Det er ikke blot AI der skifter form og funktion uge for uge - det gør vores praktiske arbejdsliv også. På grund af AI. Derfor skal vi også forholde os til hvilken position AI skal have i forhold til den enkelte professionelle person.

Er AI et værktøj eller en kollega?

30. oktober 2023 kl. 10:341
Human-AI-interaction
Illustration: private.
Det er ikke blot AI der skifter form og funktion uge for uge - det gør vores praktiske arbejdsliv også. På grund af AI. Derfor skal vi også forholde os til hvilken position AI skal have i forhold til den enkelte professionelle person. Det er et felt i udvikling, og derfor er der heller ikke nogle definitive svar. Virkeligheden er såvel fysisk som virtuel og sker lige nu, derfor skal vi også løbende forholde os til hvordan den forandres med AI - på godt og ondt.
Artiklen er ældre end 30 dage

Oplever du, at AI drevet teknologi er et værktøj i din professionelle værktøjskasse - et værktøj du udvælger, håndterer og bruger i det omfang der nu giver mening og du kan finde ud af? Som et 'tool' på samme måde som fx. en hammer, en kuglepen, et stetoskop, en lommeregner osv.

Eller har du oplevelsen af, at den AI du nu sidder med kan opleves som mere end blot et værktøj? AI enten som ren software eller fx. indbygget i en form af robot, der virker lidt mere selvstændig end blot et værktøj, og måske fungerer i et mere afhængigt forhold til dig? Et forhold, der kan opleves som en form for samarbejde a la dét du kan have til en menneske-kollega. 

Hvorfor er denne distinktion overhovedet vigtig?

Det er den på flere niveauer:

  1. for dig som professionel i forhold til din oplevelse af at være den der sidder med 1) kontrollen over, 2) indflydelsen på og 3) ansvaret for din opgaveløsning.
  2. for din ledelse, der i sidste ende skal søge for, at ovenstående tre mekanismer i dit daglige arbejde, sker psykologiske, fagligt, etisk og juridisk forsvarligt. 
  3. for samfunder omkring dig, som i forskellige tempi udvikler forståelser for og praksisser med AI teknologi bredt set. Et teknologiseret samfund hvorinden for vi skal finde ud af, hvad vi vil kræve af AI, og hvad vi vil kræve af hinanden.

Som teknopsykolog og forsker med opmærksomheden rettet mod de enkelte menneskes psykologiske velbefindende - som et mål i sig selv!! - og med en interesse i at løse samfundsproblemer (presset sundheds- social- og pleje-system, klimakrise, finansiel usikkerhed), så ser jeg det som afgørende, at forholdet mellem den enkelte professionelle person og pågældende AI bliver så klargjort som muligt på de fire oplistede områder: psykologiske, fagligt, etisk og juridisk. Dette er primært en ledelsesmæssig opgave. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

Men som professionel har du også et ansvar for at finde ud af dette. Jeg tror ikke, at vi kan tænke os til det, men må finde ud af det i praksis - altså i selve det praktiske arbejde med AI. Om du bruger AI til at være kreativ, strategisk eller logistisk, løse kemiske formularer, detektere anormalier i scanningsbilleder, syntetiserer på tværs af store rapporter eller fremskrive klimaet 30 år - så skal du forholde dig til hvilke position den AI, du inddrage i din opgaveløsning, har i forhold til dig. Er både du og den ekspert på området? Hvad gør du, når du (en sjældent gang) er uenig med AI - ignorere den? følger den? Spørger en "tredje" kollega"? Er det en GPT-LLM, beder du den måske udfolde og argumentere sine analyser, eller du spørger dens mage fra en anden tech-udbyder.

Kan man forestille sig, at oplevelsen af hvorvidt AI er en kollega eller et værktøj kan afhænge af hvor afhængig eller uafhængig AI og fagperson er af hinandens indsat for at løse opgaven? Eller endda af en gensidig afhængighed (interdependency) de to "aktører" imellem? Altså; hvis afhængigheden er stor og der måske endda er tale om gensidig afhængighed - da opleves AI i højere grad som en kollega (eller teammate). 

Dette forhold understreges - eller kompliceres - med AIs grad af autonomi. For en AI med høj grad af autonomi, dvs. selvstændighed i fht at analysere data, løse opgaver, måske endda træffe beslutninger og iværksætte handling derpå, må også betragtes som en kompentent, central aktør i arbejdsprocessen. Men er de nogle man arbejder sammen med, eller parrallelt med? Kan man forestille sig en kollega, der opererer med høj grad af autonomi, men som man alligevel indgår i et (gensidigt) afhængighedsforhold til? Jeg kan godt. Tænkt på teamet af eksperter inden for hvert deres felt fx. arkitekten, statikeren, ingeniøren, mureren og tømreren, der, sammen men ud fra hver deres speciale, arbejder på at tegne, beregne og bygge en altan. Eller softwareprogrammør a, b og c med ekspertise inden for hver deres subdomæne, som bidrager autonomt men også afhængigt til løsning af samme opgave. 

Hvad tænker du; kunne AI i den ene eller anden form træde ind som ‘fjerde manden’ her?

Artiklen fortsætter efter annoncen

Hvor vil jeg hen med dette? 

Jeg vil nuancere begreberne 'værktøj' og 'kollega', fordi jeg mener at implementeringen af AI i vores arbejdspraksisser vil transformere, ikke blot måden hvorpå vi arbejder, men måden vi betragter os selv og vores kollegaer som agenter og eksperter. 

Andrew Ng, der er professor i computer science og grundlægger af bl.a. Landing AI, Deeplearning.ai og tidligere ledende it-ingeniør i Google og Baidu holder sig ikke tilbage med at slå fast, at AI kommer med såvel risici som muligheder, https://www.youtube.com/watch?v=5p248yoa3oE. AI får en stadig større rolle i vores professionelle liv - den tager jobs, giver jobs og former jobs. Dét er en vilkår, hvis vi vil have fordel af teknologien. Men det er, som jeg ser det, absolut ikke selvskrevet HVORDAN AI skal være en del af vores professionelle liv. Det skal vi være med til at bestemme ud på de enkelte arbejdspladser og i de enkelte teams. 

Illustration: youtube.

Kunne du forestille dig, at du indgik i en form for 'team' med en AI? Og hvad skulle der til for, at du betragtede AI som en 'teammate' og ikke blot førnævnte 'tool'? Er der nogle fordele ved det ene frem for det andet? 

Jeg håber på at få jeres input på dette - jeg har ikke svaret, blot en masse fagligt funderet antagelser. Jeg arbejder på at blive klogere på, hvordan specifikt radiologer oplever at skulle bruge AI til at diagnostisere med, men er meget interesseret i at høre fra andre faggrupper også.

1 kommentar.  Hop til debatten

Tophistorier

Debatten
Vær med til at skabe en god debat ved at følge vores debatregler.

For at deltage i debatten skal du have en profil med adgang til at læse artiklen. eller opret en bruger.
settingsDebatvisning
1
2. december 2023 kl. 12:20
Kan fødderne nå helt ned gulvet?

Hvis du er i et job, hvor kollegaerne er fulde og/eller skæve, eller bare fylder dig med "bullshit" konstant (bør du nok overveje at skifte job), men er de (kollegaerne) ikke helt derude endnu, så er der måske stadig plads til, at du kan tage et ansvar?

AI er (måske) et potentielt "værktøj", som man må/skal bruge ansvarligt eller i  hvert fald holde godt øje med. Hvis AI er din "kollega", bør du nok lige tjekke om dine ben er lange nok til at nå helt ned til gulvet?

Der er uden tvivl nicher, hvor AI-tools er velindkørte og bidrager; men på de fleste områder er AI stadig i sin barndom/opvækst og kræver opsyn - mindst.

De fleste af dagens AI-algoritmer afvikles på udstyr, som måske/måske ikke har tilstrækkelig nummerisk opløsning (bits) eller klokfrekvens (kerner gange IPS~instruktioner per sekund) til at producere brugbare resultater, mens de stadig er relevante.

Noget er et spørgsmål om tid og/eller penge, før det kan lade sig gøre. Andet er måske et spørgsmål om programmering og noget vil i lang tid fremover være udenfor rækkevidde.

Kunsten er at kunne skelne!