Hej, det er virkelig interessant at høre direkte fra danske eksperter. Det giver et meget godt indtryk af, hvor skoen trykker. Jeg fik det indtryk, at der simpelthen ikke er penge nok til at drive den mere eksperimentale del af udviklingen. Men jeg fik også det indtryk, at man underlægger sig det tyske/europæiske marked, uden at det er så evidensbaseret, at fremtiden ligger her.
I USA ser det ud til, at man har løst de fire til fem største udfordringer, der skal til for at kunne begynde indsamling af data til træning af en humanoid robot. Man er landet på et elektrisk batteridrevet system, man har udviklet energieffektive aktuatorer, man har udviklet en kamerabaseret sensor suite, man er langt med robuste og pålidelige prototyper, og man har udviklet en computer, der lokalt kan styre det hele.
Hvor lang tid der går, før der er indsamlet data nok til at træne softwaren, og til egentlige produktionsklare maskiner kommer på markedet, er naturligvis usikkert.
Algoritmer der vil tillade maskiner at lære fra sine egne erfaringer, virker endnu et stykke ude i fremtiden. Mens det at forstå og reagere korrekt i forhold til mennesker ser ud til at være på vej i AI branchen.
Men den person i podcasten, der sagde 30 år, er nok længst væk fra virkeligheden. Funktionerne vil naturligvis blive udviklet over årene, men der er ingen tvivl om, at de første eksemplarer af humanoide robotter vil blive en del af hverdagsbilledet, inden årtiet er omme. Så man kan godt allerede nu komme igang med at indføre Asimovs robotlove.
Vedr. selvkørende biler. Therese kan have en pointe i at nogle situationer bare ikke kan løses uden en omfattende kompleks forståelse af verden, og der kan gå lang tid før det er løst. Jeg tror bare at problemet vil være begrænset, f.eks. til situationer hvor der er alvorlige fejl på vejens udstyr, som væltede trafiksignaler, falske afstribning, og ulykker, eller ting der bare er blæst omkuld og ud på kørebanen. Resten af tiden vil selvkørende biler snart kunne håndterer lige så godt eller bedre end mennesker. Det er som al anden tech en ting man kommer til at omfagne fordi det vil være bekvemt og give større sikkerhed. Jeg tror også det er klogt at berede sig på at det vil æde sig ind på opgaver som flextrafik stille og roligt. Og før vi har set os om vil det være helt normalt at biler kører rundt af sig selv. Og selv ringer efter centralen hvis de behøver hjælp til at komme videre.
Brand i silo ved Studstrupværket Tip til god historie: brand i silo ved Studstrupværket sender kraftig røglugt ind over hele Århus Det vil tage mindst to uger mere før siloen er tømt og branden helt slukket.https://politi.dk/oestjyllands-politi/nyhedsliste/seneste-nyt-vedroerende-brand-i-silo-paa-studstrupvaerket/2022/09/28
Østjyllands Politi 28, september 2022 Branden, som startede 22. september i en silo med træpiller på Studstrupværket, udgør på nuværende tidspunkt ingen aktuel sundhedsfare. Beredskabsstyrelsens Kemiske Beredskab foretager løbende målinger af kulilteindholdet i luften i området både i Aarhus Kommune syd og nord for Studstrupværket samt i Syddjurs Kommune.
Østjyllands Politi 29, september 2022 Ifm. branden på Studstrupværket, oplyser Brandvæsnet, at vinden nu er vendt mod syd, ind over Aarhus. Den vil stå direkte i syd omkring kl. 0230, hvorfor der vil forekomme kraftig røglugt i Aarhus og omegn. Der gælder samme forholdsregler som der tidligere er meldt ud. #politidk
Jeg venter også på hvornår ing.dk tør nævne batterier som en del af løsningen. Batterier sammen med udbygning af vind og sol, plus vandkraft og biogas og enkelte kraftværker til halm og anden biobrændsel, betyder at vedvarende energi kan klare det danske behov til alle tider. I kombination med investeringer indenfor, kollektiv transport, fiskeri og landbrug, byggerier og industrien. Løsningerne er der, man behøver ikke engang gigant investeringer i kabler og power-x øer. Også produktion af stål og cement kan ske CO2 neutralt. Samtidig er det billigere og hurtigere at skiftet til vedvarende energi, og det giver også bedre stabilitet, og selvforsyning og en mere sikker energiforsyning.
Link til artiklen om inerti: https://www.energy-storage.news/upgrade-at-tesla-battery-project-demonstrates-feasibility-of-once-in-a-century-energy-transformation-for-australia/Link til gennemgang af omkostninger: https://www.cell.com/joule/fulltext/S2542-4351(22)00410-X
Men skal jeg være helt ærlig, så tror jeg aldrig at batteriløsninger vil blive nævnt i den officielle del af dette medie.
Den historie med tilbagebetaling af de første støttemidler kan jeg ikke finde. FCC skriver: "WASHINGTON, August 10, 2022—The Federal Communications Commission today announced that it is rejecting the long-form applications of LTD Broadband and Starlink to receive support through the Rural Digital Opportunity Fund program." Jeg læser det som afslag på en ansøgning om fremtidig støtte.
Hvad Starlink efter hånden vil udvikle sig til er det kun fantasien der sætter grænser for. SpaceX starter snart opsendelsen af deres næste generation sattelitter og der vil være plads til meget mere trafik, men også andre instrumenter på det udstyr. Det vil sige at på sigt vil en stribe videnskabelige instrumenter kunne sendes med, eller kobles op på tusindvis af sattelitter. Instrumenter og cameraudstyr der kan vise et live feed af Jorden 380 grader. Der vil også være udkanstområder som NordGrønland der får adgang til Internet MEGET mere pålideligt end den service der er idag. Direkte kommunikation ekspeditioner, til skibe og fly uden forsinkelse, vil åbne helt nye muligheder, også for autonome ekspeditioner.
Jeg tror ikke det er mange der ved at ptx bl.a. dækker over en drøm om at kunne producere flybrændstof ved hjælp at elektricitet, dvs. diesel. Ud fra brint udvundet fra havvand og CO2 fra atmosfæren.
Selv i den bedste af alle verdener vil det ikke hænge sammen, hverken klima, energiøkonomisk eller samfundsøkonomisk. Med mindre man bor på Mars...
Til spekulanterne: Tillad mig at foreslå at regne på energiforbrug og økonomi pr. liter produceret diesel. Til miljø og klima forkæmpere: Tillad mig at gøre opmærksom på at ptx bare er et andet ord for fortsatte indvesteringer i den fossile infrastruktur og industri. Til de der tror på privatkapitalisme er løsningen på klima og energiudfordringer: Kig til Texas. :)
Nøglen til at al transport kommer over på el er batteriet, det der bremser udviklingen af el-biler er derfor bl.a.
- hvor mange batterier kan man producere,
- hvor meget fylder fabrikken og hvor meget energi bruger den.
- hvad koster batteriet, og hvad vejer de,
- hvor meget energi kan de indeholde, hvad er energitætheden,
- hvor hurtigt kan de lade op
- hvor lang tid holder de, hvor sikre er de,
- hvor meget sviner miner og produktionen, og kan materialerne genbruges osv..
Det helt centrale er forbedringer i produktion, men i går vidste Tesla forbedringer på ALLE områder, selv på spørgsmålet om forsyning af silicium og lithium, har de udviklet deres egen metode til at trække grundstoffer ud, lokalt i USA.
Det kræver derfor ikke den store maskinmester eksamen at kunne konkludere at i det kommende årti vil el bil revolutionen rulle hen over verden, upåagtet Anders Eldrups afgifter eller ej,. Alle de lande eller eksisterende motor og bilfabrikker der ikke når at komme med på vognen vil forsvinde. Alle tankstationer vil forsvinde, sammen med olieindustrien.
Det er værd at bemærke at fjernvarme idag, på mange måder er en god løsning, til tæt bebyggede områder. Men det er også en teknologi der i virkeligheden synger på sidste vers. Hjemmefra stuen ser det måske ud til at den teknologi Danmark er gode til idag, også vil være den der overlever i fremtiden. Men alt tyder på at varmebehovet til opvarmning af boligere vil blive stærkt reduceret. Dels fordi at boligerne bliver bedre isolerede, dels fordi klimaet desværre ændre sig. At trække rør rundt over det hele for at sikre varmt brugsvand er ikke økonomisk. Selv med helt nyisolerede rør, er der et kæmpe svind i transmissionen, og tonsvis af instalationer der hele tiden skal vedligeholdes. Kronikken, der vel er en betalt reklame for APM, har nogle udmærkede pointer. Man kan læse mere information om deres arbejde her: https://apmhgeothermal.com/da/fakta/Jeg tænke også at geotermi kan være et rigtig fint tilskud til fjernvarmeanlæg, selvom det er kun ganske få der mestre det, og det indebærer en riciko. Men spørgsmålet som jeg ser det, er om man vil "hvile på laurbærerne" og fortsat investerer i gammel teknologi, eller om man ikke hellere skulle sigte efter bygninger der kan håndtere indeklimaet ved egen kraft.
Det er ofte brugt ved renoveringer, og efter den uheldige historie med de MgO-vindspærreplader der samlede fugt, så blev fibercementplader brugt som erstatning. Også med bronze-anodiserede trapezplader i aluminium skruet uden på.
Det er ihverfald hvad der skete her hvor jeg arbejder. Fibercement plader er vind- og vandafvisende. Og kan tåle ret meget belastning.
Mon ikke der kun er tale om nogle enkelte plader der har løsnet sig? Fejlen kan være sket ved montagen af trapezpladerne. Hvis man ikke rammer rigtigt igennem fibercemetpladen og ind i konstruktionen med alle skruer, så vil vindlasten på sådan en høj bygning kunne slide trapezpladen løs, og dermed også beskadige Fibercement pladen. Men som Henrik Heide skriver, så er det jo lidt fjollet med et spørgsmål uden at kende omfanget, end sige karakteren af problemet.
I gennemsnit koster en Medium bil 230.000, mens en bil i Small segmentet er omkring 155.000,- kr.
En ny Renault Zoe elbil er i segmentet Small, men koster ca. 250.000 fra ny (incl. hjemmelader). Men selvom købsprisen er omkring 100.000 kr. dyrere end en tilsvarende størelse bezinbil, er de samlede omkostninger over de første fem års ejerskab nogenlunde konkurencedygtig med benzinbiler i segmentet. Hvis man bruger den i sin daglige transport, og kan trække km fra på skattebilletten. Fordi afgifter og udgifter til vedligehold og til el er mindre.
Der kan dog komme mere hår i elsuppen hvis el-afgifterne for elbiler sættes op, selvom de er forlænget med 2 år i den nye finanslov.
PS: De nye gennerationer af relativt billige el-biler som ZOE 5.0, kan godt klare turen fra København til Århus med en enkelt opladning på Fyn. Og turen fra København til Berlin kan også klares med en enkelt opladning. Desværre har Scandlines Gedser-Rostock endnu ikke et tilbud om opladning under færgeoverfarten. Det er der tilgengæld på Molslinien, og den genvej giver f.eks. mulighed for at køre fra København til Aalborg.
En pickup truck er det lidt mærkelige arbejdskøretøj, der er en hybrid mellem en lille lad lastbil og en offroad jeep. De er ikke rigtigt udbredt i Danmark. Derfor er det måske en lille smule svært at forholde sig til, lidt på samme måde som Amerikansk fodbold. Sådan har jeg det i hvert fald. I nyere tid er de også blevet til en form for status symbol, de fleste der køre rundt i sådan en bruger den ikke i arbejdsøjemed. Det er et modefænomen, på samme måde som forskelige store stationcars vinder frem som familiebil, uden det helt er til at begribe hvilke faktorer der ligger bag. De specifikationer der er blevet offentliggjort på pris og rækkevide mm. tyder på at Tesla Cybertruck er målrettet den relativt almindelige forbruger i USA. Men når man bedømmer bilens design, ligger det helt i forlængelse af en tendens til at tage inspiration fra militærindustrien, hvis man skal vise hvem der er størst og stærkest. Og Tesla ønsker at sende et signal til resten af autobranchen og olie industrien, altså hvilken bil ser mest frygtindgydende ud på en mørk regnfuld efterårsdag? Hvis en amerikaner gerne vil være den sejeste på blokken, så er Tesla Cybertruck svaret.
Kampen om at levere den bedste bil er allerede vundet af Tesla og elbilerne for længe siden, nu kommer kampen om at vinde prisen som den der er sejest, den som de er bange for. Jeg tror dog det er en uheldigt at løbe med på tendenser til forvoksede biler, om det er pickup trucks, Muskelbiler eller SUVer. Det peger ihvertfald ikke i retning af en mere miljøvenlig og fredelig verden.
Powerpack specs: System Efficiency (AC) * 88% round-trip (2 hour system) 89% round-trip (4 hour system)
- Net Energy delivered at 25°C (77°F) ambient temperature including thermal control
Som Thomas Pedersen og flere har skrevet er der jo et tab i alle systemer, fra gear i Vindmøllen til konverteren ved solcelleanlæg, og i transporet af strøm fra kraftværket osv. osv. Det samme kan siges om alt andet indtil evighedsmaskinerne kommer :) Der er også et gradvist større tab igennem levetiden, og det gælder også alle andre systemer. Kun violiner bliver bedre med alderen.
Med batteriløsninger så er tab mest en funktion af hvor hurtigt man lader og aflader, derfor har Tesla en begrænser på, så tab maks bliver 12%.
Prisen har Tesla tidligere (2015) angivet til $250/Kwh, ved anlæg på 100Mwh+ (rated capacity). Hertil kommer kabler og andre etableringsomkostninger. Med den nye megapack løsning har de ikke sagt en pris, bortset fra at det fylder mindre og er hurtigere at sætte op.
kilde: https://www.tesla.com/megapackhttps://www.tesla.com/presskit#energy
Alle disse bekymringer om pris og tab er gjort til skamme i de projekter der allerede eksistere. Og derfor er der intet at betænke sig på. Det er "bare" et spørgsmål om at få solceller og baterier nok, så vil der også være mere end rigeligt med vedvarende energi til alle de formål vi overhovedet kan forstille os.
Om tysk bilindustri overlever, og om de kan bevare deres globale position, er to sider af samme sag. Det er et af de spørgsmål som vil blive afgjort indenfor de kommende fem til ti år. Fra de tyske politikere har man ingen hast i forhold til elektrificering af transport. Og et godt gæt er at politikerne er udtryk for industriens ønsker. De tyske forestillinger går tværtimod i retning af at bevarer forbrændingsmotorer, og blot dyrke rent brændstof i Sahara og lignende forslag.
Se denne nyhed fra idag: https://www.spiegel.de/auto/aktuell/mobilitaet-der-zukunft-union-will-synthetische-kraftstoffe-statt-elektroautos-a-1273966.html
Så er spørgsmålet om man synes det indikere teknologisk fremsynethed og overskud, at man bliver ved med at finde på ting der skal udskyde forbrændings motorens endeligt. Altså larm og skadelige partikler og lav effektivitet og kompliceret vedligehold og centralisering af kontrol over energiproduktionen. Det lyder mere som alt det verden gerne vil af med, oven i at elektriske biler bare er bedre.
Det er mægtig fint at tage hul på spørgsmålet om den tyske bilindustri. Jeg er ikke helt sikker på at deres nyeste el-biler, f.eks. fra audi, er på højde på nogen af de teknologiske parametre. E-tron får til gengæld udmærkede anmeldelser som bil i almindelighed. Men det halter på batteripris og spørgsmål som energitæthed. De er heller ikke på højde når det gælder motor effektivitet, eller på software der kan opdateres online, eller autopilot spørgsmålet. Omkring det økonomiske problem, så har tysk bilindustri et af verdens mest advancerede produktionsapperater, og næsten halvdelen handler om ting som ikke kan genbruges i en elbil: Motor og udstødning og hvad der skal til at overføre bevægelse til hjulene. Ved meget store industrianlæg er der også en relativt stor del bundet i maskiner til forskel fra arbejdskraft og råstoffer. Og som tommelfingerregel i økonomi er det sådan at desto større andel af kapitalen der er bundet i transportbånd og robotter osv., eller desto flere enheder der spyttes ud pr. arbejdere, desto mindre er overskudet på den enkelte bil eller motor der produceres. Det kan også siges på den måde at hvis der produceres en mio. biler på et samlebånd om året, så er det måske kun de sidste tusinder der giver overskudet, mens resten går til at betale løn og materialer og fabrik. Derfor er det ikke muligt at spare ret meget ved at drosle ned for produktionen, fordi selve fabrikken efterhånden udgør så stor en del af omkostningerne, og de er faste uanset om der produceres hundrede biler eller en mio. Således står den traditionelle tyske bilindustri i en Catch-22-Situation. Hvis de begynder at udkonkurerer deres benzin og diesel produktion går de fallit, hvis de ikke gør...
Tak for en supergod udsendelse der kommer ind på en masse aktuelle og interessante spørgsmål. Hvis man har tid til at dykke lidt mere i emnerne om AI chip og afstandsbedømmelse uden brug af Lidar, kan jeg anbefale at man ser hele den lange introduktion til Teslas supercomputer, fra den 22 april i år, hvor de kommer ind på den chip de har udhviklet til deres billedgenkendelses software og hvordan det lykkedes at bruge bilens kamera til at bedømme afstande.https://youtu.be/Ucp0TTmvqOE
Det er så irriterende at den slags skal sælges som "inteligent", som om problemstillingen er helt ny og de lige er faldet ned fra månen. Det er helt lavpraktisk, og alle ved jo at hele landets el-infrastruktur allerede bliver planlagt og dimensioneret efter både lokale peak og forbrugsmønstre i øvrigt. Og det skal naturligvis justeres når behovet udvikler sig. Bemærk også at Danmark allerede har været igennem en stor transformation da man skiftede fra bygas til el-komfurer, det er intet reelt problem, og med bilerne skal samme kapacitet udnyttes om natten.
Når det kommer til opladning af bilen hjemme på privaten er der derfor som udgangspunkt intet problem. Men det er naturligvis noget andet i byen, i etage ejendomme. Og der er et økonomisk spørgsmål, eller rettere to: afregning og investerings spørgsmål. Al teknologi til afregning der findes idag på det danske marked indebærer en mellemhandler, der gerne vil sælge ekstrem dyr strøm via laderstandere, og der skal købes en særlig chip og et abbonement. Man skulle tro det er ren idioti og bagstræberisk nederdrægtighed der styre teknologiudhviklingen på dette punkt. (efter min ydmyge mening). Så er der etableringsomkostningerne og hvem der skal betale/ afdrage dem. Og det er klart at det ikke er et individuelt problem at sætte ladestandere på parkerinsgpladserne, men er det samfundets eller elselskabets/boligforening/ejerforening. Eller en kombination? Hvis man gerne vil betale ågerpris for strømmen så skal man bare gå til det private marked. Hvis man som boligforening gerne vil sætte en stribe ladestandere op, så kan man ikke få fingre i teknologien til afregning.
Hvis man kun kigger på at opsætte en stribe CEE 16A stikdåser hvor strømmængden skal kunne deles efterhånden som der kommer flere biler. Så kræver det en kompleks relækasse og yderligere en kommunikation med bilernes lader elektronik så de ved hvor mange volt+amp de kan trække ud. Det er f.eks. den model som Tesla brugte i deres første versioner af "Super charger".
Skulle der være nogen steder i byen hvor der bliver kapacitets problemer, kan der lokalt udbygges med batterikapacitet.
Til sidst vil jeg også nævne at der er god grund til at opsætte en mængde landestandere, men ikke nødvendigvis udbygge med mere end 10 procent over det aktuelle behov. Mn skal altså ikke bare gå amok og udstyre alle parkeiongsplaadser med en ladestander. Fordi der sker en udvikling der dels gør opladning hurtig, og btterierne større, så vi ved ikke om man om fem år kan nøjes med at lade op på arbejdspladsen, eller på "stømstationen". Dertil er der en udvikling i retning af autonome biler der selv kan køre rundt og lade op. Altså om nogle år er behovsbilledet for infrastrukturen måske ikke det man forestiller sig idag.
Ha ha, det har du nok ret i Jens. Jeg har heller ingen anelse om antal stoppesteder, eller ruten eller andre faktorer, men jeg glæder mig til at komme over og prøve dem til næste Jul :) Jeg tror at det vil være fremtiden med denne type busser. Og tænker at batterier er nemmere at komme igang med end luftledninger. Og jeg tror også at investeringen vil kommer til at tjenne sig hjem, set i forhold til en busdrift på diesel eller anden brændstofmotor.
Anchersen skriver at de har skrevet kontrakt med BYD om levering af batteribusser. Der er strøm nok til 8 tur/retur på strækningen Emdrup - Lergravsparken, hvilket antageligt svare til en ca. 8 timers arbejdsdag. Med indbygget petroliumsprimus til vinterhalvåret.
https://anchersen.dk/da/ikke-kategoriseret-da/anchersens-anlaeg-storst-pa-depot-opladet-el-busser
Jeg tænker at det er vigtigt at det ikke Guldjagten, eller job i det militær-industrielle kompleks, der styre ambitionerne. Hvis man har den tilgang til videnskabelige discipliner der skal udforske og udvide grænserne af vores kunnen og viden, så held og lykke.
Rumfart er så uhyrer komplekst at det vil kunne indgå i alle typer af studier, fra jura til materiale kundskab, til energi og fremdrift systemer. Derfor tror jeg at de studerende skal forberede sig til alt, fra at bidrage til de videnskabelige missioner, til at deltage bemandede opdagelsesrejser tilbage til Månen og Mars. Men hvorfor ikke se på hvad Jorden rent faktisk har brug for, og fokusere på at bruge lidt af den rigdom vi puger sammen til at hjælpe med at opbygge universiteter og ingeniør skoler der er med på at dele viden med alle og bidrage til at sikre at alle folk i verden har adgang til videnskabelige fakta og en god uddannelse. Selvom der er små lyspunkter, viser et felt som Rumfart at der stadig er et stykke vej, før målet om en oplyst verden er nået.
Jeg ved godt der er mange hvisser og forbehold og ubekendte, men det er sådan nogenlunde jeg nåede frem til et estimatet på nødvendigt areal med solceller. Hvis man anslår at energiforbruget i Danmark er 800 PJ om året, og antager det for et ca. tal for hvad der jævnt skal bruges uanset om det er sommer eller vinter, og ikke tager højde for industriferie og vinteropvarmning, osv.. Hvis man antager at dagens solceller maks giver 173 w pr. m2 under helt ideelle forhold. (dette tal kan antageligvis debatteres og er også under udvikling opad) Hvis man antager at effektiviteten er ca. 20 procent, her med indregnet forbehold for vejforhold og vinkel på solen, service mm. Hvis man antager at vi taler om sommermåneder med ca. 10 timers daglig produktion (Det kan godt være længere) Hvis man antager at Danmarks landareal er 42394 km2 Da skal 4,2 procent plastres til med solceller for at opretholde energiproduktion. Hvis man tager forbehold for at installationen også kræver lidt plads, og man ikke sætter dem på nordsiden eller i det hele taget steder hvor der ikke er direkte sollys det meste af dagen. Så løber det hurtigt op på at alle bygninger og infrastruktur skal have solceller og omskrevet er det 15-20 procent af arealet. Men altså reelt blot de 4-5 procent hvor det er praktisk og økonomisk fornuftigt.
Jeg er ikke engang sikker på at alt energiforbrug er med i de officielle statistikker, da luftfart og søfart og militær somregel unddrager sig.
Med denne sommer som udgangspunkt er det vel mest fornuftigt at tænke at al halm skal bruges til foder og lign., og derfor ikke kan indgå i energirengskabet under tørke. Mængden af affald der må afbrændes er for nedadgående og derfor kan det heller ikke indgå. Mængden af vindstrøm og vandstrøm er begrænset. Dette er et nært fremtidsscenario hvor al energi der skal bruges er elektrisk, også til al transport. Og hvor al elektricitet skal kunne produceres ved solceller i en sommerperiode.
franz krejbjerg