den dannede overskudsvarme ud i fjernvarmenettet) og lagre den som flydende luft.

Så måske skal man ikke lukke kraftvarmeværkerne, men gentænke dem, så de kan hjælpe med at lagre overskud af vedvarende energi?

Jeg tror bare ikke at den situation på magisk vis opstår ved at man stopper med at udnytte spildvarmen...

Fjernvarmens berettigelse var netop at man kan udnytte forhåndenværende spildvarme.

Det er blevet diskuteret om det var en god ide i sin tids at udbrede naturgasnettet helt ud til de enkelte boliger, men sket er sket, og naturgas er der rigeligt af i verden, vi har endda selv hvis der er politisk vilje til at følge EU's anbefalinger og udnytte den i stedet for noget så tåbeligt som at købe det af russerne!

Så regeringens vedtagne udfasning af naturgas og udbredelse af fjernvarme i de oprindelige naturgasområder er ikke andet end et samfundsmæssigt spild i milliardklassen som vidner om at helt basal ingeniørviden har været totalt fraværende i den beslutningsproces!

Lidt historieløst måske?

Fjernvarmen blev jo især udbredt af forsyningssikkerhedshensyn, efter 70'ernes oliekriser. Her blev mange bar-marks værker etableret med forsyning af naturgas.

Her fandt man at det var mere økonomisk at levere gas centralt til et værk, og distribuere varme ud til de enkelte husstande. Det kan vi være glade for i dag hvor det er relativt nemmere at skifte varmekilden ud - til f.eks. varmepumpe, elpatron eller lignende. Med tilhørende lagring og muligheder for at støtte driften af elnettet. Den omstilling er jo igang mange steder.

Men indlæggets argumentation vender sig mest mod affaldsforbrænding - måske titlen skulle have afspejlet dette?

Som nævnt tidligere i debattråden er affaldsvarme kun brugt ved nogle få store værker. Det ville naturligvis være smukt hvis vi helt kunne undgå at brænde affald, men genanvende alt i stedet.

Jeg tror bare ikke at den situation på magisk vis opstår ved at man stopper med at udnytte spildvarmen...

Virkningsgraden hos fjernvarme er elendig og det har Jens Peter Mortensen ganske ret i, men det som undrer mig er at han ikke er mere obs på, at fjernvarme er et vanvittigt spild af penge,

Fjernvarme er den eneste måde man kan drive en kombineret kraftvarmeproduktion på. Det er den eneste mulighed for at udnytte overskudsvarme fra alle mulige industrielle processer. Det giver endog mulighed for at lagre varmen i en simpel vandtank, så elproduktionen ikke nødvendigvist er bundet op på varmeforbruget.

Hvis man har individuelle varmepumper, så skal man nødvendigvis have en elproduktion der svare til det aktuelle varmeforbrug.

Fjernvarme er også den eneste realistiske løsning, hvis man skal udnytte geotermisk energi.

Energien der kan lagres E = mgh. Hvis h er for lille virker det ikke.

Hvis "h" er lille, skal "m" bare være stor nok !

Men som tidligere omtalt er havnebassiner næppe velegnet til formålet.

Artiklen omtaler kun havnebassiner til energilagring, tidevandskraft er en helt anden sag !

Fjernvarme har betydet, at man har udnyttet meget store mængder spildvarme - primært fra kulkraftværkerne. At kalde det en dårlig idé, må bero på en massiv uvidenhed. Tilsvarende er etablering af affaldsforbrændingsanlæg - som der rent faktisk er mange af landet over - og udnyttelse af varmen fra det brændte affald til såvel fjernvarme som el-produktion er tilsvarende en rigtig god idé.

Begge tiltag har sparet enorme udledninger af CO2, som ville have været resultatet, hvis andre varmekilder skulle være anvendt i stedet.

Hvis vi skal lukke fjernvarmen og erstatte den med varmepumper hos den enkelte bebyggelse / husstand, vil det kræve en meget stor ekstra el-produktion - og et helt nyt distributionsanlæg hertil, da det eksisterende kabelnet slet ikke kan føre den nødvendige elektricitet til en sådan ændring af samfundets varmeforsyning.

At ændre energiforsyningen i et helt samfund er ikke nogen lille eller enkel opgave. Det kræver meget store ressourcer og tager lang tid.

Det vi er nødt til at gøre for at sikre vores klima, vil koste os mere end de fleste kan forestille sig, så vi bliver nødt til at tage alle midler i brug - små og store tiltag , som hver for sig ikke kan stå alene, men som tilsammen forhåbentlig får en effekt, der ender med at kunne mærkes.

gratis et par gange i døgnet, tidevand.

Har man tidevand, så er dette en løsning: https://www.youtube.com/watch?v=ew_pCqwfHIw

Heroppe er der nogle der har store forventninger til Minesto og heroppe er der flere steder hvor hastigheden er fra 0 og op til 3 m/s, samt en fordel at man kan forudsige tidevand århundreder frem i tiden.

Talen om tomme havne lyder pæn, men er der nogen af dem? Bruges de ikke i forvejen til rekreative formål? Energien der kan lagres E = mgh. Hvis h er for lille virker det ikke. Det vil være et spild af penge. Der er masser af steder hvor "pumpningen" foretages gratis et par gange i døgnet, tidevand. Det har man forsøgt at udnytte så tidligt som i 1966 ved LaRance i Frankrig men der er ikke kommet mere siden. Flere projekter i England, men mange meters højdeforskel er skrinlagt fordi der ikke er økonomi idet. Hvis vi først skal til at betale for for pumpningen, så er det slet ikke energimæssigt fornuftigt.

Virkningsgraden hos fjernvarme er elendig og det har Jens Peter Mortensen ganske ret i, men det som undrer mig er at han ikke er mere obs på, at fjernvarme er et vanvittigt spild af penge, i og med at han nævner sig ekspert i cirkulær økonomi, især med tanke på, når han ganske fornuftigt nævner, " Enhver, der har et køkken, kan gøre det bedre. En tekedel kan klare 100 °C ved hjælp af el. "

Tak til Jens Peter for at komme med nogle saglige guldkorn, de er stærkt tiltrænkt, i en tid hvor vindmøller, solceller, individuelle varmepumper o.a. er overlegent i forhold til tabsplaget, kosttung fjernvarme.

Der er også nogle fejl i artiklen, det skal han dog ikke være så ked af, det er peanuts i forhold til alle milliarderne der er fejlinvesteret fjernvarme siden år 2000 med rådgiveres velsignelse.

Jeg havde nu ikke forestillet mig, at der skulle etableres nye affaldsforbrændingsanlæg, men det ville efter min opfattelse være en rigtig god idé at vedligeholde og opgradere de eksisterende til tidens standard - og fodre dem med importeret affald til supplement for de biomassefyrede anlæg.

Det vil tillige være oplagt på sigt at opsamle CO2 fra alle disse anlæg, så vi ikke behøver at have dårlig samvittighed over udledningerne herfra, men i stedet kan udnytte den opsamlede CO2 som erstatning for fossile brændsler (ammoniak til skibene og som gødning i landbruget).

Der skal jo meget store tiltag på banen, hvis vores CO2 udledning samlet set skal ned på 20 % af de nuværende udledninger fra dette land. Det bliver ikke hverken billigt eller nemt!

Når man omtaler sol og vinds svagheder som energikilder under perioder med vindstille og overskyet (Dunkelflaute) sammenfaldende med lave temperaturer, bliver man let skudt i skoene, at man er VE-hader eller lignende. Det er jeg ikke, men udfordringen forsvinder ikke af, at man er begejstret for vindmøller.

Under længerevarende perioder med højt varmeforbrug og lav VE-elproduktion, skal der være en form for back-up til eldrevne varmepumper. Det fungerer i hvert fald bedre og billigere, hvis der er.

Det er 10-100 gange (bogstaveligt talt) dyrere at etablere sådant backup decentralt end det er centralt. Med mindre man accepterer billige brændeovne (der alligevel ikke kan varme hele huset op). Og det er den primære årsag til, at centrale systemer kan være bedre end decentrale, på trods af lavere COP på den centrale VP, fordi den skal producere høj fremløbstemperatur.

Hvad skribenten måske ikke er klar over, så har masser af meget dygtige folk regnet på dette i hoved og en vis legemesdel til hudløshed. Og jovist, der er også politiske interesser og lange karrierer på spil, men ikke desto mindre falder regnestykket stort set altid ud til fordel for at bibeholde det centrale system, hvor det forefindes. Det falder dog sjældent ud til fordel for nye barmarksværker.

Ved at beholde centrale anlæg, som ud over at udnytte affalds- og spildvarme, kan etablere billig backup (til elektrisk drevne varmepumper), undgår vi at hele landet skal bruge meget strøm om vinteren, og kan reservere el til de, som bor uden for FV-områderne.

For at levere 60°C forbrugsvand skal et fjernvarmeværk leverer 80-90°C varmt vand.

Hvis man producerer 600°C damp, så sender man den ikke direkte gennem en varmeveksler. 600°C damp "køler" man gennem en kraftturbine.

Optimere man elproduktionen bliver kølevandstemperaturen omkring 20°C, det kan man ikke bruge til fjernvarme, så man er nød til at "ofre" noget af elproduktionen, for at kunne leverer fjernvarme. Så dampbaseret kraftvarme kan ikke kaldes for spilvarme.

Producere man derimod el på en gas- eller dieselmotor, køre de typisk med en kølevandstemperatur på 80-90°C, så kan det kaldes for spildvarme.

De fleste kraftvarmeværker har en "termoflaske" så man kan levere varme uafhængigt af elproduktionen. De store kraftværker kan køles med havvand, med de mindre kraftvarmeværker kan kun køles via varmeforbruget, med "termoflasken" som buffer.

Vores lokale værk har også en luft-varmepumpe, så man kan lave el til varme, når elprisen er lav nok (overskud af el). El får man fra egne solceller, vindmølle eller kraftvarmeværk.

Jordvarme er en variant af varmepumpe, medmindre vi taler om geotermisk varme.

En varmepumpe er sådan set elvarme med en virkningsgrad over 100%, fordi man henter noget varme fra luften, jorden, eller vandet.

PS. En variant af varmepumpen er en en skøjtebane, sådan en burde alle varmeværker have i fyringssæsonen.

Fjernvarmerør er isoleret til fremløbstemperaturen på 80-90°C

Rør uden isolering kan endda fungere som jordvarme og optage op til 25 procent af varmen fra jorden. Disse rør hedder termonet. De fungerer rigtigt godt sammen med jordvarme og varmepumper.

Vil man pumpe koldt vand ud til forbrugerne, som så skal have sin egen varmepumpe, eller biogaskedel, så er der ingen grund til at have et fældes net.

Nu har vi valgt at klumpe os sammen i byer, og så kan vi altså ikke basere os på solceller og vindmøller på taget.

Fjernvarme er nu en ualmindelig praktisk måde at opvarme en bygningsmasse på, så kan man til enhver tid varierer om det skal være kul, olie, gas, flis, affald, varmepumpe, geotermisk eller noget helt andet der skal leverer varmen.

Der findes mange former for lagring, men en form for lagring af el synes glemt. Det er lagring ved anvendelse af ubrugte havnebassiner, hvor vandet pumpes ud ved overskud af el, imens vandet lukkes ind gennem turbiner, når der mangler el.

Det forudsætter at havnebassinet er tæt, og at kajmuren kan holde kan holde på jorden uden et vist vandtryk. Der er vist ikke mange havnebassiner der kan lukkes helt tætte, og mange ældre kajer vil falde sammen hvis man pumper vandet ud. Hvis bunden af havnebassinet bare er jord, er der risiko for at grundvandet skyder op gennem bunden. En del ældre havnekajer er bygget på træpæle, som rådner hvis der kommer luft til, når man pumper vandet ud.

Hej Thomas Vand skal naturligvis ikke opvarmes til 600 grader. Fejlen er kommet med, fordi første udkast er blevet trukket ud til nettet af en eller anden grund. Den korrekte version er dog i avisen. Jeg har rettet det her. Skriv gerne til redaktionen, når du opdager faktuelle fejl. Henrik Heide

Det er en lidt ærgelig måde at starte et indlæg på. Samme misforståelse om, at vandet bliver opvarmet til 600-1000°C bliver gentaget ca. midt i artiklen.

To afsnit længere nede, kommer karakteriseringen "en forældet tankegang". Det er en form for argumentation der normalt får mig på barrikaderne, fordi den er ad hominem. En idés eller tankegangs alder har ikke noget med dens validitet at gøre, selv om den underlæggende præmis må være, at nyere idéer er bedre, da de er videreudviklinger af de gamle. Det er dog ikke altid sandt, og blot inden for de seneste 5-10 år er det væltet frem med kontrafaktiske idéer og synspunkter, som fremføres med stor selvsikkerhed. Jeg skal undlade at komme med eksempler, da blot det at udfordre den selvsikkerhed, hvormed de fremføres, er nok til at påkalde sig alle mulige skældsord på nettet, og dermed gøre det langt mere vanskeligt at få sine pointer frem.

Senere anføres det, at import af biomasse er at indgå i et fællesskab med Bolsanaro, Putin og Trump. Det er lige så meget at indgå i et fællesskab med Xi Xiping at købe en iPhone eller et badebassin til børnene. Man indgår altså ikke i et fællesskab med en upopulær (midlertidig) leder af et andet land ved at have samhandel med det. Og så vil jeg blot ydmygt påpege, at i hvert fald Trump og Bolsanaro er/var demokratisk valgte af deres befolkninger. Men jeg tvivler på noget indkøb fra Brasilien eller USA har deres signaturer på indkøbsordren.

Herefter følger:

"Der er brug for mere lokale energifællesskaber i karreer, landsbyer, øer, bydele eller lignende.

Overvejelser om anden strukturBåde produktion af varme og den måde, den distribueres på, skal ændres. Derudover skal der være en tættere tilknytning til elforsyningen, herunder mere decentral produktion, distribution og lagring."

Heri indgår holdninger udtalt som fakta, helt uden begrundelse. Og sidste sætning om, at varmeforsyning skal i tættere tilknytning til elforsyningen, synes at stå i modsætning til pointen om "forældet tankegang" tidligere. OK, det ene er centralt og det andet de-centralt, men sammenkoblingen af el og varme var tidligere vedtaget ved lov. Nu skal den i stedet være vedtaget ved naturlov, og afhænge af vind og sol.

Resten af indlægget er så forvrøvlet, at jeg næsten ikke orker at tilbagebevise det. Men tilsyneladende er vores jordlagte kabler og transformatorstationer meget udsatte for uheld og terrorangreb (sic). Altså, hvad skal man næsten sige til det..?

Men lokal varme kan gemmes, absorberes fra jorden (<8°C), og vi behøver kun varme, når der er overskud af vind, må det forstås.

Og der ligger åbenbart også et helt overset potentiale i at pumpe vand ind og ud af ubrugte(?!) havnebassiner. Man kan godt forstå de pågældende havnebassiner er ubrugte, hvis de her helt lukkede, så de kan fyldes op med vand... Samme vand kan så også bruges til at vande fodboldbaner, så der er ingen ende på lyksalighederne. Hvordan havnebassiner hænger sammen med brug af lokalt produceret strøm fra vind og sol til varme melder historien ikke noget om. Selv den mindste beregning på bagsiden af en kuvert ville afsløre, at det overhovedet ikke hænger sammen.

Jeg skrev i overskriften, at første afsnit er forkert. Det var fordi jeg ikke havde læste længere, for hele indlægget er en samlig af forkerte oplysninger/antagelser og løse ideer, der ikke hænger sammen, og hvor skalaen er helt forkert i mange tilfælde.

Helt ærligt Ing.dk. Hvorfor trykker i sådan noget skraldespandsindhold. Jeg går ind for trykkefrihed, men også kvalitetskontrol.

Jeg er sjældent stødt på et indlæg med så mange fejl. Ja- der skal leveres ca. 60 grader varmt vand for at holde bl.a. vand- og varmenorm. Men det kommer helt an på anlægstype om der samtidig skal produceres el.
Og netop el bruges smart i fjernvarmesystemer via el-patroner og varmepumper, og gerne i perioder hvor der er stor produktion fra vindmøller og solceller. Hvorefter varmeenergien kan samles i store akkumuleringstanke eller -damme. Så når elbehovet stiger i spidslastsituationer, så behøver fjernvarme systemet ikke at belaste elnettet. Samtidig et fjernvarme stadig ofte (også ved biomasse) kraftvarme, så der kan produceres el, når el-systemet kræver det. At skribenten så påstår at der kommer flis fra Rusland viser kun at han har sovet i timen, minimum siden februar 2022. At der tilsyneladende er en opfattelse af, at man kan klare sig uden el-distributionsnettet, bare ved decentral produktion, giver ingen mening for fagfolk. Og hvor mange ubrugte havnebassinner der akn findes og ikke mindst hvilket energiindhold der er må stå hen i det uvisse.

Ja, men din forudsætning er også at fjernvarmen er skabt pba afbrænding af affald. Jeg kender ikke fordeling af varme som stammer fra affald eller træpiller/halm/haveaffald, - den må der være nogen (?) som har.

Idag er det kun større værker a la Amager, Vestforbrænding etc der baserer sig på affaldsforbrænding, og det giver god mening . Der findes dog hundredevis af små barmarksværker der ikke kører affald og som ikke enkelt kan ombygges til at køre importeret affald.

Det er muligt at man kan ombygge fx Avedøre til affald - men i de store dele af DK, hvor affaldsforbrænding ikke kommer til at ske, giver klassisk fjernvarme meget lidt mening .

Man kan ikke lade hånt om historien bag de eksisterende ordninger.

Fjernvarmen var oprindeligt en rigtig god idé, fordi man får langt mere energi ud af brændslet, når man samproducerer el og varme. Affaldsforbrænding var først og fremmest et tiltag til at nedbringe mængden af affald til deponering - lossepladserne var fyldt op og ingen ville være nabo til nye deponier. Man udnyttede altså affaldets energiindhold til varme - og senere også til elproduktion.

Disse tiltag har betydet, at Danmark har udledt langt mindre CO2 end de fleste andre lande.

Vi har altså investeret meget stort i infrastruktur for varme og el - og det har været absolut hensigtsmæssigt.

Meget få - måske ingen - andre lande er på det niveau. Dagens situation er, at der i EU stadig deponeres meget store mængder brændbart affald - altså uudnyttet energi, som efterfølgende udleder store mængder metan til atmosfæren.

Nu er vi i gang med at elektrificere vores land i hidtil uhørt grad - via opsætning af vindmøller og solceller. Det er en enorm investering for både samfundet og den enkelte husstand at gennemføre en så stor ændring - uanset hvor langt vi kommer, vil det formentlig tage mindst en hel generation at gennemføre ændringen - som alligevel ikke kan stå alene, fordi vi ikke kan acceptere en situation, hvor elforsyningen ikke til enhver tid dækker behovet.

Vi vil i al overskuelig fremtid stadig have affald, som ikke kan genanvendes og som derfor mest hensigtsmæssigt kan behandles ved brug til energiudnyttelse. Og i EU vil der være affald nok til at opvarme Danmark via fjernvarme i mange, mange år. Vi vil oven i købet kunne tage os rigtig godt betalt for at modtage dette affald, fordi NIMBY princippet er gældende i stort set hele verden - i særlig grad for fsv. angår deponiaflæg.

Hvis vi bliver mere idealistiske i forhold til at rette op på klimaet, vil vi oven i købet kunne gøre gavn ved at importere brændbart affald fra lande, der ikke kan betale - blot for at undgå udledningen af metan fra lossepladserne. Måske kan en sådan import rent faktisk gøre mere for klimaet end mange af de tiltag, som vi ellers igangsætter.