Willerslev fortæller: Danmarks befolkning udskiftet to gange – jeg tror det var folkemord

11. januar kl. 13:2217
Nutidens etniske danskere stammer ikke fra stenalderens danskere, og vi er ikke beslægtet med dem, der ligger i jættestuerne. Det viser dna-analyser af skeletter fra stenalderen, som Eske Willerslev og en række andre danske forskere præsenterede i denne uge.
Artiklen er ældre end 30 dage
Remote video URL

I denne uges Transformator kan du høre dna-forskeren Eske Willerslev og tre af hans kolleger fortælle om det opsigtvækkende forskningsresultat, de forleden præsenterede for verdenspressen hos Videnskabernes Selskab i København.

For selvom vi i fædrelandssange som ‘Der er et yndigt land’ synger om harniskklædte kæmper, hvis bene hviler bag højens bautasten, så viser dna-analyser af 100 skeletter fra stenalderen, at vi overhovedet ikke er genetisk beslægtet med dem, der er begravet i jættestuerne rundt om i det danske landskab.

Befolkningen i det område, vi i dag kalder Danmark, viser sig at være skiftet ud to gange inden for 1000 år som et resultat af store folkevandringer, hvor de oprindelige indbyggere er blevet genetisk udraderet. Spørger man Eske WIllerslev, mener han, at der har været tale om folkedrab.

Gentisk stammer nulevende danskere fra et hyrdefolk ved navn Jamna fra Den Pontiske Steppe, der svarer til dele af det nuværende Ukraine, det sydvestlige Rusland og Kasakhstan, og som vandrede ind i Nordeuropa for 4850 år siden.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Transformator

Podcasten fra Teknologiens Mediehus sætter strøm til ugens største nyheder inden for teknologi, forskning og naturvidenskab og analyserer de svingninger, der på godt og ondt transformerer verden og vores samfund.

Vært: Henrik Heide

Medvirkende: 

  • Eske Willerslev, professor ved Københavns Universitets Center for Geogenetik
  • Morten Allentoft, evolutionsbiolog og professor med delt tilknytning til det australske Curtin University og Lundbeck Foundation Geogenetics Centre ved KU
  • Anders Fisher, arkæolog tilknyttet Lundbeck Foundation Geogenetics Centre på Københavns Universitet (KU)
  • Thomas Werge, ekspert i genetiske forhold bag psykiatriske lidelser og chef for Institut for Biologisk Psykiatri i Region Hovedstaden

Klip: Søren Rask Petersen

Abonnér på Transformator:
Følg i iTunes
Følg på Spotify

På mobilen: Søg på Transformator i din podcast-app.
På iPhone er podcast-appen indbygget. Har du en Android-telefon, kan du finde podcast-apps i Google Play. F.eks. kan du benytte denne gratis app.


Links

Danmarkshistorien skal skrives om: »Det er ikke vores forfædre, der ligger begravet i jættestuerne«

DNA-studie: Fortidens gode gener plager nutidens nordeuropæere

17 kommentarer.  Hop til debatten

Tophistorier

Debatten
Vær med til at skabe en god debat ved at følge vores debatregler.

For at deltage i debatten skal du have en profil med adgang til at læse artiklen. eller opret en bruger.
settingsDebatvisning
17
19. januar kl. 10:30
Re: Hvad er det genetiske billede efter et folkemord/epidemi?

Det er vel nærmere 5000 år siden?

Som jeg skrev før, så er Eske Willerslev genetiker og ikke ekspert i klima, naturkatastrofer eller eventuel efterfølgende epidemier/immunsvækkelse.

16
19. januar kl. 10:01
Re: Hvad er det genetiske billede efter et folkemord/epidemi?

To ting:

  1. Youtube foredrag og før-historiske epidemier

Towards a New European prehistory: genes, archaeology and language – Kristian Kristiansen

https://www.youtube.com/watch?v=bxTVSwt-jsU&t=54s

2) Hvad skulle være motivet for et folkedrap for 3000 år siden? Hvad skal der til for at mobilisere tilstrækkelige soldater for et folkedrap?

I Mesopotamien  handlede det om fødevare produktion. Fødevare produktion er grundlaget for at man kan have en hær eller kunstnere der skaber kostbare vare. Og grundlaget for fødevare produktion er slaver.

15
18. januar kl. 19:13
Re: Hvad er det genetiske billede efter et folkemord/epidemi?

i den meget aktuelle situation er det mest kvinder og børn der bliver myrdet

14
15. januar kl. 01:03
Re: Hvad er det genetiske billede efter et folkemord/epidemi?

de kristne, tager gerne til våben når de føler for det

og???

13
15. januar kl. 00:28
Hmmm

Jeg troede godt nok "forandringen" var MEGET senere, men jeg begynder måske at forstå en lille smule, hvorfor jeg altid har foretrukket sydeuropæisk kost: olivenolie, pasta, smeltet ost og grøntsager/rødt kød. Problemet er at jeg tror disse "vaner" er tillærte fra min far, som var sønderjyde, men kom i fransk krigsfangeskab i 1916.

Nå, vi må se, hvad man finder ud af ;-)

12
13. januar kl. 15:43
Re: Hvad er det genetiske billede efter et folkemord/epidemi?

Men selv i Rwanda blev befolkningen ikke helt udryddet. 

PS. de kristne, tager gerne til våben når de føler for det.

11
13. januar kl. 15:11
Re: Hvad er det genetiske billede efter et folkemord/epidemi?

I denne sammenhæng er Srebrenica mest en håndplukket undtagelse, og dets omfang ret begrænset. Et mange gange mere omfattende folkedrab var sket året før i Rwanda, hvor der på ingen måder blev skelnet mellem køn og alder, da 800.000 mennesker fra folkegruppen tutsier blev udslettet på 100 dage. Både morderne og de ramte var i øvrigt kristne

10
13. januar kl. 13:06
Re: Hvad er det genetiske billede efter et folkemord/epidemi?

Vi må se tingen ud fra den tidsalder det er sket. Op gennem tiderne er det slaveri som har været hoved næringen for høvdinge og generaler. Sumerne drev krig for at få slaver Assyrene ligeledes.

Men det er bare at undersøge for mitokondrie DNA for at påvise det.

9
13. januar kl. 12:30
Re: Hvad er det genetiske billede efter et folkemord/epidemi?

I et folkemord, er det mændene der bliver dræbt. Hvad får dig dog på den vilde teori? Den ligner ikke de folkemord vi kender fra historien.

Srebrenica?

8
13. januar kl. 11:19
Re: Hvad er det genetiske billede efter et folkemord/epidemi?

Folkemord er hevet ud af det blå. Epidemi, fimbulvintre, år uden sommer, oversvømmelser mv. er alt sammen noget der påvirker befolkningstallet.

Jeg mangler bedre bevis for udslettelse fremfor assimilation med indvandrede folkegrupper. Et tilbageværende hundrede individer, vil ikke kunne adskilles ved krydsning med indvandrede. Mens senere selektion grundet bedre klimatilpasset og immunitet udskiller helt automatisk de svagere fra. Helt uden vold og drab.

7
13. januar kl. 10:37
Re: Hvad er det genetiske billede efter et folkemord/epidemi?

I et folkemord, er det mændene der bliver dræbt.

Hvad får dig dog på den vilde teori? Den ligner ikke de folkemord vi kender fra historien.

6
13. januar kl. 09:46
Re: Hvad er det genetiske billede efter et folkemord/epidemi?

Vi kan bare spørge hvornår vi blev laktosetolerant.

5
13. januar kl. 09:24
Hvad er det genetiske billede efter et folkemord/epidemi?

I et folkemord, er det mændene der bliver dræbt. Overlevende mænd vil blive oprørere. De der begår folkemord (leje soldater) ankommer uden familie og tager kvinderne til sig. DVS at kvindelig DNA vil kunne findes (mitokonrie DNA nedarves til både mænd og kvinder. Mandlige mitokondrie DNA forsvinder.

Efter en epidemi der spredes gennem lus og lopper, forsvinder sporene efter en befolknings gruppe. I før historisk tid vil de der måtte overleve sygdommen dø af sult, da landsbyens eller områdets infrastruktur for fødekæden er forsvundet.

Et exemple på en sådan epidemi kan ses på youtube:

https://www.youtube.com/watch?v=bxTVSwt-jsU 

4
12. januar kl. 14:43
Re: Når et folkeslag forsvinder

Jeg får sommetider fornemmelsen af ,at dem der fortæller, at vi har hugget landet fra nogen andre ,også mener at det er på tide vi undskylder og afleverer det igen.

Det er vel lidt svært ;)

Men, vi kan spørge os selv, hvad vi ville gøre i dag. Vil vi også have udryddet den oprindelige befolkning (Jætterne), eller vil vi have fredet dem?

3
12. januar kl. 13:30
Om antal

Eske Willerslev er måske en glimrende genetiker, men mangler helt at se på antal jæger/samler i forhold til indvandringen af agerbrugere. Måske er succes hos agerbrugere givet en befolkningseksplosion. Klimaforandringer dengang har jo også betydet migration efter byttedyr og/eller befolkningstilbagegang.

Agerbrug sammen med husdyrbrug har stabiliseret og endda forbedret levevilkår uafhængigt af klimaafhængig vildt og fisk.

Som Lars er inde på betyder sult også sårbarhed overfor mange sygdomme og parasitter.

2
12. januar kl. 13:28
Re: Når et folkeslag forsvinder

Det er lige så muligt, at det kun er dem, man har gidet begrave på en måde så dna kunne bevares, der er blevet skiftet ud , altså den herskende klasse.

Egtvedpigen eks skulle stamme fra sydtyskland , det betyder jo ikke at dem der begravede hende også kom derfra .

Willerslev har begået så mange revolutionerende opdagelser , der bekræfter og passer utrolig fint i dagens woke kontekst , at jeg har en forventning om at kommende generationer af forskere på samme felt, vil finde at ihvertfald nogle af dem kræver en anden fortolkning.

Jeg får sommetider fornemmelsen af ,at dem der fortæller, at vi har hugget landet fra nogen andre ,også mener at det er på tide vi undskylder og afleverer det igen.

Læs "et f@__eventyr " af Willerslev  og få et indtryk af både manden og forskningen.

1
12. januar kl. 11:06
Når et folkeslag forsvinder

Der kan kun være en forklaring for at et folkeslag forsvinder. Krig mm vil føre til at mænd bliver dræbt, men kvinderne vil blive taget som slaver, dvs der vil blive bevaret DNA.

Epidemier som fx pest vil dræbe hele befolkningen. Berømt er den Hittiske konge Mursili II's bøn til de højere magter om at standse pesten der havde varet i 20 år (1400 BC). (denne pest var Tularemi (harepest).

Der er flere indicier for store for historiske epidemier.

Når et område på denne måde bliver lagt øde, så er det naturligt at der kommer nye folk og overtager.

 

mvh

Lars Bitsch-Larsen