Efter maskinulykke med dødelig udgang på Danish Crown: Certificering af arbejdsmiljø har et problem
I juni måned døde en ansat på Danish Crowns slagteri i Blans som følge af en arbejdsulykke. Medarbejderen blev klemt i en kassevasker under rengøring.
Det er en ulykke, som skulle have være undgået. Årsagen til ulykken var helt banale problemer med maskinsikkerheden. Afbryderen var placeret langt fra maskinen, der var ikke et nødstop, spændingen kunne ikke tages af maskinen, og der var ikke en aflåselig afbryder til at beskytte mod utilsigtet start (en såkaldt LOTO – Lockout/Tagout sikkerhedsprocedure).
Denne manglende maskinsikkerhed kan spores 12 år tilbage. Virksomheden har i hele denne periode været arbejdsmiljøcertificeret og har derfor 12 gange foretaget egne interne audits samt haft 12 besøg af eksterne auditører – men ingen har opdaget problemet. Danish Crown har som arbejdsgiver ansvaret for at beskytte medarbejderne mod ulykker, men her får også certificeringsbureauet, som har gennemført en lang række audits, et medansvar for ikke at identificere fejlen.
Arbejdsmiljø fik med ISO 45001 i 2018 sin ledelsesstandard fra Den Internationale Standardiseringsorganisation (ISO) på linje med ISO 9001 (kvalitet) og ISO 14001 (miljø). Standarden vinder i øjeblikket en hastig stigende udbredelse både i Danmark og på internationalt plan. Udover en forbedret arbejdsmiljøindsats kan virksomhederne bruge certifikatet til at vise deres omverden, at de har et systematisk arbejdsmiljøledelsessystem, og internationalt tjener certifikatet til at opfylde de stigende dokumentationskrav i forsyningskæderne.
Det er imidlertid et problem, at kunder og andre interessenter ikke nødvendigvis kan stole på et ISO 45001, og det er desværre ikke altid tilfældet, som det viste sig med ulykken hos Danish Crown. Det er klart, at en enkelt hændelse ikke alene kan afgøre om certificering som arbejdsmiljøvirkemiddel er effektivt. Men et forskningsprojekt, som vi lige har afsluttet, viser at omkring 7 pct. af de certificerede virksomheder ligger lavt på den samlede arbejdsmiljøindsats.
Ærgerligt problem
Dette er et ærgerligt problem i disse år, hvor kravene til dokumentation af arbejdsmiljø og andre bæredygtighedskrav i virksomhederne vokser. Mange større virksomheder har allerede en Code of Conduct for arbejdsmiljø og arbejdstagerrettigheder, som de kræver, at deres leverandører overholder som en betingelse for forretningsforbindelsen.
I fremtiden bliver disse krav yderligere styrket med nye EU-krav om, at bæredygtighedsrapportering (ESG) skal integreres i årsregnskaberne. Det er krav, som for store virksomheder træder i kraft i 2024, og vil berøre de fleste større og mellemstore virksomheder i Danmark, når de er endeligt implementeret i 2027.
En konsekvens af EU's krav er bl.a., at virksomheder skal gennemføre ’due diligence’-(risiko) vurderinger af om deres leverandører har styr på arbejdsmiljøet. I Danmark bliver arbejdsmiljøcertificerede virksomheder yderligere fritaget for arbejdstilsyn med tildelingen af en såkaldt krone-smiley.
Undersøgelsen af de arbejdsmiljøcertificerede virksomheder i Danmark viser heldigvis, at det står rigtigt godt til i langt de fleste certificerede virksomheder. I en spørgeskemaundersøgelse, hvor vi sammenligner certificerede og ikke-certificerede virksomheder, viser det sig, at de certificerede virksomheder klarer sig bedre end de ikke-certificerede.
De certificerede virksomheder er væsentligt bedre til at styre arbejdsmiljøprocesserne og til at gennemføre de konkrete arbejdsmiljøtiltag, som bliver identificeret i disse processer. Vi har også undersøgt om certificerede virksomheder har en lavere ulykkesfrekvens sammenlignet med ikke certificerede.
Certificerede virksomheder har færre ulykker
Her viser resultaterne, at de certificerede virksomheder allerede har en lavere ulykkesfrekvens, inden de får deres arbejdsmiljøcertifikat. Det tyder altså på, at certificerede virksomheder også på ulykkesforebyggelse er bedre end ikke certificerede virksomheder. Vi undersøgte også, om de i en opfølgningsperiode var bedre end ikke certificerede til at reducere ulykkesfrekvensen. Her kunne vi ikke konstatere en klar tendens.
Noget af forklaringen herpå kan vi muligvis finde i spørgeskemaundersøgelsen. Gennemsnittet for de certificerede virksomheder bliver trukket ned af den lille gruppe at certificerede virksomheder, der klarer sig meget dårligt på niveau med den dårligste ende af de ikke-certificerede virksomheder.
Men selvom det kun drejer sig om 7 procent af virksomhederne, burde det ikke kunne lade sig gøre. De eksterne 3. parts-auditører besøger virksomheden hvert år, hvor de både tjekker arbejdsmiljøsystemet (procedurer og papirarbejdet) og det faktiske arbejdsmiljø.
Auditørerne burde derfor opdage, når der er væsentlige problemer og stille krav til virksomheden om at rette op på problemerne eller i de værste tilfælde fratage dem certifikatet. Det er tilsyneladende ikke sket i de dårligst fungerende virksomheder i vores undersøgelse, og heller ikke på Danish Crown i Blans, hvor resultatet blev en forfærdelig dødsulykke.
Kvalitetsproblem
Certificeringssystemet har derfor et kvalitetsproblem, hvis vi for alvor skal kunne stole på et certifikat – enten det er for at godkende en leverandør eller for med krone-smileyen at fritage dem for arbejdstilsyn. En del af forklaringen på, at auditørerne overser problemer, kan være kunderelationen.
De certificerede virksomheder betaler certificeringsbureauet for certifikatet og de efterfølgende audits, og bureauet har derfor en interesse i at fastholde kunderelationen og tilbyde lavest mulige priser (og dermed tid til at gennemføre audits).
Certificeringsbureauet bliver akkrediteret af DANAK, som efterfølgende har ansvaret for at kontrollere at bureauerne lever op til kravene om kvalificerede audits. Vores resultater peger således på, at der er behov for at certificeringsbureauerne forbedrer kvaliteten af deres audits, og at kontrollen af om de faktisk leverer kvalitet, også bliver styrket.
Det er dog vigtigt som konklusion at fastholde, at langt de fleste certificerede virksomheder faktisk er gode til at tage sig af arbejdsmiljøet, og generelt er bedre til det end ikke-certificerede virksomheder. Et certifikat er dermed en god indikator, både for at vælge en leverandør med et certifikat og til at prioritere, hvor Arbejdstilsynet skal bruges flest ressourcer på at gennemføre tilsyn – men der er behov for at forbedre kvaliteten af de audits, som er grundlaget for et arbejdsmiljøcertifikat.
Vil du bidrage til debatten med et synspunkt? Så skriv til vores debatredaktion på debat@ing.dk
