Det er et vildt imponerende projekt og et gigantisk skridt for den grønne omstilling: Energiø Nordsøen kommer til at koste over 200 milliarder kroner og kan levere strøm nok til at dække halvdelen af det nuværende danske forbrug – og så kan øen tilmed senere udbygges til det tredobbelte.
Men der er pres på for at nå projektet til 2033. Det kræver teknologi, som ikke er fuldt udviklet endnu, eller som er meget dyr, og leverandørerne kan i forvejen knapt følge med det eksisterende behov. Der er heller ikke tilstrækkelig med kvalificeret arbejdskraft, og i det hele taget er projektet noget af en Marsmission, som forskere fra DTU og Aalborg Universitet tidligere har beskrevet det i et whitepaper.
Selv de værktøjer, der skal bruges for at planlægge energiøen ved at lave computersimuleringer, er udfordrede. Flere dele af planlægningen bygger på simuleringsmodeller, som kommer fra leverandørerne af tekniske løsninger. Dem får man først, efter at teknologien er købt og dermed låst fast. Sådan er det også i dag med vindmølleparker og transmission af el via højspændingsforbindelser med jævnstrøm. Men der er den ekstra store udfordring med den enorme energiø i Nordsøen, at kompleksiteten er meget større, og det er begrænset, hvad man kan lære fra tidligere installationer, fordi det er et nyt, banebrydende projekt.
Budskabet er ikke, at man skal trække stikket. Slet ikke. Men det kræver ressourcer og tid nok til at udtænke de optimale løsninger. Laves der fejl, risikerer det danske samfund at betale dyrt for dem. En skævert på 5 pct. er 10 milliarder kroner! De ubekendte faktorer ved det gigantiske projekt svarer til at lancere en helt ny form for bil, med en ny type motor, der skal køre på en anden slags veje end dem, vi kender, og som ikke er udviklet endnu. Samtidig skal der køres efter nye færdselsregler, vi ikke er begyndt at tale om. Alt sammen på én gang.
Et eksempel er Power-to-X, hvor strøm fra vindmøller omsættes til grønne brændstoffer, der kan bruges i den tunge industri og til transport. Det er en rasende god idé, som der udvikles meget på. For eksempel begynder produktionen af bæredygtigt flybrændstof i Aalborg næste år med projektet MeSAF, som AAU Energi er partner i.
Men med et projekt som Energiø Nordsøen er det nødvendigt, at power-to-x udvikles hurtigere og i så stor skala, at der kan produceres tilstrækkeligt brændstof til at udnytte overskudsstrømmen fra vindmøllerne i Nordsøen. Det brændstof skal afsættes, og de køretøjer og maskiner, der skal drives af det, skal være klar ved enten at være bygget til formålet eller blive ombygget, så motorerne kan køre på bæredygtige brændstoffer.
Hvis den udvikling ikke sker hurtigt nok, vil der være for meget strøm til elnettet. Det kræver, at nettet forstærkes yderligere, og det er i forvejen dyrt. Ifølge en rapport fra rådgivningsvirksomheden Rambøll fra 7. marts i år koster udbygningen 110 milliarder kroner – 30 milliarder mere, end det blev vurderet i 2020. En så markant udbygning tager også lang tid, og det er tvivlsomt, om det kan nås i tide. Samtidig vil de store mængder overskudsstrøm fra energiøen i perioder med meget vind enten gå til spilde eller blive solgt ekstremt billigt. Man kan for eksempel ikke bare regne med at eksportere til Tyskland, som selv er i gang med en markant udbygning med havvindmøller.
Et andet eksempel er arbejdskraft. Der mangler kvalificerede hænder og hoveder til alt lige fra det tunge konstruktionsarbejde til omfattende teknologiudvikling og planlægning, der blandt andet kræver mange ingeniører. Det fordrer, at der tages samfundsansvar, så flere unge bliver gjort interesseret i at skabe de konkrete tekniske løsninger, som den grønne omstilling har brug for – blandt andet gennem energiøer. Det bør starte i folkeskolen og gå hele vejen op til forskeruddannelser på universiteterne.
Den gigantiske mængde el, der kan produceres i havvindmølleparkerne, skal ind til land og kobles på elnettet. Det forudsætter, at vi kan lave løsninger, der fungerer lige så godt som dem, der bruges i dag. Det nuværende elnet bygger på vekselstrøm (AC), og er baseret på en gammel teknologi, der er blevet prøvet af i årtier, efterhånden som nettet blev udbygget, og man lærte af de problemer, der opstod.
Energiøen skal med tiden kunne kobles til elnettet via multiterminal, højspændt jævnspænding (MTHVDC). Ingen har prøvet skiftet fra to terminaler til flere terminaler med HVDC, og der findes kun ganske få multiterminaler med højspændt jævnstrøm i dag. De har begrænsninger, som ikke dur til en energiø, og samlet set er det et nyt koncept, som ikke har været afprøvet i brug på den måde og i det omfang, elnettet på land kræver. Det nødvendiggør forskning og et stort udviklingsarbejde hos leverandører af udstyr og hos dem, der skal bygge og drive et offshore elnet. Det vil også være en hjælp, hvis der indføres standardisering på flere områder. Hvis energiøen presses for hurtigt igennem, er der risiko for at blive låst fast på én leverandør. Det gør fremtidige udbud vanskelige og kan gøre det svært at implementere ny teknologi og andre løsninger, som udvikles i de kommende år. Kommer løsningen med MTHVDC ikke til at virke ordentligt, bliver økonomien i hele projektet dårligere og den grønne energi vil ikke være nær så tilgængelig.
Hidtil er udviklingen af elnettet foregået i trin, hvor man kunne lære undervejs. Med et stort system, der etableres på en gang, er risikoen, at holdbarheden kun er som den komponent, der har den korteste levetid, fordi løbende udskiftning ikke er prøvet før i det nye system, og samspillet mellem det gamle og det nye udstyr kan give problemer.
Det er absolut en god idé at investere massivt i bæredygtig energi og at skabe markante projekter, som kan drive udviklingen fremad. Det arbejder vi selv intenst for på AAU Energi, hvor en af forskningsmissionerne direkte handler om vedvarende energi og energiøer. Men det er afgørende, at der afsættes ressourcer og tid nok til at sikre planlægning og udvikling af teknologier, så dette gigantiske skridt fremad for den grønne omstilling bliver taget på den rigtige måde.
Vil du bidrage til debatten med et synspunkt? Så skriv til vores debatredaktion på debat@ing.dk
